What do you think?
Rate this book
Den sønderjyske farm
Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe.
Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.
Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins.
For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.
Lydbogen er indlæst af Peter Carstens.
Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.
Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins.
For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.
Lydbogen er indlæst af Peter Carstens.
Audiobook
First published January 1, 2013
1 person is currently reading
143 people want to read
About the author
Erling Jepsen
38 books28 followersErling Jepsen er en dansk forfatter. Han startede som gymnasieelev med at skrive skolekomedier til sine skolekammerater og har siden skrevet mange høre- og skuespil og siden 1999 også romaner.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 24 of 24 reviews
October 13, 2013
Erling Jepsen overgår sig selv som den voksne Allan Jensen, der ser tilbage på sin barndom i Gram et par år efter 'Kunsten at græde i kor'.
Der er anekdotiske godbidder og små krukker fortælleteknisk guld for enden af hvert andet afsnit, hvilket gør den til en klukkende fornøjelse at læse, selvom den dramaturgisk set er noget af det mest underspillede og blodfattige, jeg har set længe.
Arrh, der sker dog ting og sager til sidst, men jeg vil ikke afsløre mere end: Det ellers så begivenhedsrige år 1968 huskes vist bedst af Allan Jensen og slæng for 'Oprøret på Åvej', da det kom til et showdown mellem dem fra Gammel-Gram og tilflytterne på Gram Bakke (mange af dem fra Østsønderjylland, hvor bakkerne er højere og armbevægelserne tilsvarende større).
Storebror Asgers kæreste er på besøg:
'Hendes forældre var fra Løjt Kirkeby, der ligger mellem Sønderborg og Aabenraa, så hun var udpræget østsønderjyde. Ellers så hun nu sød nok ud. Jeg husker i hvert fald, at hun havde pæne ben, for hun havde en kjole på, der var så kort, at den lignede noget, vi ellers kun så i fjernsynet. Især når de sendte noget ovre fra København. Ved den slags udsendelser plejede min far at slukke for fjernsynet ...'
Om sønderjysk selv-følelse:
'Stolthed var en følelse, der vendte udad, hvorved den blev synlig for andre og kunne gøre andre misundelige. Taknemmelighed derimod vendte indad og gav en indre tilfredshed, som bar lønnen i sig selv.
Der var mig bekendt ingen elever, der turde spørge, hvad det egentlig var, man skulle være taknemmelig for. Det måtte man hver især selv tænke sig til. Og netop denne evne, ikke at spørge, ikke at tænke højt, men i det stille at 'tænke sit', var en evne, der var højt udviklet hos os alle.'
Der er anekdotiske godbidder og små krukker fortælleteknisk guld for enden af hvert andet afsnit, hvilket gør den til en klukkende fornøjelse at læse, selvom den dramaturgisk set er noget af det mest underspillede og blodfattige, jeg har set længe.
Arrh, der sker dog ting og sager til sidst, men jeg vil ikke afsløre mere end: Det ellers så begivenhedsrige år 1968 huskes vist bedst af Allan Jensen og slæng for 'Oprøret på Åvej', da det kom til et showdown mellem dem fra Gammel-Gram og tilflytterne på Gram Bakke (mange af dem fra Østsønderjylland, hvor bakkerne er højere og armbevægelserne tilsvarende større).
Storebror Asgers kæreste er på besøg:
'Hendes forældre var fra Løjt Kirkeby, der ligger mellem Sønderborg og Aabenraa, så hun var udpræget østsønderjyde. Ellers så hun nu sød nok ud. Jeg husker i hvert fald, at hun havde pæne ben, for hun havde en kjole på, der var så kort, at den lignede noget, vi ellers kun så i fjernsynet. Især når de sendte noget ovre fra København. Ved den slags udsendelser plejede min far at slukke for fjernsynet ...'
Om sønderjysk selv-følelse:
'Stolthed var en følelse, der vendte udad, hvorved den blev synlig for andre og kunne gøre andre misundelige. Taknemmelighed derimod vendte indad og gav en indre tilfredshed, som bar lønnen i sig selv.
Der var mig bekendt ingen elever, der turde spørge, hvad det egentlig var, man skulle være taknemmelig for. Det måtte man hver især selv tænke sig til. Og netop denne evne, ikke at spørge, ikke at tænke højt, men i det stille at 'tænke sit', var en evne, der var højt udviklet hos os alle.'
May 28, 2013
Jeg brokker mig næsten altid over danske bøger. Ikke denne gang dog. En fin bog i et smukt og helt lydefrit sprog, der lister sig ind under huden på én. Spændingskurven er ikke meget højere end Gram Bakke, men man fastholdes alligevel helt til slutningen - ikke i et fast greb, mere sådan lidt usynligt spindelvævsagtigt...
Jeg må så konkludere om danske bøger, at der nok er lidt for mange dk forfattere, der tales op til noget, de ikke er. Jeg kan ikke se, hvorfor danske forfattere ikke skal måles på den samme målestok som internationale.
Jeg må så konkludere om danske bøger, at der nok er lidt for mange dk forfattere, der tales op til noget, de ikke er. Jeg kan ikke se, hvorfor danske forfattere ikke skal måles på den samme målestok som internationale.
April 24, 2020
En yderst underholdende fortælling, næsten mere Tom Sawyer'sk eller Huckleberry Finn'sk (der refereres til begge bøger i historien), end den er Blixen'sk, hvilket faktisk huede mig rigtig godt. Og så er den jo en uendelig kilde til 'insider'viden om SønderJylland, sønderjyder og 'synnejysk', som de kalder det. Selv gik jeg straks i gang med kaffepunchen herhjemmme, og det var jo et ganske fint akkompagnement til bogen. Dog fandt jeg ud af, at jeg vist lige skulle have "klappet hesten" engang. For punchen smager uden tvivl bedst med en snaps uden kommen.
October 13, 2024
Ærlige Erling <3
Humoristisk skildring af en opvækst i 60’ernes (vest)Sønderjylland.
Den måde hvorpå Erling kombinerer livets alvor med levende erindringer og hjertevarm humor, er intet mindre end storslået.
Og den balance som holdes, og den måde nogle syge, syge sekvenser nedtones på, så de virker helt normale…
Jamen en fornøjelse - og bestemt et genlæs værd
*læs som minimum Kunsten at græde i kor, før du læser Den sønderjyske farm
Humoristisk skildring af en opvækst i 60’ernes (vest)Sønderjylland.
Den måde hvorpå Erling kombinerer livets alvor med levende erindringer og hjertevarm humor, er intet mindre end storslået.
Og den balance som holdes, og den måde nogle syge, syge sekvenser nedtones på, så de virker helt normale…
Jamen en fornøjelse - og bestemt et genlæs værd
*læs som minimum Kunsten at græde i kor, før du læser Den sønderjyske farm
June 24, 2021
Min første læsning af en af Jepsens mange bøger med selvbiografiske træk. Det var lettere end jeg regnede med, og også lidt kedelig sine steder med sine opremsninger af fisketure og fugleskydninger. Man oplever alt næsten uden filter og gennem 13-årige Allans øjne. Der er en række genkendelige pudsigheder for mig, selvom jeg er lidt yngre end Jepsen: både artefakter som fx fastnettelefonen, Pernille-chokoladen, kroen, missionshuset og cykelsmeden. Og kulturforskelle mellem egne og folk, der reelt set bor "lige om hjørnet" (om det er gamle Gram vs nye Gram eller Østsønderjylland vs vestsønderjylland - eller alt det der foregår ovre i København eller inde i fjernsynet, som virkelig er langt væk). Tysk vejrudsigt var mere pålidelig end den danske, og turen til Tyskland på alle måder lettere end til hovedstaden.
Alt i alt en morsom og underspillet fortælling om at være sønderjysk barn i 60erne og 70erne. Ironien driver mens loyaliteten mod egnen og forældrene stadig findes i det meste af bogen. Interessant at der mod slutningen finder møder sted i nutiden, hvor forfatteren konfronterer barndomsvenner med divergerende opfattelser af, hvor godt de havde det som børn. En ven mener, at de havde det godt, og ikke ønskede sig noget andet sted. Forfatterens oplevelse var lidt anderledes. Men han var jo også kaninfarmer med ansvar for dyrevelfærd, sikkerhed/forsvar, økonomi og fremtidige investeringer. Det er et helt parallelunivers, børn fik lov til at have reelt ansvar åbenbart. Og voksne der ikke går af vejen for at pålægge børn enormt ansvar og opgaver.
Bogen har fine beskrivelser af og refleksioner over egnens flora og fauna. Fugle, fisk, vildt, træer og blomster benævnes med navns nævnelse og vejrfænomener nydes og frygtes som en anden nybygger på prærien frygter sygdom, regn eller andre ukontrollerbare dårligdomme. Den unge teenager, Allan, tænker og opfører sig på mange måder som en dreven landmand, der har en ære i at tjene til livets ophold selv i stedet for at være i andres brød. Der er noget melankolsk og "gammeldags" over fortællingen, som altså foregår mestendels i 1968, ungdomsoprøret var bestemt ikke overalt lige med en gang.
Et helt lille tema i bogen er beskrivelsen af "de fremmede" i form af Mkali, der faktisk er tysker, men mulat pga. sin ukendte afroamerikanske soldaterfar. Hun er vokset op på børnehjem i Tyskland, og nu havnet i Gram, fordi hun er ulykkeligt forelsket i en mand derfra. Hun behandles som skidt, bor i en støvet kulkælder og folk tiltaler hende ikke - og alle er overbeviste om, at hun er fra Ghana eller Kenya. Der er også en postordrebrud fra Thailand, der cykler rundt i Gram og smiler og vinker til alle. Nøgterne, frygtelige beskrivelser af, hvordan det var og er at være anderledes i et lille samfund.
Jeg skal læse mere Jepsen på et tidspunkt.
Alt i alt en morsom og underspillet fortælling om at være sønderjysk barn i 60erne og 70erne. Ironien driver mens loyaliteten mod egnen og forældrene stadig findes i det meste af bogen. Interessant at der mod slutningen finder møder sted i nutiden, hvor forfatteren konfronterer barndomsvenner med divergerende opfattelser af, hvor godt de havde det som børn. En ven mener, at de havde det godt, og ikke ønskede sig noget andet sted. Forfatterens oplevelse var lidt anderledes. Men han var jo også kaninfarmer med ansvar for dyrevelfærd, sikkerhed/forsvar, økonomi og fremtidige investeringer. Det er et helt parallelunivers, børn fik lov til at have reelt ansvar åbenbart. Og voksne der ikke går af vejen for at pålægge børn enormt ansvar og opgaver.
Bogen har fine beskrivelser af og refleksioner over egnens flora og fauna. Fugle, fisk, vildt, træer og blomster benævnes med navns nævnelse og vejrfænomener nydes og frygtes som en anden nybygger på prærien frygter sygdom, regn eller andre ukontrollerbare dårligdomme. Den unge teenager, Allan, tænker og opfører sig på mange måder som en dreven landmand, der har en ære i at tjene til livets ophold selv i stedet for at være i andres brød. Der er noget melankolsk og "gammeldags" over fortællingen, som altså foregår mestendels i 1968, ungdomsoprøret var bestemt ikke overalt lige med en gang.
Et helt lille tema i bogen er beskrivelsen af "de fremmede" i form af Mkali, der faktisk er tysker, men mulat pga. sin ukendte afroamerikanske soldaterfar. Hun er vokset op på børnehjem i Tyskland, og nu havnet i Gram, fordi hun er ulykkeligt forelsket i en mand derfra. Hun behandles som skidt, bor i en støvet kulkælder og folk tiltaler hende ikke - og alle er overbeviste om, at hun er fra Ghana eller Kenya. Der er også en postordrebrud fra Thailand, der cykler rundt i Gram og smiler og vinker til alle. Nøgterne, frygtelige beskrivelser af, hvordan det var og er at være anderledes i et lille samfund.
Jeg skal læse mere Jepsen på et tidspunkt.
December 23, 2018
Het boek speelt in de zomer van '68, wanneer de ik-persoon dertien is. Nu, jaren later, blikt hij hierop terug. Destijds was het alles nog overzichtelijk, het oude Gram waar hij opgroeide, al was er wel al merkbaar dat er veranderingen gaande waren. Het verhaal noemt veel tegenstellingen; het oostelijk deel van het oude Gram, waar Allan ( de verteller ) opgroeit, vs het westelijk deel, wat nieuwer is en mensen komen wonen met wat moderner opvattingen. Gram ligt dan weer in Zuid Jutland, wat een groot verschil schijnt met de rest van Denemarken. Door al die tegenstellingen lijkt het alsof het Allan en Gram tegen de rest van de wereld is, op een bepaalde manier, alsof zij niet buiten hun eigen kleine bubbel willen of kunnen komen. Uiteindelijk blijken die veranderingen niet te stoppen, blijkt uit de terugblik van de verteller, maar het lijkt alsof het in zijn hoofd nog onveranderd is.
Ik vond het niet zo'n heel mooi boek, misschien ook vooral door het taalgebruik ( er zat niet één zin tussen die ik echt heel mooi vond ) en het voor mij ietwat onbevredigende einde.
Ik vond het niet zo'n heel mooi boek, misschien ook vooral door het taalgebruik ( er zat niet één zin tussen die ik echt heel mooi vond ) en het voor mij ietwat onbevredigende einde.
May 13, 2019
Kinderlectuur over de dertienjarige jongen Allan in Zuid-Jutland die wat wil bijverdienen, een konijnenfarm begint en twee vrienden inschakelt als knecht. Een ervan is de nozem van het dorp die schiet op alles wat beweegt. Tussendoor is er het verhaal van zus Sanne die niet meer thuis woont, maar in een pleeggezin, omwille van iets wat tussen haar en papa is voorgevallen. Wat dat is, wordt nergens duidelijk, maar sindsdien kijkt het dorp de vader met de nek aan. Had de indruk een mislukt boek van John Boyne aan het lezen te zijn. Die mikt met zijn boeken op adolescenten, maar evengoed op volwassenen, en vertelt ook dikwijls verhalen vanuit het perspectief van kinderen. Maar er is geen vergelijk mogelijk. Dit is een verhaal met een nietszeggende plot. Bij Boyne zit er tenminste altijd een maatschappelijke of historische boodschap achter. Echte tegenvaller deze. Enig lichtpuntje is de altijd aanwezige humor.
July 22, 2023
En uskyldig stemme uden lige der oplever livets rædsler mens han søger en far der ikke kan være der. En fuldstændig ligegyldig fortælling om noget meget banalt, der indkapsler noget stort der nok også lidt ligegyldigt i sidste ende.
Hvis man kan huske sin Sawyer og Blixen ret er der sikkert intertekstuel guf men jeg har kun læst Huck og aldrig Blixens Farm så 🤷🏻♂️
Derudover indholder den en autentisk opskrift på Synnejysk Kaffepunch
Hvis man kan huske sin Sawyer og Blixen ret er der sikkert intertekstuel guf men jeg har kun læst Huck og aldrig Blixens Farm så 🤷🏻♂️
Derudover indholder den en autentisk opskrift på Synnejysk Kaffepunch
October 27, 2017
En historie om de små ting - der fylder i et barns liv. Grusom, hjertevarm, undrende - om venskaber, vold, håb, skuffelser, drømme, fortrydelser - i et lille samfund.
January 12, 2022
This book was boring as fuck and the language used was outdated, no wonder I forgot It existed
Read
October 15, 2023Februar 2018
November 11, 2016
Dit is het derde boek over Allan Jensen uit het dorp Gram van Erling Jepsen. Eerder schreef hij 'De kunst om in koor te huilen' en 'Met oprechte deelneming' over deze nu 13-jarige jongen en zijn thuissituatie. Opnieuw is het een komisch boek met een donker randje. Allan heeft nu een konijnenfarm in Zuid-Jutland, zoals Karen Blixen een koffiefarm had in Afrika. Dat schrijft hij zelf op als hij toevallig de beroemde roman van Blixen tegen komt als zijn zus Sanne hem en zijn ouders bezoekt, die nu in een gastfamilie woont. Zijn oudere broer is ook al uit huis.
Om een zakcent te verdienen omdat zijn ouders het niet zo breed hebben, kweekt hij konijnen en wordt hij daarbij geholpen door zijn 'knechten' Frode en diens jongere zusje Mette. Ze beleven samen een hoop avonturen waarvan de ene al beter uitdraait dan de andere. Zijn vader wordt in het dorp met minder aanzien en respect behandeld als vroeger sinds het schandaal dat met zijn zus gebeurde en hier voelt Allan zelf al wel eens de gevolgen van. Ook verdient zijn vader minder en minder van zijn winkel en zijn melkronde vanwege de toenemende concurrentie van de grotere winkels die naar de dorpen komen.
Het dorp verandert meer en meer. De komst van een zwarte vrouw beroert het dorp, een slimme organisator begint met het oprichten van rockconcerten voor de jongeren die in hun dorp en de omliggende dorpen rondhangen en als de 'nieuwe inwoners' met hun kinderen het dorp inpalmen, komen de nieuwe en oude dorpsgemeenschappen stevig met elkaar in aanvaring.
Als volwassene merkt Allan, een dan gescheiden schrijver die in Kopenhagen woont, dat er niet veel meer over blijft van zijn oude dorp van enkele decennia terug noch de vrienden die hij er gehad heeft. Maar de oudste inwoners herinneren zich als de dag van toen 'de opstand van 1968'.
Het boek borduurt verder op de personages en de thema's uit de vorige 2 boeken. De stijl is wel herkenbaar maar blijft onderhoudend en boeiend genoeg om over de verwerking van een Deense dorpsjeugd op dergelijke manier te lezen. Het verhaal is enerzijds nostalgisch en anderzijds krijgen we het beeld mee van een toch niet makkelijke jeugd en een gesloten dorpsgemeenschap die Allan gevormd heeft. Maar klopt dat beeld wel? Allan komt als volwassene zijn oude vriend Frode opnieuw tegen en laat hem zeggen dat de klaagzang op Zuid-Jutland nu wel genoeg is geweest. Of de schrijver die heel wat autobiografische elementen in zijn boeken verweeft, klaar is met zijn Zuid-Jutland, zal de tijd nog uitwijzen. Het hoeft wat mij betreft nog niet. Jepsen's verhalen en stijl blijven me in ieder geval nog boeien.
Om een zakcent te verdienen omdat zijn ouders het niet zo breed hebben, kweekt hij konijnen en wordt hij daarbij geholpen door zijn 'knechten' Frode en diens jongere zusje Mette. Ze beleven samen een hoop avonturen waarvan de ene al beter uitdraait dan de andere. Zijn vader wordt in het dorp met minder aanzien en respect behandeld als vroeger sinds het schandaal dat met zijn zus gebeurde en hier voelt Allan zelf al wel eens de gevolgen van. Ook verdient zijn vader minder en minder van zijn winkel en zijn melkronde vanwege de toenemende concurrentie van de grotere winkels die naar de dorpen komen.
Het dorp verandert meer en meer. De komst van een zwarte vrouw beroert het dorp, een slimme organisator begint met het oprichten van rockconcerten voor de jongeren die in hun dorp en de omliggende dorpen rondhangen en als de 'nieuwe inwoners' met hun kinderen het dorp inpalmen, komen de nieuwe en oude dorpsgemeenschappen stevig met elkaar in aanvaring.
Als volwassene merkt Allan, een dan gescheiden schrijver die in Kopenhagen woont, dat er niet veel meer over blijft van zijn oude dorp van enkele decennia terug noch de vrienden die hij er gehad heeft. Maar de oudste inwoners herinneren zich als de dag van toen 'de opstand van 1968'.
Het boek borduurt verder op de personages en de thema's uit de vorige 2 boeken. De stijl is wel herkenbaar maar blijft onderhoudend en boeiend genoeg om over de verwerking van een Deense dorpsjeugd op dergelijke manier te lezen. Het verhaal is enerzijds nostalgisch en anderzijds krijgen we het beeld mee van een toch niet makkelijke jeugd en een gesloten dorpsgemeenschap die Allan gevormd heeft. Maar klopt dat beeld wel? Allan komt als volwassene zijn oude vriend Frode opnieuw tegen en laat hem zeggen dat de klaagzang op Zuid-Jutland nu wel genoeg is geweest. Of de schrijver die heel wat autobiografische elementen in zijn boeken verweeft, klaar is met zijn Zuid-Jutland, zal de tijd nog uitwijzen. Het hoeft wat mij betreft nog niet. Jepsen's verhalen en stijl blijven me in ieder geval nog boeien.
October 11, 2015
Alan is terug! Het boek "Uit het dagboek van een konijnenfokker" schreeuwde het uit daar bij het Paard van Troje. Na "de kunst om in koor te huilen" en "met oprechte deelneming" is dit het derde boek over Alan. Hij is nu bijna dertien en verdient een centje bij door het kweken van konijnen. Sanne woont niet langer thuis en zijn vader heeft het moeilijk. Hij probeert zijn farm als een echte manager te runnen, maar het loopt ook wel eens verkeerd.
Erling Jepsen heeft een fantastische manier om Alan gestalte te geven. Het is een mix tussen serieux en humor, maar dan van het fijne soort. Ik kan het ongelooflijk smaken en las het boek in een razend tempo uit. Als kind heeft Alan een eigen kijk op de wereld rondom hem en vertelt hij soms dingen zoals hij ze ziet, zonder verzachtende kantjes. Tegelijkertijd zien we ook de verteller op zijn oudere dag, verhuisd naar de stad, nauwelijks nog contacten met de mensen die toen zo belangrijk voor hem waren.
Ik heb het boek heel graag gelezen en zou het zeker aanraden. Het is niet zo goed als de vorige, maar ik vermoed dat het ook wel komt omdat je gaat wennen aan de stijl en het vernieuwende er wat af gaat.
Erling Jepsen heeft een fantastische manier om Alan gestalte te geven. Het is een mix tussen serieux en humor, maar dan van het fijne soort. Ik kan het ongelooflijk smaken en las het boek in een razend tempo uit. Als kind heeft Alan een eigen kijk op de wereld rondom hem en vertelt hij soms dingen zoals hij ze ziet, zonder verzachtende kantjes. Tegelijkertijd zien we ook de verteller op zijn oudere dag, verhuisd naar de stad, nauwelijks nog contacten met de mensen die toen zo belangrijk voor hem waren.
Ik heb het boek heel graag gelezen en zou het zeker aanraden. Het is niet zo goed als de vorige, maar ik vermoed dat het ook wel komt omdat je gaat wennen aan de stijl en het vernieuwende er wat af gaat.
Read
February 10, 2021Erling Jepsen's latest book about growing up in Southern Jutland (read in Danish) is in the form of a novel, but it seems so true to the tradition of Jepsen's non-fiction that if it were not for the main character being named Allan I would have thought this was another in his series of memoirs. I really enjoy Jepsen's style and his insights into a time (in this case 1968, the same year that I visited Denmark for the first time) and place (near the Schlesvig-Holstein border). This is also a coming of age novel with bittersweet flashbacks from the adult Allan that are very touching. I am a bit concerned that many of the Danish books I've read recently seem to have a common theme: rough childhood in the provinces, moved to Copenhagen, got married and had a child, and then got amicably divorced. Is this just coincidence?
Please note that I do not use the star rating system, so this review should not be interpreted as a zero.
Please note that I do not use the star rating system, so this review should not be interpreted as a zero.
April 23, 2014
I Sønderjylland er man ikke stolt, man er taknemmelig; og særligt Allan Jensen og hans familie bør være taknemmelig, for det kunne have gået dem meget værre.
Denne gang er det en voksen Allan Jensen, der ser tilbage på en særlig begivenhedsrig sommer, og det er som altid en fantastisk og utrolig historie, som det er svært at tro 100 procent på. For nok er Allan blevet voksen, men han kender stadig vigtigheden af en god historie.
Erling Jepsen har gjort det igen; han har skildret Sønderjylland råt for usødet og han gør det (set fra en anden eksil sønderjydes synspunkt) til UG, kryds og slange.
Det bliver næsten ikke bedre end Erling Jepsen.
Denne gang er det en voksen Allan Jensen, der ser tilbage på en særlig begivenhedsrig sommer, og det er som altid en fantastisk og utrolig historie, som det er svært at tro 100 procent på. For nok er Allan blevet voksen, men han kender stadig vigtigheden af en god historie.
Erling Jepsen har gjort det igen; han har skildret Sønderjylland råt for usødet og han gør det (set fra en anden eksil sønderjydes synspunkt) til UG, kryds og slange.
Det bliver næsten ikke bedre end Erling Jepsen.
September 23, 2015
Beskrivelsen af drengen Allans kaninfarm og liv i den lille sønderjyske by i 1960'erne er både en fascinerende beskrivelse af hverdagslivet i en svunden tid og betragtninger over forskelle mellem landsdelene i selv et lille land. Bogen er bygget op over samme læst som Den afrikanske farm med anekdotiske afsnit hvilket gør den meget læsværdig. Alligevel kunne bogen ikke rigtig gribe mig. Stemningen er dyster ligesom Karen Blixens bog, men uden hendes kærlighed til emnet.
December 25, 2015
Meesterverteller Jepsen heeft maar een paar zinnen nodig om me mee te nemen in een sprookjesachtig en toch alledaags verhaal. Jepsen verwoordt soms heel expliciet, soms met welgekozen bedekte termen zowel verdrietige als vreugdevolle momenten van heel gewone mensen en brengt ze daarmee heel dichtbij. "Uit het dagboek van een konijnenfokkerij" deed me ineenkrimpen van afgrijzen en brullen van het lachen. Aanrader!
June 11, 2013
Erling Jepsen er tilbage, stadigvæk en fantastisk fortæller fra det mørke sønderjylland, man forstår det med det samme, der er sort og mørkt og stille, og der sker, ingenting, og det gør der!Der sker frygtelige ting, psykologisk fantastisk.
June 7, 2016
Værdig efterfølger til "Kunsten at græde i kor".
September 16, 2015
Mere end jeg nogensinde har ønsket at vide om kaninavl. Hørte bogen som lydbog, ellers tror jeg ikke jeg havde læst den færdig.
January 10, 2016
Delightful. Reminds me of Pippi and other Lindgrens, but with a sad, dark undertone. Though it's quite funny as well.
June 28, 2015
3.5 stars
August 12, 2015
Overrasket med utrolig meget undervejs!
Displaying 1 - 24 of 24 reviews