Fra vinterarkiverne

by Merethe Lindstrøm

I glasklare billeder af omgivelserne og af personer, som befinder sig i en slags eksistentiel nød og hjælpeløshed over for livet, spejler forfatteren sin egen historie. Fra vinterarkiverne er en aktuel og dybt personlig roman.



Hovedpersonen Merethe, der er forfatter og omkring de halvtreds, er flyttet med sin samlever og deres tre børn på landet, måske i et forsøg på at få lidt samling på livet. Han har i mange år kæmpet med bipolar lidelse – maniodepressivitet – og falder med jævne mellemrum tilbage i forskellige misbrug. Selv kommer hun fra en familie præget af ustabilitet og psykiske lidelser.



På kontoret i huset bag markerne og vejen, mellem lyse dage og nætter uden søvn, skriver hun fortællingen om Mats, som hun lever sammen med. Det er fortællingen om en stor og altoverskyggende kærlighed. Om hvordan det er at være så tæt på et menneske, som ikke altid ønsker at leve. Om frygten og om at holde sig oppe på trods af alt.



 



”Du forsvinder lidt, for hver dag forsvinder du lidt, og tager os med, vores ansigter, spisebordet hvor vi har sat os ned, tallerkener og bestik, bøgerne, ferierne vi kunne have haft, notaterne, dagene med fin regn, hundene og huset, forsvinder lidt sammen med dig, skæres bort, tømmes ud mens du giver op, lidt efter lidt, forsvinder lidt mere, måske kan du ikke mere tro på det, måske er det tro der mangler, hver dag må der opsummeres, hver aften må jeg huske dig på noget …”



 



Merethe Lindstrøm (f. 1963) har udgivet flere kritikerroste romaner og novellesamlinger. I 2007 blev hun første gang nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for novellesamlingen Gjestene, og med Dage i stilhedens historie (2012) modtog hun den prestigefyldte pris. Fra vinterarkiverne er hendes anden roman på dansk.

Genres: Fiction

ebook

First published January 1, 2015

About the author

Merethe Lindstrøm er født i 1963 i Bergen og er oppvokst i Hammerfest, Stord og Høland. Nå bor hun i Oslo.
Forfatteren debuterte med novellesamlingen "Sexorcisten og andre fortellinger" i 1983, og siden har hun skrevet flere novellesamlinger, romaner og en barnebok.
Karakteristisk for forfatterskapet er hennes fokus på moderne menneskers søken etter andre og etter mening. Hun har fått mye oppmerksomhet for novellesamlingen "Svømme under vann" (1994) og romanene "Steinsamlere" (1996) og "Stedfortrederen" (1997). For novellesamlingen "Gjestene" (2007) var hun innstilt til Nordisk Råds Litteraturpris 2008 og nominert til Kritikerprisen for beste voksenbok 2007. Hun er tildelt Dobloug-prisen 2008 og Amalie Skram-prisen 2012 for sitt samlede forfatterskap.
"Dager i stillhetens historie" (2011) er Merethe Lindstrøms nyeste roman, og for denne er hun tildelt Nordisk Råds litteraturpris og Kritikerprisen for beste voksenbok. Romanen var også nominert til Ungdommens kritikerpris og P2-lytternes romanpris. Nordisk Råds litteraturpris har ført til stor interesse for "Dager i stillhetens historie" som i tillegg til fantastiske kritikker er blitt solgt til flere land.

Reviews

[Åsne · Rating 1 out of 5]

Denne var mega kjedelig.
"Sjelden du klager så mye"
- person nær meg

[Maria Strale · Rating 3 out of 5]

Tänkte läsa den här för att pigga upp mig lite efter "The Little Red Chairs". Det blev inte så. Verkligen inte uppiggad. Dock är det en fin roman om familj och barn. Väldigt skickligt väver hon in föräldrars och svärföräldrars historia i en berättelse som till synes handlar om hennes äktenskap. Ett krångligt äktenskap med en bipolär man med drogproblem. Enkelt och lugnt beskrivs kriser och draman på samma sätt som hundpromenader. Fint.

[Otto · Rating 5 out of 5]

#lesejahr2019 #gastlandnorwegen #merethelindström erzählt mit wunderschöner, bildgewaltiger Sprache das Leben im Kontakt zu psychischer Erkrankung, zu unsicherer Weltwahrnehmung. Alles ist verletzlich, mal geborgen, mal zerbrochen. Inmitten norwegischer ländlicher Winterlandschaft entwickeln sich diese Aufzeichnungen, die die innere Welt mehrerer Generationen umfassen. Unbedingt #leseempfehlung

[Ida]

Når vi reiser er vi utenfor, deler det ikke, det er et paradoks at det kjennes så nært. Vi er ikke egentlig et sted, eller i hvert fall drar vi igjen straks vi er der. Alle områdene vi forlater, kjører gjennom, og så er de borte.

Når man tenker på øyeblikk er det også det de har blitt, etterpå, hvor de har vært, hvem som tok vare på dem, den som trenger disse gjengivelsene, det som huskes, jeg husker ofte som fotografier husker, lagrer og husker, utsnitt og berøringer, jeg kan kjenne, repetere en ettermiddag, detaljert og nøyaktig, som om den er nedskrevet i et arkiv, stå der jeg sto, være i meg selv som jeg var da.

Hvordan begynner du å bo i et hus, hvordan blir rommene en del av kroppen, av et system som du bærer med deg, man kan det utenat, huset, vinduet som vender mot gata, dybden på trinnene, avstandene, hånden rundt dørhåndtaket, utsikten, stua der vi sitter, hagen der ungene vokser opp, vi flytter fra huset (..), hvordan flytter vi, fjerner der, visker det ut igjen. Det er umulig.

Jeg ser på barna mine, da de var yngre virket det ofte som om de var et annet sted, ikke la merke til oss, de oppholdt seg bare av og til her. Jeg tenker på om ikke barna har forsvunnet inn i en parallell verden de noen ganger sender oss meldinger fra, fjerne steder, skiftende grafikk. Uansett hva det er, oppmerksomheten deres er ikke her.

[Åshild Vårvik · Rating 2 out of 5]

Vett egentlig ikkje heilt ka eg ska rate denna og ka eg ska skriva. Syns den blei ganske kjedelig, veldig tunge setningar med masse komma og lite punktum. I tillegg hoppe den mellom å fortella ulike småhistoriar om ulike folk i livet til hovedpersonen, så det blir av og til litt vanskelig å henga med. Men samtidig så får ein jo innblikk i kossen det e å leva rundt personar som slite veldig psykisk, så sånn sett interessant.

[Ratko · Rating 5 out of 5]

Изузетно пријатно изненађење.
Меланхолично, топло, људски, са разумевањем се говори о бројним проблемима у породици. Слој по слој сазнајемо о успонима и падовима, проблемима са алкохолизмом и наркоманијом, као и психичким тегобама. Нема овде никакве патетике, језик је сведен и једноставан, рекао бих типично скандинавски. Баш сам уживао у читању.

[Okidoki · Rating 1 out of 5]

En medelålders kvinna flyttar med sin man ut på landet. Hon är författare och han konstnär. Hur mår dom? Det får vi inte veta utan vi förses med exempel här och där. Jag får noll intresse. Språket är också försett med bilder som jag finner uppstyltade.

[Nadja Stanisic · Rating 4 out of 5]

raw and real
the two workers in his brain and the one wanting to fix the machine, thinks that its still worth trying while the other one says there's too much damage. the other one overflowing, the thoughts of giving up growing stronger. having to remove all sharp and harmful objects.

[Lena]

Har skrevet om boka her: http://enmillionmeter.com/2015/11/22/...