Jump to ratings and reviews
Rate this book

Manus Albino #3

Havfruens død

Rate this book
Hendes majestæt Dronningen er død. En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger nationen i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer bringer Danmark på randen af opløsning.

Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen, kastes ud i en ekstrem jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour.

495 pages, Paperback

First published November 30, 2011

1 person is currently reading
19 people want to read

About the author

Søren Ellemose

39 books13 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
21 (36%)
4 stars
28 (49%)
3 stars
4 (7%)
2 stars
4 (7%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
Profile Image for frold.
180 reviews
March 30, 2020
3. bind i serien om Manus Albino hørt gratis som lydbog på Ereolen

Der er planlagt 5 bind i denne serie. Efter bind 2. blev vi efterladt i noget af et vakuum, så det var dejligt der ikke gik længe før end bind 3 var at finde på ereolen. Tak for info @morten_ellemose.

Nationen er på renden af kaos, just som denne tid, men kan statsministeren samlet landet? Har vores helte endelig fat i den lange ende eller løber Sebastian igen med den lange ende?

I denne bog må vores helte stå sammen og finde det tunge skyts og samarbejdet frem for at se om de er klogere end ondskaben selv. Der er lidt reflektion over spørgsmål som Moral og etik - hvad må man når noget er så ondt? - gælder demokratiets love så ikke? Er man bedre end sin fjende, hvis man selv er dømmende og udøvende magt?

Jeg var lidt irriteret over at bind 2 efterlod os hængende. Denne bog afsluttes - tilsyneladende - mere end bind 2. Derfor kan man efter at have læst denne godt vente på bind 4. Det var svært efter bind 2.

Jeg har skrevet det før. Men dette er en ganske overset serie. Bind 1 fremstår fortsat som det bedste. Dette bind bedre end bind 2, men ikke så overraskende som bind 2. Jeg ser frem til at stikke hovedet ned i bind 4.

Er du som jeg lidt træt af krimigenren - så kunne et frisk pust være at kaste dig ud i denne serie. Den er svært overset synes jeg.
6 reviews1 follower
March 27, 2020
Havfruens død starter nøjagtig, hvor forrige bind - Fange 21 - efterlod os med den vildeste cliffhanger, jeg længe har oplevet.

I Havfruens død bliver opklaringsteamet presset til det yderste, da Sebastian proklamerer, at han vil knuse nationen på blot syv dage. Som læser bliver det startskuddet til den vildeste rutsjebaner, jeg længe har oplevet!

Bogen er opbygget med mange, små kapitler og det, kombineret med at bogen strækker sig over relativt kort tid, skaber et hæsblæsende og medrivende tempo i bogen, og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig, før sidste side var vendt.

Sproget er velskrevet og vidner om et yderst grundigt researcharbejde, og samtidig er der en fin mængde humor i bogen, som jeg virkelig godt kan lide. Vi kommer mere og mere under huden på hovedpersonerne i opklaringsteamet, som er en flok af meget blandede personligheder, og man kan ikke andet end at holde af hver og én.

Plottet er gennemtænkt, ondt, skræmmende og til tider yderst overraskende!
Brødrene Ellemose har skrevet sig vej helt ind i det inderste af mit krimihjerte med Københavns Brand, Fange 21 og Havfruens Død, og de er et must-read! Intet mindre end fuld stjerneregn herfra!
38 reviews
March 14, 2020
Læsningen af "Havfruens Død" var meget ambivalent. Har man læst anmeldelserne til de to forgængere "Københavns Brand" og "Fange 21", kan man umuligt være i tvivl om at jeg er stor fan af Manus Albino-bøgerne. Derfor var det med stor glæde at kunne åbne bogen og atter fortsætte min rejse ind i Henning Lorentzens Afdeling A og være vidne til deres opklaring af terrorgruppen Manus Albino.
Dog var jeg også af den tro at dette tredje bind var den sidste i denne serie. Derfor var det også med en følelse af at serien snart var slut...
... Indtil side 545 hvor er stod "fortsættes i næste bind: Herrens Hus" :)

"Havfruens Død" var meget anderledes end de to forgængere men den foregik også over en meget kortere periode. Den foregår hovedsageligt kun over 9 dage. Dette betyder blandt andet at man får en noget mere detaljeret beskrivelse af de, dog mange, personers "hverdag" da man får lov at følge næsten hver time af deres liv i løbet af de 9 dage frem for overskrifterne over et halvt år. Dette fungerer meget godt.

Er der noget negativt at sige om "Havfruens Død"? Det skulle måske lige være at den er slut. Eller måske at efter at have fulgt Kriminalkommissær Henning Lorentzens efterforskning i noget der ligner 1500 sider så er der perioder hvor bogen bliver en smule for forudsigelig.

Selvom bogen kan være for forudsigelig, må jeg indrømme at der alligevel også er perioder hvor man tænkte "WHAT?! Hvad? Hvordan? Hvorfor?" fordi der alligevel stod noget man ikke havde forventet komme.

Min endelige bedømmelse af "Havfruens Død"? Altså jeg elsker serien om Manus Albino og Kriminalkommissær Henning Lorentzen! Jeg anbefaler den til alle jeg kender. Og jeg kunne aldrig drømme om at give den mindre end maksimum af stjerner. Især når maksimum er 5 stjerner. Den burde måske få flere stjerner.

En til alle tider must-read bog om det så er til en regnvejrsdag (eller to med 544 sider) eller en sommerdag på terrassen!
30 reviews1 follower
March 13, 2020
"Havfruens død" er (som de to øvrige Manus Albino bøger) hæsblæsende fra begyndelsen, og jeg er ganske vild med tvillingernes måde at skrive på. De har en eminent måde at fastholde spændingen; ydermere jonglerer de også med et stort ordforråd og plotforståelse, som bevarer læserens nysgerrighed hele bogen igennem.
Jeg elsker deres 'rollebesætning', og deres kærlighed til de forskellige karakterer - alle fremstår meget troværdige. Jeg kan dog til tider få helt ondt af hovedpersonerne (og hovedplottet er så grumt, at jeg næsten ikke kunne rumme det), men det må være fordi tvillingerne skriver så overbevisende, at de suger mig helt ind i historien.
Er man til et nærmest åndeløst tempo, tåkrummende plot og dybdegående research, så kan jeg på det kraftigste anbefale "Havfruens død".
Profile Image for Benedikte.
157 reviews6 followers
May 22, 2016
Bogen formår at holde tempoet og interessen fra den forrige, og man synker som læser dybere og dybere ned i universet, tragedierne, sorgen og ikke mindst hadet og ønsket om hævn. Rigtig god serie!
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
September 25, 2019
ANMELDEREKSEMPLAR SENDT FRA FORLAGET.

Forfatter: Søren & Morten Ellemose

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 27. juli 2019

Sider: 544

Genre: Krimithriller

ISBN-13: 9 788793 755420

Anmeldt: 25. september 2019

Forlaget skriver:

Hendes majestæt Dronningen er død. En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger landet i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer bringer Danmark på randen af opløsning. Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen, kastes ud i en ekstrem jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour.

Havfruens Død er det hæsblæsende tredje bind i den anmelderroste serie om organisationen Manus Albino, der anvender terror og mord for at opnå deres mål. Serien tegner et dystert billede af et Danmark med radikalisering og ekstreme miljøer, der udfordrer demokratiets grundtanke og retsstatens fundament.

Bogen har været udsolgt fra forlag, men blev i 2019 genudgivet i nye reviderede udgaver.

Om forfatterne

Tvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet mere end 30 bøger. De tre første bind i serien om Manus Albino blev i sommeren og efteråret 2019 genudgivet i reviderede udgaver og med helt nye forsider.

Anmeldelse:

Jeg modtog Havfruens død som anmeldereksemplar. Dette har ingen indflydelse på min anmeldelse som er helt min egen mening om bogen.

Havfruens død er 3. bind i serien om Manus Albino. De første 2 bind i serien hedder henholdsvis Københavns brand og Fange 21. Havfruens død fortsætter præcis hvor Fange 21 stoppede. Kort sagt Manus Albino spøger i baggrunden og alt er kaos. Præcis som han har planlagt.

Og kaos fortsætter. Sebastian proklamerer at, han på 7 dage vil ødelægge nationen. Sebastian er godt i gang med at udradere nogle af de vigtigste kulturelle nationalskatte og sætter samtidig angreb ind på alle de vigtigste fronter for nationen. Politiets afdeling A`s efterforskning er i fuld gang og de har nu koblet de forskellige tilfælde af mord og hærværk sammen.

Kontorassistenten Louise prøver forgæves at overbevise statsministeren og justitsministeren om præcis hvor farlig Manus Albino er. Men hvad ved en kontorassistent om det? Manus Albino fortsætter dog sin bølge af mord og terror. Efterhånden er der en hel kødrand af mennesker der hader Manus Albino og bare vil hævne sig på ham, på den værst tænkelige måde og gerne meget langsomt.

Journalisten Xenia får sin forside nr. 100. men hun er ikke glad. Hun har sine egne problemer at slås med. Sebastians ondskab fortsætter ufortrødent. Hele nationen er i panik og alting er kaos. Kan det overhovedet lade sig gøre at standse Manus Albino? PET-chef Hans Vanggaard har samlet et team af mennesker der allesammen hader Sebastian.

Teamet prøver om de kan finde Sebastian og hans it-ekspert Nero. Sebastian er en sjælden formidabel manipulator. Men det mest skræmmende og uhyggelige ved Sebastian er i virkeligheden, at han er så ligeglad med både sit eget liv og andres. Sebastian frygter ikke døden, men ser nærmest frem til livets afslutning.

Inden da, ønsker Sebastian dog at tage så mange liv som han overhovedet kan nå. Sebastian tror selv på, at hans handlinger, på længere sigt vil redde Danmark. Al trafik ud af København er pludselig lammet. Spørgsmålet er, om Sebastians panser i virkeligheden er ved at krakelere.

Dommedag er kommet til København. Lige fra første side i bogen følte jeg mig rigtig godt underholdt af denne enestående og formidable krimiserie. Bogen er virkelig velskrevet og der er god sammenhæng i historien. Det går simpelthen over min forstand, hvorfor jeg for et år siden, aldrig havde hørt om Manus Albino og brødrene Ellemoses forfatterskab.

Indtil nu har jeg læst de første 3 bind af serien og for hver gang bliver jeg større og større fan af serien. Den er formidabelt skruet sammen. Der er fuld fart på handlingen fra første side. Man fyldes af dramatik, spænding, latter og fart helt fra starten af bogen. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale, at man starter med 1. del af serien Københavns brand.

De sidste mange år har jeg læst rigtig mange prisvindende krimiserier skrevet af formidable danske krimiforfattere. Serien om Manus Albino er fuldt på højde med de bedste af disse serier. Jeg ser stærkt og spændt frem til 4. bind af serien Herrens hus. Kort sagt så får Havfruens død mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen

http://krimiormen.simplesite.com

https://www.facebook.com/Krimiormen/

25 reviews
August 14, 2021

Forfatter: Søren & Morten Ellemose

Forlag: Forfatterskabet.dk

“Havfruens død” er 3. bog i serien om Manus Albino.
Efter at have læst nr 1. “Københavns Brand” - nr. 2 “Fange 21” og nu denne 3. bog “Havfruens død” kan jeg næsten ikke vente med at gå i gang med næste bog “Herrens hus”.

Bogen foregår som de øvrige bøger i et hæsblæsende tempo med trusler, død og ødelæggelse af værste karakter og man undres gang på gang over, hvad den ondskab og terror kan betyde, når det omsættes til handling og hvorledes demokratiet let kan sættes under pres.
Bogen er meget velskrevet og der er en supergod sammenhæng i bøgerne.
Bogen giver i den grad anledning til refleksion over det danske samfund og hvorledes terrortrusler pludselig kan ændre tingene radikalt.
Som læser følger man de samme personer og bogens detaljetingsniveau gør, at man virkelig kan indleve sig i deres roller og se situationerne tydeligt og levende.
Bestemt en anbefalelsesværdig bog med meget højt spændingsniveau.
Lone Johannsen

Profile Image for Gitte Herdin.
Author 4 books3 followers
May 14, 2020
I denne tredie del ser vi, mere end i de to foregående, styrkesider og svagheder ved karaktererne. De bliver alle mere komplette og mere menneskelige...en enkelt mere umenneskelig, end det burde være muligt.
Jeg kan stadig begejstres over de mange sidefortællinger og informationer, som jeg sluger mindst ligeså grådigt, som jeg sluger selve krimifortællingen. 550 sider kan læses forbavsende hurtigt.
Profile Image for Marion kielskov.
160 reviews2 followers
March 22, 2019
NEJ!!!!! Det må ikke stoppe nu, det kan da ikke være rigtigt! Vil håbe der kommer efterfølgere?
8 reviews
December 18, 2023
Spændende og overraskende fra første til sidste side.
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews68 followers
December 10, 2019
Så gjorde de det igen, de to brødre. Forærede læserne en god og velkomponeret bog med hæsblæsende spænding, interessante facts og fascinerende karakterer. Kvaliteten af deres skriverier fornægter sig ikke, og at bøgerne endnu ikke har nået det internationale marked er uforståeligt.

Tempoet og spændingen fra Fange nr. 21 videreføres i Havfruens død og selv om slutningen måske ikke helt var hvad jeg havde forventet, så er der tale om endnu en underholdende, spændende og meget skræmmende bog. Det er fascinerende læsning om samfundets reaktioner når vores demokrati sættes under pres, og alt det vi har lært at forvente om eks. sikkerhed og tryghed pludseligt tages fra os.

De små korte kapitler er med til at give bogens handling det hektiske præg og den medrivende stemning man er kommet til at forvente fra brødrene. Og hver gang læseren næsten er lullet ind i en tilsyneladende ro, så tvister brødrene handlingen og tepoet er endnu engang hæsblæsende. Plottets opbygning er genialt og meget realistisk udført – og når dette sammenkobles med en konstant stigende spændingskurve, så har man fundet en vinder.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.