Jump to ratings and reviews
Rate this book

De Lærdes Tyranni

Rate this book
DE LÆRDES TYRANNI har hersket i Danmark i flere årtier. Universiteterne producerer kandidater i rekordtal, og a-kasserne kæmper for at opfinde nye stillinger til videnstunge medarbejdere. Regningen betales af eksportvirksomheder, der ikke kan besætte ledige stillinger, fordi der mangler faglærte. Og i velfærden, der bureaukratiseres, centraliseres og drænes for reel faglighed.

Den danske drøm om, at åbne døre på universiteterne ville skabe lighed, har spillet fallit og i praksis gjort uddannelsessystemet til en kilde til ulighed.

KAARE DYBVAD BEK tager et opgør med forestillingen om, at morgendagen tilhører akademikerne i den kreative klasse. For ude i virkeligheden er det også industriansatte og bygningshåndværkere, der skaber værdierne, og intet tyder på, at det bliver anderledes. Skal Danmark blive ved med at forberede sig på en kreativ fremtid, som aldrig kommer, spørger forfatteren. Eller skal vi stoppe den akademisering, centralisering og ulighed, som er skabt i vores land gennem de seneste tyve år. Der er behov for et opgør med de lærdes tyranni.

KAARE DYBVAD BEK er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forfatter til den dagsordensættende og anmelderroste debatbog Udkantsmyten.

216 pages, Paperback

First published January 1, 2017

3 people are currently reading
47 people want to read

About the author

Kaare Dybvad

2 books3 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
8 (10%)
4 stars
26 (35%)
3 stars
20 (27%)
2 stars
16 (21%)
1 star
4 (5%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for Henriette.
183 reviews2 followers
April 1, 2018
Han skriver godt, det har han lært via sit medlemskab af “den kreative klasse”. Jeg synes han skubber sin dagsorden med så meget ildhu at det bliver utroværdigt. F. eks når han skriver at de kreative erhverv kun står for 1,3 procent af eksporten, mens jeg når jeg checker samme kilde kan se at Dansk Erhverv estimerer 8,3 procent. Jeg er helt enig i at erhvervsuddannelserne skal have et løft, men jeg synes ikke at erhvervsuddannelserne bliver løftet af at kanøfle humaniora - det ville klæde Dybvad at udskifte akademikerforagten med en reel diskussion af djøficeringen af samfundet i stedet, for her har han fat i noget.
Profile Image for Martin Hedegaard.
32 reviews11 followers
December 27, 2017
Bogen er bygget op i fire dele: Den første beskriver, hvordan den kreative klasse blev en magtfaktor i dansk politik. I anden del skildres globaliseringens konsekvenser gennem det område Kaare Dybvad kommer fra (Vipperød, Vestsjælland). I bogens tredje del gøres der rede for, hvordan den politiske udvikling påvirket af idéerne om den kreative klasse og uhæmmet tro på akademiske uddannelser, har medført svækkede institutioner vores samfund bygger på. Her fokuseres på uddannelse, erhvervspolitik og centralisering. I bogens fjerde del forsøger Kaare Dybvad at give tre bud på, hvordan vi igen kan komme til at føre en politik, der igen kan tilgodese "det folkelige Danmark" (dvs. arbejder- og middelklassen).
Det var interessant at læse om, hvordan venstrefløjen gik fra at være en folkelig bevægelse til at miste grebet om sine potentielle vælgere ved i stedet at fokusere på selvrealisering, innovation og alle plusordene fra globaliseringshåndbogen. Det Radikale er et oplagt eksempel, men også Socialdemokraterne har mistet grebet om at føre konkret politik, der er forståelig og meningsfuld for arbejder- og middelklassen.
Globaliseringsproblematikkerne er udførligt beskrevet andre steder, men her blev det sat konkret ind i den sammenhæng det udmøntede sig i den førte politik siden årtusindskiftet.
Uligheden gennem uddannelse er også behandlet i bogen, hvor den høje prioritering i udvikling af gymnasieuddannelser og universiterne på bekostning af folkeskolerne og erhvervsuddannelserne belyses.
Der gives tre konkrete bud på løsninger i bogen:
1. Drop uligheden i uddannelserne. Færre universitetsuddannede, flere på professions- og erhvervsuddannelser. Flere ressourcer til grundskolerne og daginstitutionerne, hvor der er størst chance for at bryde den sociale arv. Øget tilskud til erhvervsuddannelserne - flere lærepladser.
2. Investeringer i produktionsvirksomheder. Nye professionsuniversiteter, der kan understøtte særlige sektorer. Lokale erhvervsskoler, der kan understøtte lokal produktion. Begrænsninger på antallet af opholdstilladelser, da det er med til at presse lønnen i bunden.
3. Demokratisering af den offentlige sektor. Begrænsninger på kommunikationsmedarbejdere. Flere fuldtidspolitikere. Mulighed for kommunal løsrivelse. Tilskud til opretholdelse af lokale enheder. Grundlæggende borgerindflydelse gennem decentralisering.
Fra 2006 til 2016 er antallet af uddannede akademikere fordoblet. Arbejdsløsheden er høj blandt flere akademikergrupper, mens der er fuld beskæftigelse i de klassiske produktionsfag. Med god grund problematiserer Kaare Dybvad dette.
En svaghed ved bogen er de lige lovlig luftige begreber om "den kreative klasse" og "det folkelige" og "de moderne". Det bliver en lidt karikeret forestilling om det gamle Danmark med de solide værdier mod en ny og faretruende globalisering.
Overordnet mener jeg at bogens hovedpointer er relevante og problemer, vi må forholde os til.
Profile Image for Kåre.
747 reviews14 followers
October 13, 2017
Jeg læste borgen for at finde ud af, hvad socialdemokratiet vil med uddannelsesområdet. Herunder for implicit at finde ud af, hvad der sker på uddannelsesområdet. Jeg blev dog meget hurtigt træt af stilen - som ikke er særlig klar, har mange øjenvidenberetninger om emner, som måske ikke er så egnet til belysning ad denne vej, samt åbenlyst definerer/opdeler på nye og sandsynligvis selvopfundne måder. Jeg gik derfor over til målrettet at finde ud af, hvad manden vil.
Kaare vil styrke det folkelige Danmark, som åbenbart finder vælgere i A, DF og dele af venstrefløjen.
Han vil mindste optaget på universiteterne og gøre optag afhængig af efterfølgende ansættelse (at der kan være modsætninger mellem disse to målsætninger, diskuterer han ikke).
Han vil styrke folkeskolen.
Han vil sikre lavlønsjob - fx jordbærplukning - for danskere. Udlændinge skal altså holdes ude.
Han vil mindske antallet af højtuddannede i det offentlige. Ideen er bl.a. ansættelsesforbud og at følge de private markeds andel af højtuddannede.
Han vil styrke det lokale. Bl.a. skal kommuner kunne frigøre sig og blive selvstændige, hvis 20.000 ønsker dette (ca).
Han vil fjerne magt fra akademikere i det offentlige
Han vil give politikere mere magt.

Der er både spændende og mindre spændende i denne sammenkogte ret. Jeg fokuserer på spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige skal have mindre uddannet personale.
For det første er det vel vanskeligt at skelne på nogen smart måde mellem de forskellige lag (lag = længde uddannelse). Udviklingen over de sidste år har så vidt jeg ved været, at alle lag er blevet bedre uddannede. Mange sosuer er fx skiftet ud med sygeplejersker, sygeplejersker har fået mere uddannelse. I vores sektor - de professionsuddannede - er der så blevet skudt et helt nyt lag af højtuddannede ind, mig selv inklusive. Disse kunne måske undværes, men så skal uddannelserne selvfølgelig gentænkes. Men hvad med kæden hele vejen ned, skal den også skrues baglæns? Og til hvilket formål og til hvilken pris?
Ser man på lægerne, er problemet vel næsten det modsatte, idet lægerne ser ud til at have lykkedes med at fastholde monopolet på deres stillinger gennem bl.a. hindringer af at uddanne så mange læger, at prisen pr. læge kan sænkes.
14 reviews
May 28, 2020
Kaare Dybvad har skrevet en fantastisk debatbog. Den er helt klart et læs værd.
Profile Image for Lasse Skou Lindstad.
45 reviews14 followers
October 9, 2019
God debatbog om hvordan vi er endt med at uddanne alt for mange humanister samtidig med at vi står og mangler håndværkere og sygeplejesker.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.