Nynne er tilbage igen. Nu 41 år gammel, ikke-ryger (næsten), nybagt mor til Elliot, i fast forhold til barnlægen, bosat i Stockholm og med en omgangskreds, der mest består af butiksekspedienter og børnehavepersonale.Men sådan bliver det ikke ved med at være. Lige siden den nogenogfuckingtrediveårige Nynne mødte læserne første gang, før Frederik fik Mary, og før der var fotografiapparater i mobiltelefonerne, har hun forsøgt at få harmoni, overskud og pæne farver ind i sit liv. Det har ikke været let, og sådan bliver det ved med at være.I denne Nynnes dagbog 3 får hun først for lidt, og til sidst bliver det for meget. Alt for meget.
Jeg var virkelig i tvivl om, om jeg skulle trække én eller to stjerner fra min bedømmelse, der som udgangspunkt havde været 4 stjerner, på grund af alle de tilfældigt indkastede svenske ord i sætningerne i den første tredjedel af bogen. Det var sgu næsten hårdt at komme igennem, fordi det fyldte så meget, i en ellers letlæselig bog.