Vi befinder os i en ulykkelig og langvarig kreativitetskrise, som vi må se at komme ud af. De egenskaber, der skal til for at omsætte kreativitet til en kraftfuld katalysator for en sund og dynamisk samfundsudvikling, bliver hverken efterspurgt eller belønnet. Vi har udviklet et nulfejlsregimente og har mistet modet til at fejle produktivt.Det er endnu ikke for sent. Men det er på høje tid, at vi TÆNKER VILDT
Rane Willerslev is a Danish anthropologist. In his academic career, he has travelled extensively and has a particular interest in primitive tribal cultures, both present and prehistoric. On 1 July 2017, he was appointed director of the National Museum of Denmark by Culture Minister Mette Bock.
In Denmark, Willerslev is a popular media personality, engaging in TV and radio shows, public panel debates, and interviews relating to his academic interests and his opinions on society and education at large. He has written and co-authored several books, including academic, fictional and biographic works.
Rane Willerslev fortæller i bogen om de ledelsesmæssige principper, som han havde, da han fik tjansen som leder af Oslos kulturhistoriske museum i 2011-2013. Principper, som overhovedet ikke stammer fra managementlitteraturen (som han stolt proklamerer, at han aldrig har læst), men de erfaringer han som antropolog har gjort hos jukagirerne i Sibirien, som bl.a. havde "magiske cirkler" hvor hierarkier var ophævet, og hvor man kunne komme med sine tanker i et friere rum.
Bogen fortæller også om, hvordan Willerslev selv mener, at han blev valgt til posten for Oslos kulturhistoriske museum: fordi han var helt grøn og et ubeskrevet blad, og derfor nok blev betragtet som ret uskadelig, når han skulle til at bevæge sig ind i det minefelt, som museet dengang stod i - nemlig om beslutningen for om nogle gamle skibe skulle blive stående, eller om de skulle flyttes hen til et formidlingscenter, der skulle opbygges. Willerslev greb fejden i det norske akademiske miljø an ved at lave en magtanalyse, han kendte fra antropologien/sociologien, nemlig ved at lave en analyse af hvem der snakkede med hvem, hvem der havde tætte relationer og evt. sex med hinanden osv. og så bruge denne viden i det efterfølgende spil.
Det, Willerslev ovenordnet plæderer for i bogen, og som kommer tydeligst frem i den sidste tredjedel er, at vores uddannelsessystem i Danmark (og sikkert mange andre steder) ikke fremmer tænkning og kreativitet, men tværimod fremmer den sikre og kendte vej. Det skyldes, at vi har et uddannelsessystem som straffer fejl og vildveje og belønner dem, der ved, hvad de gør hele tiden - fx ved at have indført 12-skalaen.
Målet for Willerslev er at opnå kreativitet forstået som det at komme nye steder hen i sin tænkning og i sin måde at lave løsninger på ved at forbinde fagområder, der normalt ikke bliver forbundet. Midlet til at være kreativ er bl.a. nysgerrighed, som Willerslev ser som det at have et åbent sind på en anden måde over for noget, end at kræve, at det man lærer straks skal have en nytteværdi. Det er ved at interessere sig for mange forskellige ting og uden straks at ville have en nytte af det, man interesserer sig for, at man kan være nysgerrig på en måde, som så kan være grundlaget for kreativ "vild" tænkning, hvor man kombinerer fra forskellige fagområder og kommer nye steder hen. Men pointen for Willerslev er, at uddannelsessystemet i dag hverken fremmer kreativitet eller nysgerrighed, fordi reformer om bl.a. fremdrift og incitamentstrukturer (karaktergivning med 12 skalaen) belønner det sikre.
Bogen er kort og enkel. Det gør den til tider også for enkel. Og så er det også en litteratur, der har Rane som hero - med en præmis om, at vi skal/kan lære af Ranes erfaringer.
En blandet landhandel. Bogen er reelt mere en ledelseshåndbog og managementfilosofi end den debatbog om uddannelse og videnskab som den giver sig ud for og det er væsentligt mindre interessant, især da den aldrig rigtig lever op til helt at forklare hvordan man skal sikre den vilde tænkning og kommer langt omkring, uden rigtig at svare på så meget. Der er en række gode afsnit, både om det stress og den reelle præstationspres man ligger på studerende og de skadelige effekter af det, ensretningen af tænkning i uddannelse, forskning og arbejdsliv og om den negative new public management og nedskæringskurs der regerer den offentlige sektor. Hans nok bedste afsnit handler om at nedbryde det arkitektoniske hierarki og opsplitning, altså at indrette arbejdspladser sådan at man sikre at folk fra forskellige afdelinger og forskellige baggrunde faktisk møder hinanden og f.eks. spiser frokost sammen, så de kan udveksle ideer og erfaringer i det daglige og skabe grobund for nye ideer og inspirerer hinanden. Selve ledelsesideerne er en blandet størrelse. Mere kreativitet og frihed for de ansatte er godt, men hans ideer om fri debat, selvstyrende ansatte og medarbejderindflydelse bliver stærkt begrænset af at han udtalt er modstander af decideret demokrati på arbejdspladsen og forsvare "ledelsesretten". Dermed risikerer de ansattes "frihed" jo reelt blot at blive frihed indenfor og så længe de er enige i de rammer han sætter, hvilket ikke er så forskelligt fra andre ledelsesmetoder. Der er klart progressive ting i hans ideer som vil være bedre end mange andre ledelsesmetoder, men det bærer også henad imod ledelsesidealet om repressiv tolerance som kan være gangske forfærdeligt og tyrannisk bag alle de højtflyvende management idealer om frihed, selvstyre og agilitet. Og ja, så kommer der også snerter frem af hans ideer om museumsdrift der ikke kun er positive (selvom der bestemt også er positive) og hvor faglighed, videnskabelighed og reel formidling af viden bliver ofret til gengæld for show og plat underholdning, frem for at fagligheden blot bliver bedre formidlet.
Angiveligt en bog om ledelse. Det holder også nogenlunde den første tredjedel af denne korte bog. I denne del stilles man i udsigt, at bogen handler om ledelse. Og der er nogle pointer og beskrivelser af den ledelse, som Rane selv har gjort, oplevet. Derefter skifter fokus til en stor skideballe til uddannelsessystemet. Det varer bogen ud.
På en måde beskriver Rane miljøet omkring antropologi godt. Deres grundlæggende opfattelser ligger helt fremme på overfladen: Det uformelle er det skabende, det formelle, reglerne osv kan kun lige godtages i nogle få situationer, og kun hvis det uformelle ender med at få overtaget. Heri indgår også, at kvalitet ikke kan måles. Der er naturligvis ingen selvreflektion over, at dette netop falder sammen med det, som antropologer kan og vil interessere sig for. Dette univers lukker sig totalt om sig selv i denne bog, dog ikke i kraft af det sædvanlige obskure sprog og henvisninger til mere eller mindre uforståelige bøger. Her er det i kraft af ikke at endog forsøge at referere til noget udenfor sig selv. Han kritiserer og kritiserer, men der er ikke en henvisning til noget som helst andet end hans oplevelser. Flere gange betror han læseren, at han er 100% sikker på det, han påstår.
Han skal vel have kredit for et lidt særegent sprog. Ikke at det er særlig godt, men det har alligevel en vis stil.
Et par ok pointer om uddannelsessystemet og det offentlige, der måske ikke er revolutionerende, men nok utopi alligevel, desværre. Og så et par anekdoter fra Ranes liv. Den ene var endnu mere udførligt fortalt i hans bog Fra tundra til savanne, så man kan komme i tvivl om, hvor meget interessant, Rane faktisk har oplevet. Nå, men derudover er der også historien om dengang, hvor Rane havde stor succes som museumsdirektør i Norge. Jeg fangede dog ikke helt, hvad jeg skulle lære af den fortælling, men jeg har da lidt mere lyst til at besøge vikingeskibsmuseer i Oslo nu. Men når alt kommer til alt, så bør en bog om at være vild og kreativ være mindre kedelig.
Tænk Vildt er et rigtig godt indspark til uddannelsesdebatten. Rane Willerslev sætter et stort fedt spørgsmålstegn ved New Public Management og Pisa-undersøgelser og efterspørger i stedet rum til kreative og selvstændige tankegange - som ikke nødvendigvis leverer et hurtigt målbart resultat. I årevis har der været efterspørgsel på ‘fleksible’ medarbejdere (efterhånden indforstået: medarbejdere som hurtigt kan omstille sig til forandringer (læs:nedskæringer!!)) Willerslev efterspørger ‘agilitet’. Interessant at nørde lidt ned i de små forskelle i disse to begreber...
En hurtig læst bog, der om end ikke har noget dybde, er en god case-bog om ledelse. Bogens sidste del omhandler studerendes higen efter den viden, der kan give dem det efterspurgte 12-tal, de så åbenlyst hungrer efter, og problemerne med disse.
En fin bog, der ikke efterlader nogle nye eller dybe tanker. Til gengæld har jeg nu stiftet bekendtskab med Rane Willersle, og mener hans måde at tænke, bør fremhæves noget mere.
Sammenkoblede anekdoter fra forfatterens ulineære liv og forfriskende input fra en modstrømning i moderne tid. Billedet han tegner af det moderne DK er dystopisk og kritikken af new public management eksplicit og fylder mere end den behøver. Der er dog flere gode pointer som er værd at have med sig og derfor er bogen dog anbefalingsværdig læsning.
Letlæselig, ligetil og meget fin. Savner dybde og egentlig forsøg på og forslag til hvordan der kan tænkes vildt. Der lægges an til dette i beskrivelsen af de forskellige aktiviteter Rane igangsætter som direktør ved et norsk museum, men vi kommer aldrig rigtig ind på livet af disse forslag. Det er synd, for Rane har helt sikkert noget på hjerte.
Meget inspirerende bog med nogle pointer, der kan trækkes ind i mange sammenhænge. Peger dog i visse henseender på mange problemer snarere end giver bud på løsninger, og lever derfor ikke op til hvad den lover.
En inspirerende og fritænkende påmindelse om vigtigheden af tillid og kreativitet på arbejdspladser, i samfundet og i ledelsestile. Der er mange fine pointer - så som hvor modarbejdende kontrolsøgen kan være for det moderne arbejdsliv - men jeg får samtidig en oplevelse af, at jeg har læst et transskriberet foredrag fremfor at have haft en litterær oplevelse. Dog er Ranes "stemme" og pointer altid godt selskab.
Rigtig god bog med mange gode tanker. Især den sidste del med tankerne om undervisnings systemet, syntes jeg var interessante og tankevækkende. Vores uddannelses system er jo grundlaget for alt.
Jeg var ved at lægge den fra mig i starten, fordi den virkede lidt tør. Men den kom efter det og endte meget tankevækkende. Både hvis du skal lede en virksomhed og på personligt plan.
Virkelig morsom bog som gjorde mig dybt deprimeret. RW sætter fokus på mange af de problemer ved det moderne universitet som var med til at presse mig ud af systemet.
Bogen indeholder nogle kloge pointer om kreativitet. Jeg havde måske håbet, den gik mere i dybden med dem. I stedet bliver det en samling småoverfladiske anekdoter, der peger i retning af dem.