Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.

I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker.

Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Sjælevandrer 1 - Diali er en dystopisk fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.

Diali er første bog i serien Sjælevandre

316 pages, Hardcover

First published September 8, 2017

53 people want to read

About the author

Charlotte Fischer

7 books1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
14 (22%)
4 stars
14 (22%)
3 stars
18 (29%)
2 stars
6 (9%)
1 star
9 (14%)
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
October 5, 2020
Sjælevandrer af Charlotte Fischer er en spændende debut, fordi den adskiller sig en smule fra de andre Facet-udgivelser. Jeg ved ikke hvad jeg forventede, men da jeg så forsiden, blev jeg ret nysgerrig over hvad dette litterære eventyr kunne byde på. Med titlen havde jeg forventet noget helt særligt, men jeg blev overrasket og det var langt fra, hvad jeg havde tænkt, men jeg blev rent faktisk utrolig positivt stemt, da jeg læste romanen og fandt ud af, hvor anderledes den var.

Sjælevandrer formår at blande mange forskellige elementer – lige fra romance til spænding til parproblemer. Samtidig giver den dystopiske fremtidsstemning lige prikken over i’et, som formår at danne rammen om den unikke fortælling om Cawi og Dahlia. Det er i den grad spændende at følge deres rejse og der sker ikke så lidt på vejen. Vi ser deres udvikling sammen og for sig, og det er karaktererne, som sætter kløerne i én, og man ved hurtigt alt om dem, som gør det let at relatere til deres historie.

Mit yndlingselement ved denne fortælling var helt klart de mange uhyggelige og mørke beskrivelser af det dystopiske scenarie, hvor alt er ødelagt, mørkt og bart efter en tsunami. Cawi og Dahlia er de eneste overlevende og de skal ud på en farlig færd for at finde liv et andet sted, men lykkes det mon for dem?

Et minus, som jeg bliver nødt til at påpege er, at det nogle gange gik alt, alt, alt for stærkt. Dette handlingsprægede tempo er naturligvis godt, for det bliver aldrig kedeligt, men nogle gange havde man brug for at trække vejret og have muligheden for at følge helt med. Dér havde jeg brug for flere beskrivelser og længere tid som det ville ske i et virkeligt miljø. Romanen kunne sagtens straks sig over flere bøger, for der skete i den grad meget. Lige i dette tilfælde kan man hinte spor af en debutroman, men det skal så også være det eneste. Og så var der altså en del grammatiske fejl, som mit øje ikke kunne glemme, selvom jeg ønsker det.

Anyways, der er dog ingen tvivl om at Charlotte Fischer har kræset om sit univers for at få det til at virke troværdigt og det fungerer til fulde. Hun har skabt to karakterer, som både er smukke og grimme på én og samme tid. Vi ser det gode og det dårlige, og det får dem til at virke troværdige. Dog er det en turbulent kærlighed, som nemt tager pusten fra én, men er alle store romancer ikke sådan? 😉

Jeg glæder mig til at læse videre og se hvad fortsættelsen byder på!
Profile Image for Kristina Larsen (Reader's World).
248 reviews16 followers
Read
January 21, 2023
Sjælevandrer var desværre en rigtig stor skuffelse for mig. Jeg elsker omslaget, det er enormt smukt og super fedt lavet, men indholdet er bare alt andet end hvad bagsideteksten lover.
Jeg håbede på en farefuld rejse gennem et ødelagt og råt landskab, hvor begrebet sjælevandrer bliver afmystificeret og virkeliggjort, men ender med at få en meget kort - og temmelig kedelig - rejse over nogle bjerge med en storm. Herefter forvandler bogen sig til en ringe to-mennesker-elsker- hinanden-men-kan-ikke-finde-ud-af-det historie, der overhovedet ikke har noget med sjælvandrer historien at gøre - der jo ellers burde være omdrejningspunket for historien, eller har jeg misforstået noget? Og hele den der frygtelige tilværelse de har ude ved kysten erstattes af noget der er fuldstændig lig vores kendte verden så snart de ankommer til en by inde i landet, med fly, internet og hele baduljen. Den køber jeg simpelthen ikke. Beklager Charlotte Fischer. Du har en lækker mand på forsiden, men det er desværre også det eneste pæne jeg kan sige om den her bog.
Profile Image for Ann.
210 reviews7 followers
November 8, 2017
Diali er en ny og spændende debutroman. Den byder for mit vedkomne hvert fald på noget nyt i form af fænomenet en Sjælevandrer. Vi møder Cawi og Dahlia. I starten vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle mene om bogen. Cawi virkede meget sær, Dahlia var en frygtelig snob og deres forhold til hinanden var ikke til at blive klog på. Roneoak var et meget anderledes sted og virkede trist, men samtidig formåede de unge at være unge og rebelske, for derefter at blive smidt ind i en fast tvungen rutine som voksne, hvor det forventes at man udfører sin pligt. Elektriske storme, gråvejr og udeblivende solskin er en fast del af livet i Roneoak. Tvillinge tsunamier vender alt på hovedet for Cawi og Dahlia. De kastes ud i et frygteligt eventyr på liv og død og deres liv og forhold ændres for evigt.
Profile Image for Regitze Xenia.
951 reviews104 followers
January 29, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2017.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.

Den første Sjældevandrer-bog har floreret i udkanten af min onlineverden i et stykke tid, selv om den lige er udkommet. Diali er nemlig en af de bøger, jeg læste beskrivelsen af og ikke var i tvivl om, at jeg ville læse, så derfor blev jeg også virkelig glad, da jeg kom hjem og fandt den foran min dør. Det er en bog, man på ingen måde kan sætte i én kategori, den vil nemlig rigtig mange ting. Og det er nok også et godt sted at begynde.

Bogen er mest markedsført som fantasy, men der er også mange elementer af en historie om psykiske problemer, voldelige forhold, dystopiske samfund og meget andet. Og det er egentlig lidt ærgerligt, at den vil så meget, for det betød at for mig kom fantasy-delen til at ryge en anelse for meget i baggrunden. Jeg var så fanget af titlen “Sjælevandrer”, men selv om det er noget, der i den grad spiller ind på historien på flere tidspunkter, så er det som om, det først for alvor bliver et fokus for historien hen imod slutningen af bogen. Slutningen lægger direkte op til en efterfølger og jeg vil helt bestemt også gerne læse den, om ikke andet så for at se sjælevandrer-plottet udfolde sig noget mere – og så få et gensyn med karaktererne.

Bogen fortælles skiftevis af Calen, kaldet Cawi, og Dahlia. Af de to er jeg uden tvivl mest imponeret over Cawi, der seriøst vandt mit hjerte. I begyndelsen bliver han oftest beskrevet af Dahlia som en nærmest perfekt romantisk helt, men det er langt fra tilfældet. Og selv om jeg er lidt ked af at fantasy-delen falder lidt i baggrunden, så er jeg virkelig imponeret ovr den måde, Charlotte Fischer får skrevet sine karakterer, der virkelig har nogle personlige problemrer at slås med, sådan at de kommer til at fremstå ægte og ikke som et fordomsfuldt billede på en mand eller kvinde med psykiske problemer. Kan vi lige dvæle ved det dystopiske element et øjeblik? Det er en genre, jeg som bekendt er ret glad for, især når det giver mening. I Diali er hele verden mere eller mindre blevet oversvømmet og hærges nu af naturkatastrofer som tsunamier og elektriske storme på mere eller mindre permanent, daglig basis. Og jeg kan slet, slet ikke forestille mig, hvordan det må være at være de eneste to, der overlever en oversvømmelse af, hvad de formoder er det sidste sted der bor mennesker. Det er ikke spor underligt, at både Dahlia og Cawi har noget at kæmpe med.

Bogen er meget let at læse og selv om både jeg og forlaget har kategoriseret den som NA – altså New Adult, så kan den også sagtens læses af teenagere. Sproget er meget ligetil og kapitlerne korte, så man virkelig føler, at der hel tiden sker noget. Der er mange elementer af forskellige genrer indblandet, uden at bogen for alvor binder sig til én. Og derfor vaklede jeg et stykke tid mellem 3 og 4 stjerner, men jeg ender på 4, for jeg er faktisk ret glad for bogen, selvom den ikke var helt hvad jeg forventede.
Profile Image for Maria Mortensen.
184 reviews
February 22, 2019
Anmeldelse til Sjælevandrer 1 af @charlottefischerforfatter 💖💖💖💗💗💗 Jeg havde ikke i den vildeste fantasi troet, at jeg skulle læse noget fantasy, for det univers har aldrig sagt mig noget. Det ændrede sig totalt, da jeg læste Sjælevandrer 1. Jeg blev totalt hooked på genren og vil den grad læse meget mere.

Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.
I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse, men der er mangel på alt, og fremtiden er usikker.
Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

Vurdering:
Normalt bliver jeg ikke fanget af fantasy-genren, men denne fangede mig helt vildt. Den flotte forside banede vejen for en virkelig god og fremragende historie, som virkelig tog mig med storm. Der er et godt sprog, som indeholder et godt flow og, at man følger begge hovedpersoner, giver meget mere dybde i historien. Når man først er begyndt, er den svær at ligge fra sig.

Jeg giver 6/6 hjerter, for jeg blev virkelig positivt overrasket og så meget hooked på genren og på at læse de næste bøger i serien.
Profile Image for HelloLasse.
532 reviews66 followers
July 6, 2021
3,5 ✨✨✨

En forside af en flot veltrænet manderyg siger noget om bogen
Men indholdet sagde andet!
Og titel sagde noget tredje!

Jeg er positiv og overrasket over bogen!
Synes den verden der blev skabt om de 2 hovedpersoner var fantastisk!
Fortælling var god!

Men
Jeg synes måske at der var lidt for meget Dick my face 😑 og jeg synes måske lidt at Cawi godt kunne vise lidt flere følser end vrede, liderlighed og glæder

Men jeg glæder mig til læse 2erne!
Profile Image for Bookeater.dk Bookeater.dk.
114 reviews16 followers
November 11, 2017
Anmeldt af Læsehesten på bookeater.dk:

Sjælevandrer 1 - Diali er en fantasybog for voksne og de ældste i Young Adoult genren.

I et dystopisk samfund, hvor der tidligere var moderne teknologi, der minder meget om verden i dag, lever Cawi og Dahlia. Men nu er der ikke meget andet end historier om den tidligere teknologi tilbage, og hverdagens mønster er fastlagt. Samfundet hvor de bor kaldes Roneoak og er det sidste sted der lever mennesker. Byen er beliggende ved kysten, klemt inde mellem havet der truer med at oversvømme dem, og bjergene der ikke kan passeres på grund af den permanente storm der ligger over dem.Stormen er dræbende, og det samme er de elektriske storme som kan opstå ud af det blå. Fremtiden er sikker for Roneoaks beboere, men for at få det hele til at køre rundt skal alle arbejde, selv børnene efter skole. Når de unge bliver voksne, er vejen også lagt for dem. Kvinderne skal arbejde på fabrikkerne for at samfundet kan køre, og mændene skal være soldater og hjælpe med at beskytte den mod naturens rasen.

En dag får Cawi en stærk fornemmelse af at der er noget slemt på vej. Han forsøger at advare folk omkring sig men ingen andre end Dahlia lytter. Inden længe viser det sig at Cawi havde mere end ret. Roneoak bliver ramt af en voldsom katastrofe og Cawi overlever kun med nød og næppe. Svømmende gennem blod, og mellem lig, kæmper han sig frem til tårnet hvor Dahlia har søgt ly.

Han fortæller at han er overbevist om at der er mennesker på den anden side af bjergene, selvom de altid har fået at vide at Roneoak var det sidste sted der levede mennesker. Sammen begiver de sig ud på en rejse der ændrer alt. Ikke mindst dem selv.


Historien fortælles på skift af de to hovedpersoner Dahlia og Cawi. Ofte kan sådanne fortællerskift være forvirrende, men her er det skrevet for hvert afsnit hvem der fortæller. På den måde ses historien flere gange fra flere perspektiver, der på elegant vis gør den troværdig, og interessant. På den måde kan vi følge de to personers tanker og følelser, både når de er sammen og når deres veje skilles.

Bogen er fyldt med gode beskrivelser og modsat de fleste ungdomsbøger slutter handlingen ikke bare når det bliver intimt, men fortsætter med en levende beskrivelse af de erotiske scener. Derfor vil jeg også nærmere kalde bogen for en voksen fantasy bog end YA. Gennem historien følger man de to hovedpersoner og mærker deres dilemmaer og følelser på nært hold. Man får empati med dem begge selvom de får lavet dumme ting, og man føler virkelig med dem, når udviklingen ændrer dem som personer.

Bogen er levende beskrevet og fik mere end en gang mine tårer til at trille, da fortællingens handling og fortællemåde virkelig fangede mig, og holdt mig på kanten af stolen. Siderne vendte nærmest sig selv. Handlingen virker til tider lidt forudsigelig, men der er masser af drejninger man alligevel ikke havde set komme. Selve bogen og seriens titel kommer man kun flygtigt i berøring med, men det virker som om at det kommer mere i fokus i den næste bog, som der er en forsmag på til sidst i denne. Jeg glæder mig til at læse efterfølgeren da jeg syntes at rigtig mange ting bliver afsluttet allerede heri den første bog.

Jeg vil varmt anbefale denne bog til voksne som kan lide noget virkelig velskrevet og spændende fantasy, der både kommer ind omkring livets udvikling, kærlighed, liv, død og ikke mindst kampen for overlevelse.
Profile Image for Laila Knudsen.
91 reviews1 follower
February 28, 2018
Cawi and Dahlia lives in Roneoak, a city based at the coast surrounding an army base. The citizens of Roneoak all believe they are the only people in the world. They don't have any technology because of electric storms. It's a poor society where they have very little to eat and clothes are something that is passed around in the city to those who need it. They have built a line of defense in case of tsunamies. Dahlias parents also served in the military but was killed by a tsunami. Dahlia was orphaned when she was 14 and moved in with Cawi and his family but they have been close since birth. Cawi an Dahlia graduate from school and start their adult life. Cawi joins the military and Dahlia starts working at a factory. One day Cawi gets a feeling that a terrible tsunami is coming and he goes to warn his mother. She gets furious and sends him away. Cawi hurrries to Dahlia and tells her to go to a falkentower and hide. Cawi goes back to the base and the tsunami comes or rather the twin tsunami does. The first tsunami hits, destroying almost everything but then the second tsunami hits and now everything is gone and evertone is dead. Except Cawi and Dahlia. There is nothing left in Roneoak and Cawi has a feeling that there are someone living beyond the mountains. He and Dahlia decides to go and see. 🤞🤞 This is an amazing book. I couldn't put it down. The storyline is perfect, the characters are perfect and when reading the story you get sucked in. There a some thing in the book that irritates me sooo much and that is that there are countless mispellings and sentence errors that I think should have been caught in the proofreading but apparentky didn't. But it's definately worth reading. I loved it. ❤❤
Profile Image for Janni Kristiansen.
25 reviews1 follower
December 1, 2023
Bogen ville for meget, uden noget af det blev fulgt til dørs. Der var så meget potentiale og især starten var interessant. Jeg ville have elsket, hvis forfatteren havde brugt mere tid på den dystopiske verden.
Hele sjælevandrer delen virkede fuldstændig ligegyldigt for resten af historien og fungerede desværre ikke for mig.
Desværre var ingen af hovedpersonerne likeable, deres kærlighedshistorie fuldstændig toxic (at blive taget med magt, blive slået, voldsomme skænderier og alt er godt efter ?!) og flere dele af historien føltes forceret, hastet og nøgtern beskrevet. Uden nuancer og detaljer kommer det til at virke som noget japværk desværre.
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
583 reviews29 followers
October 11, 2017
Fantastisk bog! Jeg kunne virkelig ikke lide Dahlia i starten, what a bitch. Men så blev hun mere moden og fortrød sine handlinger, så hun var god nok. Jeg er vild med Cawi, selvom han tager nogle vanvittige valg, forstår jeg ham godt. Jeg glæder mig vanvittigt meget til næste bog i serien.
Displaying 1 - 14 of 14 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.