Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.
Kult stoff, ikke dårlig skrevet, allikevel litt seigt å komme gjennom. Kanskje på grunn av at det er 6500 år på knappe 300 sider. (Fra steinalder til slutten av vikingtid.)
Steinhard og stålskarp utvidet danmarkshistorie fortalt gjennom arkeologiske funn av spor etter krig og kamp. Hva er det å ikke like.
En feil jeg oppdaget får meg til å lure på om det er flere feil som jeg ikke oppdaget: Det står om et bronsealderfunn på «Sunds» på Inderøy i Norge. På kartet er dette «Sunds» tegnet inn helt opp mot Lofoten.
Det heter i virkeligheten Sund. Og det ligger bare så vidt nord for Trondheim, på den andre siden av Trondheimsfjorden.
Fra et dansk ståsted er det kanskje ikke så nøye, det er heller ikke noe hovedpoeng i boka, bare et funn blant mange. Men det er altså omtrent som å plassere Frederikshavn i Sønderjylland. Irriterende.
For øjeblikket viser DR en serie om, hvordan Nationalmuseets nye direktør forsøger at rette op på svigtende besøgstal, og han vil gerne gøre det ved at satse på børn, levendegørelse og involvering. Bogen her er nok for barsk til at være børnelæsning, og det er begrænset, hvor involverende det er at læse en bog. Derimod er der fyldt op på levendegørelse i det omfang, ord kan gøre det. Uden det mindste køb på fagligheden bliver der fortalt og forklaret let og engagerende. Hver tidsperiode indledes med en gættet fortælling om, hvad der kunne være sket, og det er med solid baggrund i arkæologien. Fagbøger behøver ikke være tørre - denne her er bare brandgod formidling
Historierne er gode nok, men jeg synes ikke, at der var en god rød tråd. Nogle gange hørte man en del til sydeuropæiske begivenheder og andre gange ikke. Og så var der en del gætværk, som bare virkede skørt.