What do you think?
Rate this book
Bekendelse
Bekendelse udkom op mod jul 1894. Samlingen er Johannes Jørgensens digteriske udtryk for den vej han gik. Her omsatte han sin panteistiske livssyn i artistisk fuldkomne vers.
92 pages, Paperback
First published January 1, 1968
2 people want to read
About the author
Johannes Jørgensen
135 books5 followersJens Johannes Jørgensen, a Danish contemporary of Jacques Maritain, Gilbert Keith Chesterton, and Sigrid Undset, took part of the Catholic literary revival in the early 20th century. His biography of Saint Francis of Assisi ranks second only to that of Paul Sabatier in influence. He also wrote award-winning biographies of Saint Catherine of Siena and Saint Bridget of Sweden. He lived in Assisi for many years, and people often nominated him for the Nobel Prize in literature.
https://en.wikipedia.org/wiki/Johanne...
https://en.wikipedia.org/wiki/Johanne...
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
August 13, 2017
Johannes Jørgensens ’Bekendelse’ var en rigtig interessant lyrik læsning. Først hørte jeg om denne bog gennem et andet digt samling (sne) af Viggo Stuckenberg. Da jeg har læst bogen fandt jeg ud af at Viggo Stuckenberg har lånt meget af Johannes Jørgensens ’Bekendelse’. I min analyse fandt jeg mange mønstre både i rim og ideologi som Viggo Stuckenberg lånte fra Johannes Jørgensens ’Bekendelse’. Dvs. at Viggo Stuckenberg blev inspireret meget af Johannes Jørgensens ’Bekendelse’ hvorimod Johannes Jørgensens var simpelthen original. Sammen med Christian Winther topper Johannes Jørgensens listen som Denmarks bedste digter.
Analyse:
Digteren fra starten af, præsentere sig selv som en guddommelig digter i en note ’Til den, der læser’ går han direkte til sagen og fortæller læsserne for en type poet han er.
’….
….
Men over al Verdens Tage staar
den trofaste, hjemmelige Himmel’
Fra den allerførste digt ’Høstdrøm’ finder læseren ud af at digteren befinder sig i to forskellige virkeligheder, den fysiske og den åndelige, hvor budskabet insinuerer at livet er en drøm; Livet er ligesom en blid drøm. derudover, digteren er En(s) med naturen. Han er en blød væsen, let. Stemning er af en slags trøst, let i sindet. Poeten er meget opmærksom af bevægelser i naturen især regn der risler og sus af vinden. Det er som han absorberer naturens motion gennem alle sine jorddige sanser, men også gennem sine guddommelige sanser. Det er som om han er over det hele i universet. I ’Ensomhed’ fandt jeg ud af at digteren også er episk af slagsen. Sin forbindelse til evigheden og sin dybt træng til ensomhed, samt sine erindringer og melankolsk udtryk mht. til tid og sin egen forandring som et menneske. Han længes efter sin ungdom og savner en kærlighed affære han har oplevet i sin ungdom. I den fjerde strofe bruger digteren en ret stærk og fantastisk oxymoron (se linje 2)
’ imens jeg ene fryser under Lampen’
Lampen er jo kilden af varme og lys, ligesom solen, men digterens mentale tilstand er ustabil og han fryser i livet hele tiden. I senere digte fortæller han mere om sin depression og tungsindighed. Poeten bliver mere og mere tungsindig pga. længsel for den guddommelige Rige, men han er aldrig afsindig. Trods alt er han en fornuftig og balanceret individ, som regel. I ’Stjærne-Stemning’ finder man mere oplysning om digterens forhold til mennesker, tro, og Gud. I anden linje af den første strofe poeten er kritisk over menneskernes forfængelige bevidsthed:
’Dybt nede er Byen- død og lydløs og mørk’
Digteren, ligesom Gud kigger over folk om natten. De sover, byen er død, men han er altid vågn, også i tider hvor de sover. Jeg ku’ virkelig godt li’ digterens beskrivelse af stjerner, ørken, nat og vandring her. Han skaber en bibelsk stemning, og forbindelse til evighed. I anden strofe skriver han:
’De samme stjærner var det, Jacob saa
paa Himmelkuplen over Charans Sletter,
naar han med sine hjorder ude laa
og stirred søvnløs i de lange Nætter
….’
Jacob har været utilfreds, ligesom digteren, ja søvnløs, han længtes efter noget. Jacob længtes efter sin sande kærlighed, Rachel, som han fik kun efter, hvor sin 14 år hård arbejde var slut. Men hvad længtes digteren efter? Det finder man ud af i alle sidst digt i bogen ’Confiteor’
I ’Stjærne-Stemning’ blev digteren udsat for fortvivlelse angreb (alt er forgæves) som ofte er karakteristisk på bipolar (manic depressive) kunstner. Han skriver bl.a. i den tredje strofe
’….
naar alt mit Værk er blevet Dødens Eje
og ingen nævner mer mit Navn i Livets Land’
Dvs. han er klar over sin mission, sin guddommelighed, han er jo en budskabsbringer, men til hvilket gavn? folk kan ikke forstå ham, og det fører til fortvivl og desperation samt til en dyb depression. I den sidste strofe skriver han bl.a.
’Min Haand blev slap- min Tanke syg og led
hvi skal jeg plante Blomster, naar de visner’
Ja, hvad er meningen med alt i livet hvis alt svinder til sidst? kan man identificere med ham, men dog, det er altså mening at vi skal nyde livet, selv om at alt er bare en kort illusion af evighed, mon ikke? Han skriver videre i samme strofe bl.a.:
’Jeg mærker sløvt, hvor Hjertet i mig isner,
og Tvivlen borer i mit Væsens Ved
og huller hvert et fattigt Haab en Kiste’
Igen, følelser at ’alt er forgæves’ og ’hvad er mening med livet?’ og ’Alt er forfængeligt’ sandt nok, alt til sidst ender i døden (kiste) og livet varer ikke længe og mange ting i livet virker som om nytteløse og værdiløse, men ligesom Jacob, poeten kigger op i himmelens stjerner med et vag håb at finder frelsen, den stor kærlighed, den universelle kærlighed, hvor livet ender godt og havde haft en stor mening. Faktum er at hans værk er i livet, her i Denmark, og det er mig en fornøjelse at analysere sit værk, som betyder meget i Denmarks kultur. Det jeg ku’ godt li’ i strukturen af digterne også var faktum at de var mangfoldige i stil. Her var der næsten ikke noget rim, men mest budskab og følelse af fortvivlelse. I digtet ’Maane’ gentager ordet Lig som associeres med døden og igen følelsen af fortvivlelse hvor han skriver i den sidste linje af sidste strofe:
’og ak! min Sjæl er gold som denne øde Jord’
Igen følelser af tomhed og ensomhed dukker op. Ordrerne øde og gold findes i flere af sine digte som gentagende symboler. Fra digtet ’Vinteren’ viser det sig at digteren er en vandrende væsen. Han vandrer i livet igen følelse af rastløshed og konstant bevægelse, søger evigt efter noget, han længer efter et svar efter en katarsis, håber at finde en oase i livets ørken. Jeg synes at de sidste to linjer i den tredje strofe var meget interessante:
’jeg aander en Liglugt fra døde Tiders Grave
og drømmer om en Kvinde under disse sorte Grene’
Stanken kommer nok fra ensomhed, hvor kvinder symbolisere liv, kærlighed, velsignelse. Ligesom Adam som vare ensom i paradis og fik Eva, drømmer poeten om en kvinde. Kvinder giver varmen, glæde liv og velstand. Kvinder er kur på Mans ensomhed. Poeten hentyder igen at han længer efter den fortabte paradis, hvor alt var perfekt. Livet er ikke perfekt uden en kvinde. Men paradis måske ikke et sted, måske paradis er en slags bevidsthed. Det finder læseren senere ud af i allersidste 2 digte. Digteren har også brugt flere gange bogstaver rim (Alliteration) ligesom i digtet ’Vinterskumring’ sidste linje hvor V, N, og D dominerer tonen:
’som Blod af tvende vaandefulde Vunder’
I samme digt bruger poeten sine høre og se sanser, hvor han beskriver farver og musik i fin rim struktur. Han beskriver bl.a. et fjernt lys i himlen, og ligesom ham selv blander lyset sammen med violinens melodi og bliver Ens; harmonisk. Det er jo det han altid drømmer om, at være forenet med den guddommelige. I digtet Lilith minder poeten os om paradis historien, men med en tvist: her skriver han ikke om Eva, men om Lilith som var Adams allerførste kone, hendes navn betyder nat på hebræisk, dvs. Adam var gift med mørket (Lilith) før han fik lystet (Eva) men paradoksalt nok, Eva var Adams undergang og fik ham smidt ud af paradis, hvor Lilith blev. Men Lilith ifølge digteren er ikke hellig. digteren hentyder at hun havde noget at gøre med slangerne, og at hun måske planlagt det hele. En slags konspiration teori. Det var nok min yndlings digt i bogen. Den sidste linje i hver strofe var det samme, meget stærk og bevægende:
’Løvet hvisked som Slanger med hvislende Munde’
Det var under Livets træ og ikke under kundskabens træ hvor Adam og Eva spiste fra den forbudte frugt. Dvs. at Lilith blev i paradis for evigt, under livets træ (hun er døden hvor Eva er livet) Dvs. at hvis Adam og Eva har spist fra Livets træ var de synder for evigt. Lilith har måske klædt sig ud som slangen og fristede Eva (Kvinder jalousi) siden poeten skrev i sidste strofe første 2 linjer:
’ Lilith smutted i Slangeham
gennem Edens Lunde’
Alt i alt var Lilith en meget bevægende og stimulerende digt, men fantastiske følelser af mulm og mystik. Digteren skriver atter om kvinder i andre digte, et tegn at han savner Eva, han savner en kvinde, han er ligesom Adam, en guddommelige man som savner hjemmet, paradis. Men ikke alle kvinder er gode. Digteren skelner mellem gode kvinder ligesom Eva, Rachel (Jacobs kone) og sin ungdoms kæreste og onde kvinder ligesom Lilith og Afrodite. Han skriver bl.a. om Afrodite:
’Af Kødets Afgrund steg hun, det mægtige Mørkes Datter,
og efter hendes Favntag hører man Satans Latter.’
I digtet ’Syn’ beskriver poeten en nøgen kvinde der bader i solen. Han beskriver hende som en del af naturen. Han beundrer kvinder og deres kroppe, og så længe de ikke er onde så får de ikke noget kritik, men kun sin poetiske beundring. I digtet ’Februar’ beskriver han kvinder som blomster (se anden strofe):
’En Strøm af unge Kvinder i Gaderne sig soler,
blege og blide som fine Hyacinter’
Tit bruger han symboler som blomster og lys i sammenhæng med kvinder. I digtet ’Dansk’ som begynder med det følgende bogstavrim:
’Her flyder Floder mellem flade Enge’
Kritiserer digteren det danske landskab og det danske klima. I anden strofe skriver han bl.a.:
’og i den kolde, blege Dag jeg fryser
og længes bort fra dette lave Land.’
Han længes nok efter bjerge og vilde skove osv. Denmark er et fladt land, koldt og kedeligt. Han beskriver Denmark kritisk i den sidste strofes sidste to linjer:
’fra dette golde, kolde Land, der tænker
ved Foraarstid paa Høst og Frost og Død’
Ordspillet ’golde og kolde’ samt ’høst og frost’ giver mere tryk på de allerede almindelige rim i strukturen. Den første linje af den anden strofe i samme digt var også sjov, mht. bogstavrim:
’I fugtigt Græs de gustne Liljer gyser’
Liljer og Lilith minder igen og gyse historien fra paradis hvor Lilith stod under livets træ og konspireret med slanger under løvet.
Sum Summarum: Jeg har skrevet notes og analyse på alle digtene men har desværre ikke mulighed p.t. at skrive dem alle sammen ned her. Alt i alt en fantastisk bog. Johannes Jørgensens bedste digte i samlingen var: Kaldæa, Confiteor, Lilith, Bekendelse og Foraars-Evangelium
Det var mig en fornøjelse at læse og analysere
Carpe Diem
Analyse:
Digteren fra starten af, præsentere sig selv som en guddommelig digter i en note ’Til den, der læser’ går han direkte til sagen og fortæller læsserne for en type poet han er.
’….
….
Men over al Verdens Tage staar
den trofaste, hjemmelige Himmel’
Fra den allerførste digt ’Høstdrøm’ finder læseren ud af at digteren befinder sig i to forskellige virkeligheder, den fysiske og den åndelige, hvor budskabet insinuerer at livet er en drøm; Livet er ligesom en blid drøm. derudover, digteren er En(s) med naturen. Han er en blød væsen, let. Stemning er af en slags trøst, let i sindet. Poeten er meget opmærksom af bevægelser i naturen især regn der risler og sus af vinden. Det er som han absorberer naturens motion gennem alle sine jorddige sanser, men også gennem sine guddommelige sanser. Det er som om han er over det hele i universet. I ’Ensomhed’ fandt jeg ud af at digteren også er episk af slagsen. Sin forbindelse til evigheden og sin dybt træng til ensomhed, samt sine erindringer og melankolsk udtryk mht. til tid og sin egen forandring som et menneske. Han længes efter sin ungdom og savner en kærlighed affære han har oplevet i sin ungdom. I den fjerde strofe bruger digteren en ret stærk og fantastisk oxymoron (se linje 2)
’ imens jeg ene fryser under Lampen’
Lampen er jo kilden af varme og lys, ligesom solen, men digterens mentale tilstand er ustabil og han fryser i livet hele tiden. I senere digte fortæller han mere om sin depression og tungsindighed. Poeten bliver mere og mere tungsindig pga. længsel for den guddommelige Rige, men han er aldrig afsindig. Trods alt er han en fornuftig og balanceret individ, som regel. I ’Stjærne-Stemning’ finder man mere oplysning om digterens forhold til mennesker, tro, og Gud. I anden linje af den første strofe poeten er kritisk over menneskernes forfængelige bevidsthed:
’Dybt nede er Byen- død og lydløs og mørk’
Digteren, ligesom Gud kigger over folk om natten. De sover, byen er død, men han er altid vågn, også i tider hvor de sover. Jeg ku’ virkelig godt li’ digterens beskrivelse af stjerner, ørken, nat og vandring her. Han skaber en bibelsk stemning, og forbindelse til evighed. I anden strofe skriver han:
’De samme stjærner var det, Jacob saa
paa Himmelkuplen over Charans Sletter,
naar han med sine hjorder ude laa
og stirred søvnløs i de lange Nætter
….’
Jacob har været utilfreds, ligesom digteren, ja søvnløs, han længtes efter noget. Jacob længtes efter sin sande kærlighed, Rachel, som han fik kun efter, hvor sin 14 år hård arbejde var slut. Men hvad længtes digteren efter? Det finder man ud af i alle sidst digt i bogen ’Confiteor’
I ’Stjærne-Stemning’ blev digteren udsat for fortvivlelse angreb (alt er forgæves) som ofte er karakteristisk på bipolar (manic depressive) kunstner. Han skriver bl.a. i den tredje strofe
’….
naar alt mit Værk er blevet Dødens Eje
og ingen nævner mer mit Navn i Livets Land’
Dvs. han er klar over sin mission, sin guddommelighed, han er jo en budskabsbringer, men til hvilket gavn? folk kan ikke forstå ham, og det fører til fortvivl og desperation samt til en dyb depression. I den sidste strofe skriver han bl.a.
’Min Haand blev slap- min Tanke syg og led
hvi skal jeg plante Blomster, naar de visner’
Ja, hvad er meningen med alt i livet hvis alt svinder til sidst? kan man identificere med ham, men dog, det er altså mening at vi skal nyde livet, selv om at alt er bare en kort illusion af evighed, mon ikke? Han skriver videre i samme strofe bl.a.:
’Jeg mærker sløvt, hvor Hjertet i mig isner,
og Tvivlen borer i mit Væsens Ved
og huller hvert et fattigt Haab en Kiste’
Igen, følelser at ’alt er forgæves’ og ’hvad er mening med livet?’ og ’Alt er forfængeligt’ sandt nok, alt til sidst ender i døden (kiste) og livet varer ikke længe og mange ting i livet virker som om nytteløse og værdiløse, men ligesom Jacob, poeten kigger op i himmelens stjerner med et vag håb at finder frelsen, den stor kærlighed, den universelle kærlighed, hvor livet ender godt og havde haft en stor mening. Faktum er at hans værk er i livet, her i Denmark, og det er mig en fornøjelse at analysere sit værk, som betyder meget i Denmarks kultur. Det jeg ku’ godt li’ i strukturen af digterne også var faktum at de var mangfoldige i stil. Her var der næsten ikke noget rim, men mest budskab og følelse af fortvivlelse. I digtet ’Maane’ gentager ordet Lig som associeres med døden og igen følelsen af fortvivlelse hvor han skriver i den sidste linje af sidste strofe:
’og ak! min Sjæl er gold som denne øde Jord’
Igen følelser af tomhed og ensomhed dukker op. Ordrerne øde og gold findes i flere af sine digte som gentagende symboler. Fra digtet ’Vinteren’ viser det sig at digteren er en vandrende væsen. Han vandrer i livet igen følelse af rastløshed og konstant bevægelse, søger evigt efter noget, han længer efter et svar efter en katarsis, håber at finde en oase i livets ørken. Jeg synes at de sidste to linjer i den tredje strofe var meget interessante:
’jeg aander en Liglugt fra døde Tiders Grave
og drømmer om en Kvinde under disse sorte Grene’
Stanken kommer nok fra ensomhed, hvor kvinder symbolisere liv, kærlighed, velsignelse. Ligesom Adam som vare ensom i paradis og fik Eva, drømmer poeten om en kvinde. Kvinder giver varmen, glæde liv og velstand. Kvinder er kur på Mans ensomhed. Poeten hentyder igen at han længer efter den fortabte paradis, hvor alt var perfekt. Livet er ikke perfekt uden en kvinde. Men paradis måske ikke et sted, måske paradis er en slags bevidsthed. Det finder læseren senere ud af i allersidste 2 digte. Digteren har også brugt flere gange bogstaver rim (Alliteration) ligesom i digtet ’Vinterskumring’ sidste linje hvor V, N, og D dominerer tonen:
’som Blod af tvende vaandefulde Vunder’
I samme digt bruger poeten sine høre og se sanser, hvor han beskriver farver og musik i fin rim struktur. Han beskriver bl.a. et fjernt lys i himlen, og ligesom ham selv blander lyset sammen med violinens melodi og bliver Ens; harmonisk. Det er jo det han altid drømmer om, at være forenet med den guddommelige. I digtet Lilith minder poeten os om paradis historien, men med en tvist: her skriver han ikke om Eva, men om Lilith som var Adams allerførste kone, hendes navn betyder nat på hebræisk, dvs. Adam var gift med mørket (Lilith) før han fik lystet (Eva) men paradoksalt nok, Eva var Adams undergang og fik ham smidt ud af paradis, hvor Lilith blev. Men Lilith ifølge digteren er ikke hellig. digteren hentyder at hun havde noget at gøre med slangerne, og at hun måske planlagt det hele. En slags konspiration teori. Det var nok min yndlings digt i bogen. Den sidste linje i hver strofe var det samme, meget stærk og bevægende:
’Løvet hvisked som Slanger med hvislende Munde’
Det var under Livets træ og ikke under kundskabens træ hvor Adam og Eva spiste fra den forbudte frugt. Dvs. at Lilith blev i paradis for evigt, under livets træ (hun er døden hvor Eva er livet) Dvs. at hvis Adam og Eva har spist fra Livets træ var de synder for evigt. Lilith har måske klædt sig ud som slangen og fristede Eva (Kvinder jalousi) siden poeten skrev i sidste strofe første 2 linjer:
’ Lilith smutted i Slangeham
gennem Edens Lunde’
Alt i alt var Lilith en meget bevægende og stimulerende digt, men fantastiske følelser af mulm og mystik. Digteren skriver atter om kvinder i andre digte, et tegn at han savner Eva, han savner en kvinde, han er ligesom Adam, en guddommelige man som savner hjemmet, paradis. Men ikke alle kvinder er gode. Digteren skelner mellem gode kvinder ligesom Eva, Rachel (Jacobs kone) og sin ungdoms kæreste og onde kvinder ligesom Lilith og Afrodite. Han skriver bl.a. om Afrodite:
’Af Kødets Afgrund steg hun, det mægtige Mørkes Datter,
og efter hendes Favntag hører man Satans Latter.’
I digtet ’Syn’ beskriver poeten en nøgen kvinde der bader i solen. Han beskriver hende som en del af naturen. Han beundrer kvinder og deres kroppe, og så længe de ikke er onde så får de ikke noget kritik, men kun sin poetiske beundring. I digtet ’Februar’ beskriver han kvinder som blomster (se anden strofe):
’En Strøm af unge Kvinder i Gaderne sig soler,
blege og blide som fine Hyacinter’
Tit bruger han symboler som blomster og lys i sammenhæng med kvinder. I digtet ’Dansk’ som begynder med det følgende bogstavrim:
’Her flyder Floder mellem flade Enge’
Kritiserer digteren det danske landskab og det danske klima. I anden strofe skriver han bl.a.:
’og i den kolde, blege Dag jeg fryser
og længes bort fra dette lave Land.’
Han længes nok efter bjerge og vilde skove osv. Denmark er et fladt land, koldt og kedeligt. Han beskriver Denmark kritisk i den sidste strofes sidste to linjer:
’fra dette golde, kolde Land, der tænker
ved Foraarstid paa Høst og Frost og Død’
Ordspillet ’golde og kolde’ samt ’høst og frost’ giver mere tryk på de allerede almindelige rim i strukturen. Den første linje af den anden strofe i samme digt var også sjov, mht. bogstavrim:
’I fugtigt Græs de gustne Liljer gyser’
Liljer og Lilith minder igen og gyse historien fra paradis hvor Lilith stod under livets træ og konspireret med slanger under løvet.
Sum Summarum: Jeg har skrevet notes og analyse på alle digtene men har desværre ikke mulighed p.t. at skrive dem alle sammen ned her. Alt i alt en fantastisk bog. Johannes Jørgensens bedste digte i samlingen var: Kaldæa, Confiteor, Lilith, Bekendelse og Foraars-Evangelium
Det var mig en fornøjelse at læse og analysere
Carpe Diem
Displaying 1 of 1 review