De nåede lige at få et glimt af hinanden ved et party i New York, irske Nora og danske Andreas, begge forfattere. Nora rev et stykke af en indkøbspose og skrev sin mailadresse på den. Kom til Irland, skrev hun, kom ud på det refugium, hvor jeg netop har lejet mig ind. Der er én plads tilbage.
Og han fulgte opfordringen og tog til det Irland, som han holdt så meget af. Og da han så hende, var hun akkurat lige så tiltrækkende og indtagende, som han huskede hende. Og han blev forelsket så uskyldigt, som kun ellers meget unge gør det.
Men helt rask var hun ikke, det fortalte hun ham endda snart højt oppe, snart langt nede. Før han fik set sig om, var han inde i et inferno af drukture, forfølgelse, udspionering, vold og hård sex, hasarderet bilkørsel og jalousi. Han begyndte fejlagtigt at tro, at det var hans opgave at helbrede hende. Først da han indså, at dette var forkert, begyndte han at indse, hvor lidt han egentlig forstod om kvinder, om kærlighed og om skrøbelige sind. Var han en kujon i kærlighedens hus? Var hun?
Kujonen er en roman om en amour fou, en følelsesmæssig afgrund. En hæsblæsende historie om en vild og umulig kærlighed, der tager magten fra begge parter og bringer dem ud, hvor de er nødt til at erkende deres egne mangler.
Historien virker utroligt, som om Mørk har en 3-4 steder han kender godt, og samler nogle folk som kan udfylde pladsen. Det en speciel historie, og jeg kan genkende migselv i den. Jeg ved ikke om jeg vil decideret anbefale bogen, men jeg synes om den og nogle steder skinner Mørks stil godt igennem.
En spændende kærlighedsroman, der både er sørgelig og sjov. Vi oplever kærlighedens magt mellem to forfattere, en irsk kvindelig krimiforfatter(med en form for diagnose) og en mandlig "fantasy"-forfatter, forfatteren selv måske.
En historie om lyst, fantasier og besættelse - ikke kærlighed. Nogle gange følte jeg lidt med Andreas, andre gange tænkte jeg bare "kæft en idiot". Nora brød jeg mig ikke særlig meget om. Men en spændende historie, som holdt mig fanget på trods af hovedpersonernes dumme handlinger.
Atypisk kærlighedsroman mellem to voksne midt i livet. Spænder vidt og beskriver både forelskelsens rus, hverdagens trivialiteter, de to personers fortid og 'psykiske bagage' samt begge karakterers ambitioner og forfatterdrømme.
Utrolig historie, som fanger hvorledes man kan være besat af en anden person, i kærlighedens såkaldte navn, på trods af der ikke er mange kærlige handlinger tilstede.
The book was ok, but I liked Darling Jim much better. I was so annoyed at the main character for being so obsessed and not drawing a line. It didn't make sense to me. But I liked the ending.