På baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange udvikler forfatteren sin psykiatriske retning Logoterapien. Logoterapien er vel nok vor tids mest betydningsfulde psykologiske retning og et opløftende svar på de teorier, der ynder at opfatte menneskets sind som en ren maskine.
Viktor E. Frankl, cand. med., PhD, 1905-1997, var professor i Neurologi og Psykiatri på University of Vienna. I 25 år var han chef for Vienna Neurological Policlinic. Hans ”Logoterapi/Eksistentielle analyse” blev med tiden kendt som den ”Tredje wienske skole for psykoterapi”. Han havde professorater på Harvard, Stanford, Dallas og Pittsburgh, og var professor i logoterapi på det amerikanske internationale universitet i San Diego, Californien. Frankls 39 bøger er udgivet på 48 sprog. Hans bog ”Man’s Search for Meaning” (Menneskets søgen efter mening) har solgt millioner af eksemplarer og er på listen over ”de ti mest betydningsfulde bøger i Amerika”.
Viktor Emil Frankl was an Austrian neurologist, psychologist, philosopher, and Holocaust survivor, who founded logotherapy, a school of psychotherapy that describes a search for a life's meaning as the central human motivational force. Logotherapy is part of existential and humanistic psychology theories. Logotherapy was promoted as the third school of Viennese Psychotherapy, after those established by Sigmund Freud and Alfred Adler. Frankl published 39 books. The autobiographical Man's Search for Meaning, a best-selling book, is based on his experiences in various Nazi concentration camps.
”En nat vågnede jeg af min medfanges stønnen og kasten sig rundt. Han havde tydeligvis et frygteligt mareridt. (…) Jeg ville vække den stakkels mand. Pludselig trak jeg hånden tilbage, jeg skulle til at ryste ham med. (…) I det øjeblik blev jeg akut bevidst om at ingen drøm, uanset hvor rædselsfuld, ville være så slem som koncentrationslejrens virkelighed, jeg var ved at kalde ham tilbage til.”
Alle tekster skrevet af holocaustoverlevere bærer det samme grundlæggende problem i sig. De er overlevere. Teksterne ender i løsladelse. I frihed. Der endte langt de fleste fanger i koncentrationslejrene ikke.
De endte i stedet i krematorier og massegrave.
Derfor er Holocaust grundlæggende umuligt at læse om. Vi læser skævvredne perspektiver, der trøster læseren midt i lejrens rædsel, for vi ved jo at rædslerne hørte op, at forfatterne blev frigivet.
Når det er sagt, er Frankls betragtninger og beretninger lige dele hjerteskærende og opmuntrende. Hjerteskærende, fordi Nazi-udryddelseslejre. Opmuntrende, fordi væsentlige bidrag til psykologien.
Frankl insisterer på mening som drivkraft. Han insisterer på at alle rummer uendelige dybder. Indre rigdom i et ydre helvede. Viljen til mening.
SUMMARY: The first part is Frankl's account of his life in concentration camps and description of the psychological survival mechanisms employed by himself and others.
The second part is a list of short chapters describing aspects of Frankl's own method of psychological therapy called logotherapy. It rejects the pure causal link described by Freud's psychotherapy between earlier traumas and current disorders. Logotherapy suggests instead that man's need for finding meaning in life is the overarching psychological question, made more difficult by the growing nihilistic or just non-religious values in contemporary society. He quotes Nietzsche: "He who has a why to live can bear almost any how."
Frankl challenges the concepts of psychological equilibrium or homeostasis, which can arguably be found in buddhism: "What man actually needs is not a tensionless state but rather the striving and struggling for some goal worthy of him. What he needs is not the discharge of tension at any cost, but the call of a potential meaning waiting to be fulfilled by him." Responsibility is important to this end.
Selvom der er interessante perspektiver i, så lider den under et kluntet lærebogssprog og er slet ikke så medrivende som andre kz bøger. Sidste del med 'teori' sprang jeg over.
Om at leve og overleve en koncentrationslejr. Sindsygt interessante observationer om mennesker og hvad de kan holde til, og hvordan oplevelser former dem og deres måde at forstå verden på. Første del er om oplevelserne i koncentrationslejeren og anden del handler om logoterapi, som er en eksistensiel terapiform, som Viktor Frankl udviklede og som grundlæggende har fokus på mening og arbejder ud fra, at mennesker, der kan finde mening med det, der sker for dem, også kan overvinde det. Synes klart den første del var mest spændende. Med spændende observationer af tidsopfattelsen i lejeren. HVor en dag føles længere end en uge, fordi de uendelig pinsler på den ene side for tiden til at føles langsom, mens de uendelige gentagelser og ingen udvikling får tiden til at føles som om den smuldre mellem hænderne. Mit yndlingscitat: Da bliver man klar over, hvor Dostojevski har ret der, hvor han ligefrem definerer mennesket som det væsen, der vænner sig til alt.
“Mennesket er trods alt det væsen, der opfandt gaskamrene i Auschwitz; Imidlertid er mennesket også det væsen, der oprejst er gået ind i disse gaskamre med Herrens bøn eller Shema Jisreal på sine læber”.
Frankls psykologiske erfaringer fra Auschwitz er overraskende aktuelle, den dag i dag. Jeg får sat ord på en del af de problematikker, jeg ser i vor tids samfund. Noget, jeg synes at stå alene med at se. Men igen gør litteraturen mig selskab i ensomheden. Første del er spændende, især beretningerne fra Frankls tid i lejrene. Men særligt anden del er psykologisk interessant. Så akkurat. Så autentisk. Så oprigtig.
Når et menneske ikke kan finde en dybere mening med tilværelsen, distraherer det sig med nydelse.
En bog jeg absolut vil vende tilbage til, mange gange i mit liv.
Læste kun første halvdel som er kz oplevelsen set gennem en psykiaters øjne. Det er som forventet foruroligend, forfærdelig men nødvendig og vigtig læsning. Anden halvdel er psykologisk teori som jeg ikke lige havde brug for. Rating er for første halvdel.
Mest indsigtsrige og interessante bog jeg længe har læst. Oven i købet også meget rørende. Ville anbefalede den til alle, underligt nok, især til dem der vil læse noget livsbekræftende.