To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.
Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning.
Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?
Den er lang, eventyrlig lang men den er nu alligevel spændende, da den på alle måder er fiktiv. Meget få historiske fakta om bisp stygge og Elsebeth gyldenstjerne er korrekte. Det skuffer mig altid når en historie om personer der virkeligt har levet slet ikke følger de fakta der forelægger. Men men historien er god, kærligheden beskrevet utroligt flot og Elisabeth en kvinde man må beundre. Kvinder der har nydt sandemo serierne vil kunne lide denne roman tror jeg.
I og for sig en god historisk roman. En noget anden fremstilling af personerne end i klassikeren "Stygge Krumpen" af Thit Jensen Dog er den dobbelt så lang som nødvendigt, og med alt for mange gentagelser. Start med Thit Jensen's version, selv om sproget er lidt gammeldags.
Det er fantastisk, hvordan Maria Helleberg formår at gøre 500 år gamle, afdøde mennesker, lyslevende igen. Det er lige før, at man kan lugte dem, se dem, og hvis man lytter godt efter, kan man nærmest høre Stygge hviske "min cunnus dulcis" til Elisabeth. En sand fryd at læse, og jeg blev totalt følelsesmæssigt investeret i hovedpersonernes liv. Som jeg altid gør med Marias fortællinger.