What do you think?
Rate this book
Morgen og Aftensange
De mest kendte og elskede morgen- og aftensange af B.S. Ingemann er samlet i denne bog, ledsaget af en af de mest fremtrædende danske billedkunstnere Harald Slott-Møller. Det er sange som ”Lysets Engel gaar med Glands”, ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”, Nu Vaagne alle Guds Fugle smaa”, ”I Østen stiger Solen op”.
78 pages, Hardcover
First published January 1, 1890
3 people want to read
About the author
B.S. Ingemann
117 books13 followersBernhard Severin Ingemann var en dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. Ingemann var gift med malerinden Lucie Mandix, som bl.a. har malet den oprindelige altertavle i Hammer Kirke.
Ingemann arbejdede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Bl.a. skrev han: Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837).
http://da.wikipedia.org/wiki/B.S._Ing...
Ingemann arbejdede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Bl.a. skrev han: Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837).
http://da.wikipedia.org/wiki/B.S._Ing...
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
August 22, 2017
Da jeg fandt bogen i en lille Rød Kors butik, faldt jeg straks for sit omslag. Jeg åbnede bogen og sukkede, ’Ak nej, ikke religion igen’ fordi, siden jeg blev renset af religion i 2003 kan jeg slet ikke tåle bøger som handler om tro eller religion. Jeg fik spat af religion i mine tidlige år (1998-2003) men jeg har besluttet at købe bogen alligevel fordi den var fra 1914 og fordi den er faktisk en digt samling. Jeg faldt for dens flotte illustrationer og det var en bestemt digt hvis jeg kan husk sin melodi fra mange år på arbejde på julemarkeder i Købehavn, bl.a. i tivoli. Det var ’I Østen stiger solen op’. Jeg hørte sangen også mange gange hver juleaften hos min danske svigermor (sjovt hun bor tæt ved Sorø, hvor Ingemann arbejdede) men nu var jeg nysgerrig at analysere digtet. Jeg vil være sammen med ordene, i stilhed, uden sin melodi for at finde meget om meningen og lidt om digteren. Fra det allerførste digt i bogen kunne jeg mærke Ingemanns guddommelighed og magi. Hver digt har en illustration der følges med, her blev digtene beriget med præget og skønhed. Ingemann er en meget blid digter. I strukturen var digtene meget simple, pyntet med simple fine rim. Englene i illustrationerne var simpelt hen et mesterværk hver og en. Fra den anden strofe i det første digt ’’Nu ringer Klokker mod Sky’ lære læseren at digteren er en meget troende kristen, der tror bl.a. på genopstandelsen. Jeg ved at ikke om alle kristne tror på genopstandelsen, fordi den er lige så utroligt som at forvandle vand til vin. Men det gør Ingemann i hver fald og på den forstand mener at menneskets ofre var retfærdigt gjort. Selv om jeg er uenig med Ingemanns tro på martyrdom og menneskets ofre syntes jeg at digtet var fornemt. Jeg kom til at tænke på den danske forandring i troen her. Jeg var på Jellings historiske museum og lærte at Kong Harald Blåtand har forvandlet Danskerne til kristne. Der var en omdrejningspunkt hvor danskerne forvandlede fra Vikinger til kristne Middelælder europæer, hvor efter min mening var både god og dårlig en ting. Den god var de gode morale, værdier og budskaber som Ingemann skriver om bl.a. i sine digter, men det dårlig er en tragisk ting, pga. tab på Danskernes viking kultur og sprog. Ingemann nævner Østen mange gange i bogen fordi Frelsens visemænd kommer fra Østen, hvor de fulgte Betlehem Stjernen osv. Solen stiger op i Østen, og solen symboliserer lyset, dagen, og liv. Ingemann er En med naturen, dvs. frelsen og naturen er bundet i en guddommelig orden. I digtet ’Nu vaagne alle Guds fugle smaa’ skriver han bl.a. i tredje strofe
’Smaafuglens Sang Vor Herre forstaar;
Han Kjender hver Sjæl i sit Rige;
De fattiges Lovsang han ikke forsmaar;
Han ser, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige.’
Fuglenes sang er taknemlighed sange, taknemlighed for livet. Livet er en gave, derfor budskabet her at nyde livet og at takke Gud for sin gave til os mennesker. Gud accepterer alle, her budskaber af lighed og universalt kærlighed blev hentydet. I digtet ’I Østen stiger solen op’ hvor solen står for frelsen og liv fandt jeg et bogstavrim i tredje linje af anden strofe:
’Den bringer Lys og Liv og Lyst’
Digtet er meget blidt og fornem med lette og opløftene rim med dejlig idylliske og utopiske budskaber. I den tredje strofe blev læseren føret til den guddommelige dimension. Her nævner digteren paradiset med sit kundskabens træ, væld osv. I den følgende strofe nævner han Betlehem stjernen og de visemænd som fandt stjernen. Ingemann værdsætter evigheden. Jeg lagde mærke til at strukturen af digtet var meget interessant fordi i strofer 1,4,5 og 6 nævner han ordet Østen, hvor i strofer 2,3,4,5 og 7 nævner han paradiset. Dvs. at alle digtets strofer er bundet til Lysets hjem, frelsens kilde. Solen er frelsens lys, og den kommer fra østen, bærer både fysisk og metafysisk betydninger. Ingemann er en Fryde Digter der boede klart i en periode hvor det var rart at være en digter i Denmark. Han takker for sit liv for freden, for stilheden og for harmonien med naturen of med Gud. Ingemann afleverer budskaber fra det andet testamente, f.eks. hvor Jesus sagde at vi skal være ligesom fuglene og leve uden bekymringer (Se digtet ’Gud ske Tak og Lov’) igen gentager solen og lyset som evige symboler på frelsens og Guds orden. Konklusion af alt ting er kærlighed (Gud) fordi Gud er kærlighed, og digteren skriver i den sidste linje af digtet:
’Vi har Kjærligheds-Asylet fundet’
Han kalder for alle sjæle at vælge kærlighed. Jeg ku’ da også godt li’ den måde Ingemann anbefaler og vejleder, ligesom i digtet ’Morgenstund har Guld i Mund’ se tredje strofe anden linje:
’Fryd dig, Sjæl, som Fuglen i det Høje’
Engle ligesom fugle har vinger og befinder sig i det høje rige. Dvs. digteren kigger altid op med håb, tro og kærlighed, og finder glæde i den guddommelige dimension. Derudover, i digtet ’Nu titte til hinanden de favre blomster smaa’ minder digteren alle at vi er Guds børn, og ligesom Guds søn, Jesus, frelseren, hører vi til paradiset. Som børn er uskyldige og troende mennesker, ligesom blomster fra paradisets have, og digteren lover at vi mødes frelsen igen i paradiset en dag. Han er rig i optimismen og tro, og bekymrer sig ikke over de jordiske vanskeligheder. I digtet ’Der staar et Slot i Vesterled’ var jeg betaget af den sidste strofes to første og to sidste linjer
’Solenglen svinger Lysets flag
Vandrer til fjærne Lande; ‘
….
….
….
….
Med Glans opdukker sol Igjen
Fra Paradiset i Østen’
Paradiset ligger i Østen, hvor der er solopgang, og lys og dag, og fryd, og alt tegn på livet. I digtet ’Dagen gaar med raske Fjed’ fandt jeg den fjerde strofe yderst interessant:
’Lykkens lundefulde Spil
Leger ej med Sjæle:
Alting føjes som Gud vil
Her er trygt at dvæle’
Dvs. at digteren tror på at alting har en årsag. Karma lov har ikke interesse at leger med folks liv, fordi Gud har givet folk mening med livet. budskabet er at det er bedre at dvæle hos Gud end at vandre håbløst i fortvivlelse. I digtet ’Til vor lille Gjerning ud’ skriver han bl.a. i anden strofe:
’….
….
….
….
I hver Barnesjæl paa Jord
Har du lagt en Kjærne
Til en Blomst med Himmelsk Flor
Herlig som en Stjærne’
Ingemann værdsætter alle sjæle på jorden. Man har en mening og værdi i Guds øjne. I den tredje strofe forklarer digteren at frelsens kerne har brug for et godt klima. Samfundet kan værdsætte enhver individ og giver folk respekt og mening med livet. Især lyset, fordi ligesom blomsterne, har menneskerne også brug for lys og kærlighed. I den næste digt ’I fjærne Kirketaarne hist’, hvor jeg fandt den smukkeste illustration af dem alle sammen, trøster Ingemann enlige folk. Gud passer på alle, især på folk som har brug for støtte. Her under englenes vinge kan enhver ensom sjæl finde trøst og barmhjertighed. Værdier som hører til gode mennesker. I andre digte beskriver han også engle som beskytter folk mens de sover; der er altså en guddommelig overvågning og beskyttelse fra himlen; budskabet er ’slap af’ og ’ingen bekymring’ Guds stilhed er synkroniseret med naturens stilhed og begivenheder. Men her de sidste to linjer af digtet forklarer det bedst:
’Selv vaager hele Verden Gud
Ved Skabningens store Vugge.’
Derudover, budskabet i digtet ’Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred’
Var stærk, fordi selv om skæbnen ændrer sig hele tiden, kan man finde fred alligevel, hvis man forholder sig til Guds rige, altså når en holder med Gud. Mand finder hele tiden budskaber fra biblen i Ingemanns digte gennem hans raffinerede lyrik. Jeg tror et af de største bibelske budskaber findes i det allersidste digt ’Fred hviler over Land og By’ hvor Ingemann velsigne folk som hader ham og kalder for at øve universelle kærlighed. Kuret over had er kærlighed og dem som dvæler i kærlighed er immun over for had og krig. Nu kender jeg tilfældigvis Jesus Bjergprædikenen fra de år jeg var Messias og ved godt at digteren blev inspireret af Matthew evangeliet: 43-48 hvor der står om fjendekærlighed:
’I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!’
Personligt synes jeg at barmhjertighed står som en mægler her, fordi selv om det er næsten umuligt at elske folk som gør os og andre fortræd, når vi sandelig synes at det er synd for dem og at de onde er faktisk meget stakle så øver vi på den måde fjendekærlighed. Et personligt eksempel er at jeg aldrig kommer til at elske PET siden de har overvåget/aflyttet min mobile telefon i flere måneder tilbage i 2007, men jeg synes at det er synd for dem at de forveksler digtere og forfattere i Denmark med folk som er farlige for Denmarks demokrati. Så hvis du alligevel vil gerne vinder over had af dem som hader dig, det bedste er at tilgive dem efter du finder barmhjertighed ind i dig selv; det kræver tid og meditation, men kan lykkes til sidst. På den måde kan man bestå den guddommelige instruks som Ingemann manifesterer i det sidse digt i bogen.
Tak til Ingemann, bogen var mig en fornøjelse at læse og analysere
’Smaafuglens Sang Vor Herre forstaar;
Han Kjender hver Sjæl i sit Rige;
De fattiges Lovsang han ikke forsmaar;
Han ser, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige.’
Fuglenes sang er taknemlighed sange, taknemlighed for livet. Livet er en gave, derfor budskabet her at nyde livet og at takke Gud for sin gave til os mennesker. Gud accepterer alle, her budskaber af lighed og universalt kærlighed blev hentydet. I digtet ’I Østen stiger solen op’ hvor solen står for frelsen og liv fandt jeg et bogstavrim i tredje linje af anden strofe:
’Den bringer Lys og Liv og Lyst’
Digtet er meget blidt og fornem med lette og opløftene rim med dejlig idylliske og utopiske budskaber. I den tredje strofe blev læseren føret til den guddommelige dimension. Her nævner digteren paradiset med sit kundskabens træ, væld osv. I den følgende strofe nævner han Betlehem stjernen og de visemænd som fandt stjernen. Ingemann værdsætter evigheden. Jeg lagde mærke til at strukturen af digtet var meget interessant fordi i strofer 1,4,5 og 6 nævner han ordet Østen, hvor i strofer 2,3,4,5 og 7 nævner han paradiset. Dvs. at alle digtets strofer er bundet til Lysets hjem, frelsens kilde. Solen er frelsens lys, og den kommer fra østen, bærer både fysisk og metafysisk betydninger. Ingemann er en Fryde Digter der boede klart i en periode hvor det var rart at være en digter i Denmark. Han takker for sit liv for freden, for stilheden og for harmonien med naturen of med Gud. Ingemann afleverer budskaber fra det andet testamente, f.eks. hvor Jesus sagde at vi skal være ligesom fuglene og leve uden bekymringer (Se digtet ’Gud ske Tak og Lov’) igen gentager solen og lyset som evige symboler på frelsens og Guds orden. Konklusion af alt ting er kærlighed (Gud) fordi Gud er kærlighed, og digteren skriver i den sidste linje af digtet:
’Vi har Kjærligheds-Asylet fundet’
Han kalder for alle sjæle at vælge kærlighed. Jeg ku’ da også godt li’ den måde Ingemann anbefaler og vejleder, ligesom i digtet ’Morgenstund har Guld i Mund’ se tredje strofe anden linje:
’Fryd dig, Sjæl, som Fuglen i det Høje’
Engle ligesom fugle har vinger og befinder sig i det høje rige. Dvs. digteren kigger altid op med håb, tro og kærlighed, og finder glæde i den guddommelige dimension. Derudover, i digtet ’Nu titte til hinanden de favre blomster smaa’ minder digteren alle at vi er Guds børn, og ligesom Guds søn, Jesus, frelseren, hører vi til paradiset. Som børn er uskyldige og troende mennesker, ligesom blomster fra paradisets have, og digteren lover at vi mødes frelsen igen i paradiset en dag. Han er rig i optimismen og tro, og bekymrer sig ikke over de jordiske vanskeligheder. I digtet ’Der staar et Slot i Vesterled’ var jeg betaget af den sidste strofes to første og to sidste linjer
’Solenglen svinger Lysets flag
Vandrer til fjærne Lande; ‘
….
….
….
….
Med Glans opdukker sol Igjen
Fra Paradiset i Østen’
Paradiset ligger i Østen, hvor der er solopgang, og lys og dag, og fryd, og alt tegn på livet. I digtet ’Dagen gaar med raske Fjed’ fandt jeg den fjerde strofe yderst interessant:
’Lykkens lundefulde Spil
Leger ej med Sjæle:
Alting føjes som Gud vil
Her er trygt at dvæle’
Dvs. at digteren tror på at alting har en årsag. Karma lov har ikke interesse at leger med folks liv, fordi Gud har givet folk mening med livet. budskabet er at det er bedre at dvæle hos Gud end at vandre håbløst i fortvivlelse. I digtet ’Til vor lille Gjerning ud’ skriver han bl.a. i anden strofe:
’….
….
….
….
I hver Barnesjæl paa Jord
Har du lagt en Kjærne
Til en Blomst med Himmelsk Flor
Herlig som en Stjærne’
Ingemann værdsætter alle sjæle på jorden. Man har en mening og værdi i Guds øjne. I den tredje strofe forklarer digteren at frelsens kerne har brug for et godt klima. Samfundet kan værdsætte enhver individ og giver folk respekt og mening med livet. Især lyset, fordi ligesom blomsterne, har menneskerne også brug for lys og kærlighed. I den næste digt ’I fjærne Kirketaarne hist’, hvor jeg fandt den smukkeste illustration af dem alle sammen, trøster Ingemann enlige folk. Gud passer på alle, især på folk som har brug for støtte. Her under englenes vinge kan enhver ensom sjæl finde trøst og barmhjertighed. Værdier som hører til gode mennesker. I andre digte beskriver han også engle som beskytter folk mens de sover; der er altså en guddommelig overvågning og beskyttelse fra himlen; budskabet er ’slap af’ og ’ingen bekymring’ Guds stilhed er synkroniseret med naturens stilhed og begivenheder. Men her de sidste to linjer af digtet forklarer det bedst:
’Selv vaager hele Verden Gud
Ved Skabningens store Vugge.’
Derudover, budskabet i digtet ’Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred’
Var stærk, fordi selv om skæbnen ændrer sig hele tiden, kan man finde fred alligevel, hvis man forholder sig til Guds rige, altså når en holder med Gud. Mand finder hele tiden budskaber fra biblen i Ingemanns digte gennem hans raffinerede lyrik. Jeg tror et af de største bibelske budskaber findes i det allersidste digt ’Fred hviler over Land og By’ hvor Ingemann velsigne folk som hader ham og kalder for at øve universelle kærlighed. Kuret over had er kærlighed og dem som dvæler i kærlighed er immun over for had og krig. Nu kender jeg tilfældigvis Jesus Bjergprædikenen fra de år jeg var Messias og ved godt at digteren blev inspireret af Matthew evangeliet: 43-48 hvor der står om fjendekærlighed:
’I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!’
Personligt synes jeg at barmhjertighed står som en mægler her, fordi selv om det er næsten umuligt at elske folk som gør os og andre fortræd, når vi sandelig synes at det er synd for dem og at de onde er faktisk meget stakle så øver vi på den måde fjendekærlighed. Et personligt eksempel er at jeg aldrig kommer til at elske PET siden de har overvåget/aflyttet min mobile telefon i flere måneder tilbage i 2007, men jeg synes at det er synd for dem at de forveksler digtere og forfattere i Denmark med folk som er farlige for Denmarks demokrati. Så hvis du alligevel vil gerne vinder over had af dem som hader dig, det bedste er at tilgive dem efter du finder barmhjertighed ind i dig selv; det kræver tid og meditation, men kan lykkes til sidst. På den måde kan man bestå den guddommelige instruks som Ingemann manifesterer i det sidse digt i bogen.
Tak til Ingemann, bogen var mig en fornøjelse at læse og analysere
November 20, 2025
Der staaer et Slot i Vesterled / Tækket med gyldne Skjolde; / Did gaar hver Aften Solen ned / Bag Rosenskyernes Volde. / Det Slot blev ei med Hænder gjort :/ Mageløst står det smykket ; / Fra Jord til Himmel naaer dets Port ; / Vor Herre selv det har bygget.
Så smukt kan den danske salmedigter B.S. Ingemann skrive om døden, som den mest naturlige metafor for nattens mørke. Jeg har de sidste par uger lunet mig lidt ved Ingemanns morgen- og aftensalmer, dem som Weyse berømt har skrevet melodi til, og hvis man kan slukke for sit indre pigekor (men ikke nødvendigvis sit indre brusende orgel), så er en del af særlig aftensalmerne altså meget smukke som poesi betragtet.
Jeg kan godt lide, at natten hos Ingemann ikke er ond, men tyst og smuk og; Snart ruller ud den stille Nat sit Skyggeflor over Himlen. Særligt i "Bliv hos os, naar Dagen helder" hvor Paradiislyset vælder / Af Nattens Sluser ud, synes jeg virkelig Ingemann har fat i noget sandt om nattens pantheistiske natur. I øvrigt er der rigtig meget almægtig gud og ikke så meget Jesus, hvilket gør salmerne lidt nemmere at være tilstede med for den ikke-så-kristne sjæl.
Så smukt kan den danske salmedigter B.S. Ingemann skrive om døden, som den mest naturlige metafor for nattens mørke. Jeg har de sidste par uger lunet mig lidt ved Ingemanns morgen- og aftensalmer, dem som Weyse berømt har skrevet melodi til, og hvis man kan slukke for sit indre pigekor (men ikke nødvendigvis sit indre brusende orgel), så er en del af særlig aftensalmerne altså meget smukke som poesi betragtet.
Jeg kan godt lide, at natten hos Ingemann ikke er ond, men tyst og smuk og; Snart ruller ud den stille Nat sit Skyggeflor over Himlen. Særligt i "Bliv hos os, naar Dagen helder" hvor Paradiislyset vælder / Af Nattens Sluser ud, synes jeg virkelig Ingemann har fat i noget sandt om nattens pantheistiske natur. I øvrigt er der rigtig meget almægtig gud og ikke så meget Jesus, hvilket gør salmerne lidt nemmere at være tilstede med for den ikke-så-kristne sjæl.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews