Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.
Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold.
Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty.
"Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …"
Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller
Tyskeren, der inderligt ønskede at blive dansk, og det lykkedes for både ham og hans familie. Lægen Hans Horn, der siden 1961 havde været dansk statsborger, døde i 1989. Hans kone Gretchen lidt over 10 år senere. Børnene vidste, at faren havde været tysk soldat under krigen, brudstykker af hans oplevelser kendte de kun lidt til. Oplevelserne havde han stort set holdt for sig selv. Efter hans og hustruens død viste det sig, at han havde skrevet over 5000 tæt maskinskrevne sider om sit liv og tiden som tysk soldat, først som kampsoldat og senere som underlæge på et krigshospital.
En følsom og musikalsk læge, som blev menneskeligt og kunstnerisk berørt af krigen. Han mødte en smuk 17-årig kvinde og forelskede sig i hende. Det resulterede i en graviditet og et bryllup, før han igen blev sendt i krig.
I 1945 redder en gruppe amerikanske soldater i sidste øjeblik Horn fra at blive skudt af en tjekkisk partisangruppe. Efter et kort fangenskab og med en vægt på 46 kilo bliver Horn genforenet med sin familie.
Horn får efter krigen afsluttet sit medicinstudium i Köln og havner i en praktikantstilling ved Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. Det bliver et afgørende vendepunkt. Som Horn skriver: “Den dag blev jeg dansk. Jeg skiftede nation. Som man skifter trøje.” Han blev en dygtig og afholdt læge i Danmark.
Tom Buk-Swienty tager læseren med på en rejse gennem Det Tredje Rige i følgeskab med Hans Horn, der blev hvirvlet ind i 2. verdenskrig. På baggrund af Hans Horns efterladte erindringer, samtaler med hans børn, familiemedlemmer og tidligere kolleger har Tom Buk-Swienty skrevet en virkelig god og interessant bog, og han har været så trofast mod sit kildemateriale, at han også gengiver de materielle fejl. Han burde i det mindste have indsat en fodnote med de korrekte kendsgerninger, men det er altså alligevel en stor bog.
This is a great piece of History. We follow an almost unknown danish/german citizen through the Third Reich from beginning to end. The story is told in a fascinating way and the author does his utmost to transfer his feelings through the text and supplied with paintings of is own. It is a rare tale of hope while criss-crossing the Third Reich in WWII.
No doubt the best book I have read this year. Based on some amazing diaries and manuscripts including artwork left by a German turned Danish citizen who lived through WWII as a reluctant soldier and doctor, and since tried to write his way out of the haunting memories with one manuscript in German and two in Danish which were left for his kids who had very limited knowledge of his past. This story gives you some idea about how everything that happened during those days could take place and what it was like to be a regular person, not directly targeted by the regime, but under constant scrutiny and pressure to fight for and mold yourself into something you don't believe in. It's a true story of survival in the face of great fear and sadness and of friendship, love and hope.
En virkelig godt fortalt erindringsfortælling og/eller biografi om en dansk-tysk kunstner/musiker/krigslæge, hvis dagbogsskriverier og erindringer er blevet kærligt og nænsomt behandlet af Tom Buk-Swienty. Det er spændende at høre fra den tyske side af Nazi-tyskland og de trængsler, soldaterne på fjendens side kæmpede på en side, de slet ikke følte sig enig i. Sikke et tab af liv, drømme og talent.
Ergreifend. Geschichte des Dritten Reichs aus Sicht eines jungen Menschen mit familiären Wurzeln in der dänischen Minderheit. Enorm beeindruckend und bewegend von Buk-Swienty auf der Grundlage von Hans Horns Erinnerungen geschrieben. Illustriert mit Werken von Hans Horn. Übersetzung ins Deutsche dringend notwendig.
Jeg "læste" bogen som MP3-lydbog. Og har noteret mig, at dem skal man (jeg) undgå. Det er et irritationsmoment, at man for hvert klip @ 3 - 7 min skal igangsætte næste klip. Dette er dog for intet at regne ift. at sidste 1-2 stavelser i hvert klip er tabt ud i intetheden. Endelig brød jeg mig ikke om oplæseren. Han manglede flow, til en vis grad indlevelse og havde falske pauser, hvor han tilsyneladende ikke havde forventet at sætninger fortsatte. Disse tekniske genvordigheder afspejler naturligvis ikke bogens (er det en biografi? en roman baseret på virkelige hændelser? noget helt tredje?) kvaliteter - men de kan formentlig ikke undgå at farve mit indtryk og min bedømmelse. Jeg blev jævnligt irriteret i variende grad under lytningen.
Bogen er en interessant og spændende beretning om Anden Verdenskrigs rædsler, set fra en helt almindelig tysk student, senere soldats side. Hans Horn var hverken nazist eller aktiv modstander af Hitler-regimet.
Jeg ville nok egentlig have foretrukket at læse Horns egen beretning i stedet for at køre den igennem Buk-Swienty, men i det store og hele slipper han pænt fra det. Han formår i alt fald at holde interessen fanget, omend hans overdrevne højtravende floskler kunne undværes. Jeg vil gå så vidt, som til at kalde dem endnu et irritationsmoment. Hvorvidt de står for forfatterens egen regning, eller er taget med over fra Horns originalmanuskript, kan jeg naturligvis ikke vide. Men overdreven brug af ord som fx imposant og monstrøs højner altså ikke i mine øjne/ører oplevelsen. Det er muligt, det virkede værre, når man fik dem serveret mundtligt?
Men en fin beretning om den unge Hans Horns oplevelser som student, soldat og kæreste/ægtemand. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig at høre lidt mere om Horns familie; det virkede lidt malplaceret, at man næsten kun hørte om faren, når hans løn blev sammenlignet med den på tidspunktet gældende for den unge Horn.
Fantastisk historie om Hans Horn, der som ung i 1930'erne oplevede nazismens overtagelse og krigen hos tyskerne. Hans var dygtig, men uatletisk. Aldrig entusiastisk nazist, og bange kritiker af særligt krigen. -Tyskerne ville ikke krig i 1939 (eller i 1942 mod USA) -Hans var på østfronten i Nordgruppen, hvor der gik historier om folk der tissede i støvler, fik forfrysninger og mistede fødderne for at komme væk fra fronten. -På lazarethet var det en kamp for at blive længst muligt, før man blev sendt tilbage til fronten. -Hans oplevede først chikane af jøder i Polen, og senere lig kastet af togvogne af SS-folk. -Udover kulde og sult, fyldte lus meget ved fronten -Hans og andre i ambulance flygtede efter Tyskland kapitulation fra amerikansk fangelejr i sovjetisk interesseområde til det amerikanske område, hvilket nok reddede deres liv (selvom de også skulle undslippe tjekkiske bødler ved hjælp af ung amerikaner) -Hans sluttede krigen med 46 kilo på 176 cm (og han havde undgået langt det værste) -Som underlæge blev han vist en kælder med de fordømte, som var sårede uden mulighed for helbredelse låst inde uden pleje. Bl.a. en med hjernemasse stående ud fra hovedet.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeg var meget i tvivl om en dokumentarisk roman kan få fem stjerner, men nu hvor det er et par dage siden at jeg lagde bogen fra mig, må jeg erkende, at jeg ikke kan lægge historien om Hans Horn fra mig. Historien om en opvækst i et land som bliver nazistisk er utroligt rædselsvækkende, og samtidig er det forbløffende, at der kan komme friske synsvinkler fra så velbeskrevet en periode som 33-45 i Tyskland. Men jeg sidder med følelsen af at det er første gang, at vi hører det beskrevet indefra. Fra en tilskuer som nødtvunget bliver deltager, og må finder sin egen overlevelsstrategi midt i det vanvittige krigshelvede.
Alle bør læse det ensomme hjerte. Trods de knap 500 sider, så er det hurtigt overstået - læsningen ihvertfald.
En af de bedste bøger, jeg har læst hidtil i år. Selvom man mange gange har hørt om de umenneskelige forhold under anden verdenskrig, giver Hans Horns beskrivelser og tegninger et skræmmende og nærværende indblik i krigens umenneskelighed. Hans beretning viser desuden, at virkeligheden ikke er sort eller hvid. Hans Horn var tysker, men hadede krigen og ideologien bag. Han gjorde, hvad han kunne for dels at overleve og dels at komme så nemt igennem den som muligt. Alt han ønskede var at leve sammen med sin elskede kone og spille musik.
Det er sjældent jeg har været så optaget og bevæget af en bog. Bogen følger Hans Detlef Horn og hans forsøg på at komme helskindet igennem krigstiden. Som læser kan man ikke lade vær med at heppe på og holde af Horn; til trods for at han kæmpede på nazisternes side. Samtidigt er bogen spækket med historisk viden om Det Tredje Riges tilkomst og fald.
Det ville være en fantastisk bog hvis den var fiktion, men så at vide at det er sandt det man læser...
Enestående fortælling om en livshistorie i alt sin kærlighed og grufuldhed.
Et vigtigt minde vi aldrig må glemme: Krigens ofre, på begge sider.
En fortælling som er interessant, da jeg som medicinstuderende havde nu afdøde Thomas Horn som underviser på Herlev Hospital og hvis datter siden blev gift med en af mine holdkammerater.
Det var tilfældigt jeg blev vidende om denne bog - kan kun anbefales.
En fantastisk god bog, hvor man via en soldat, den unge tysker Hans Horns autentiske dagbogsnotater, hører om alle de sider af 2. Verdenskrig, som man ikke kan finde i de normale fagbøger. Vi er både med ved østfronten i 1941-42, ved et feltlazaret i Tjekkiet og som rekonvalescent såret soldat i Flensburg. Virkelig spændende stof og velskrevet bog.
Meget imponerende! Tættere kan man ikke kom på krigserfaring. Horns erfaringer og bogen giver nye indsigter i den del af verdens historien ikke kun i historiske fakta og grusomhed men også i ydelser af medmenneskelighed. Den har gjort stort indtryk.
A great great read. Personally I really enjoyed the description of the Weimar-period(although it’s rather short and not a huge part of the book). An important piece of history that reminds is all that history as we know it may not be as one sided as we tend to tell ourselves.
Un diario de un soldado alemán en la segunda guerra mundial, una rareza que en 2013 se cruza con un escritor. Lo mejor es la mezcla de diario con las acuarelas pintadas por el protagonista.