What do you think?
Rate this book
En Anden Gren
Omfang 18 t.
Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.
I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.
San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.
Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.
I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.
San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.
18 pages, Audible Audio
First published January 1, 2017
62 people are currently reading
632 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 56 reviews
January 12, 2018
Op til flere gange er Jesper Wung-Sungs efternavn blevet forvekslet med et kunstnernavn. Det er dog ikke tilfældet. I "En anden gren" fortæller Jesper Wung-Sung om sit navns oprindelse og derved om kærligheden mellem hans oldeforældre, den kinesiske San Wung Sung og den danske Ingeborg. De mødes i Københavns Tivoli, hvor San er en den af den kinesiske udstilling. Efter et halvt år sættes San fri, men i stedet for at drage tilbage til Kina, bliver han i Danmark med sin Ingeborg. I en kultur, hvor "fremmed" stadig er ensbetydende med "farlig", vender Ingeborgs familie hende ryggen. De må nu forsøge, at holde sulten for døren og panden højt, mens samfundet langsomt fryser dem ude.
Jeg havde mildest talt skyhøje forventninger til Jesper Wung-Sungs "En Anden Gren", da jeg tidligere både har læst og nydt mange af hans skriverier, og ligeledes på det seneste har (gen)opdaget en stor kærlighed over for slægtsromaner. Jeg står ikke tilbage med samme sensationelle følelse som da jeg tidligere læste Merete Pryds Helles "Folkets Skønhed", men jeg mener dog, at Wung-Sungs roman er en overordentlig fin bog. Selve emnet er et stykke Danmarks-historie, jeg ikke anede eksisterede. Den portrætterer en langt fra klassisk kærlighedsfortælling, hvor San og Ingeborgs kærlighed til hinanden er lige så sær som den er smuk. Og det er forfriskende. Især passagerne fortalt af Ingeborg er fantastiske. Små dele af bogen er dog forsøgt gengivet så fragmentarisk, at det bliver forvirrende. Ligeledes kan det godt irritere, at de to personer, der befinder sig omkring 1900, tænker og agerer mere nutidigt end realistisk.
Ud over det, en rigtig fin og anderledes roman, hvis højeste kvalitet er at skille sig ud fra andre.
Jeg havde mildest talt skyhøje forventninger til Jesper Wung-Sungs "En Anden Gren", da jeg tidligere både har læst og nydt mange af hans skriverier, og ligeledes på det seneste har (gen)opdaget en stor kærlighed over for slægtsromaner. Jeg står ikke tilbage med samme sensationelle følelse som da jeg tidligere læste Merete Pryds Helles "Folkets Skønhed", men jeg mener dog, at Wung-Sungs roman er en overordentlig fin bog. Selve emnet er et stykke Danmarks-historie, jeg ikke anede eksisterede. Den portrætterer en langt fra klassisk kærlighedsfortælling, hvor San og Ingeborgs kærlighed til hinanden er lige så sær som den er smuk. Og det er forfriskende. Især passagerne fortalt af Ingeborg er fantastiske. Små dele af bogen er dog forsøgt gengivet så fragmentarisk, at det bliver forvirrende. Ligeledes kan det godt irritere, at de to personer, der befinder sig omkring 1900, tænker og agerer mere nutidigt end realistisk.
Ud over det, en rigtig fin og anderledes roman, hvis højeste kvalitet er at skille sig ud fra andre.
August 19, 2020
Bogen En Anden Gren handler om et stykke danmarkshistorie, som jeg ikke anede eksisterede.
I starten af 1900-tallet blev kinesere hentet fra Kina, til udstilling i Tivoli i København. De arbejdede på kontrakt (til forskel fra andre eksotiske mennesker, der ikke var lige så heldige - men det er en anden historie) og blev udstillet i minisamfund, hvor folk kunne se dem arbejde.
Historien her handler om forfatteren Jesper Wung Sungs oldeforældre San og Ingeborg. Det er en meget smuk fortalt kærlighedshistorie. Den gik rent ind i hjertet hos mig. Men det er også en vildt deprimerende fortælling om fordomme og om mennesket når det er værst.
Jesper Wung Sung skriver mest for børn og hans historier er højt skattet på skoler landet over. Jeg har før læst Ud Med Knud, som jeg var ovenud begejstret for. Dette er, så vidt jeg ved, hans første bog for voksne.
Skrivestilen er en smule anderledes end, hvad man måske normalt forventer. Den er nærmest let flydende og poetisk. Jeg var fuldstændig tabt for omverdenen mens jeg læste🤓👍
Eftersom forfatterens efternavn er Wung Sung, så er der vist ikke nogen tvivl om, at Ingeborg og San får hinanden og det var også lige før mine arme røg helt op under loftet, da Ingeborg trodser sin familie for at leve med sit livs kærlighed🙌😊
Men de skal så grueligt meget igennem. Og det er ganske enkelt hjerteskærende.
Tak, Jesper Wung Sung, fordi du delte din families historie😃👏👏
I starten af 1900-tallet blev kinesere hentet fra Kina, til udstilling i Tivoli i København. De arbejdede på kontrakt (til forskel fra andre eksotiske mennesker, der ikke var lige så heldige - men det er en anden historie) og blev udstillet i minisamfund, hvor folk kunne se dem arbejde.
Historien her handler om forfatteren Jesper Wung Sungs oldeforældre San og Ingeborg. Det er en meget smuk fortalt kærlighedshistorie. Den gik rent ind i hjertet hos mig. Men det er også en vildt deprimerende fortælling om fordomme og om mennesket når det er værst.
Jesper Wung Sung skriver mest for børn og hans historier er højt skattet på skoler landet over. Jeg har før læst Ud Med Knud, som jeg var ovenud begejstret for. Dette er, så vidt jeg ved, hans første bog for voksne.
Skrivestilen er en smule anderledes end, hvad man måske normalt forventer. Den er nærmest let flydende og poetisk. Jeg var fuldstændig tabt for omverdenen mens jeg læste🤓👍
Eftersom forfatterens efternavn er Wung Sung, så er der vist ikke nogen tvivl om, at Ingeborg og San får hinanden og det var også lige før mine arme røg helt op under loftet, da Ingeborg trodser sin familie for at leve med sit livs kærlighed🙌😊
Men de skal så grueligt meget igennem. Og det er ganske enkelt hjerteskærende.
Tak, Jesper Wung Sung, fordi du delte din families historie😃👏👏
March 25, 2018
En Anden Gren er ikke nogen letlæsningsbog. Den er tvetydig, antydende og kompleks. Og det havde jeg ikke forventet af en dansk bestseller bog. På den anden vidste jeg godt, at Jesper Wung Sungs ungdomsromaner og -noveller plejer at udmærke sig ved at indeholde mange lag.
En Anden Gren er fortalt på en tåget måde, der går flot i spænd med handlingen. På den måde bliver fremmedgjorthed og sprogbarrierer temaer gennem sproget i romanen. Det er et stærk greb, og det er gennemført, men det gjorde også, at jeg kom til at mangle identifikation. Det var kun glimtvis, jeg var revet med. Det er jeg lidt ærgerlig over, for jeg har stor sympati og respekt for Jesper Wung Sung.
En Anden Gren er fortalt på en tåget måde, der går flot i spænd med handlingen. På den måde bliver fremmedgjorthed og sprogbarrierer temaer gennem sproget i romanen. Det er et stærk greb, og det er gennemført, men det gjorde også, at jeg kom til at mangle identifikation. Det var kun glimtvis, jeg var revet med. Det er jeg lidt ærgerlig over, for jeg har stor sympati og respekt for Jesper Wung Sung.
July 31, 2018
Den tog noget tid at komme helt ind i, og jeg stoppede med den flere gange, da sproget i starten føltes lidt stift og utilnærmeligt. Men det er en fantastisk historie, og jo længere man kommer ind i bogen, jo mere passer måden den er skrevet på til historien. Den er barsk og poetisk. En rigtigt god bog.
February 24, 2018
Det, der sælger billetter i Tivoli anno 1902, er det faktum, at ’kineserne kommer!’. Heri ligger ikke nogen politisk trussel; kineserne er tværtimod inviteret til sommeren over at udgøre et underholdende og lærerigt indslag, når de i etnografiske omgivelser – midlertidigt opbygget i den danske forlystelseshave – lever et autentisk liv med diverse dagligdags aktiviteter, præcis som disse ville udfolde sig hjemme i Kina.
Hvordan havner 19-årige San Wung Sung i dette bizarre freakshow på den anden side af jorden?
Med sit ønske om at blive restauratør er han i forvejen en outsider i forhold til sin far og bror, der er tilfredse med at være slagtere, og San skammes ud af faren ud fra devisen ’skomager, bliv ved din læst’. Såvel faren som broren forsvinder under den såkaldte bokseropstand i Kina, og dermed er San eneansvarlig for sin mor og yngre søskende. Da der sælges ud af familiens effekter, finder han en æske med professionelt malergrej samt en række tegninger, som hans far i al hemmelighed har lavet, så faderen har altså også haft drømme om at blive andet end slagter..? Næringsbrevet til slagtervirksomhed er ugyldigt, så længe faderen er forsvundet, men måske kan San få det gjort gyldigt igen, hvis han vil acceptere at tilbringe sommeren i et land, der hedder København, og som ligger ”2 Dage fra London”?
Her træder 19-årige Ingeborg Danielsen ind i forlystelseshaven. Hun har et lidet attraktivt job som bagerjomfru, og i forhold til sine arbejderklasseforældre er hun så fremmedgjort, at hun ikke opfatter det som en trussel, da moderen antyder, at Ingeborg er et hittebarn. Ind imellem beder hun Gud om at blive en frøken Normalsen, men hun vil alligevel hellere være en frøken Ingensen end en frøken Danielsen. Efter deres møde bliver San og Ingeborg hinandens soulmates qua deres fælles status som hjemløse.
Med faderens rekvisitter giver San den som maler i den kinesiske landsby i Tivoli, og han overrækker diverse tilskuere, herunder Ingeborg, en tegning af en bambusgren, garneret med et ordsprog, prentet med kinesiske skrifttegn. Ud over denne første reference til ”grenen” i romanens titel, kommer der en mere konkret reference, da Ingeborg vover sig ind på Det Kongelige Bibliotek for at studere menneskeracernes evolution. I form af grene på et træ afbildes mange forskellige racer, med Ariere anbragt suverænt højest og Kinesere som ”en anden gren” i en noget lavere position på træstammen.
Ingeborg og Sans samliv varer i 24 år, og undervejs får man som læser inspiration til at citere Paulus. Da de lystigt boller på toppen af rådhusbyggeriet, mens deres forelskelse er i zenit, tænker man: Størst af alt er kærligheden. Mange, mange prøvelser senere, hvor deres iboende følelse af hjemløshed er blevet mangedoblet via aktiv udstødelse fra samfundets side, er det en anden side af kærligheden, man med Paulus erindrer sig: Kærligheden tåler alt.
Sproget, der fortælles i, er sansende, fabulerende poesi, formuleret af en implicit fortæller, der mestendels er personbundet i Ingeborg. Wung Sung forsøger ikke at lægge sig efter et ordforråd à la 1902 for Ingeborgs vedkommende, og han giver kun små prøver på den ordknappe Sans udtryksmåde: ”Ingeborg er begyndt at tale som San. Enstavelsesord. Korte sætninger. Beskeder, konstateringer, kommandoer. Som til en hest. Som en hest. I hvert fald en udlænding”. Den poetiske hybrid, som Wung Sung i stedet har opfundet, lyder hverken specifikt nutidig eller fortidig, men udgør en særegen fortælletone, som man lige skal vænne sig til i starten. Her springes der kontinuerligt fra den ene ukendte person til den anden, som man skal lære at kende via dette fremmede tonefald, der ind imellem er (alt) for ordrigt. Da de to ukendte personer bliver et par, har man som læser for længst akklimatiseret sig inden for den fremmede sprogtone, og resten af romanen indtages med fornøjelse.
Jesper Wung Sungs slægtskrønike er den seneste modtager af Boghandlernes Gyldne Laurbær, og i henseende til denne pris efterfølger den en anden slægtskrønike: Merete Pryds Helles ’Folkets skønhed’. Sidstnævnte var tæt på triviallitteratur, det er ’En anden gren’ ikke. Den er tæt på fremragende.
Hvordan havner 19-årige San Wung Sung i dette bizarre freakshow på den anden side af jorden?
Med sit ønske om at blive restauratør er han i forvejen en outsider i forhold til sin far og bror, der er tilfredse med at være slagtere, og San skammes ud af faren ud fra devisen ’skomager, bliv ved din læst’. Såvel faren som broren forsvinder under den såkaldte bokseropstand i Kina, og dermed er San eneansvarlig for sin mor og yngre søskende. Da der sælges ud af familiens effekter, finder han en æske med professionelt malergrej samt en række tegninger, som hans far i al hemmelighed har lavet, så faderen har altså også haft drømme om at blive andet end slagter..? Næringsbrevet til slagtervirksomhed er ugyldigt, så længe faderen er forsvundet, men måske kan San få det gjort gyldigt igen, hvis han vil acceptere at tilbringe sommeren i et land, der hedder København, og som ligger ”2 Dage fra London”?
Her træder 19-årige Ingeborg Danielsen ind i forlystelseshaven. Hun har et lidet attraktivt job som bagerjomfru, og i forhold til sine arbejderklasseforældre er hun så fremmedgjort, at hun ikke opfatter det som en trussel, da moderen antyder, at Ingeborg er et hittebarn. Ind imellem beder hun Gud om at blive en frøken Normalsen, men hun vil alligevel hellere være en frøken Ingensen end en frøken Danielsen. Efter deres møde bliver San og Ingeborg hinandens soulmates qua deres fælles status som hjemløse.
Med faderens rekvisitter giver San den som maler i den kinesiske landsby i Tivoli, og han overrækker diverse tilskuere, herunder Ingeborg, en tegning af en bambusgren, garneret med et ordsprog, prentet med kinesiske skrifttegn. Ud over denne første reference til ”grenen” i romanens titel, kommer der en mere konkret reference, da Ingeborg vover sig ind på Det Kongelige Bibliotek for at studere menneskeracernes evolution. I form af grene på et træ afbildes mange forskellige racer, med Ariere anbragt suverænt højest og Kinesere som ”en anden gren” i en noget lavere position på træstammen.
Ingeborg og Sans samliv varer i 24 år, og undervejs får man som læser inspiration til at citere Paulus. Da de lystigt boller på toppen af rådhusbyggeriet, mens deres forelskelse er i zenit, tænker man: Størst af alt er kærligheden. Mange, mange prøvelser senere, hvor deres iboende følelse af hjemløshed er blevet mangedoblet via aktiv udstødelse fra samfundets side, er det en anden side af kærligheden, man med Paulus erindrer sig: Kærligheden tåler alt.
Sproget, der fortælles i, er sansende, fabulerende poesi, formuleret af en implicit fortæller, der mestendels er personbundet i Ingeborg. Wung Sung forsøger ikke at lægge sig efter et ordforråd à la 1902 for Ingeborgs vedkommende, og han giver kun små prøver på den ordknappe Sans udtryksmåde: ”Ingeborg er begyndt at tale som San. Enstavelsesord. Korte sætninger. Beskeder, konstateringer, kommandoer. Som til en hest. Som en hest. I hvert fald en udlænding”. Den poetiske hybrid, som Wung Sung i stedet har opfundet, lyder hverken specifikt nutidig eller fortidig, men udgør en særegen fortælletone, som man lige skal vænne sig til i starten. Her springes der kontinuerligt fra den ene ukendte person til den anden, som man skal lære at kende via dette fremmede tonefald, der ind imellem er (alt) for ordrigt. Da de to ukendte personer bliver et par, har man som læser for længst akklimatiseret sig inden for den fremmede sprogtone, og resten af romanen indtages med fornøjelse.
Jesper Wung Sungs slægtskrønike er den seneste modtager af Boghandlernes Gyldne Laurbær, og i henseende til denne pris efterfølger den en anden slægtskrønike: Merete Pryds Helles ’Folkets skønhed’. Sidstnævnte var tæt på triviallitteratur, det er ’En anden gren’ ikke. Den er tæt på fremragende.
August 9, 2018
I really loved this book. But it was a very slow read for me, and I kind of feel like I've been reading it forever. But it was very emotional and beautifully written. Highly recommend, if you're up for a slow-pace book to make you think and feel.
April 21, 2024
4*
Er rørt til tårer over Jespers formidling af ikke blot sin egen historie men også en del af dansk hsitorie som vi kollektivt har fortrængt og ikke taler om. Også lidt en kærlighedserklæring til Københavns gader.
Er rørt til tårer over Jespers formidling af ikke blot sin egen historie men også en del af dansk hsitorie som vi kollektivt har fortrængt og ikke taler om. Også lidt en kærlighedserklæring til Københavns gader.
September 30, 2017
Titel: En anden gren. Forfatter: Jesper Wung Sung. Sider: 554 sider. Forlag: Rosinante. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Rosinante ★★★★★
“San tænker på spådommen om tranen, og han gør en bevægelse med armen i luften, ikke som en maler, men som i et mareridt, han værger for sig, som er denne bys tårne, kupler, kobberspir og rækker af rødglødende tegltage noget, der blot kan viftes væk”.
Jesper Wung Sungs anmelderroste roman lover, at danske Ingeborg Danielsen har forelsket sig ordløst og intenst i kinseren San Wung Sung og mener det på trods af en 554 siders sansemættende, ordrig og sproglig stor læseoplevelse.
Jeg kunne allerede efter de første femten sider mærke, at det her ville blive en stor læseoplevelse. Wung Sung har ordene, poesien og evnen til at male billeder frem i sin hule hånd, og jeg havde svært ved på noget tidspunkt at ligge bogen fra mig.
En anden gren er en intens kærlighedshistorie om kinesiske San, der kommer til København i 1902 som en del af en eksotisk udstilling i Tivoli. San forelsker sig i danske Ingeborg, men samfundet og folk omkring dem er meget imod deres forhold. Ingeborg er en halvkvinde, sådan at omgås kinesere. Men Ingeborg er også en stærk og stålfast kvinde, der går ikke så lidt igennem for den mand, hun elsker. Det gribende ved romanen er imidlertid, at den er baseret på en virkelig historie. Den er nemlig skrevet af San og Ingeborgs oldebarn, Jesper Wung Sung, der for første gang er gået i arkiverne og deler ud af familiens personlige historie. Det er også en af romanens styrker. At stoffet står forfatteren særligt nært. Det giver en helt speciel fornemmelse i beskrivelserne af San og Ingeborgs følelser og handlinger. Vi er som læser med helt inde i Ingeborgs sind, da hun skal forsøge at forklare det liv, hun har levet sammen med San: “Hun forsøger at smile ved tanken, men alligevel, da den korte stav af lys, der trænger ned gennem udluftningstremmerne øverst i døren, rammer hendes hånd, drømmer hun om at komme hjem. Hvor eller hvad det så end er? Hun vrikker med tommelfingeren, tre gange. Mit navn er Ingesen. Nu skal I være vidne til noget, inden nogensinde har set”.
Ingeborg og San er begge 19 år, da de første gang møder hinanden. Ingeborg er bagerjomfru hos Hofbager Olsen på Frederiksberggade, her tæller hun timerne, smiler sødt til kunder og griner af dårlige vittigheder og har sit eneste frirum på lokummet i gården, hvor hun kan tillade sig tre daglige besøg, inden hun kan vende hjem til forældrene og de otte søskende. San er ufrivilligt endt i København efter en lang tur til søs, han savner sin familie i Chanton, Kina og det daglige arbejde i det lille slagteri, og forsøger at slå sig til tåls med livet i det fremmede “land” København med sine tegltage og kobberspirer, og de nysgerrige blikke. Begge er de fastlåst i livet, og ensomme. San vil møde denne nye verden i København fordomsfrit og med ophøjet ro, men bliver i stedet selv mødt som en attraktion, som en vare, der kan udstilles, overbeglos og peges fingre af. En dag kommer Ingeborgs kollega fra bagerbutikken, Henriette, og hendes forlovede Edvard, med et opslag om en ny udstilling, der åbner i Tivoli. Her kan man se en ægte kineser. 34 af dem faktisk. Et glimt af Orienten lige midt i Kongens København. Det bliver til et møde, Ingeborg sent vil glemme. Og hun nyder ikke umiddelbart besøget. At se på eksotiske kinesere fra fremmede lande. Hun gad heller ikke dengang, Tivoli fremviste negerne. “Ingeborg burde også pege på disse sære skabninger med deres sære skikke, men hun føler sig bare alene og fortabt“. Den eneste, der virkelig ser San Wung Sung, er den smukke bagerjomfru Ingeborg Danielsen. “Kineserne er bragt hertil for at spille rollen som dresserede dyr, men det er gæsterne, der ter sig som udresserede dyr“. Alle undtagen Ingeborg.
Læs resten af anmeldelsen her: https://litfix.dk/2017/09/25/boganmel...
“San tænker på spådommen om tranen, og han gør en bevægelse med armen i luften, ikke som en maler, men som i et mareridt, han værger for sig, som er denne bys tårne, kupler, kobberspir og rækker af rødglødende tegltage noget, der blot kan viftes væk”.
Jesper Wung Sungs anmelderroste roman lover, at danske Ingeborg Danielsen har forelsket sig ordløst og intenst i kinseren San Wung Sung og mener det på trods af en 554 siders sansemættende, ordrig og sproglig stor læseoplevelse.
Jeg kunne allerede efter de første femten sider mærke, at det her ville blive en stor læseoplevelse. Wung Sung har ordene, poesien og evnen til at male billeder frem i sin hule hånd, og jeg havde svært ved på noget tidspunkt at ligge bogen fra mig.
En anden gren er en intens kærlighedshistorie om kinesiske San, der kommer til København i 1902 som en del af en eksotisk udstilling i Tivoli. San forelsker sig i danske Ingeborg, men samfundet og folk omkring dem er meget imod deres forhold. Ingeborg er en halvkvinde, sådan at omgås kinesere. Men Ingeborg er også en stærk og stålfast kvinde, der går ikke så lidt igennem for den mand, hun elsker. Det gribende ved romanen er imidlertid, at den er baseret på en virkelig historie. Den er nemlig skrevet af San og Ingeborgs oldebarn, Jesper Wung Sung, der for første gang er gået i arkiverne og deler ud af familiens personlige historie. Det er også en af romanens styrker. At stoffet står forfatteren særligt nært. Det giver en helt speciel fornemmelse i beskrivelserne af San og Ingeborgs følelser og handlinger. Vi er som læser med helt inde i Ingeborgs sind, da hun skal forsøge at forklare det liv, hun har levet sammen med San: “Hun forsøger at smile ved tanken, men alligevel, da den korte stav af lys, der trænger ned gennem udluftningstremmerne øverst i døren, rammer hendes hånd, drømmer hun om at komme hjem. Hvor eller hvad det så end er? Hun vrikker med tommelfingeren, tre gange. Mit navn er Ingesen. Nu skal I være vidne til noget, inden nogensinde har set”.
Ingeborg og San er begge 19 år, da de første gang møder hinanden. Ingeborg er bagerjomfru hos Hofbager Olsen på Frederiksberggade, her tæller hun timerne, smiler sødt til kunder og griner af dårlige vittigheder og har sit eneste frirum på lokummet i gården, hvor hun kan tillade sig tre daglige besøg, inden hun kan vende hjem til forældrene og de otte søskende. San er ufrivilligt endt i København efter en lang tur til søs, han savner sin familie i Chanton, Kina og det daglige arbejde i det lille slagteri, og forsøger at slå sig til tåls med livet i det fremmede “land” København med sine tegltage og kobberspirer, og de nysgerrige blikke. Begge er de fastlåst i livet, og ensomme. San vil møde denne nye verden i København fordomsfrit og med ophøjet ro, men bliver i stedet selv mødt som en attraktion, som en vare, der kan udstilles, overbeglos og peges fingre af. En dag kommer Ingeborgs kollega fra bagerbutikken, Henriette, og hendes forlovede Edvard, med et opslag om en ny udstilling, der åbner i Tivoli. Her kan man se en ægte kineser. 34 af dem faktisk. Et glimt af Orienten lige midt i Kongens København. Det bliver til et møde, Ingeborg sent vil glemme. Og hun nyder ikke umiddelbart besøget. At se på eksotiske kinesere fra fremmede lande. Hun gad heller ikke dengang, Tivoli fremviste negerne. “Ingeborg burde også pege på disse sære skabninger med deres sære skikke, men hun føler sig bare alene og fortabt“. Den eneste, der virkelig ser San Wung Sung, er den smukke bagerjomfru Ingeborg Danielsen. “Kineserne er bragt hertil for at spille rollen som dresserede dyr, men det er gæsterne, der ter sig som udresserede dyr“. Alle undtagen Ingeborg.
Læs resten af anmeldelsen her: https://litfix.dk/2017/09/25/boganmel...
March 13, 2023
Det tog mig lang tid før jeg kom rigtigt ind i bogen. Det er svært, at sætte en finger på hvad der er grunden til dette, men jeg er helt enig med en anden anmelder (@Kim), når hun skriver i sin anmeldelse, at der er noget utilnærmeligt ved sproget.
Dette skaber en form for afstand til historien og især karaktererne.
Men ca. halvvejs i bogen sker der alligevel et eller andet, som gør at jeg bliver grebet. Om det er fordi, at jeg vænner mig til sproget eller historien og karaktererne bare vokser på mig, det ved jeg ikke - måske er det en blanding.
Konklusionen må blive, at det er en helt fantastisk historie, som dog er lidt for træg i første halvdel, til at kunne komme op på 5 stjerner. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det.
Anbefales det skal den ihverfald!
Dette skaber en form for afstand til historien og især karaktererne.
Men ca. halvvejs i bogen sker der alligevel et eller andet, som gør at jeg bliver grebet. Om det er fordi, at jeg vænner mig til sproget eller historien og karaktererne bare vokser på mig, det ved jeg ikke - måske er det en blanding.
Konklusionen må blive, at det er en helt fantastisk historie, som dog er lidt for træg i første halvdel, til at kunne komme op på 5 stjerner. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det.
Anbefales det skal den ihverfald!
November 1, 2017
Lang, trist, tung, langtrukken bog.
Jeg var ved at opgive flere gange undervejs. Og hvorfor læste jeg den så egentlig færdig? Nok fordi, emnet var interessant, og jeg hele tiden lige skulle ske, om der ikke skete noget godt og positivt. Og bogen har på en eller anden måde alligevel påvirket mig, for jeg blev flere gange voldsomt irriteret på hovedpersonerne og deres dispositioner.
I flere af de anmeldelser, jeg læste, inden jeg vovede mig ud i at læse bogen, stod der, at den var “poetisk”. Det er jo noget, der ofte siges om “rigtig” litteratur. Og sådan en bog “bør” man jo kunne lide! Men “bør-synes-om-hvis-man-litterær”-bøger er ikke altid lige mig! 😖
Jeg var ved at opgive flere gange undervejs. Og hvorfor læste jeg den så egentlig færdig? Nok fordi, emnet var interessant, og jeg hele tiden lige skulle ske, om der ikke skete noget godt og positivt. Og bogen har på en eller anden måde alligevel påvirket mig, for jeg blev flere gange voldsomt irriteret på hovedpersonerne og deres dispositioner.
I flere af de anmeldelser, jeg læste, inden jeg vovede mig ud i at læse bogen, stod der, at den var “poetisk”. Det er jo noget, der ofte siges om “rigtig” litteratur. Og sådan en bog “bør” man jo kunne lide! Men “bør-synes-om-hvis-man-litterær”-bøger er ikke altid lige mig! 😖
September 11, 2017
En hjertegribende kærlighedshistorie og en enestående familiefortælling.
November 23, 2017
Bevægende og rørende fortælling om Ingeborg og San i et Europa der viser kinesere frem i Tivoli, spytter på dem og klipper håret af dem
August 9, 2023
"The Other Branch" It is a novel, ideal for discussion at a book club with questions like: "How do you feel about marriages between people belonging to different races, cultures, religions?", "Do you consider the language barrier an obstacle to creating a strong family?", "Is it permissible to give up family and citizenship for love?", "With a sweet paradise in a hut - is it so?", "Is love worth poverty, deprivation, humiliation?", "How would you react if a woman appeared on the threshold with a baby from your husband, who is left to be raised by you?", "Is it normal to give birth to a sixth, without citizenship, housing and a stable job?"
The number of troubles and misfortunes that have befallen a nineteen-year-old international couple is so great that it seems the author deliberately conducts his fictional characters through a million torments, creating such a Danish version of walking through torment. However, the novel not only has real historical prototypes, it is more than that - the story of the great-grandfather and great-grandmother of the writer with mixed Danish-Chinese roots Jesper Wun-sun. Yes, it is certainly fictionalized, although it is largely based on Ingeborg's diaries and letters and on the stories of grandfather Herbert, one of the couple's sons, who managed to fulfill his father's dream of a creative profession, became an actor, married a beautiful girl, settled in a large apartment.
As you can see, the ending of this terrible fairy tale is good. It is remarkable that the Russian translation of the book has been published in the Kazakhstan Folio publishing house. In a region for which the topic of mixed marriages and half-blood children is more relevant than for relatively ethnically homogeneous Russia. To the credit of my homeland, and I come from there, I will say that the described situations in Kazakhstan in the 70s were unthinkable. I myself am a child from a mixed marriage and have never experienced any discrimination about this.
But anyway, the book is interesting and informative, although I would really like less of the trademark Scandinavian gloom.
Дания, Китай - Никтосен, вылетай
Ты, верно, знаешь, что в Китае все жители китайцы и сам император китаец.
Андерсен "Соловей"
На самом деле, нет. В Китае около ста восьмидесяти трех народностей, не принадлежащих к национальному большинству, ханьцам. Но это сегодняшний взгляд на вещи. Каких-нибудь сто двадцать лет назад в просвещенной европейской Дании в порядке вещей было прийти в главный копенгагенский парк развлечений Тиволи, чтобы поглазеть на живых китайцев. Как на зверей в зоосаде. На самом деле ничего такого уж обидного, люди смотрели на работу ремесленников, дивились необычным национальным костюмам. Как в наши дни в тематических парках. Могли прокатиться на рикше или в паланкине, полюбоваться как художник выписывает тушью иероглифы
Одним из актеров-экспонатов был Сань Вун Сун. Сын владельца бойни, который не желал работать на живодерне, считал себя натурой утонченной и творческой. Неизвестно, чем закончилось бы все в его случае, если бы отец и брат, а с ними семейное предприятие не сгинули в пожаре боксерского восстания. Сань подписал контракт и отправился в Данию, где его работой на ближайшее время стало изображать художника. В полном соответствии с принципами позитивной психологии, которая воссияет во славе век спустя: поверь, что ты - это он, и мир примет тебя в этом качестве.
Мир, положим,не так наивен, но одну девицу убедить в своей уникальности Саню удалось. Ингеборг необычная девушка, она не переросла девочкового "я, должно быть, подкидыш в своей семье", подогретого злобной байкой брата. Только, в отличие от большинства, считает себя не украденной принцессой, а ребенком грязной нищенки. Не чувствует душевной связи ни с кем в большой традиционной семье и в целом слегка с прибабахом. Ей нравится, например, думать о себе как о Никтосен - аналогия с капитаном Немо и Никтом из "Кладбищенской истории" Геймана очевидна. Что ж, в случае Ингеборг заветы позитивной психологии окажутся более действенными - она ею станет. Всего-то и надо, что связаться с "китаёзой" из Тиволи.
"Другая ветвь" - это не только книга, которую главред Альпины Татьяна Соловьева включила в обзор новинок августа, а "Новые известия" - в Топ-15 наиболее ожидаемых книг 2023. Это еще и роман, идеальный для обсуждения на книжном клубе с вопросами, вроде: "Как вы относитесь к бракам между людьми, принадлежащими к разным расам, культурам, религиям?", "Считаете ли языковой барьер препятствием к созданию крепкой семьи?", "Допустимо ли отказываться ради любви от семьи и гражданства?", "С милым рай в шалаше - так ли это?", "Стоит ли любовь нищеты, лишений, унижений?", "Как бы вы отреагировали, если бы на пороге появилась женщина с младенцем от вашего мужа, которого оставляют на воспитание вам?", "Нормально ли рожать шестого, не имея гражданства, жилья и стабильной работы?"
Количество бед и несчастий, обрушившееся на девятнадцатилетнюю интернациональную пару так велико, что кажется автор намеренно проводит своих вымышленных персонажей через мильон терзаний, создавая такой датский вариант хождения по мукам. Однако роман не только имеет реальных исторических прототипов, он больше того - история прадеда и прабабушки писателя со смешанными датско-китайскими корнями Еспера Вун-Суна. Да, наверняка беллетризованная, хотя во-многом основана на дневниках и письмах Ингеборге и на рассказах деда Герберта, одного из сыновей пары, который сумел осуществить отцовскую мечту о творческой профессии, стал актером, женился на красивой девушке, поселился в большой квартире.
Как видите, финал у этой страшной сказки хороший. Замечательно, что русский перевод книги вышел в казахстанском издательство Фолиант. В регионе, для которого тема смешанных браков и детей-полукровок более актуальна, чем для относительно этнически-однородной России. К чести своей родины, а я родом оттуда, скажу, что описанные ситуации в Казахстане 70-х были немыслимы. Я сама ребенок от смешанного брака и никогда не испытывала по этому поводу никакой дискриминации.
Но как бы там ни было книга интересная и познавательная, хотя фирменной скандинавской мрачности, право, хотелось бы поменьше.
#скандинавская, датская литература, Еспер Вун-Сун, межрасовые браки, историческая проза, перевод Татьяны Русуберг, издательство Фолиант
The number of troubles and misfortunes that have befallen a nineteen-year-old international couple is so great that it seems the author deliberately conducts his fictional characters through a million torments, creating such a Danish version of walking through torment. However, the novel not only has real historical prototypes, it is more than that - the story of the great-grandfather and great-grandmother of the writer with mixed Danish-Chinese roots Jesper Wun-sun. Yes, it is certainly fictionalized, although it is largely based on Ingeborg's diaries and letters and on the stories of grandfather Herbert, one of the couple's sons, who managed to fulfill his father's dream of a creative profession, became an actor, married a beautiful girl, settled in a large apartment.
As you can see, the ending of this terrible fairy tale is good. It is remarkable that the Russian translation of the book has been published in the Kazakhstan Folio publishing house. In a region for which the topic of mixed marriages and half-blood children is more relevant than for relatively ethnically homogeneous Russia. To the credit of my homeland, and I come from there, I will say that the described situations in Kazakhstan in the 70s were unthinkable. I myself am a child from a mixed marriage and have never experienced any discrimination about this.
But anyway, the book is interesting and informative, although I would really like less of the trademark Scandinavian gloom.
Дания, Китай - Никтосен, вылетай
Ты, верно, знаешь, что в Китае все жители китайцы и сам император китаец.
Андерсен "Соловей"
На самом деле, нет. В Китае около ста восьмидесяти трех народностей, не принадлежащих к национальному большинству, ханьцам. Но это сегодняшний взгляд на вещи. Каких-нибудь сто двадцать лет назад в просвещенной европейской Дании в порядке вещей было прийти в главный копенгагенский парк развлечений Тиволи, чтобы поглазеть на живых китайцев. Как на зверей в зоосаде. На самом деле ничего такого уж обидного, люди смотрели на работу ремесленников, дивились необычным национальным костюмам. Как в наши дни в тематических парках. Могли прокатиться на рикше или в паланкине, полюбоваться как художник выписывает тушью иероглифы
Одним из актеров-экспонатов был Сань Вун Сун. Сын владельца бойни, который не желал работать на живодерне, считал себя натурой утонченной и творческой. Неизвестно, чем закончилось бы все в его случае, если бы отец и брат, а с ними семейное предприятие не сгинули в пожаре боксерского восстания. Сань подписал контракт и отправился в Данию, где его работой на ближайшее время стало изображать художника. В полном соответствии с принципами позитивной психологии, которая воссияет во славе век спустя: поверь, что ты - это он, и мир примет тебя в этом качестве.
Мир, положим,не так наивен, но одну девицу убедить в своей уникальности Саню удалось. Ингеборг необычная девушка, она не переросла девочкового "я, должно быть, подкидыш в своей семье", подогретого злобной байкой брата. Только, в отличие от большинства, считает себя не украденной принцессой, а ребенком грязной нищенки. Не чувствует душевной связи ни с кем в большой традиционной семье и в целом слегка с прибабахом. Ей нравится, например, думать о себе как о Никтосен - аналогия с капитаном Немо и Никтом из "Кладбищенской истории" Геймана очевидна. Что ж, в случае Ингеборг заветы позитивной психологии окажутся более действенными - она ею станет. Всего-то и надо, что связаться с "китаёзой" из Тиволи.
"Другая ветвь" - это не только книга, которую главред Альпины Татьяна Соловьева включила в обзор новинок августа, а "Новые известия" - в Топ-15 наиболее ожидаемых книг 2023. Это еще и роман, идеальный для обсуждения на книжном клубе с вопросами, вроде: "Как вы относитесь к бракам между людьми, принадлежащими к разным расам, культурам, религиям?", "Считаете ли языковой барьер препятствием к созданию крепкой семьи?", "Допустимо ли отказываться ради любви от семьи и гражданства?", "С милым рай в шалаше - так ли это?", "Стоит ли любовь нищеты, лишений, унижений?", "Как бы вы отреагировали, если бы на пороге появилась женщина с младенцем от вашего мужа, которого оставляют на воспитание вам?", "Нормально ли рожать шестого, не имея гражданства, жилья и стабильной работы?"
Количество бед и несчастий, обрушившееся на девятнадцатилетнюю интернациональную пару так велико, что кажется автор намеренно проводит своих вымышленных персонажей через мильон терзаний, создавая такой датский вариант хождения по мукам. Однако роман не только имеет реальных исторических прототипов, он больше того - история прадеда и прабабушки писателя со смешанными датско-китайскими корнями Еспера Вун-Суна. Да, наверняка беллетризованная, хотя во-многом основана на дневниках и письмах Ингеборге и на рассказах деда Герберта, одного из сыновей пары, который сумел осуществить отцовскую мечту о творческой профессии, стал актером, женился на красивой девушке, поселился в большой квартире.
Как видите, финал у этой страшной сказки хороший. Замечательно, что русский перевод книги вышел в казахстанском издательство Фолиант. В регионе, для которого тема смешанных браков и детей-полукровок более актуальна, чем для относительно этнически-однородной России. К чести своей родины, а я родом оттуда, скажу, что описанные ситуации в Казахстане 70-х были немыслимы. Я сама ребенок от смешанного брака и никогда не испытывала по этому поводу никакой дискриминации.
Но как бы там ни было книга интересная и познавательная, хотя фирменной скандинавской мрачности, право, хотелось бы поменьше.
#скандинавская, датская литература, Еспер Вун-Сун, межрасовые браки, историческая проза, перевод Татьяны Русуберг, издательство Фолиант
February 18, 2018
En virkelig fin og velskrevet roman, en smuk og usædvanlig kærlighedshistorie. Rummer nogle beskrivelser af bundløs fattigdom, som jeg næppe har læst bedre noget andet sted og nogle betagende afsnit om hvor uforklarlig og naturlig kærlighed og tiltrækning mellem to mennesker kan være.
På trods af selv at have giftet mig med en udlænding, kan jeg ikke nikke genkendende til meget i disse beskrivelser. Forskellen mellem min amerikanske mands kultur og min er simpelthen ikke tilnærmelsesvis så stor som den beskrevet i bogen. Samtidig har vi heller aldrig haft problemer med at forstå hinanden sprogligt. Men for San og Ingeborg virker det som om, at netop disse enorme forskelle og manglen på kommunikation med ord blev en drivkraft i kærligheden. Noget som jeg tror langt de fleste ikke kunne have overvundet i længden, blev på en måde grundpillen i deres forhold. Måske er det ikke altid nødvendigt at tale om alting. Der er andre måder at kommunikere på. Det er tankevækkende, synes jeg.
På trods af selv at have giftet mig med en udlænding, kan jeg ikke nikke genkendende til meget i disse beskrivelser. Forskellen mellem min amerikanske mands kultur og min er simpelthen ikke tilnærmelsesvis så stor som den beskrevet i bogen. Samtidig har vi heller aldrig haft problemer med at forstå hinanden sprogligt. Men for San og Ingeborg virker det som om, at netop disse enorme forskelle og manglen på kommunikation med ord blev en drivkraft i kærligheden. Noget som jeg tror langt de fleste ikke kunne have overvundet i længden, blev på en måde grundpillen i deres forhold. Måske er det ikke altid nødvendigt at tale om alting. Der er andre måder at kommunikere på. Det er tankevækkende, synes jeg.
November 15, 2017
Jesper Wung-Sung skriver virkelig godt og handlingen skrider hurtigt frem, så man aldrig keder sig. Men jeg havde personligt et problem med at være inde i hovedet hos to mennesker i 1902, som tænkte og handlede som mennesker gør i 2017; jeg synes ikke det var realistisk, hvad der skete. Jeg synes det ikke det hang sammen, når der var scener med var jeg helt hægtet af.
February 14, 2018
Kan godt forstå at denne bog skulle skrives. Bevægende bog der viser en tid, hvor det fremmede var skræmmende og noget man ikke ønskede i Danmark. Heldigvis er nogle danskere blevet klogere henad vejen. Hvor har denne lille familie haft det svært, og hvor har de været stærke. Kærlighed har heldigvis ingen grænser.
November 11, 2018
En lidt kedelig fortælling om et spændendt emne. Jeg manglede dybde og indblik i hovedpersonernes følelser og tanker.
January 3, 2019
Smuk og aktuel bog.
January 17, 2020
Langtrukken og kedelig
October 22, 2018
En anden gren er en intens kærlighedshistorie om kinesiske San, der kommer til København i 1902 som en del af en eksotisk udstilling i Tivoli. San forelsker sig i danske Ingeborg, men samfundet og folk omkring dem er meget imod deres forhold. Ingeborg er en halvkvinde, sådan at omgås kinesere. Men Ingeborg er også en stærk og stålfast kvinde, der går ikke så lidt igennem for den mand, hun elsker. Det gribende ved romanen er imidlertid, at den er baseret på en virkelig historie. Den er nemlig skrevet af San og Ingeborgs oldebarn, Jesper Wung Sung, der for første gang er gået i arkiverne og deler ud af familiens personlige historie. Det er også en af romanens styrker. At stoffet står forfatteren særligt nært. Det giver en helt speciel fornemmelse i beskrivelserne af San og Ingeborgs følelser og handlinger. Vi er som læser med helt inde i Ingeborgs sind, da hun skal forsøge at forklare det liv, hun har levet sammen med San: “Hun forsøger at smile ved tanken, men alligevel, da den korte stav af lys, der trænger ned gennem udluftningstremmerne øverst i døren, rammer hendes hånd, drømmer hun om at komme hjem. Hvor eller hvad det så end er? Hun vrikker med tommelfingeren, tre gange. Mit navn er Ingesen. Nu skal I være vidne til noget, inden nogensinde har set”.
Ingeborg og San er begge 19 år, da de første gang møder hinanden. Ingeborg er bagerjomfru hos Hofbager Olsen på Frederiksberggade, her tæller hun timerne, smiler sødt til kunder og griner af dårlige vittigheder og har sit eneste frirum på lokummet i gården, hvor hun kan tillade sig tre daglige besøg, inden hun kan vende hjem til forældrene og de otte søskende. San er ufrivilligt endt i København efter en lang tur til søs, han savner sin familie i Chanton, Kina og det daglige arbejde i det lille slagteri, og forsøger at slå sig til tåls med livet i det fremmede “land” København med sine tegltage og kobberspirer, og de nysgerrige blikke. Begge er de fastlåst i livet, og ensomme. San vil møde denne nye verden i København fordomsfrit og med ophøjet ro, men bliver i stedet selv mødt som en attraktion, som en vare, der kan udstilles, overbeglos og peges fingre af. En dag kommer Ingeborgs kollega fra bagerbutikken, Henriette, og hendes forlovede Edvard, med et opslag om en ny udstilling, der åbner i Tivoli. Her kan man se en ægte kineser. 34 af dem faktisk. Et glimt af Orienten lige midt i Kongens København. Det bliver til et møde, Ingeborg sent vil glemme. Og hun nyder ikke umiddelbart besøget. At se på eksotiske kinesere fra fremmede lande. Hun gad heller ikke dengang, Tivoli fremviste negerne. “Ingeborg burde også pege på disse sære skabninger med deres sære skikke, men hun føler sig bare alene og fortabt“. Den eneste, der virkelig ser San Wung Sung, er den smukke bagerjomfru Ingeborg Danielsen. “Kineserne er bragt hertil for at spille rollen som dresserede dyr, men det er gæsterne, der ter sig som udresserede dyr“. Alle undtagen Ingeborg.
Mødet mellem Ingeborg og San er i første omgang ordløst, grundet den sprogbarriere, der ligger imellem dem. Men de ser hinanden gennem noget andet, noget der ikke behøver ord eller fællessprog. San forstår slet ikke, hvorfor han så hurtigt forelsker sig i denne danske pige. Han ved jo ingenting om hende. Men alligevel ved han, “at hans længsel er uden jordforbindelse, og at han må se hende“. Ingeborg og San deler noget fælles. Selvom det er ham, der i bogstaveligste forstand er indespærret i Tivoli, tvunget til at underholde uvidende og pegende Københavnere, så er Ingeborg mindst ligeså fanget. Hun er alene. Indtil hun møder San. En smuk, gul mand i kjole, der kan forstå hende uden at kende hende eller tale hendes sprog. San og Ingeborg har forelsket sig ordløst og intenst i hinanden. Og Ingeborg har opgivet sin familie for San. For et liv næsten uden ord: “Det er, som om de to har udviklet deres eget sprog, der væver den sammen, men samtidig mærker hun al styrke forlade hendes krop ved tanken om, hvor brutalt utilstrækkeligt det er“.
Årene går og vi følger San og Ingeborg på deres livsrejse. Men selv efter alt, hvad de har gået igennem, forbliver San ordløs. Sans store søn, Herbert, spørger en dag sin far: “Hvorfor fortæller du ikke om hundene? spørger han. Hvorfor fortæller du ikke om drengene, der smed rådne æbler efter os? Om tobakshandleren, der snød dig? Om hvad damerne med paraplyerne sagde? Om automobilen, der var ved at køre os ned? Om manden, der spyttede på dig? Om de to, der skubbede dig omkuld?“. Sans svarer i én sætning og med et blik, Herbert aldrig har kunne gennemskue: “Det er alt sammen uden betydning“. Herbert spørger, hvad faren mener med det. “En fugl synger ikke, fordi den har et svar. Den synger, fordi den har en sang“.
Ingeborg og San er begge 19 år, da de første gang møder hinanden. Ingeborg er bagerjomfru hos Hofbager Olsen på Frederiksberggade, her tæller hun timerne, smiler sødt til kunder og griner af dårlige vittigheder og har sit eneste frirum på lokummet i gården, hvor hun kan tillade sig tre daglige besøg, inden hun kan vende hjem til forældrene og de otte søskende. San er ufrivilligt endt i København efter en lang tur til søs, han savner sin familie i Chanton, Kina og det daglige arbejde i det lille slagteri, og forsøger at slå sig til tåls med livet i det fremmede “land” København med sine tegltage og kobberspirer, og de nysgerrige blikke. Begge er de fastlåst i livet, og ensomme. San vil møde denne nye verden i København fordomsfrit og med ophøjet ro, men bliver i stedet selv mødt som en attraktion, som en vare, der kan udstilles, overbeglos og peges fingre af. En dag kommer Ingeborgs kollega fra bagerbutikken, Henriette, og hendes forlovede Edvard, med et opslag om en ny udstilling, der åbner i Tivoli. Her kan man se en ægte kineser. 34 af dem faktisk. Et glimt af Orienten lige midt i Kongens København. Det bliver til et møde, Ingeborg sent vil glemme. Og hun nyder ikke umiddelbart besøget. At se på eksotiske kinesere fra fremmede lande. Hun gad heller ikke dengang, Tivoli fremviste negerne. “Ingeborg burde også pege på disse sære skabninger med deres sære skikke, men hun føler sig bare alene og fortabt“. Den eneste, der virkelig ser San Wung Sung, er den smukke bagerjomfru Ingeborg Danielsen. “Kineserne er bragt hertil for at spille rollen som dresserede dyr, men det er gæsterne, der ter sig som udresserede dyr“. Alle undtagen Ingeborg.
Mødet mellem Ingeborg og San er i første omgang ordløst, grundet den sprogbarriere, der ligger imellem dem. Men de ser hinanden gennem noget andet, noget der ikke behøver ord eller fællessprog. San forstår slet ikke, hvorfor han så hurtigt forelsker sig i denne danske pige. Han ved jo ingenting om hende. Men alligevel ved han, “at hans længsel er uden jordforbindelse, og at han må se hende“. Ingeborg og San deler noget fælles. Selvom det er ham, der i bogstaveligste forstand er indespærret i Tivoli, tvunget til at underholde uvidende og pegende Københavnere, så er Ingeborg mindst ligeså fanget. Hun er alene. Indtil hun møder San. En smuk, gul mand i kjole, der kan forstå hende uden at kende hende eller tale hendes sprog. San og Ingeborg har forelsket sig ordløst og intenst i hinanden. Og Ingeborg har opgivet sin familie for San. For et liv næsten uden ord: “Det er, som om de to har udviklet deres eget sprog, der væver den sammen, men samtidig mærker hun al styrke forlade hendes krop ved tanken om, hvor brutalt utilstrækkeligt det er“.
Årene går og vi følger San og Ingeborg på deres livsrejse. Men selv efter alt, hvad de har gået igennem, forbliver San ordløs. Sans store søn, Herbert, spørger en dag sin far: “Hvorfor fortæller du ikke om hundene? spørger han. Hvorfor fortæller du ikke om drengene, der smed rådne æbler efter os? Om tobakshandleren, der snød dig? Om hvad damerne med paraplyerne sagde? Om automobilen, der var ved at køre os ned? Om manden, der spyttede på dig? Om de to, der skubbede dig omkuld?“. Sans svarer i én sætning og med et blik, Herbert aldrig har kunne gennemskue: “Det er alt sammen uden betydning“. Herbert spørger, hvad faren mener med det. “En fugl synger ikke, fordi den har et svar. Den synger, fordi den har en sang“.
April 8, 2018
Jesper Wung Sungs oldefar, San, kom til Danmark i 1902 sammen med en flok andre kinesere, som var hyret til at optræde i Tivoli. Her var bygget en lille by af bræddehytter med “kinesisk” præg.
Ingeborg, der er bagerjomfru, tager med sin kollega og dennes kæreste i Tivoli for at se kineserne. Her ser hun San og forelsker sig. De to mødes forskellige steder rundt om i København på trods af, at de ikke kan tale sammen, på trods af, at San ikke må forlade Tivoli, og på trods af alle advarsler om samkvem med disse sære mennesker. Det opdages, også af Ingeborgs familie. Og da kineserne om efteråret skal rejse hjem, bliver San, og Ingeborg forvises fra sit hjem. De overlever i yderste fattigdom i usle lejemål og med små indtægter fra Ingeborgs småjobs som vaskekone. Først da San møder en restauratør fra Frederikshavn, der vil ansætte ham, lysner det lidt. Da har de i mellemtiden fået en søn, som en ung pige afleverer med besked om, at det er Sans barn.
I Frederikshavn serverer San på hotellet, og iført sin traditionelle dragt er han både tjener og attraktion. De får endnu et barn, og omsider får Ingeborg sin families velsignelse til at blive gift. De bliver gift på rådhuset.
San bliver mere og mere syg, og en læge sige, at han ikke kan tåle det danske klima. De slår sig ned i Berlin, hvor San omsider får sin egen restaurant, Kopenhagen, godt hjulpet af velstående kinesere.
Da 1.Verdenskrig kommer, bliver der vareknaphed og færre har råd til at gå ud. Ydermere bliver der hetzet mod udlændinge, hvis de kommer fra fjendelande. Da Japan kæmper mod Tyskland, vendes hadet også mod kinesere. Familien er udvides med flere børn, men de to ældste dør i Berlin. Restauranten udbrænder efter en række angreb, og familien må forlade Berlin og tage til København. Her må Ingeborg igen vaske for folk, og børnene bliver igen forfulgt i skolen og i nabolaget. San bliver så syg, at han gentagne gange indlægges. Han dør af tuberkulose i 1926.
Det ældste, overlevende barn, Herbert vokser op og bliver sømand. Han ender i Marstal, hvor han gifter sig og stifter familie. Han bliver forfatterens farfar.
Jeg synes, bogen er ALT, ALT for lang. De godt 450 sider burde have været kogt ned til 150-200 sider. Der er alt for mange tomgangsbeskrivelser af Ingeborgs indre tanker. Dette gælder også for San. Igen og igen skal vi læse hans tanker om de samme ting hjemme i Kina. Det er bestemt relevant at læse om, hvor anderledes alting er for ham, og hvad han savner hjemme eller bekymrer sig om. Men det er for mange gange det samme.
Ingeborg, der er bagerjomfru, tager med sin kollega og dennes kæreste i Tivoli for at se kineserne. Her ser hun San og forelsker sig. De to mødes forskellige steder rundt om i København på trods af, at de ikke kan tale sammen, på trods af, at San ikke må forlade Tivoli, og på trods af alle advarsler om samkvem med disse sære mennesker. Det opdages, også af Ingeborgs familie. Og da kineserne om efteråret skal rejse hjem, bliver San, og Ingeborg forvises fra sit hjem. De overlever i yderste fattigdom i usle lejemål og med små indtægter fra Ingeborgs småjobs som vaskekone. Først da San møder en restauratør fra Frederikshavn, der vil ansætte ham, lysner det lidt. Da har de i mellemtiden fået en søn, som en ung pige afleverer med besked om, at det er Sans barn.
I Frederikshavn serverer San på hotellet, og iført sin traditionelle dragt er han både tjener og attraktion. De får endnu et barn, og omsider får Ingeborg sin families velsignelse til at blive gift. De bliver gift på rådhuset.
San bliver mere og mere syg, og en læge sige, at han ikke kan tåle det danske klima. De slår sig ned i Berlin, hvor San omsider får sin egen restaurant, Kopenhagen, godt hjulpet af velstående kinesere.
Da 1.Verdenskrig kommer, bliver der vareknaphed og færre har råd til at gå ud. Ydermere bliver der hetzet mod udlændinge, hvis de kommer fra fjendelande. Da Japan kæmper mod Tyskland, vendes hadet også mod kinesere. Familien er udvides med flere børn, men de to ældste dør i Berlin. Restauranten udbrænder efter en række angreb, og familien må forlade Berlin og tage til København. Her må Ingeborg igen vaske for folk, og børnene bliver igen forfulgt i skolen og i nabolaget. San bliver så syg, at han gentagne gange indlægges. Han dør af tuberkulose i 1926.
Det ældste, overlevende barn, Herbert vokser op og bliver sømand. Han ender i Marstal, hvor han gifter sig og stifter familie. Han bliver forfatterens farfar.
Jeg synes, bogen er ALT, ALT for lang. De godt 450 sider burde have været kogt ned til 150-200 sider. Der er alt for mange tomgangsbeskrivelser af Ingeborgs indre tanker. Dette gælder også for San. Igen og igen skal vi læse hans tanker om de samme ting hjemme i Kina. Det er bestemt relevant at læse om, hvor anderledes alting er for ham, og hvad han savner hjemme eller bekymrer sig om. Men det er for mange gange det samme.
This entire review has been hidden because of spoilers.
April 6, 2018
Denne roman fortæller en historie om et forbudt kærlighedsforhold, der fandt sted for 100 år siden, da fordommene og tiden var anderledes i Danmark. Vores højstelskede Tivoli viser sig at have en ret mørk fortid; de udstillede mennesker fra diverse kroge af verden, for danskere til at beskue, ydmyge og le ad. Wung Sung skriver om sin kinesiske oldefar, San som kom til Danmark for netop at blive udnyttet til dette. Her møder han den blåøjede danske Ingeborg, hvor de hurtigt finder dem selv på vej ind i en tumult fremtid sammen. At to mennesker kan elske hinanden så højt, at de begge vælger at ofre både fortid, nutid og fremtid, så længe de kan være sammen, er en fantasi som de fleste nu kun kan drømme om. Sådan en kærlighed er svær at finde i dag.
Igennem hele romanen havde jeg bare lyst til at stille mig foran Ingeborg, tage hende i hænderne og sige; ”Jeg vil gerne være din ven”. Ikke at hun virker som en der decideret ville have en ven, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvordan hende og Sans situation kunne have set ud, havde de dog bare haft noget mere støtte.
Romanen var til tider langtrukken men dog stadig så spændende, at man finder sig nødsaget til at fortsætte selvom der er andre pligter der kalder. San var klart den karakter der bar historien, intet under da han selvfølgelig også er den ene af to hovedkarakterer. Hans rolige væsen og væremåde førte mig hen til det tidlige 20. Århundredes Kina, ikke blot med hans (fattige) erindringer men også hele hans væsen. Hvordan sådan en mand kunne være så uvelkommen i vores lille land, vil være mig en gåde.
Wung Sung skriver ofte med et meget tåget og springende sprog. Jeg fandt ofte mig selv nødsaget til at genlæse sætninger og nogle gange hele passager, for at være sikker på hvad præcist det var jeg læste. Om dette er fordi jeg er vandt til at læse på engelsk, eller om det er kendetegn for Wung Sung ved jeg ikke. Det må jeg læse flere af hans værker for at finde ud af.
Det er en både smuk og barsk fortælling som både fortæller om fortidens fordomme men som også kan spejle sig til nutiden. Helt klart en roman der må og skal læses!
Igennem hele romanen havde jeg bare lyst til at stille mig foran Ingeborg, tage hende i hænderne og sige; ”Jeg vil gerne være din ven”. Ikke at hun virker som en der decideret ville have en ven, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvordan hende og Sans situation kunne have set ud, havde de dog bare haft noget mere støtte.
Romanen var til tider langtrukken men dog stadig så spændende, at man finder sig nødsaget til at fortsætte selvom der er andre pligter der kalder. San var klart den karakter der bar historien, intet under da han selvfølgelig også er den ene af to hovedkarakterer. Hans rolige væsen og væremåde førte mig hen til det tidlige 20. Århundredes Kina, ikke blot med hans (fattige) erindringer men også hele hans væsen. Hvordan sådan en mand kunne være så uvelkommen i vores lille land, vil være mig en gåde.
Wung Sung skriver ofte med et meget tåget og springende sprog. Jeg fandt ofte mig selv nødsaget til at genlæse sætninger og nogle gange hele passager, for at være sikker på hvad præcist det var jeg læste. Om dette er fordi jeg er vandt til at læse på engelsk, eller om det er kendetegn for Wung Sung ved jeg ikke. Det må jeg læse flere af hans værker for at finde ud af.
Det er en både smuk og barsk fortælling som både fortæller om fortidens fordomme men som også kan spejle sig til nutiden. Helt klart en roman der må og skal læses!
April 15, 2018
Jeg var heldig, at en af mine kolleger i dansk fagteam foreslog, om vi ikke skulle høre Jesper Wung Sung på Silkeborg bibliotek tale om sin nyudgivne bog "En anden gren"...Det var en berigende aften med forfatteren, der inviterede os tilhørere inden for i sine fortællinger om sin kinesiske oldefar, der kom til Danmark i 1902 for at være aktør i en "Menneskeudstilling" i Tivoli... I bogen fortæller Jesper Wung Sung historien om sine oldeforældre. Jeg oplevede, at bogen var lidt "træg" i starten, men kun de første cirka 50 sider, så blev fortællingen en page-turner, som jeg ikke ville have været foruden. Min utålmodighed i starten kan jeg måske forklare med, at jeg hørte fra forfatteren, at hans bog var en kærlighedshistorie...og det ventede jeg så utålmodigt på at læse om - mødet mellem San Wung Sung og Ingeborg. Ingeborg, der følte sig som "Ingensen" , men gennem den stormfulde forelskelse i San "gav hun liv til sig selv", skønt hun blev udstødt af sin egen familie, og det ikke var omkostningsfrit for hverken San, hende eller deres børn, var hun hele livet igennem fascineret af og elskede San. San og Ingeborg havde ikke noget verbalt sprog i starten, de havde følelsernes og det fysiske sprog. San skriver på rispapirlamperne i restaurant Kopenhagen forskellige kinesiske ordsprog. Et der meget rammende beskriver San selv og samtidig er vigtig livsvisdom, tænker jeg er følgende: "Når du er tilfreds med at være blot dig selv og ikke sammenligner dig eller konkurrerer med andre, vil alle respektere dig.". Bogen er en følsom og smuk kærlighedshistorie, der overlevede og levede against all odds i tiden, før, under og efter 1. Verdenskrig. En bog, hvor jeg også fik mere viden omkring menneskers liv og livsanskuelser på denne tid. Varme anbefalinger fra mig.
September 3, 2021
Åh, mit hjerte 💔 Det brister helt af den her kærlighedshistorie!
Jeg var hele følelsesregistret igennem og tænker stadig meget over den, her efter jeg har vendt sidste side med et stort suk.
Men ud over at være en kærlighedshistorie (nærmest uden skænderier og konfrontationer..), er det også en historie om at være anderledes.
Vi har sikkert alle prøvet det i større eller mindre omfang: at være centrum for opmærksomhed på et tidspunkt, hvor vi helst var fri. Men selv med den erfaring i bagagen kan det være svært at forestille sig den allestedsnærværende og uendelige fjendtlighed og uvidenhed, der på en mere eller mindre voldelig måde møder hovedpersonen San (og i lidt mindre grad konen Ingeborg) og senere deres halvt danske, halvt kinesiske børn.
Det er intet mindre end hjerteskærende, og jeg kan kun være glad for at leve 120 år efter Ingeborg og Sans første møde.
For i dag er det vel mestendels uinteressant at se en person med asiatiske træk på gaden, og jeg kan personligt meddele, at det er ganske ufarligt at flette fingre med en kineser, når man selv er blåøjet, i dagens København.
Kaster vi blikket mod andre dele af verden, er det dog ikke helt det samme billede. I USA er der tryk på de racistisk motiverede hadforbrydelser rettet mod enhver med asiatiske træk. Det er uforståeligt på alle tænkelige planer, og det fordrer spørgsmålet: Er vi virkelig ikke nået længere på over 100 år?
Jeg kan kun sige tak til Jesper Wung Sung for indvielsen i den lidt for aktuelle historie om Ingeborg og Sans kærlighed og liv. Med mine bedste anbefalinger til denne bog:
5 ud af seks stjerner fra mig: ⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg var hele følelsesregistret igennem og tænker stadig meget over den, her efter jeg har vendt sidste side med et stort suk.
Men ud over at være en kærlighedshistorie (nærmest uden skænderier og konfrontationer..), er det også en historie om at være anderledes.
Vi har sikkert alle prøvet det i større eller mindre omfang: at være centrum for opmærksomhed på et tidspunkt, hvor vi helst var fri. Men selv med den erfaring i bagagen kan det være svært at forestille sig den allestedsnærværende og uendelige fjendtlighed og uvidenhed, der på en mere eller mindre voldelig måde møder hovedpersonen San (og i lidt mindre grad konen Ingeborg) og senere deres halvt danske, halvt kinesiske børn.
Det er intet mindre end hjerteskærende, og jeg kan kun være glad for at leve 120 år efter Ingeborg og Sans første møde.
For i dag er det vel mestendels uinteressant at se en person med asiatiske træk på gaden, og jeg kan personligt meddele, at det er ganske ufarligt at flette fingre med en kineser, når man selv er blåøjet, i dagens København.
Kaster vi blikket mod andre dele af verden, er det dog ikke helt det samme billede. I USA er der tryk på de racistisk motiverede hadforbrydelser rettet mod enhver med asiatiske træk. Det er uforståeligt på alle tænkelige planer, og det fordrer spørgsmålet: Er vi virkelig ikke nået længere på over 100 år?
Jeg kan kun sige tak til Jesper Wung Sung for indvielsen i den lidt for aktuelle historie om Ingeborg og Sans kærlighed og liv. Med mine bedste anbefalinger til denne bog:
5 ud af seks stjerner fra mig: ⭐⭐⭐⭐⭐
October 12, 2018
Tre stjerner er muligvis for lidt, men fire stjerner bliver for meget.
Romanen starter fint ud, og selve konceptet bag fortællingen er klart interessant - forstærket af at være en sand historie. Ikke desto mindre greb bogen mig ikke om hjertet før jeg sad med en færdiglæst bog i skødet og studerede fotografiet på sidste side.
I løbet af læsningen følte jeg mig ikke forbundet med San og slet ikke Ingeborg, som ind imellem ligefrem irriterede mig grusomt.
Det er svært for mig at sige, hvad jeg egentlig synes om bogen, så på den måde er tre stjerner måske i virkeligheden en sand vurdering. Mine følelser ligger nok et sted i midten. Dele af bogen er ret gode, andre mindre interessante. Ingen tvivl i mit sind om at bogens forfatter let kunne have forkortet fortællingen og formentlig derved gjort den mere gribende. Romanen indeholder efter min mening alt for meget fyldstof som forklaringer af omgivelser og en del gentagelser.
Kærligheden var ikke som forventet, men jeg må acceptere at den er som den nok var. Hvem kan argumentere mod Ingeborgs dagbøger?
For mig er begyndelsen lidt tung, men stadig må jeg sige at efter at have læst bogen færdig er de første 80 og de sidste 150 sider de bedste.
Læs bogen hvis du har lyst til en roman om kultursammenstød og i særdeleshed København i starten af 1900-tallet.
Romanen starter fint ud, og selve konceptet bag fortællingen er klart interessant - forstærket af at være en sand historie. Ikke desto mindre greb bogen mig ikke om hjertet før jeg sad med en færdiglæst bog i skødet og studerede fotografiet på sidste side.
I løbet af læsningen følte jeg mig ikke forbundet med San og slet ikke Ingeborg, som ind imellem ligefrem irriterede mig grusomt.
Det er svært for mig at sige, hvad jeg egentlig synes om bogen, så på den måde er tre stjerner måske i virkeligheden en sand vurdering. Mine følelser ligger nok et sted i midten. Dele af bogen er ret gode, andre mindre interessante. Ingen tvivl i mit sind om at bogens forfatter let kunne have forkortet fortællingen og formentlig derved gjort den mere gribende. Romanen indeholder efter min mening alt for meget fyldstof som forklaringer af omgivelser og en del gentagelser.
Kærligheden var ikke som forventet, men jeg må acceptere at den er som den nok var. Hvem kan argumentere mod Ingeborgs dagbøger?
For mig er begyndelsen lidt tung, men stadig må jeg sige at efter at have læst bogen færdig er de første 80 og de sidste 150 sider de bedste.
Læs bogen hvis du har lyst til en roman om kultursammenstød og i særdeleshed København i starten af 1900-tallet.
Read
July 29, 2019The author of En anden gren (read in Danish) is the great-grandson of a Chinese immigrant to Denmark. The novel was inspired by Jesper Wung Sung (who no longer used the hyphen in his name) discovering the real story of how San Wung Sung came to meet his Danish wife. Jesper Wung Sung imagines what that would have meant in early 20th century Copenhagen, and creates a life for them based on actual facts. Their unusual love story makes for a fascinating read most of the time, but I have to say I don't think it warrants 550 pages. That may be because it takes me longer to read Danish than a native Dane, but I think there is a bit too much description and extraneous material. In the hands of a good translator with permission to edit a few chapters I think it would appeal to an international market. The book is apparently going to be made into a movie in 2020 by Regner Grasten Film, and I think it is well suited to that medium.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
October 23, 2023
Taken into account that I typically don’t like biogrophay alike books this one is an exception.
I’d like to toast Jesper Wung Sung for writting this book.
I am very happy I read it. I gained perspective, a sense of humanity and what I value in life.
At the present moment also very perceptive of the Isreal/Palestina conflict of the escalations in context with wars and fighting.
A book I’d recommend to everyone - weather you can identify as asian, releate to the sense of not fitting in or getting a grip and realising that your problems in life probably aren’t as big as others.
I’d like to toast Jesper Wung Sung for writting this book.
I am very happy I read it. I gained perspective, a sense of humanity and what I value in life.
At the present moment also very perceptive of the Isreal/Palestina conflict of the escalations in context with wars and fighting.
A book I’d recommend to everyone - weather you can identify as asian, releate to the sense of not fitting in or getting a grip and realising that your problems in life probably aren’t as big as others.
December 21, 2017
En af de smukkeste historier jeg har læst længe. Det er ikke bare en fortælling om Jesper Wung Sungs oldeforældre men en fortælling om hvordan to mennesker kan elske hinanden og føle sig forbundet på tværs af kulturelle skel og omgivelsernes modstand. Personskildringerne er meget fine, så man også ser, hvordan Ingeborg og San er både beslutsomme og tvivlende, stærke og svage, individer og et par.
May 24, 2018
Det er en rørende og fin fortælling, som, foruden at gengive to menneskers livshistorie, beskriver et stykke Danmarkshistorie, som jeg ikke tidligere har forholdt mig ret meget til. Det kunne jeg godt lide.
Men tempoet i romanen er simpelthen for langsomt for mit temperament. Den er for langtrukken.
Men tempoet i romanen er simpelthen for langsomt for mit temperament. Den er for langtrukken.
July 21, 2019
En usædvanlig bog. Den første tredjedel er spændende, den næste tredjedel er så kedelig, at jeg nær besluttede ikke at læse bogen til ende. Jeg kunne ikke blive klog på de to hovedpersoner. Hvem var de og hvad var deres bevæggrunde? Især var det svært at forstå San. Den sidste tredjedel var utrolig medrivende og bevægende. Og man forstår, at San har forstået alt.
Displaying 1 - 30 of 56 reviews