What do you think?
Rate this book
Provinspis
Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.
Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv?
En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald
Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv?
En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald
229 pages, Paperback
First published March 31, 2017
2 people are currently reading
88 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 49 reviews
December 18, 2020
Den ramte rent. Mindst lige så god som Dittes anden bog ‘Og så drukner jeg’. 10/10 WOULD RECOMMEND
January 8, 2018
Jeg slugte Provinspis råt. Hold nu fast, hvor er den god. Det er første gang, jeg seriøst overvejer at genlæse en bog lige med det samme. 🙌🏼 Tillykke, Ditte Wiese med en helt fantastik, ærlig, rå og virkelig god bog. Jeg er fan.
January 29, 2024
Raw. Honest. Confusing, hopeful, and sad. So sad in a way, I really don’t know if I should start crying or not. I want to cry, but not because the book was heartwrenching and sad-sad, it’s more of an open-sad, a brutal honesty that left me kind of sad, like I got a scraped heart in stead of a scraped knee.
But I love this book, don’t get me wrong. I understand Ida all too well, in many ways our teenage lives were so similar and in even more they were different. I relate to her so well and possibly that is why I feel sort of sad. Hopeful that Ida will get to a place where she can find herself, but sad in a strange, melancholic way, not teary way.
Does that make sense?
--
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juli 2018.
Denne her bog altså! Hold nu op, jeg ved slet ikke hvor jeg skal ende eller begynde. Det er virkelig længe siden, at jeg har læst en bog, hvor jeg har kunnet se mig selv så meget i hovedpersonen og jeg endte også med at sidde med en sært trist fornemmelse efter jeg var færdig med bogen. Det er ikke fordi den ender på en trist måde, faktisk er der noget lidt håbefuldt over slutningen og hvorvidt Ida mon finder det, hun længes så inderligt efter: sig selv.
Men jeg følte mig trist på en helt anden måde. Jeg beskrev det umiddelbart som at bogen efterlod mig med hudafskrabninger på hjertet frem for på knæene og den formulering blev jeg faktisk svært glad for. Idas historie er ærligt, hudløst og ligefremt ærligt, der tangerer til det barske. Der bliver ikke lagt et lyserødt skær henover, når Idea navigerer sex, stoffer og alkohol i sin søgen efter noget mere.
Sagen er den, at jeg virkelig forstår Ida. Jeg kan nemt sætte mig ind i, hvordan det er at vokse op ude på bøhlandet og føles sig totalt fremmed i sådan et samfund. Hvordan der er så kedeligt, at man længes desperat efter at være et hvilket som helst andet sted uden helt at vide, hvad det er man længes efter. Jeg er selv opvokset på landet, først i en okay størrelse by og senere langt ude på landet, hvor der ikke var andre jævnaldrende end mine søster og et par naboer. Ida er samtidig utroligt træt at skolen, det siger hende ingenting, selv om hun sagtens kunne, hvis hun ville. Egentlig tror jeg ikke, at hun ikke decideret vil, men at hun ikke har nogen motivation for at gøre det. I hvert fald ikke den rigtige. Og sådan er det egentlig med rigtig mange ting, Ida er sin egen største fjende, der insisterer på nærmest at se negativt på alt andre kan lide og på at være ligeglad, men måske mest at være modsat. Hendes negativitet kunne gå hen og blive irriterende, hvis ikke det var fordi, at Ditte Wiese i min øjne har gjort et fantastisk arbejde med at få hende til at fremstå relater-bar og alt andet end klynkende. Ida er vred, men jeg tror ikke, hun selv er klar over, hvor vreden stammer fra og om den er rettet mod hende selv eller omgivelserne.
Provinspis er en fantastisk bog til både teenagere og voksne, for jeg tror at mange voksne ville blive overraskede over, hvor meget Idas liv faktisk ligner en hvilken som helst teenagers. Og jeg tror langt de fleste læsere vil være i stand til at se noget af sig selv i Ida. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at holde af hende, og på en måde havde jeg også ondt at hende. Det er virkelig som om der ikke er en eneste i hendes omgangskreds, der lytter til hende og selv om det som regel er noget, teenagere siger i vred overdrivelse, så er det for Ida ret sandt. Hun ville sikkert hade det, men jeg fik sådan en lyst til at omfavne hende i verdens største kram. Det er ikke fordi Ida er perfekt, langt fra. Hun føler sig misforstået og alene og skubber samtidig alle væk fordi hun ikke vil hænge fast i området sådan som hun ser andre gøre det. Hendes konstante forsøg på at være ligeglad med alt og alting ender måske også med at tage en chance for at være glad fra hende, men jeg tror ikke, det havde været en lykkeligt slutning alligevel. Det er underligt, for den meget åbne slutning virkede for mig virkelig håbefuld, jeg så det som at Ida endelig ikke kun fik modet men også lysten til at gøre noget ved hendes udlængsel, hendes rastløshed. Jeg så det ikke som en flugt fra måske bogens mest voldsomme scener, men som at Ida endelig gør det, hun har mest lyst til. Hvor det så end fører hende hen. Jeg bådede hadede og ynkede hendes far, mens jeg var overraskende vild med gamle Helge. Det kan godt være, at Ida gemmer sig bag en facade og skubber alle fra sig, men jeg tror også, der gemmer sig mere i hende.
Det er en forholdsvis kort bog, men der sker virkelig meget i Provinspis, og der er både familiedrama, sexscener, fester, nogle få skoletimer og en del tid tilbragt i den lokale brugs. Bogen er fyldt med interessante karakterer, hvor selv bipersoner har både positive og negative træk og ingen er perfekte. Jeg havde det svært med Idas ven Jon, som jeg endte med at hade ret meget. Desværre virkede han enormt realistisk, for hans opførsel er langt fra unik. Jeg må dog sige, at jeg blev overrasket over nogle af de sidste scener i bogen, de generede mig ikke som sådan, men det var der, at det gik op for mig, at man kan gå virkelig langt i sit forsøg på ikke at kede sig. Og måske for langt.
Jeg ved, at jeg kommer til at læse Provinspisigen. Og jeg ved, at mine ord her slet ikke yder bogen retfærdighed. For jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så vild med en realistisk ungdomsroman, hvor karakterne har sat sig fast under huden på mig og hvor de mange spørgsmål, der bliver taget op, er spørgsmål, jeg selv ønsker svar på. Hvorfor er der så stor forskel på hvordan man ser på piger og drenge i forhold til sex? Hvorfor det ene og hvorfor det andet. Bogen er krydret med morsomme små diskussioner, om filosofi og litteratur, samfundsdebatter og meget mere, hvilket gjorde hele oplevelsen så meget bedre for mig. Idas liv er ikke kun virkelighedsflugt og udlængsel, det er så meget mere. Jeg tror, at teenagere vil sætte pris på, at bogen ikke taler ned til dem, ikke irettesætter dem igennem en irettesættelse af Ida eller på nogen måde skælder dem ud for at være teenagere; styret af deres følelser og hormoner og med en ubærlig længsel efter at være noget. Faktisk er jeg ret sikker på, at Ditte Wiese har skrevet en bog, der vil få mange unge til at føle, at de ikke er alene med at have det sådan. Og jeg ville ønske, at bogen havde været meget længe. Jeg har stadig ikke fået armene ned over bogen, den er helt sikkert noget af det med YA, jeg længe har læst og jeg har allerede lokket min søster til at læse den også. Alle bør læse den og spørge sig selv, om ikke det kunne være, at vi skulle prøve at lytte lidt mere til hvad hinanden vil? Men måske især, hvad vi selv har lyst til i stedet for at følge mængden. Wiese har skrevet en bog, der er gået direkte på min hylde over yndlingsbøger og jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at læse den mange gange endnu!
But I love this book, don’t get me wrong. I understand Ida all too well, in many ways our teenage lives were so similar and in even more they were different. I relate to her so well and possibly that is why I feel sort of sad. Hopeful that Ida will get to a place where she can find herself, but sad in a strange, melancholic way, not teary way.
Does that make sense?
--
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juli 2018.
Denne her bog altså! Hold nu op, jeg ved slet ikke hvor jeg skal ende eller begynde. Det er virkelig længe siden, at jeg har læst en bog, hvor jeg har kunnet se mig selv så meget i hovedpersonen og jeg endte også med at sidde med en sært trist fornemmelse efter jeg var færdig med bogen. Det er ikke fordi den ender på en trist måde, faktisk er der noget lidt håbefuldt over slutningen og hvorvidt Ida mon finder det, hun længes så inderligt efter: sig selv.
Men jeg følte mig trist på en helt anden måde. Jeg beskrev det umiddelbart som at bogen efterlod mig med hudafskrabninger på hjertet frem for på knæene og den formulering blev jeg faktisk svært glad for. Idas historie er ærligt, hudløst og ligefremt ærligt, der tangerer til det barske. Der bliver ikke lagt et lyserødt skær henover, når Idea navigerer sex, stoffer og alkohol i sin søgen efter noget mere.
Sagen er den, at jeg virkelig forstår Ida. Jeg kan nemt sætte mig ind i, hvordan det er at vokse op ude på bøhlandet og føles sig totalt fremmed i sådan et samfund. Hvordan der er så kedeligt, at man længes desperat efter at være et hvilket som helst andet sted uden helt at vide, hvad det er man længes efter. Jeg er selv opvokset på landet, først i en okay størrelse by og senere langt ude på landet, hvor der ikke var andre jævnaldrende end mine søster og et par naboer. Ida er samtidig utroligt træt at skolen, det siger hende ingenting, selv om hun sagtens kunne, hvis hun ville. Egentlig tror jeg ikke, at hun ikke decideret vil, men at hun ikke har nogen motivation for at gøre det. I hvert fald ikke den rigtige. Og sådan er det egentlig med rigtig mange ting, Ida er sin egen største fjende, der insisterer på nærmest at se negativt på alt andre kan lide og på at være ligeglad, men måske mest at være modsat. Hendes negativitet kunne gå hen og blive irriterende, hvis ikke det var fordi, at Ditte Wiese i min øjne har gjort et fantastisk arbejde med at få hende til at fremstå relater-bar og alt andet end klynkende. Ida er vred, men jeg tror ikke, hun selv er klar over, hvor vreden stammer fra og om den er rettet mod hende selv eller omgivelserne.
Provinspis er en fantastisk bog til både teenagere og voksne, for jeg tror at mange voksne ville blive overraskede over, hvor meget Idas liv faktisk ligner en hvilken som helst teenagers. Og jeg tror langt de fleste læsere vil være i stand til at se noget af sig selv i Ida. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at holde af hende, og på en måde havde jeg også ondt at hende. Det er virkelig som om der ikke er en eneste i hendes omgangskreds, der lytter til hende og selv om det som regel er noget, teenagere siger i vred overdrivelse, så er det for Ida ret sandt. Hun ville sikkert hade det, men jeg fik sådan en lyst til at omfavne hende i verdens største kram. Det er ikke fordi Ida er perfekt, langt fra. Hun føler sig misforstået og alene og skubber samtidig alle væk fordi hun ikke vil hænge fast i området sådan som hun ser andre gøre det. Hendes konstante forsøg på at være ligeglad med alt og alting ender måske også med at tage en chance for at være glad fra hende, men jeg tror ikke, det havde været en lykkeligt slutning alligevel. Det er underligt, for den meget åbne slutning virkede for mig virkelig håbefuld, jeg så det som at Ida endelig ikke kun fik modet men også lysten til at gøre noget ved hendes udlængsel, hendes rastløshed. Jeg så det ikke som en flugt fra måske bogens mest voldsomme scener, men som at Ida endelig gør det, hun har mest lyst til. Hvor det så end fører hende hen. Jeg bådede hadede og ynkede hendes far, mens jeg var overraskende vild med gamle Helge. Det kan godt være, at Ida gemmer sig bag en facade og skubber alle fra sig, men jeg tror også, der gemmer sig mere i hende.
Det er en forholdsvis kort bog, men der sker virkelig meget i Provinspis, og der er både familiedrama, sexscener, fester, nogle få skoletimer og en del tid tilbragt i den lokale brugs. Bogen er fyldt med interessante karakterer, hvor selv bipersoner har både positive og negative træk og ingen er perfekte. Jeg havde det svært med Idas ven Jon, som jeg endte med at hade ret meget. Desværre virkede han enormt realistisk, for hans opførsel er langt fra unik. Jeg må dog sige, at jeg blev overrasket over nogle af de sidste scener i bogen, de generede mig ikke som sådan, men det var der, at det gik op for mig, at man kan gå virkelig langt i sit forsøg på ikke at kede sig. Og måske for langt.
Jeg ved, at jeg kommer til at læse Provinspisigen. Og jeg ved, at mine ord her slet ikke yder bogen retfærdighed. For jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så vild med en realistisk ungdomsroman, hvor karakterne har sat sig fast under huden på mig og hvor de mange spørgsmål, der bliver taget op, er spørgsmål, jeg selv ønsker svar på. Hvorfor er der så stor forskel på hvordan man ser på piger og drenge i forhold til sex? Hvorfor det ene og hvorfor det andet. Bogen er krydret med morsomme små diskussioner, om filosofi og litteratur, samfundsdebatter og meget mere, hvilket gjorde hele oplevelsen så meget bedre for mig. Idas liv er ikke kun virkelighedsflugt og udlængsel, det er så meget mere. Jeg tror, at teenagere vil sætte pris på, at bogen ikke taler ned til dem, ikke irettesætter dem igennem en irettesættelse af Ida eller på nogen måde skælder dem ud for at være teenagere; styret af deres følelser og hormoner og med en ubærlig længsel efter at være noget. Faktisk er jeg ret sikker på, at Ditte Wiese har skrevet en bog, der vil få mange unge til at føle, at de ikke er alene med at have det sådan. Og jeg ville ønske, at bogen havde været meget længe. Jeg har stadig ikke fået armene ned over bogen, den er helt sikkert noget af det med YA, jeg længe har læst og jeg har allerede lokket min søster til at læse den også. Alle bør læse den og spørge sig selv, om ikke det kunne være, at vi skulle prøve at lytte lidt mere til hvad hinanden vil? Men måske især, hvad vi selv har lyst til i stedet for at følge mængden. Wiese har skrevet en bog, der er gået direkte på min hylde over yndlingsbøger og jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at læse den mange gange endnu!
March 5, 2020
Den her bog er en man sluger enormt hurtigt! Jeg var helt vild med Ida helt fra starten af, ikke så meget med hendes beslutninger, for vi kan vist allesammen blive enige om at de ikke altid er heeeelt ‘gode’, MEN Ida som karakter var super interessant. Der er ingen tvivl om at hun er såret, og faktisk tror jeg ikke helt at hun ved det selv. Måske lidt, men det er nemmere lige at lægge følelserne på hylden og så “have det sjov”, som hun selv siger.
Jeg er rigtig glad for slutningen i bogen. Hun tog noget ansvar overfor sig selv, og tog beslutningen om at lære sig selv at kende, for alvor denne gang. Der er ingen tvivl om at det er svært at nå der til, til den forståelse af at det kræver arbejde at finde ud af hvem man er. Ditte klarer det så godt med at beskrive alle de tanker og følelser der kan findes i hovedet på os mennesker, når vi går rundt og er fortvivlede om os selv og hvem vi er. Jeg er så glad for at jeg fik læst den her bog. Mega fed debut roman fra Ditte Wiese, og jeg skal helt sikkert have fingrene i “Og Så Drukner Jeg” så hurtigt som muligt.
Jeg synes forresten at slutningen især er mega fed, når man kigger på den med symbolseende briller 🤓
Jeg er rigtig glad for slutningen i bogen. Hun tog noget ansvar overfor sig selv, og tog beslutningen om at lære sig selv at kende, for alvor denne gang. Der er ingen tvivl om at det er svært at nå der til, til den forståelse af at det kræver arbejde at finde ud af hvem man er. Ditte klarer det så godt med at beskrive alle de tanker og følelser der kan findes i hovedet på os mennesker, når vi går rundt og er fortvivlede om os selv og hvem vi er. Jeg er så glad for at jeg fik læst den her bog. Mega fed debut roman fra Ditte Wiese, og jeg skal helt sikkert have fingrene i “Og Så Drukner Jeg” så hurtigt som muligt.
Jeg synes forresten at slutningen især er mega fed, når man kigger på den med symbolseende briller 🤓
This entire review has been hidden because of spoilers.
June 2, 2019
Shit, en bog!!! Den er så vild og rå og voldsom og fuldstændig outstanding! Ida er træt af provinspis og bonderøve og drømmer kun om at slippe ud af den lille jyske flække, hun bor i. Men intet er helt så simpelt, som hun forestiller sig, og undervejs må hun såre, skuffe og svigte folk omkring sig - og sig selv - i kampen for at slippe ud af trivialiteten. Det er muligt, at Ida keder sig, men jeg var formidabelt underholdt hele vejen igennem, og jeg kan næsten ikke bære, at historien er slut, og jeg nu skal finde noget andet at læse! Læs, læs, læs for satan!!
April 8, 2024
Av av av mit hjerte, men hvor er det bare en god bog også ❤️🩹
June 9, 2017
"Provinspis" er en rå og barsk ungdomsbog, og den er bestemt ikke for sarte sjæle. Når det så er sagt, så er det en interessant vinkel at have, og provinsens potentiale bliver virkelig udnyttet på bedste vis. Jeg kunne genkende mange af Idas tanker - jeg har også selv boet midt i ingenting - og det var både frustrerende at føle det hele igen, men jeg lo også flere gange. Det hele er så rigtigt, og der er så mange betragtninger af personer, som jeg kan nikke genkendende til.
Jeg var enormt opslugt af den første halvdel af bogen, men så ændrede historien retning, og tog mig et helt andet sted hen, end jeg havde forventet. Det tog lidt røven på mig, og jeg ville nok helst have ønsket bogen i en anden retning. Noget beundringsværdigt ved bogen er dog, at sexscenerne ikke bare bliver skøjtet hen over. Det ER en rå bog, og det er den altså hele vejen igennem. Det er ret sejt!
"Der er tre timer og seks minutter, til solen står op. Men lige nu kan jeg ikke se, hvor lyset skal komme fra." - citat side 109.
Det er en stærk debutroman, og Ditte Wieses sprog rammer de unge lige der, hvor de kan relatere til det. Skolen er kedelig, forældre er irriterende, og hvem er egentlig ens rigtige venner? Mange kan nok nikke genkendende til en del af Idas tanker og frustrationer, og selvom hun til tider kan være svær at holde af, så kan man næsten heller ikke lade være med det. Hun trænger virkelig til en krammer.
Jeg var enormt opslugt af den første halvdel af bogen, men så ændrede historien retning, og tog mig et helt andet sted hen, end jeg havde forventet. Det tog lidt røven på mig, og jeg ville nok helst have ønsket bogen i en anden retning. Noget beundringsværdigt ved bogen er dog, at sexscenerne ikke bare bliver skøjtet hen over. Det ER en rå bog, og det er den altså hele vejen igennem. Det er ret sejt!
"Der er tre timer og seks minutter, til solen står op. Men lige nu kan jeg ikke se, hvor lyset skal komme fra." - citat side 109.
Det er en stærk debutroman, og Ditte Wieses sprog rammer de unge lige der, hvor de kan relatere til det. Skolen er kedelig, forældre er irriterende, og hvem er egentlig ens rigtige venner? Mange kan nok nikke genkendende til en del af Idas tanker og frustrationer, og selvom hun til tider kan være svær at holde af, så kan man næsten heller ikke lade være med det. Hun trænger virkelig til en krammer.
October 14, 2020
"Kan man gradbøje død? Død, dødere, Ansager om søndagen."
Efter at have læst "Og så drukner jeg ..." (også af Wiese) har jeg glædet mig til at læse "Provinspis". Den skuffer ikke! Den var så meget mere end det, jeg forventede, og det var en skøn rejse!
Selvom jeg helt klart kan relaterede mere til "Og så drukner jeg ...", så er der stadig elementer i den her, der virkelig rammer hovedet på sømmet; for eksempel det at være sur på alt og alle uden nogen egentlig grund, og at ville noget andet og mere end det, hjembyen og Danmark kan tilbyde.
Det er fedt, at der endelig er en bog, der sætter fokus på de tematikker, der tages op i "Provinspis", men for mig var det en smule svært at relatere til al det druk og rygning og stofmisbrug. Idas valg og situation får mig næsten til at græde (ikke nødvendigvis fordi det er trist, men fordi det ikke er nemt for hende), og den slutning der! Wow. Jeg så den slet ikke komme, men den er så perfekt for både Ida og bogen.
Dette er en bog, der både kan grædes og grines til, for den rammer lige i hjertet. Allerede fra først møde med Jon shipper man ham og Ida, og skrivestilen gennem hele historien er genial.
"Og så drukner jeg ..." kan jeg helt klart se mere af mig selv i, men "Provinspis" er en super smuk bog, uden tvivl.
June 8, 2017
Skarp og rå, med troværdige personer.
Har aldrig læst en YA bog med så meget hård sex, men det er realistisk, klaustrofobisk og interessant.
Sproget er flydende, og dialogerne rigtigt gode.
Har aldrig læst en YA bog med så meget hård sex, men det er realistisk, klaustrofobisk og interessant.
Sproget er flydende, og dialogerne rigtigt gode.
April 8, 2018
Provinspis er i sandhed en bog om, hvordan det er at være ung i Vestjylland. Jeg kan tillade mig at sige det, fordi jeg selv er en af dem. Hovedpersonen Ida er en vild pige, der er dygtig i gymnasiet, men hellere vil bruge tiden på at drikke, have sex og gøre livet endnu mere kompliceret for sig selv. Kompliceret i den forstand, at Ida er forelsket, men ikke kan finde ud af at sætte ord på sine følelser. Det æder hende op indefra, at hun er så dårlig til, at udtrykke sig. Derudover bruger Ida mange timer i den lokale brugs på at tjene penge, så hun på et tidspunkt kan komme væk fra provinsen. Hun er dødtræt af at føles sig fanget og indelukket. Ida vil ud og opleve verden, men det kræver flere overvindelser at nå til det. Hele romanen igen spænder Ida ben for sig selv igen og igen.
Jeg var opslugt fra første sekund og læste bogen på en eftermiddag. Jeg kunne ikke lægge Ida fra mig. Jeg var nødt til at vide, hvordan det ville gå hende, og hvor hun eventuelt endte henne, både kærlighedsmæssigt, men også hvor hun faktisk endte med at befinde sig henne rent fysisk. Desuden var det lidt morsomt at læse for mig, idet at jeg er vokset op 35 km fra, hvor Ida bor og lever sit liv.
Jeg var opslugt fra første sekund og læste bogen på en eftermiddag. Jeg kunne ikke lægge Ida fra mig. Jeg var nødt til at vide, hvordan det ville gå hende, og hvor hun eventuelt endte henne, både kærlighedsmæssigt, men også hvor hun faktisk endte med at befinde sig henne rent fysisk. Desuden var det lidt morsomt at læse for mig, idet at jeg er vokset op 35 km fra, hvor Ida bor og lever sit liv.
May 18, 2017
Also posted on Eva Lucias blog
Tak til Forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret!
Provinspis af Ditte Wiese er virkelig en stærk debut.
”Ida slås med bøhlandsblues og provinsidioter. Hun vil bare væk” er beskrivelsen på bagsiden af bogen og det rammer lige i øjet sammen med forsiden. Det er en roman om at kede sig i provinsen, ønsket om at komme videre, udlængslen efter det rigtige liv og den numb tilstand, som man desværre nogle gange kan finde sig selv i.
Først og fremmest, så skal sproget nævnes, for hvor er det godt! Ditte Wiese skriver virkelig godt. Det giver gåsehud, samtidig med at det kribler én ned af ryggen, for hvor rammer forfatteren omgivelserne, følelserne og karakteren Ida godt. Det er så nemt at relatere til, hvad der præsenteres. Man bliver hurtigt mindet om stemningen i en provinsby, hvor alle kender alle og man ikke kan ændre på sig selv, uden at folk fortsat stempler én for det de ser, selvom det ikke kunne være længere fra sandheden. Beskrivelserne af gymnasietimerne og udlængslen for at komme væk, finde sig selv og prøve noget nyt var… Ja, lad os bare sige, at forfatteren fanger essensen af det hele.
Det virker så legende let for Ditte Wiese at skrive denne fortælling. Hovedpersonen Ida er fascinerende, selvom jeg på et tidspunkt måtte sukke, for hvor går det dog skævt for hende. Man sender hende kærlige tanker og håb på vejen, for hun har det ikke nemt – og så har jeg sagt det pænt. Det handler naturligvis om teenageårene og i denne karakters liv fylder sprut og stoffer for at fylde tomrummet, som er inde i hende. Det bliver til tider en smule for brutalt og barsk for mig at læse, men jeg synes stadig, at det er rigtig flot formidlet. Det er også helt tydeligt, at vores hovedperson skal igennem dette for at komme videre.
Provinspis er en roman, som fanger livet af provinsen, særligt med beskrivelser af personer, typer, livet og man kan sagtens nikke genkendende til det, også selvom man ikke bor i Grindsted. Det er en hovedperson, som keder sig og har sit at slås med. Hun føler sig slet ikke tilstede og dette gælder både fysisk, geografisk og psykisk. Det er en rigtig god roman og man er draget fra start til slut. Der er masser af humor, gode dialoger og sex – og Ditte Wiese slipper godt af sted med sin roman! Jeg glæder mig meget til at læse mere af forfatteren.
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Tak til Forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret!
Provinspis af Ditte Wiese er virkelig en stærk debut.
”Ida slås med bøhlandsblues og provinsidioter. Hun vil bare væk” er beskrivelsen på bagsiden af bogen og det rammer lige i øjet sammen med forsiden. Det er en roman om at kede sig i provinsen, ønsket om at komme videre, udlængslen efter det rigtige liv og den numb tilstand, som man desværre nogle gange kan finde sig selv i.
Først og fremmest, så skal sproget nævnes, for hvor er det godt! Ditte Wiese skriver virkelig godt. Det giver gåsehud, samtidig med at det kribler én ned af ryggen, for hvor rammer forfatteren omgivelserne, følelserne og karakteren Ida godt. Det er så nemt at relatere til, hvad der præsenteres. Man bliver hurtigt mindet om stemningen i en provinsby, hvor alle kender alle og man ikke kan ændre på sig selv, uden at folk fortsat stempler én for det de ser, selvom det ikke kunne være længere fra sandheden. Beskrivelserne af gymnasietimerne og udlængslen for at komme væk, finde sig selv og prøve noget nyt var… Ja, lad os bare sige, at forfatteren fanger essensen af det hele.
Det virker så legende let for Ditte Wiese at skrive denne fortælling. Hovedpersonen Ida er fascinerende, selvom jeg på et tidspunkt måtte sukke, for hvor går det dog skævt for hende. Man sender hende kærlige tanker og håb på vejen, for hun har det ikke nemt – og så har jeg sagt det pænt. Det handler naturligvis om teenageårene og i denne karakters liv fylder sprut og stoffer for at fylde tomrummet, som er inde i hende. Det bliver til tider en smule for brutalt og barsk for mig at læse, men jeg synes stadig, at det er rigtig flot formidlet. Det er også helt tydeligt, at vores hovedperson skal igennem dette for at komme videre.
Provinspis er en roman, som fanger livet af provinsen, særligt med beskrivelser af personer, typer, livet og man kan sagtens nikke genkendende til det, også selvom man ikke bor i Grindsted. Det er en hovedperson, som keder sig og har sit at slås med. Hun føler sig slet ikke tilstede og dette gælder både fysisk, geografisk og psykisk. Det er en rigtig god roman og man er draget fra start til slut. Der er masser af humor, gode dialoger og sex – og Ditte Wiese slipper godt af sted med sin roman! Jeg glæder mig meget til at læse mere af forfatteren.
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
March 25, 2021
Det ikke en bog man lige glemmer igen. Det var anden bog af Ditte Wiese jeg har læst (hørt), og den gør også stort indtryk.
Min egen hverdag, er ikke fyldt med stoffer og druk. Jeg føler dog til gengæld, mange unge vil kunne relatere til den, kan vi egentlig ikke alle relaterer til at vil ud og opleve verden.
Min egen hverdag, er ikke fyldt med stoffer og druk. Jeg føler dog til gengæld, mange unge vil kunne relatere til den, kan vi egentlig ikke alle relaterer til at vil ud og opleve verden.
July 6, 2024
EDIT februar 2022: "Provinspis" er virkelig stadig helt fantastisk.
Jeg vil starte med at sige, at "Provinspis" faktisk ikke var en bog, som tiltalte mig super meget. Jeg regnede med, jeg skulle læse den på et tidspunkt, da jeg ved, Wiese elsker mange af de samme bøger, som jeg selv. Derfor tænkte jeg, at jeg nok i en eller anden grad ville komme til at nyde hendes bog. Jeg var dog ikke den store fan af coveret, og bagsideteksten sagde mig egentlig heller ikke det store. Men da bogen dukkede op i min postkasse, så blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Jeg læste derfor hurtigt de første par sider og BAM!! Jeg var forelsket! Der gik derfor også kun en dags tid, før jeg samlede bogen rigtigt op, og ikke lagde den fra mig igen, før jeg havde vendt den sidste side.
Jeg elskede virkelig "Provinspis", omend jeg faktisk også hadede den flere gange. Måske var jeg endda også ved at kaste den fra mig i frustration et par gange. Det er nemlig en bog, der virkelig sætter følelserne i gang, og jeg var vidst igennem hele følelsesregistret. Jeg smilte, grinte, forelskede mig, fældede et par tårer og var enormt frustreret. Men samtidig gjorde den mig også enormt lykkelig. Især for mit eget liv. Ida går nemlig så frygteligt meget igennem i bogen, og min første tanke efter læsningen var derfor også, at jeg virkelig bare gerne ville give Ida et kram. For det fortjente hun. Også selvom jeg til tider hadede hende, fordi hun konstant tog alle de forkerte beslutninger. For selvom hendes beslutninger var ret forfærdelige, så forstod jeg godt, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Og på den måde blev hun også meget menneskelig. Noget som jeg faktisk synes alle bogens personer var, og det sætter jeg stort pris på. Det gør nemlig, at jeg dermed også har lettere ved at leve mig helt ind i bogen. Og det gjorde jeg helt bestemt med "Provinspis".
Jeg vil slutte min anmeldelse af med at rose Wiese for bogens sprog. Det er så let og ligetil, hvilket fungerede super i forhold til bogens historie. Desuden synes jeg, at dialogen i bogen blev holdt i et sprog, som virkede meget ægte for aldersgruppen. Og samtidig blev det skrevet på en måde, som fik det danske sprog til på ingen måde at virke kluntet. Hvilket jeg ellers godt synes, det kan have tendens til. På den måde kan man også tydeligt mærke, at Wiese er vandt til at læse bøger i samme genre og til samme målgruppe. Hvilket efter min mening udelukkende er en virkelig positiv ting.
Jeg vil starte med at sige, at "Provinspis" faktisk ikke var en bog, som tiltalte mig super meget. Jeg regnede med, jeg skulle læse den på et tidspunkt, da jeg ved, Wiese elsker mange af de samme bøger, som jeg selv. Derfor tænkte jeg, at jeg nok i en eller anden grad ville komme til at nyde hendes bog. Jeg var dog ikke den store fan af coveret, og bagsideteksten sagde mig egentlig heller ikke det store. Men da bogen dukkede op i min postkasse, så blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Jeg læste derfor hurtigt de første par sider og BAM!! Jeg var forelsket! Der gik derfor også kun en dags tid, før jeg samlede bogen rigtigt op, og ikke lagde den fra mig igen, før jeg havde vendt den sidste side.
Jeg elskede virkelig "Provinspis", omend jeg faktisk også hadede den flere gange. Måske var jeg endda også ved at kaste den fra mig i frustration et par gange. Det er nemlig en bog, der virkelig sætter følelserne i gang, og jeg var vidst igennem hele følelsesregistret. Jeg smilte, grinte, forelskede mig, fældede et par tårer og var enormt frustreret. Men samtidig gjorde den mig også enormt lykkelig. Især for mit eget liv. Ida går nemlig så frygteligt meget igennem i bogen, og min første tanke efter læsningen var derfor også, at jeg virkelig bare gerne ville give Ida et kram. For det fortjente hun. Også selvom jeg til tider hadede hende, fordi hun konstant tog alle de forkerte beslutninger. For selvom hendes beslutninger var ret forfærdelige, så forstod jeg godt, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Og på den måde blev hun også meget menneskelig. Noget som jeg faktisk synes alle bogens personer var, og det sætter jeg stort pris på. Det gør nemlig, at jeg dermed også har lettere ved at leve mig helt ind i bogen. Og det gjorde jeg helt bestemt med "Provinspis".
Jeg vil slutte min anmeldelse af med at rose Wiese for bogens sprog. Det er så let og ligetil, hvilket fungerede super i forhold til bogens historie. Desuden synes jeg, at dialogen i bogen blev holdt i et sprog, som virkede meget ægte for aldersgruppen. Og samtidig blev det skrevet på en måde, som fik det danske sprog til på ingen måde at virke kluntet. Hvilket jeg ellers godt synes, det kan have tendens til. På den måde kan man også tydeligt mærke, at Wiese er vandt til at læse bøger i samme genre og til samme målgruppe. Hvilket efter min mening udelukkende er en virkelig positiv ting.
January 14, 2018
SHIT en vild bog!! Jeg slugte den råt!! Jeg synes virkelig at første del af bogen var fantastisk, og kunne virkelig relatere til SÅ mange af Idas tanker og følelser (19 år og bor i en lillebitte by, sounds familiar?😂) Ditte, du har fanget noget!! Glæder mig til hvad du finder på næste gang 👌
Elskede virkelig Jons og Idas forhold selvom det langt fra var perfekt - men man kunne virkelig mærke hvor tætte de var, og var meget de egentlig betød for hinanden - også selvom det ender af lort til. Men virkelig #Jon4ever, han er virkelig en skat ♥️
Sidste del synes jeg virkelig var barsk, men det er jo self meningen! Sådan er det jo for nogen, og som Ida siger råt for usødet, venskaber holder ikke og alle prøver andre at finde ud af hvad fanden der skal ske med deres liv og hvem de skal blive til - og hvem de er og vil være. Og det er virkelig ikke nemt eller en tur på en lyserød sky - intet er som k filmene. Virkelig hardcore bog! Wow.
Elskede virkelig Jons og Idas forhold selvom det langt fra var perfekt - men man kunne virkelig mærke hvor tætte de var, og var meget de egentlig betød for hinanden - også selvom det ender af lort til. Men virkelig #Jon4ever, han er virkelig en skat ♥️
Sidste del synes jeg virkelig var barsk, men det er jo self meningen! Sådan er det jo for nogen, og som Ida siger råt for usødet, venskaber holder ikke og alle prøver andre at finde ud af hvad fanden der skal ske med deres liv og hvem de skal blive til - og hvem de er og vil være. Og det er virkelig ikke nemt eller en tur på en lyserød sky - intet er som k filmene. Virkelig hardcore bog! Wow.
July 24, 2018
OMG -OMG - OMG - OMG - OMG
Der er virkelig langt imellem at jeg bliver længe oppe for at læse en bog færdig - de der børn står jo op nærmest før jeg når at gå i seng. Mine forventninger til Provinspis var ikkeeksisterende. Beklager Ditte, men jeg har dårlige erfaringer med dansk-skrevet YA så jeg var længe om at komme i gang til trods for hypen. Og hold nu kæft, hvor var det dumt. Jeg startede Provinspis en sen hverdagsaften og stoppede ikke igen før jeg var færdig. JEG ELSKER DEN HER BOG! Den er alt det, jeg manglede da jeg var teenager. Den er så rå, ægte, fantastisk. Jeg havde ALL THE FEELS!
Provinspis har mine allervarmeste anbefalinger, selvom jeg fuldt ud forstår hvorfor det ikke er en bog, alle vil elske. (Jeg mener dog bestemt at det er en bog, alle skal læse!)
Der er virkelig langt imellem at jeg bliver længe oppe for at læse en bog færdig - de der børn står jo op nærmest før jeg når at gå i seng. Mine forventninger til Provinspis var ikkeeksisterende. Beklager Ditte, men jeg har dårlige erfaringer med dansk-skrevet YA så jeg var længe om at komme i gang til trods for hypen. Og hold nu kæft, hvor var det dumt. Jeg startede Provinspis en sen hverdagsaften og stoppede ikke igen før jeg var færdig. JEG ELSKER DEN HER BOG! Den er alt det, jeg manglede da jeg var teenager. Den er så rå, ægte, fantastisk. Jeg havde ALL THE FEELS!
Provinspis har mine allervarmeste anbefalinger, selvom jeg fuldt ud forstår hvorfor det ikke er en bog, alle vil elske. (Jeg mener dog bestemt at det er en bog, alle skal læse!)
September 29, 2023
3,5🌟 den her bog gjorde ondt🥲
God lydbog!
God lydbog!
March 14, 2018
Ditte har formået at skrive en debutroman, der kravler ind under huden på læseren. Hovedpersonen og fortælleren Ida er på mange måder en gennemsnitsteenager, og hun er nem at identificere sig med. Hun er cool og sej, men på samme tid dybt forvirret og sårbar. Samtidig er bogen enormt velskrevet og sproget er moderne og ungt, hvilket gør Ida mere levende og nær.
En fantastisk bog, jeg vil anbefale alle unge at læse, da der ikke lægges fingre imellem i beskrivelserne, hvilket får historien til at fremstå mere troværdig og ærlig, og disse kvaliteter synes jeg er vigtige i en ungdomsroman.
En fantastisk bog, jeg vil anbefale alle unge at læse, da der ikke lægges fingre imellem i beskrivelserne, hvilket får historien til at fremstå mere troværdig og ærlig, og disse kvaliteter synes jeg er vigtige i en ungdomsroman.
April 19, 2024
Faldt pladask for "og så drukner jeg" og var derfor spændt på at læse provinspis, hvor hovedpersonen skulle være noget anderledes. Det må man sige. Ida er billedet på alle de personer jeg aldrig forstod og til dels stadig gør, men sjovt nok irriterede det mig ikke at læse om hende. Ditte Wiese er simpelhen eminent til at skrive karakterer og skrive levende. Selv den mest irriterende person får hun mig til at forstå. Og det bliver aldrig kedeligt.
December 26, 2024
Virkelig god, mega frustrerende og virkelig av på mit hjerte.
June 9, 2021
Anmeldelse af Provinspis af @dittewiese
Historien handler om Ida, som er så træt af alting. Hun er træt af byen, skolen, menneskerne, kedsomheden og endda også sig selv. Hun føler sig fanget og det sender hende ud i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Men hvad gør man, når den største fjende er en selv?
Dette er anden bog, jeg læser af forfatteren, og hvor jeg elskede ”Og så drukner jeg”, som man kan læse min anmeldelse af i mine tidligere posts, så var jeg mindre vild med denne bog.
Jeg havde nu også ret høje forventninger til bogen, da ”Og så drukner jeg” slog benene væk under mig. Jeg blev hurtigt grebet af Ida, og denne rastløse fornemmelse, som hun rendte rundt med. Jeg kender godt følelsen, om end i mindre grad end Ida.
Forfatteren har skrevet en barsk og rå ungdomsroman, og der er virkelig ikke noget filter. Og det vil jeg virkelig give pluspoint for. Ida er også en stærk karakter, som virkelig kæmper og fejler, og jeg følte med hende. Jeg heppede på hende, og jeg blev sur på hende.
Sproget er fedt, og der er som sagt ikke noget filter. Det er et godt ungdomssprog, og stemningen sidder altid lige i øjet. Men jeg synes alligevel ikke, at den var helt så god som ”Og så drukner jeg”, og det er nok primært for de sidste 40 sider i bogen, hvor jeg virkelig ikke kunne forstå Idas beslutninger – og jeg var faktisk heller ikke vild med slutningen af bogen, som jeg godt kan forstå, men som ikke tilfredsstillede mig som læser, desværre.
Til gengæld vil jeg sige, at dette klart er en bog, som er værd at læse. Den er vigtigt, og vi får set de upolerede sider af ungdomslivet og mennesker. @dittewiese skriver fantastisk, og jeg er helt vild med de historier, som hun ryster ud af ærmet. Jeg glæder mig så meget til at læse næste bog af hende 🤩
Historien handler om Ida, som er så træt af alting. Hun er træt af byen, skolen, menneskerne, kedsomheden og endda også sig selv. Hun føler sig fanget og det sender hende ud i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Men hvad gør man, når den største fjende er en selv?
Dette er anden bog, jeg læser af forfatteren, og hvor jeg elskede ”Og så drukner jeg”, som man kan læse min anmeldelse af i mine tidligere posts, så var jeg mindre vild med denne bog.
Jeg havde nu også ret høje forventninger til bogen, da ”Og så drukner jeg” slog benene væk under mig. Jeg blev hurtigt grebet af Ida, og denne rastløse fornemmelse, som hun rendte rundt med. Jeg kender godt følelsen, om end i mindre grad end Ida.
Forfatteren har skrevet en barsk og rå ungdomsroman, og der er virkelig ikke noget filter. Og det vil jeg virkelig give pluspoint for. Ida er også en stærk karakter, som virkelig kæmper og fejler, og jeg følte med hende. Jeg heppede på hende, og jeg blev sur på hende.
Sproget er fedt, og der er som sagt ikke noget filter. Det er et godt ungdomssprog, og stemningen sidder altid lige i øjet. Men jeg synes alligevel ikke, at den var helt så god som ”Og så drukner jeg”, og det er nok primært for de sidste 40 sider i bogen, hvor jeg virkelig ikke kunne forstå Idas beslutninger – og jeg var faktisk heller ikke vild med slutningen af bogen, som jeg godt kan forstå, men som ikke tilfredsstillede mig som læser, desværre.
Til gengæld vil jeg sige, at dette klart er en bog, som er værd at læse. Den er vigtigt, og vi får set de upolerede sider af ungdomslivet og mennesker. @dittewiese skriver fantastisk, og jeg er helt vild med de historier, som hun ryster ud af ærmet. Jeg glæder mig så meget til at læse næste bog af hende 🤩
April 10, 2018
Wauw.. Helt fantastisk fortælling om, hvordan det kan føles at være fanget et sted, hvor man ikke føler, at man hører til, og hvilke tanker, der kører gennem hovedet på én, når det føles som om, verden er imod én. Rørende og meget svær at lægge fra sig.
February 24, 2021
Okay det er virkelig svært for mig at give den karakterer... Fordi det er virkelig ikke min genre. Ikke fordi bogen ikke er god og velskrevet, men bøger som denne får mig til at blive helt nedtrykt. Jeg havde håbet på ting vendte og blev bedre, men det hele blev bare værre og værre. Og har det lidt svært med hovedpersoner jeg ikke kan lide på nogle tidspunkter i bogen. Når så mange personer ligesom prøvede at hjælpe hende og hun egentlig indså det til sidst?? Det frustrerende mig virkelig meget at hun ender i den spiral af selvmedlidenhed og mener intet er godt nok. Men jeg kan også godt se vigtigheden i den her slags historier. Fordi folk som Ida findes derude, desværre. Og det er sandt at se hvor galt ting kan gå.
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 18, 2022
Jeg havde hørt så meget godt om denne bog, men måtte sande at det altså bare ikke var mig. Jeg kunne forstå udlængslen, trangen til at flygte fra provinsen og søge lykken et andet sted og den forelskelse hun ikke vil stå ved. Det er en god historie om at fokusere så meget på den person man gerne vil være (og selv tror man er), at man fravælger ting der ikke passer ind.
Jeg er også glad for, at bogen trods alt slutter på en optimistisk note, men jeg synes faktisk ikke der har været helt nok karakterudvikling undervejs, og jeg er i tvivl om hovedpersonen får et bedre liv, eller mere af det samme. Jeg håber selvfølgelig på det bedre.
Jeg er også glad for, at bogen trods alt slutter på en optimistisk note, men jeg synes faktisk ikke der har været helt nok karakterudvikling undervejs, og jeg er i tvivl om hovedpersonen får et bedre liv, eller mere af det samme. Jeg håber selvfølgelig på det bedre.
January 1, 2021
Altså, 4.5 faktisk.
Herre dejlig bog at starte året på! Lyttede til den som lydbog, og der var en skøn oplevelse. Jeg tror på et godt 2021, når Provinspis og Ditte Wiese får lov til at åbne ballet med et brag!
Herre dejlig bog at starte året på! Lyttede til den som lydbog, og der var en skøn oplevelse. Jeg tror på et godt 2021, når Provinspis og Ditte Wiese får lov til at åbne ballet med et brag!
December 27, 2020
Hudløst ærligt, råt, sørgeligt og gribende. Så gennemført og autentisk, med så mange detaljer fra lokalområdet at man skulle tro Ditte selv var vokset op midt i alt det her provinspis.
October 10, 2019
En barsk , rå og ærlig ya
March 28, 2017
Bogen er tilsendt af @forlagetcarlsen og @dittewiese
•
Provinspis er en rå, humoristisk og virkelighedstro historie om pigen Ida som for alt i verden, bare ønsker at slippe væk fra det lille provinshul, hun er vokset op i
•
Jeg ELSKER bøger som denne - bøger som er relaterbare og viser den virkelighed, som mange går igennem.
For verden er som regel ikke så lyserød og lykkelig, som mange gør den til
Idas hverdag er meget virkelig og jeg kan relatere til hendes tanker
"Jeg er altså ikke depressiv. I klinisk forstand. Jeg er indebrændt og afbrændt, og jeg keder mig. Og så har jeg svært ved at se meningen med at være her. Men kun fordi jeg tror, meningen med livet er at være andre steder." - Provinspis, Ditte Wiese, Forlaget Carlsen.
Bogen er derfor en god ungdomsbog, da den er skrevet i et ungdommeligt sprog, som også er humoristisk til tider i bogen. Jeg tog i hvert fald mig selv i at smile et par gange
•
Jeg læste bogen på 2 dage, hvilket vidner om, at den er letlæselig og god i sproget. Sproget passer til personerne i bogen og Ditte Wiese formår at give hver karakter en dyb personlighed på "kun" 230 sider
•
Bogen får 4,5 stjerner og så glæder jeg mig til at læse flere værker af Ditte i fremtiden
•
Provinspis er en rå, humoristisk og virkelighedstro historie om pigen Ida som for alt i verden, bare ønsker at slippe væk fra det lille provinshul, hun er vokset op i
•
Jeg ELSKER bøger som denne - bøger som er relaterbare og viser den virkelighed, som mange går igennem.
For verden er som regel ikke så lyserød og lykkelig, som mange gør den til
Idas hverdag er meget virkelig og jeg kan relatere til hendes tanker
"Jeg er altså ikke depressiv. I klinisk forstand. Jeg er indebrændt og afbrændt, og jeg keder mig. Og så har jeg svært ved at se meningen med at være her. Men kun fordi jeg tror, meningen med livet er at være andre steder." - Provinspis, Ditte Wiese, Forlaget Carlsen.
Bogen er derfor en god ungdomsbog, da den er skrevet i et ungdommeligt sprog, som også er humoristisk til tider i bogen. Jeg tog i hvert fald mig selv i at smile et par gange
•
Jeg læste bogen på 2 dage, hvilket vidner om, at den er letlæselig og god i sproget. Sproget passer til personerne i bogen og Ditte Wiese formår at give hver karakter en dyb personlighed på "kun" 230 sider
•
Bogen får 4,5 stjerner og så glæder jeg mig til at læse flere værker af Ditte i fremtiden
November 1, 2019
En ligegyldig gang savl. Det er typen af fiktion, gymnasielærere tåbeligt optimistisk verfer i hovedet på deres mest indifferente, ignorante elever og følgelig blot gør til mere selvoptagede og selvynkende nulliteter.
Og så bør forfattere, der ikke kan formulere sig korrekt på andre sprog, lade helt være med at formulere sig på andre sprog.
Og så bør forfattere, der ikke kan formulere sig korrekt på andre sprog, lade helt være med at formulere sig på andre sprog.
October 31, 2024
Omhandler nogle af de store følelser omkring ikke at føle man høre til, at ville væk fra alt i verden og følelsen af ikke at kunne binde sig. En fortælling om at finde sig selv, blive helt væk og stoppe op.
Behandler også kærlighed og sex på en eksplicit måde. Meget upfront til tider.
Behandler også kærlighed og sex på en eksplicit måde. Meget upfront til tider.
November 23, 2017
Mega god. Barsk og absolut til de ældre teens og op efter... Læs den eller ønsk dig den i julegave. Den er gribende!
Displaying 1 - 30 of 49 reviews