Ni interviews med personer, der har forladt Jehovas Vidner, Mormonkirken, Scientology, Pinsekirken eller islam. Om deres barndom, tvivlen på deres religion, om bruddet med troen, og om hvordan livet er som ikke-troende.
Der er intet i vejen med udgangspunktet for bogen. De ni interviewede personer fortæller med hver deres historie, at der fortsat foregår ting i religioners navn og i troen på Gud, ja, i Guds navn, som ikke burde foregå.
Men er det tro? Eller er det menneskers skalten og valten med andre i deres forvrængede billede af, hvad og hvem og hvor Gud er?
Bogen kører desuden noget i tomgang. De fortællinger, der kunne være vildt spændende, bliver pubertær og seksuelt fikseret - og på intet tidspunkt tegnes et nuanceret billede af troende. De, der tror på Gud, er pr definition dumme, naive, ureflekteret, kun interesserede i at tryne andre mennesker og holde dem fast i en religiøs fælde, som i bund og grund er udtryk for et ønske om social kontrol og regulering af adfærd.
Desuden er den næsten religiøs i sin irreligiøsitet.
Som en anmelder skrev: vi har ikke de ateister, vi fortjener.