Landet Mella er ved at gå under. Det ved drengen Taom, der plages af uforudsigelige anfald og mørke syner. Men Taoms far, som arbejder for Mellas kejser, tror ikke på syner, og han vil ikke lytte.
Taoms mor ser ingen anden udvej for at hjælpe sin søn end at opsøge det forbudte Broderskab, som dyrker magi. Mødet får Taom til at tvivle på sin fars videnskabelige verdenssyn, og sammen med veninden Aena beslutter han at rejse ind i Den uendelige skov for at få indsigt i Broderskabets visdom.
Men intet er som de tror, og Aena og Taom må indse, at de ikke ved, hvem der er god, og hvem der er ond. De ved ikke engang, hvem de selv er.
Romanen Mithos er lige så mørk som et folkeeventyr og lige så sand som en myte. Det er en fortælling om fornuft og om spiritualitet, og om hvordan begge dele er nødvendige for at verden skal bestå.
Kristian Leth is an award-winning musician, a poet and writer from the Danish Academy and a Prix Italia-winning radio producer and journalist.
As the lead singer of The William Blakes, Kristian Leth has won The Royal Crown Prince and Princess’ Culture Award 2011, as well as two Danish Music Awards. Hailed as one of the defining acts of the Danish indie scene since their debut in 2009, The William Blakes were heralded as “setting new standards” when they burst onto the scene. Their music went on to dominate Danish music radio for several years, with two of the biggest singles ‘Caves and Light’ and ‘The Light (Plane to Spain)’. They have released an album a year since, and are renowned for their live performances, playing Denmark’s biggest festivals and tv shows.
He has released two solo albums and composes scores and soundtracks for films and tv series with his partner Fridolin Nordsø. They got a Danish Academy Nomination for ‘Best Original Song’ for his work on the movie ‘Kidnappet’. Together they also produce music for singers like Oh Land, Coco of Quadron, Jannis from Choir of Young Believers and many more.
He published his first poetry collection in 2002, the same year he graduated from the Danish Academy’s Writer’s School. Since then he has written two more books of poetry, as well as radio drama, fiction short stories and articles for some of Denmark’s biggest papers.
As a radio producer and journalist Kristian Leth was schooled in the Danish National Radio’s talent program, doing hours of live shows, music radio, talk radio and reportage/documentary. Since 2010 he has worked as a freelancer, creating documentaries and music specials for DR P1, DR P2, DR P6 and Radio 24 syv – as well as TV specials and documentaries. His series on Wagner’s Ring won the Prix Italia 2014 as well as the Danish Language Prize and was nominated for a 2014 Prix Europa.
Drengen Taom bor sammen med sin mor og far i et land kaldet Mella. Et mørke truer landet og det bliver så slemt, at Mella er ved at gå under. Mørket virker som en skygge, der trænger længere og længere ind i landet. Det ødelægger afgrøder og påvirker menneskene så meget at de nægter at se, hvad der foregår.
Resten af anmeldelsen kan I læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide anmeldelsen.
Jeg er ærligt talt i vildrede om hvem målgruppen egentlig er, men den er ikke mig.
Sproget, karaktererne og den, for mig, mangelfulde worldbuilding siger 10-14-årige, mens nogle af elementerne og diskussionerne er mere for et ældre publikum. Dertil var den enormt langtrukken!
Det fungerede bare ikke rigtig for mig, hvor meget jeg end gerne ville kunne lide den.
Den tog alt, alt for lang tid at komme igennem. Den var kun 350 sider men føltes dobbelt så lang, og var en mærkelig blanding af fantasy tropes set mange gange før, og world building der manglede intern sammenhæng. Jeg vil ikke afvise at andre kan se ting i den jeg har overset, men den var virkelig ikke for mig.
Hold nu op altså. Jeg synes desværre, at dansk fantasy skuffer gang på gang. Jeg har læst Mithos til min ene bogklub, fordi vi netop gerne ville give den danske fantasy en chance. Men hold nu op, hvor var den svær at komme igennem. Det tog mig lang tid at finde ud af, hvad det var, jeg hadede så meget ved bogen - skrivestilen. Selve fortællerstilen er utrolig barnlig, men dialogen er så højtidligt. Det passede overhovedet ikke sammen. Det irriterede mig, at begivenheder, som skulle vare to uger, blev fortalt på fire linjer, mens forfatterne ikke have noget problem med at beskrive en modstanders blonde, krøllede hår - en modstander, som får lov at overleve på måske fem linjer. Jeg har stadig ikke glemt lige nøjagtig den modstanders blonder krøller - selvom den detalje er fuldstændig ligegyldig for historien.
Jeg kan simpelthen ikke med sproget. Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men lad mig give et par grunde til, at det irriterede mig så meget:
"en sten på størrelse med et spisebord."
En appelsin sammenlignes med det modsatte af død og tomhed. Hvad, fordi en frugt er levende, og fordi der er nogen bag appelsinskralden?
En dødende krop beskrives som en krøllet konvolut.
Navnene. Vores hovedperson hedder Toam. Hans far hedder Tom. Come on. Er vi ikke ovre den trope endnu?
"Du må fortælle mig, hvad det er, " sagde Taom. Den ældre mand bevægede ikke sit ansigt." Er det virkeligt, det jeg ser? Er det virkeligt?" Han tænkte på alle de gange, han havde prøvet at fortælle enten sin far eller mor om det." Broderens grønne dybe øjne så på ham. "Det, du så, var virkeligt."
Jeg valgte at læse denne bog på grund af den smukke forside. Siden den stod i voksen sektionen på biblioteket, gik jeg ud fra at den ville være til voksne, men den kunne lige så godt havde stået i young adult efter min mening. Vores hovedpersoner er Aena og Taom, som begge er 14 år når historien begynder, men de opfører sig hverken som børn eller teenagerer. Sproget er nok det der har trukket mest ned i min læsning. I stedet for at lade karakterernes handlinger tale for sig selv, bliver de forklaret og skåret ud i pap. Det er som om at der bliver slået en tyk streg under hver handling og fremhævet med fed skrift. "Han følte det her. Hun kunne mærke det her. Han sagde det her fordi det føltes rigtigt. Hun mente det her fordi hun kunne mærke det. Han følte det her fordi han mente at hun mærkede det der." Det er sådan det læses. Historien tager også en del tid om at blive interessant. Rundt regnet er de første 200 sider ret kedelige. Der sker noget, de laver noget, ja, men sproget tynger oplevelserne ned. De bruger lang tid på en skovtur i starten, som egentlig ikke er mega nødvendig for historiens udfoldelse. Det behøvede den heller ikke at være, hvis bare der skete noget spændende. Generelt en ret kedelig start. Så sker der ting lidt hist og her, før det egentlig bliver spændende. Da jeg var halvvejs i bogen, var jeg så træt af sproget og formuleringerne, at den eneste grund til at jeg ikke lagde den fra mig, var fordi jeg hader ikke at færdig læse bøger. Nu har jeg hakket en del på bogen, men den blev faktisk bedre efter de 200 sider. Måske er det fordi man vænner sig nok til sproget, men historien tager meget mere fat der. Man vil i hvert fald gerne vide hvordan det ender og måske få svar på nogle spørgsmål, som har været tilstede i gennem næsten hele bogen. Slutningen er heller ikke værst. Min vurdering ligger i mellem 2 og 3 stjerner. Den første halvdel af bogen er helt klart 2, men den anden er spændende nok til at blive hevet op på tre.
En virkelig smuk bog og jeg havde glædet mig til at læse den. Men desværre fangede historien overhovedet ikke.
Jeg opgav efter ca 80 sider. Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad forfatteren ville med historien. Den virkede mekanisk og jeg kunne slet ikke fornemme fortællerglæden.