Rasmus Dahlberg har læst meget og bredt om 1983, et år med en række centrale begivenheder i den kolde krig- Han forsøger men lykkes kun halvt med at levere en kronologisk struktureret virkeligheds thriller. Et knudret sprog, overdrevent detaljerede mødebeskrivelser, en rodet anvendelse af nutid og datid og et manglende system af bærende parallelle fortællinger trætter læseren mere end nødvendigt.