Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere, da den i 1300-tallet galopperer hen over verdens værgeløse menneskemasser. En tredjedel af alle mennesker dør af pest og i de næste 350 år hjemsøger forskellige skræmmende epidemier det europæiske kontinent. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, hvilket får folk til at klynge sig til vilde teorier.
"Den blege rytter" er skildringen af et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nyskabelse og innovation ved at sætte skub i den teknologiske udvikling, udløse sociale omvæltninger og bane vej for renæssancen, reformationen og vor dages moderne samfund. "Den blege rytter" er historien om de store epidemier, der formede Europa fra år 1300 til 1700
"Lad andre prise svundne dage. Jeg er glad for at være født i denne tid", mente den romerske digter Ovid.
Ham er jeg helt på linje med, efter at have læst Klaus Larsens "Den blege rytter", der gennemgår Danmark og Europas historie fra 1300-tallet til starten af det 18. århundrede.
Det var de store epidemiers tid, og synes man corona var slem, så er der bare at sige at COVID er en tynd omgang saftevand sammenlignet med de ting, folk måtte udholde på den tid: Spedalskhed, lunge- og byldepest, kopper, syfilis, plettyfus og "den engelske sved", noget djævelskab man stadig ikke ved, hvad var.
Døden stod hele tiden på dørtærskelen, sygdomme var en vred guds straf over de syndige mennesker og datidens lægebehandlinger var i bedste fald en gang hokus pokus, i værste fald decideret skadelige (at gnide hønsemøg ind i sår, altså!).
I bedste fald kunne man give folk kviksølv, det havde en vis effekt på bakterieinfektioner, men det var selvfølgelig ikke uden at skadevirkninger at give folk en generøs dosis tungmetaller. Det er formentlig herfra ordet "kvaksalver" stammer - en person, der gav behandlinger med kviksølv.
Alt det hører man om i Larsens, bog, der er populærvidenskabelig formidling, når den er bedst.
Ja, bogen kunne godt have været disponeret lidt strammere, og med mellemrum fortaber forfatteren sig i obskure detaljer og kirkebøger, men alt det tilgiver man, fordi det ganske enkelt er en bog, der bobler over af fortællelyst.
Ofte er det barsk læsning, men som man siger, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.
Epidemierne decimerede befolkningen, men de overlevende fæstebønder fik bedre kår, fordi arbejdskraft blev en mangelvare. Sygdomsudbruddene svækkede også kirkens autoritet og banede vejen for reformationen, ligesom den førte til teknologiske fremskridt som vandmøller og hejseværk - i et mennesketomt land var man nødt til at gøre tingene smartere. En varm anbefaling herfra.
Måske den skulle have 4 stjerner, men hørt som lydbog. Mange sygdomme, mange årstal. Selvom tidslinjen bevæger sig fremad, så springer man nogle gange fra pludselig ca 1600 til 1350 etc.
Så jeg synes jeg tabte overblikket ind imellem.
Men det er en interessant vinkel, hvilken stor betydning sygdomme har haft for udviklingen.