Hvordan indleder man overhovedet et forhold til en person af samme køn? Det var gået let nok med Juliefordi det ligesom naturligt lå i kortene at dreng pluspige er lig kærester. Men dreng plus dreng er et lidt andet regnestykke.Historien om en dreng handler om Thobias på 17 år som er kæreste med Julie. Til sommer afslutter hangymnasiet og skal søge ind på en videregåendeuddannelse, men Thobias ved ikke hvad han vil læse,eller om han overhovedet vil.Da han på en tur med gutterne til live-rollespil møderDavid, begynder nye tanker og ideer at spire frem – formåske er det ikke alt her i livet der kan eller skal planlægges på forhånd.
Historien om en dreng er anden bog i en tematisk trilogi om køn og seksualitet. Første bog, Mere end veninder, udkom i foråret 2016 og handler om Anja hvis mor ikke vil acceptere at hendes datter er lesbisk, mens tredje bog i serien kommer til at handle om en transkønnet pige og udkommer i 2018.
Aww, - mit hjerte smelter næsten! Bogen her er teknisk set en fortsættelse af Mere end veninder, men kan sagtens læses som et selvstændigt værk, og selvom nogle af karaktererne fra Mere end veninder dukker op i Historien om en dreng er det holdt på et niveau, hvor det er naturligt for handlingen og ikke forstyrrende, så man kan sagtens være med, selvom man ikke har læst den første bog. Det vil jeg dog stadig anbefale at man gør, - det er den absolut værd. Historien om en dreng handler om Thobias, som i starten af bogen lever et trivielt, gennemsnitligt liv for en tilfældig 17-årig dreng, der går i 3.g, er i tvivl om, hvad han skal, når huen er kommet på, lever lidt fra dag til dag, får en øl med vennerne ind i mellem, forholdet til en pige fra 1.g er en smule tamt, han synes at hans lillesøster er irriterende og relationen til stedfaderen er rusten. Men så kommer David ind i hans liv, og Thobias ved nærmest ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Det er nærmest alt, han kender, der bliver vendt på hovedet, og den "nye" Thobias er næsten ikke til at kende fra den "gamle" Thobias; udviklingen er hurtigt tydelig, og den bliver kun mere markant efterhånden som historien skrider frem, og Thobias begynder at reflektere over tilværelsen - et tankemylder, vi allernådigst får lov til at opleve som læsere, hvilket kun er et kæmpe plus. Det er en sød, romantisk fortælling, hvor man virkelig kan mærke Thobias og den følelsesmæssige rutsjetur, han har begivet sig ud på, og den tvivl det efterlader ham med, for hvem er han egentlig? Som så mange andre teenagere kæmper han med at ville passe ind, men samtidig vil han også gerne finde sig selv, og det er svært, når det går op for én, at man ikke nødvendigvis passer ind i samme kasse som klassekammeraterne og dem, som man er vant til at spejle sig i. Det er en problematik mange vil kunne genkende fra eget liv, uanset hvad udfordringen har været. Her er tale om en sød fortælling om to, der finder hinanden, uden at det bliver alt for sukkersødt. Absolut værd at tage op, især i udskolingen, hvor de unge mennesker for alvor begynder at overveje deres identitet, i og med den kan sætte en diskussion om både identitet og hvordan vi definerer den for os selv, men også i forhold til respekten for andre og deres ret til deres identitet, - og hvordan dette bliver italesat uden at træde nogen over tæerne.
'Historien om en dreng' er en hjertelig og skøn historie om identitet, venskab, familie og ikke mindst kærlighed. Den fortæller om at elske på tværs af køn og vigtigheden af at turde stå ved sig selv, også når man selv bliver forvirret og overrasket.
Forfatteren har flair for personkarakteristik, da både hoved- og bipersoner på kort tid viser sig at være realistiske og får følelserne frem hos læseren, da stemningen og følelserne hos Thobias nærmest er mærkbare.
Det er så dejligt at der er en bog som denne, hvor forvirringen er så total hos hovedpersonen Thobias, over sig selv og sine følelser for David. Det er helt sikkert en historie som mange vil kunne spejle sig i, hvor jeg her vil mene at det er uanset alder. For selvom Thobias er 17 og historien både handler om skole og rollespil, så er de vigtigste temaer tidløse og kan foregå hos alle på tværs af alder. Ens identitet ændrer sig hele livet, på baggrund af oplevelser, de valg vi tager og de mennesker vi møder. Også derfor er det aldrig for sent at møde et menneske, som vækker nogle følelser der gør én forvirret, da det er uventet og anderledes.
Det er endnu en vigtig bog med troværdigheden i top og et skønt persongalleri. Den er tankevækkende og giver plads til reflektion om køn og seksualitet, for behøver der altid at være et navn for det man er eller er til? Det er nemlig også i høj grad en historie om frygt og image. For hvis man selv har svært ved at forstå og acceptere sine følelser, hvordan skal andre så kunne det?
Bogen får varme anbefalinger herfra og kan læses af alle, ikke kun unge mennesker, da jeg synes problematikkerne stiler bredt.
Title: Historien om en Dreng Author: Line Lybecker Udgivelsesår: 2017 Sideantal: 227 Forlag: Calibat ❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot. I’ve read this book twice in the past 3 months and it’s still a remarkable book. It hasn’t been translated yet - from Danish - but I hope it will eventually. The book makes me to happy! It’s easy to read but that’s not a bad thing. It could be a good book to use as teaching material. I like how many themes are mashed into the story and it’s clear that the author either plays roleplay or knows a lot about it, and it’s nice to feel the passion coming though on paper. I’m a fan of a good LGBT story and that’s what I got in this book. The characters are interesting, even the ones we don’t see so often. It’s so realistic, almost like it’s a real story put on paper. So if you like, a realistic story with a bunch of different character whom all are interesting this is the book for you.
Jeg vil meget meget meget gerne have 600 sider mere af denne historie.
Et kærlighedsbrev til alle kærligheds historier!
Åh denne bog stjal mit hjerte. 17 årige Thobias går i 3g i gymnasiet og er kærester med Julie fra 1g. Men så en dag tager hans venner ham med til live-rollespil, og Thobias' verden bliver vendt på hovedet. Her møder han nemlig David, og Thobias falder straks for ham. Men hvad gør man så, når ens venner laver homofobiske jokes, og man jo egentlig har en kæreste man holder vildt meget af?
'Historien om en dreng' er en af de bøger jeg bare vidste at jeg ville elske, og jeg tog ikke fejl. Thobias er en skøn hovedkarakter, han er realistisk og helt som en 17-årig dreng skal være. David er en fantastisk love-interest og de to har så meget kemi at hele det periodiske system ikke kunne hamle op (okay dårlig joke I tried)
Jeg elsker virkelig den her bog, den var hurtigt læst, og nej den er ikke super original i dens indhold, men det er karakterene og deres forhold der virkelig får mig til at elske den. Forholdene mellem alle karakterene, fra familie til venner til kærester, er så realistiske at det virkelig rammer lige i hjertet hver gang.
Historien fortæller også noget om accepten af LGBT miljøet i Danmark. At selvom vi lever i en relativ accepterende del af verden, så lever casual og mindre casual homofobi stadig i bedste velgående. Alt er sgu ikke blomster og regnbuer for os altid, og det viser den her bog også.
Alt i alt en utrolig dejlig bog som alle burde læse.
Læste denne bog da jeg var i sommerhus, og wow den læste sig selv!! Tror at jeg læste den hele på en aften!
Super fin historie, og jeg elskede karaktererne. Jeg nød at de fik lov til virkelig at lære hinanden at kende, da jeg nogle gange føler at karakterendes forhold udvikler sig for hurtigt i de fleste andre bøger. Helt sikkert en bog der er værd at læse hvis du kan lide Queer-love-bøger.
A sweet story, but honestly somewhat awkward. It took me a while to get invested and overcome the weird language choice (Danish is not generally a great language for YA in my opinion, so not the author's fault) Anyway, by the end I liked it. The storyline was realistic, and the characters well developed.
Faktisk god og charmerende. Eneste anke er bare, at man godt kan mærke, den er skrevet af en kvinde. I forhold til forståelsen af den seksuelle relation og orientering fyr og fyr imellem. Og det er jo trods alt det, bogen handler om...
Det var den første bog, jeg læste på dansk (2019), jeg kan stadig huske det meget kærligt. Der er den sødeste bog! Mit hjerte smelter næsten, mens jeg læser det.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i december 2017. Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.
Historien om en dreng er fortsættelsen til Mere end veninder, men kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, da det er mere en tematisk serie end noget andet. De nye karakterer er den nyligt 18-årige Thobias, der har aboslut ingen idé om, hvad han ønsker sig af fremtiden og egentlig foretrækker han bare slet ikke at tænke på den i. Så længe det ikke er den fremtid, hans kæreste ønsker sig. Og lige på det punkt havde jeg ret svært ved at sympatisere med ham til at begynde med. Den velkendte apati og mangel på idéer eller inspiration til fremtiden er ikke så stort et problem som det faktum, at jeg faktisk bare synes, at han var en idiot over for sin kæreste Julie. Han bliver bestemt bedre med tiden og jeg endte også med at sympatisere med ham, da han står og føler, at han har mistet alting for ingenting. Den anden hovedperson er David, men det er alt for lidt, man får at vide om ham og ser hans personlighed, til at jeg føler, at jeg kan sige noget som helst om ham som karakter. Det er i forhold til Thobias, at han er interessant, og det ærger mig rigtig meget, for der skulle gerne være med i det end det.
En af de ting, som Line Lybecker tager fat i, i forbindelse med bogen, er opfattelsen af homosekuelle. Og forskellen på, hvordan man opfatter piger og drenge, der er til samme køn og jeg ville ønske, at bogen ikke slutter så åbent, for mig betød det nemlig, at det føltes som om der aldrig rigtig bliver givet en ordentlig respons på de fordomme og nedladende kommentarer, som kunne være med til at trænge igennem til dem, der stadig mener, de har en ret til at blande sig i andres seksualitet og se ned på dem baseret på, hvem de elsker. Jeg er vild med, at Thobias og David begge to er biseksuelle, det er alt for sjældent, at jeg ser det i både bøger og film, og specielt fordi der ikke bliver brug de typiske sætninger som ”forvirret” eller ”ude af stand til at bestemme sig”. Thobias siger det perfekt selv, han elsker David, fordi han er David. Til gengæld savnede jeg ret meget, at man fik et bedre indblik i de andre karakterer. Thobias er så bange for, hvordan hans venner og hans familie vil reagere på, at han er sammen med David, men det er kun deres første reaktion på at høre om det efter de er slut der er med i bogen. Jeg følte virkelig, at jeg manglede noget, da bogen var slut, noget der kunne få mig til at føle, at historien faktisk også var slut. Jeg ser mere Historien om en dreng som Thobias’ egen historie, om hvordan han lærer at acceptere sig selv, men det var egentlig det, jeg så godt kunne lide ved den første bog: det var ikke det, det handlede om. Jeg er ret splittet omkring denne her bog, for jeg kan godt lide den. Den er godt skrevet og det er nogle karakterer, hvis oplevelser og følelser gør indtryk på mig som læser, men jeg følte at jeg manglede noget undervejs og til sidst. Der kommer en tredje bog i serien og jeg ser virkelig frem til at læse den, for jeg tror Line Lybecker har fat i noget med de her historier. Hvad man så end håber på at få ud af dem.
Historien om en dreng af Line Lybecker er SÅ god en bog. Jeg var virkelig imponeret, da jeg læste den, og samtidig også ufattelig glad. Denne bog fik mig ud af en længere reading-slump, så det var så skønt at blive fanget af et litterært univers igen. Denne bog er så god, fordi den har noget på hjerte. Det kan man i den grad mærke, når man læser med.
Der er vigtige emner på spil, som f.eks. seksualitet, coming-of-age, at lære sig selv at kende og se tingene fra en anden vinkel. Mest af alt handler den om forelskelse og særligt honeymoon-fasen, som er så skøn at læse om. Dog skal det siges, at det ikke kun er enkelt og nemt for Thobias, for han skal også navigere og affinde sig med sin seksualitet.
Thobias er kærester med Julie og lever et almindeligt liv, hvor han går i gymnasiet, men han aner ikke, hvad han vil læse. En dag møder han David til live-rollespil, og så falder brikkerne pludselig langsomt på plads. Man kan ikke planlægge alt fra starten og nogle gange ændrer ens liv sig – men også for det bedre.
Bogen handler om at springe ud, forelske sig i en og hvor let og rigtigt det pludseligt kan føles, uden at man var klar over det.
Historien om en dreng er rigtig godt skrevet og formidlet. Den er let at læse, men har utrolig meget dybde, samtidig med at de vigtige emner behandles og formidles perfekt til målgruppen. Spørgsmål om seksualitet, køn og forventninger fra omverdenen beskrives så enkelt og læsningen er god hele vejen igennem.
Utrolig flot, vigtig og fængende LGBT-roman af Line Lybecker!