Om dyr og syn

Tormod #1

by Tormod Haugland

Romanen "Om dyr og syn" er lagt til ei lita bygd på Vestlandet på 1960-, 70- og 80-tallet. Med gardslivet og bygdekulturen som bakteppe følgjer vi Tormod frå barndommen gjennom ungdomstida, fram til han er ung kunststudent i Bergen. Som liten gut oppdagar Tormod ein slåsshanske i faren sitt skrivebord, som han byrjar å ta med seg overalt. Tormod har ikkje alltid kontroll, verken over seg sjølv eller over omgivnadene sine. Han balanserer ofte faretruande på kanten, enten han køyrer traktor ned ein alt for bratt skrent, samlar ved til eit sankthansbål eller går åleine rundt i gatene i Bergen. Tormod er fødd til å bli bonde, men lengtar samtidig etter noko anna. "Om dyr og syn" er ein roman om dyr og menneske, kunst og natur. Det handlar om å vekse opp, om å bli ein mann og om å ta dei store vala i livet. Det har blitt ein varm, rå og gripande roman, som nok også representerer ei ny vending i Tormod Hauglands forfattarskap.

Genres: Fiction

200 pages, Hardcover

Published August 1, 2017

About the author

Tormod Haugland (f. 1962) debuterte med romanen Under i 1994, og har sidan gjeve ut romanar, noveller, dikt og dramatikk.

Reviews

[Simen Gunerius Jørgensen · Rating 4 out of 5]

At være landmand eller kunstner, er tilsyneladende to modsatrettede vejvalg. Det er imidlertid dette dilemmaet, Tormod Haugland står overfor. Som den ældste søn er det ham som skal videreføre arven og overtage gården på det lille sted Haugland, beliggende på øen Radøy udenfor Bergen. Men det er slet ikke givet for Tormod. Alle de daglige pligter ser han på som et Sisyfosarbejde, som en evig cyklus med små variationer. Dyrene de skal simpelthen slagtes og spises.
Da faren bliver syg sker der så noget altomvæltende. Hvad hvis han selv kunne tage kontrol og bestemme hvad der er vigtig? Der hjemme står Markens Grøde i bogreolen. Tormod opdager at der er noget dyrisk og levende ved det at læse. Han kender en dragning mod litteraturen og kunsten. Bøgerne repræsenterer en indelukket verden. At læse er en flugt, fantasien er i fri dressur, en slags intuitiv meditation. Inde i Tormods hoved kan tilværelsen som landmand både være rig og mangfoldig. Olav H. Hauge og Nikolai Astrup var to fremragende eksempler på at netop dette kunne lade sig gøre. Han idealiserer og bliver fristet af det besværlige og umulige.
Refleksioner, tanker og spørgsmål rumsterer: hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være. At uddanne sig til kunstner, når der alligevel venter et liv som landmand forude, hvor er logikken …. Det at læse er på Radøy associeret med mangel på arbejde. Og hvordan spiller så generne ind. Havde han måske haft det i sig hele tiden, men lært sig at møde følelserne med modstand, ikke lad sig styre. Mod slutningen af teenageårene, kommer også skrivningen. Det var noget uvist og tiltrækkende, kendt og ukendt, ved det at skrive.
Bergen, myternes by, er også ensbetydende med muligheder. En atmosfære hvor følelserne og fantasien får frit udløb. Men Bergen er også en mørkets by, indimellem oplyst af flammer og brandbiler. Endvidere, at studere i Bergen er som at låne tid til drømmerne, fri sig fra alt det jordiske, alt det der ikke kan lade sig gøre som landmand. Han bliver færdig uddannet som grafiker, men noget mangler. Han læser ”Brannen” af Vesaas. Det er i sprogets og bøgernes verden han føler sig hjemme. At studere er som at låne tid til drømmerne. I Drømmen hviler sanserne. At leve i en drøm, repræsenterer den bedste delen af livet før hverdagen og livets realiteter setter ind. Men hvad så når man har lovet sin far at overtage gården derhjemme.
Da han får en afløser på gården, er han et skridt nærmere sin drøm. ”Det er jo forfatter jeg skal være. Jeg, med mine bløde hænder og sensible sind. ”Jeg har en idé om hvordan en forfatter ser ud. ” Så, som en åbenbaring, Skrivekunstakademiet …
Det er fint og uprætentiøst og til tider vakkert. Her finder man dyr og mennesker, kunst og natur. Det handler om, opvækst, om at blive mand og om at tage de store valg i livet. Jeg tror mange, inklusive mig selv, der er opvokset på en lille plads, her vil kende sig igen. Det er trygt, godt og stabilt. Måske, det er netop det det er problemet.

[Sondre J. C. Kvamme · Rating 5 out of 5]

Ikkje ofte ein får lesa ein oppvekstroman frå strilalandet. Flott skrive er den og! Anbefaler denne og den påfylgjande boka "Om søvn og mørke".