En ganske almindelig handelsrejsende, Gregor Samsa, vågner pludselig en morgen og finder sig forvandlet til et insekt.
Franz Kafkas ”Forvandlingen” (”Die Verwandlung”), skrevet i 1912, har utvivlsomt en af litteraturhistoriens mest berømte indledninger. Og som i mange andre af Kafkas værker slås tonen an for århundredets fortællinger – fiktive som nonfiktive - med temaer som fremmedgjorthed, den udsigtsløse kamp mod totalitærer autoriteter og udstødelsens mekanik.
Forfatteren og illustratoren Søren Jessen har omdannet Kafkas fortælling til en fejende flot visuel graphic novel, der i en ekspressiv sort/hvid streg indfanger en stemning af klaustrofobi og fremmedgjorthed, ikke kun over sit liv og det omkringliggende samfund, men også familien på den anden side af døren, der følelsesmæssigt glider længere og længere bort fra hovedpersonen.
Søren Jessen har siden 1990 levet som fuldtidsforfatter og illustrator med mere end 50 bøger bag sig i alt fra børne- og ungdomsbøger til litteratur for voksne. For sin indsats har han blandt andet modtaget det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og Kulturministeriets Illustratorpris.
Franz Kafka har i hele Søren Jessens liv haft en central litterær betydning, og under arbejdet med ”Forvandlingen” udtalte han til Aarhus Stiftstidende, at ”Kafka arbejdede jo med præcis de samme ting som jeg: Menneskets mentale forviklinger og underlige selvopfattelser.”
Franz Kafka was a German-speaking writer from Prague whose work became one of the foundations of modern literature, even though he published only a small part of his writing during his lifetime. Born into a middle-class Jewish family in Prague, then part of the Austro-Hungarian Empire, Kafka grew up amid German, Czech, and Jewish cultural influences that shaped his sense of displacement and linguistic precision. His difficult relationship with his authoritarian father left a lasting mark, fostering feelings of guilt, anxiety, and inadequacy that became central themes in his fiction and personal writings. Kafka studied law at the German University in Prague, earning a doctorate in 1906. He chose law for practical reasons rather than personal inclination, a compromise that troubled him throughout his life. After university, he worked for several insurance institutions, most notably the Workers Accident Insurance Institute for the Kingdom of Bohemia. His duties included assessing industrial accidents and drafting legal reports, work he carried out competently and responsibly. Nevertheless, Kafka regarded his professional life as an obstacle to his true vocation, and most of his writing was done at night or during periods of illness and leave. Kafka began publishing short prose pieces in his early adulthood, later collected in volumes such as Contemplation and A Country Doctor. These works attracted little attention at the time but already displayed the hallmarks of his mature style, including precise language, emotional restraint, and the application of calm logic to deeply unsettling situations. His major novels The Trial, The Castle, and Amerika were left unfinished and unpublished during his lifetime. They depict protagonists trapped within opaque systems of authority, facing accusations, rules, or hierarchies that remain unexplained and unreachable. Themes of alienation, guilt, bureaucracy, law, and punishment run throughout Kafka’s work. His characters often respond to absurd or terrifying circumstances with obedience or resignation, reflecting his own conflicted relationship with authority and obligation. Kafka’s prose avoids overt symbolism, yet his narratives function as powerful metaphors through structure, repetition, and tone. Ordinary environments gradually become nightmarish without losing their internal coherence. Kafka’s personal life was marked by emotional conflict, chronic self-doubt, and recurring illness. He formed intense but troubled romantic relationships, including engagements that he repeatedly broke off, fearing that marriage would interfere with his writing. His extensive correspondence and diaries reveal a relentless self-critic, deeply concerned with morality, spirituality, and the demands of artistic integrity. In his later years, Kafka’s health deteriorated due to tuberculosis, forcing him to withdraw from work and spend long periods in sanatoriums. Despite his illness, he continued writing when possible. He died young, leaving behind a large body of unpublished manuscripts. Before his death, he instructed his close friend Max Brod to destroy all of his remaining work. Brod ignored this request and instead edited and published Kafka’s novels, stories, and diaries, ensuring his posthumous reputation. The publication of Kafka’s work after his death established him as one of the most influential writers of the twentieth century. The term Kafkaesque entered common usage to describe situations marked by oppressive bureaucracy, absurd logic, and existential anxiety. His writing has been interpreted through existential, religious, psychological, and political perspectives, though Kafka himself resisted definitive meanings. His enduring power lies in his ability to articulate modern anxiety with clarity and restraint.
Språket i denne korte fortellingen bærer preg av å være skrevet på starten av 1900-tallet så det var litt uvant i starten. En morsom og absurd historie som er veldig symbolsk og har en sterk undertekst som også åpner opp for refleksjon over hvordan det er å være annerledes.
Lidt mærkelig -hvad var pointen? At man skal stoppe med at bekymre sig om ting, fordi det nok skal løse sig alligevel. Tænker lidt at det handler om at man ikke skal være så main character, men på en fin måde?
Handlingen i ‘Forvandlingen’ indledes grotesk og straks med opvågningen som bille. Gregor synes ikke synderligt forstyrret af sin forvandling, hvilket er grotesk i sig selv. I stedet bekymrer han sig om, at have misset sit tog. Læseren fornemmer straks Gregors klaustrofobiske tilværelse med arbejde og familie, og det tydeliggøres da familien banker på alle de forskellige døre ind til hans værelse.
Gregor genkender ikke sin billekrop, men foruroliges heller ikke ved den. Han forventer, at forvandlingen går over, hvis han bare kommer ud af sengen og får sin hverdag igang - ligesom når man har sovet dårligt, fordi man har ligget akavet. Han rationaliserer sig frem til, at kroppens og stemmens groteske forvandling nemt kunne skyldes hans liv som handelsrejsende. Billekroppen er svær at få ud af sengen, og Gregor går ihærdigt og legende til værks i forsøget. Hvis tjenestepigen og faren havde hjulpet ham, havde det gået nemt - men Gregor smiler af tanken, da det er grotesk og utænkeligt at have bedt om hjælp.
Gregor vil på arbejde trods sin forvandling - også selvom hans op-pultede og mistroiske chef i forvejen gav ham lyst til at sige op, hvilket dog er umuligt, da familien har gæld. Gregor er altså fanget i en hverdag, der næsten gør den groteske forvandling til en kærkommen forandring. Forretningen sender prokuristen hjem til familien for at tydeliggøre, at Gregor ikke kan “tillade sig” at være syg, og familien skammer sig over Gregors fravær (og frygter de økonomiske konsekvenser). Ved synet af Gregors forvandling stiger skammen, og kun søsteren tager ikke afstand fra ham, men forsøger at fordre ham uden de andres vidende.
Skammen bliver en nødvendig katalysator: Gregors far bliver nødt til at arbejde igen, og hans forsørgerrolle genrejses (selv i lurvet uniform). Moren får arbejde som syerske, og søsteren som ekspeditrice, og også deres liv forvandles. Søsterens velvilje for Gregor bliver til en lede (også pga. udmattelse af hendes arbejde) og hans værelse står urengjort hen. Gregor forvandles fra at være familien forsørger, til at være familiens byrde.
Søren Jessen har forvandlet Kafkas tragi-komiske klassiker fra 1915 til en stærk og udtryksfuld grafisk novelle, som alle bør stifte bekendtskab med. Den unge handelsrejsende Gregor Samsa vågner en morgen og er pludselig blevet forvandlet til et uhyrligt kryb. Han tror i starten at han stadig drømmer, men erfarer hurtigt at han nu både har panserryg og mange, edderkoppe-lignende behårede ben. Man forstår hurtigt, at livet som sælger ikke er attraktivt for Gregor, men en livsnødvendighed for familiens økonomiske grundlag. Gregor har nemlig efter farens konkurs forsørget sin familie de seneste fem år. Moren er syg af astma og søsteren skal på konservatoriet og spille violin, når der er penge nok. Samsa forsøger pligtskyldigt at oparbejde energi og styrke til at tage toget på arbejde, men da han viser sig i døren, forfærdes de andre af hans syn og faren skubber ham voldsomt tilbage. Han må nu blive på sit værelse, indtil han igen kan vise sig. Du kan læse min anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/forvandli...
Dette er nok en af de underligste historier jeg nogensinde har læst. Det er i særdeleshed en fantastisk fortælling, og hele vejen igennem sidder man (læs: jeg) som et stort spørgsmålstegn, hvilket jo også er meningen. Det der gjorde den interessant, for mig, var, at jeg hele tiden ønskede at vide, hvad den endte med. Det er en meget specielt fortælling, hvilket også er grunden til jeg kun har givet den to stjerner. Dog synes jeg ikke den er dårlig, men to stjerner på Goodreads er også kategoriseret som "it was ok" og det er også sådan jeg har det med denne fortælling. Dog vil jeg gerne læse mere af Franz Kafka for at se, om alle hans historier er ligesådan.
The graphic novel version of metamorphosis strongly highlights and raises the message of the book, in a artistic and innovative way.
The book made me wonder, once again; how is it we treat creatures and humans we consider "it"?, and what makes an animal an animal? "Were he an animal if he could enjoy music?", as Kafka asks. Also, the illustrations and writing beautifully comment on the pressure and effect of living a modern life, with responsibilities and societal pressure, and where the quality of life is measured on the usefulness of a person. Conclusively, the only relief of that life, the character gets, is the ultimate way out.
En klaustrofobisk historie om den skræmmende, meningsløse og dæmoniske forandring der sker for det uskyldige, pligtopfyldende, men håbløst utilstrækkelige menneske. Om hjerteskærende familiedynamikker og de skyldkomplekser der kunne findes i Kafkas bureaukratiske samtid. En historie som vi endnu kan læse for at forstå hvordan individet, på tværs af tid og sted, altid, i en vis grad, vil udstødes, fremmedgøres og undertrykkes af dehumanisering og absurde systemer. Kan helt klart anbefales hvis du keder dig en eftermiddag eller har en fridag fra dit strenge arbejde 😄