What do you think?
Rate this book
Næslandet #4
Asaphs Rige
Fjerde og afsluttende bind i serien om Næslandet.
- GenresFantasy
464 pages, Paperback
First published September 16, 2017
1 person is currently reading
35 people want to read
About the author
Eva Egeskjold
15 books13 followersJeg er født i Aarhus helt tilbage i 1972. Som barn var jeg en læsehest. Jeg lå under min dyne om aftenen med en Nefalygte, mens jeg læste Hitchcock, min mormors lasede Agatha Christie krimier, som stod i hendes bryggers i en stor papirspose, eller Enid Blytons 'De Fem', når min mor troede, jeg sov.
Trods det, at jeg var vild med heste fra jeg var 9, var det ikke rigtig hestebøger, jeg tog med hjem fra skolebiblioteket, men mere noget med action og uhygge.
Dengang var jeg overbevist om, at jeg skulle være arkæolog, når jeg blev voksen. Så skulle jeg rejse rundt i verden og grave skeletter op af jorden og løse det ene uhyggelige og spændende mysterie efter det andet.
Det bedste fag i skolen var uden tvivl dansk, hvor skrivning af dansk stil for mig var ren nydelse. Jeg skrev ... og skrev ...
Arkæolog blev det dog ikke til, for skrivningen røg for en tid i baggrunden til fordel for tegning og resulterede i, at jeg blev uddannet arkitekt.
Årene gik, hvor jeg læste rigtig meget, fødte tre børn og byggede et alt for stort hus på Mols; så jeg kan blandt andet mure, lægge tegltag og male både sort og hvidt.
Det var også i den periode - over et par år, at jeg udvekslede børne- og ungdomslitteratur med min svigerfar, som var sognepræst, og vi diskuterede efterfølgende bøgerne med hinanden. Min svigerfar var den, der læste det allerførste udkast til 'Næslandet', og han opmuntrede mig til at fortsætte.
Inspirationen til fortællingen om 'Næslandet' kom sådan set snigende, efter at jeg flyttede ud på Mols i år 2000.
Det er altid inspirerende på mange planer at være forælder, og en episode med min ældste datter affødte en strøm af idéer og efterfølgende tanker om, at det måtte jeg simpelthen bare skrive ned.
Kimen til Næslandet var skabt, og jeg begyndte at skrive samme nat.
Fortællingen blev de første år skrevet sent om aftenen og om natten, mens resten af familien sov. Kun min hund Holger forstyrrede mig på den tid af døgnet, når dens ben fægtede rundt i kurven, og den gøede og peb, fordi den havde mareridt. Skrivningen af Næslandet blev få gange afbrudt af perioder med alt for meget arbejde, men jeg slap den aldrig helt ...
Trods det, at jeg var vild med heste fra jeg var 9, var det ikke rigtig hestebøger, jeg tog med hjem fra skolebiblioteket, men mere noget med action og uhygge.
Dengang var jeg overbevist om, at jeg skulle være arkæolog, når jeg blev voksen. Så skulle jeg rejse rundt i verden og grave skeletter op af jorden og løse det ene uhyggelige og spændende mysterie efter det andet.
Det bedste fag i skolen var uden tvivl dansk, hvor skrivning af dansk stil for mig var ren nydelse. Jeg skrev ... og skrev ...
Arkæolog blev det dog ikke til, for skrivningen røg for en tid i baggrunden til fordel for tegning og resulterede i, at jeg blev uddannet arkitekt.
Årene gik, hvor jeg læste rigtig meget, fødte tre børn og byggede et alt for stort hus på Mols; så jeg kan blandt andet mure, lægge tegltag og male både sort og hvidt.
Det var også i den periode - over et par år, at jeg udvekslede børne- og ungdomslitteratur med min svigerfar, som var sognepræst, og vi diskuterede efterfølgende bøgerne med hinanden. Min svigerfar var den, der læste det allerførste udkast til 'Næslandet', og han opmuntrede mig til at fortsætte.
Inspirationen til fortællingen om 'Næslandet' kom sådan set snigende, efter at jeg flyttede ud på Mols i år 2000.
Det er altid inspirerende på mange planer at være forælder, og en episode med min ældste datter affødte en strøm af idéer og efterfølgende tanker om, at det måtte jeg simpelthen bare skrive ned.
Kimen til Næslandet var skabt, og jeg begyndte at skrive samme nat.
Fortællingen blev de første år skrevet sent om aftenen og om natten, mens resten af familien sov. Kun min hund Holger forstyrrede mig på den tid af døgnet, når dens ben fægtede rundt i kurven, og den gøede og peb, fordi den havde mareridt. Skrivningen af Næslandet blev få gange afbrudt af perioder med alt for meget arbejde, men jeg slap den aldrig helt ...
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 8 of 8 reviews
April 16, 2021
Asaphs rige er den sidste bog i serien om Næslandet og endnu et eminent mesterværk fra Eva Egeskjolds hånd.
Det er i allerhøjeste grad det endelige opgør mod det onde, der skal vindes nu. Alle må stå sammen, selv væsener man slet ikke havde regnet med. Der indgås fuldstændig uforudsete alliancer. Alle evner, enhver snilde og kneb, på ethvert tænkeligt niveau tages i brug på begge sider i denne fuldstændig intense, hæsblæsende, dramatiske kamp. Håbløsheden er stor og man tvivler i den grad på, om det er overhoved er muligt at vinde. Sideløbende rejser vi flere hundrede år tilbage i tiden og lærer for første gang den store troldmand Dolomedes bedre at kende.
Det er en intens, dyster, hjerteskærende, hjertevarm, actionfyldt, romantisk, nervepirrende og fuldstændig medrivende historie med det mest gennemførte, eventyrlige univers, magi, karakterer som ovisulve, hulekrigere, dæmoner, mosekoner, nisser og storslåede troldmænd, der overgår ens vildeste fantasi og får en til at tabe både næse og mund på den bedste og mest underholdende måde.
Handlingen er fantastisk. Plottet er flerstrenget, dybt, gennemtænkt og godt skruet sammen. Handlingen er fyldt med plottwists og overraskelser, så man slet ikke kan forudsige, hvad der kommer til.at ske. Men sidder neglebidende og nervøs på kanten af stolen,indtil det sidste kapitel er læst.
Denne serie er en absolut mustread.
Læs hele min anmeldelse på min blog : www.youlooklikeabook.blogspot.com
Det er i allerhøjeste grad det endelige opgør mod det onde, der skal vindes nu. Alle må stå sammen, selv væsener man slet ikke havde regnet med. Der indgås fuldstændig uforudsete alliancer. Alle evner, enhver snilde og kneb, på ethvert tænkeligt niveau tages i brug på begge sider i denne fuldstændig intense, hæsblæsende, dramatiske kamp. Håbløsheden er stor og man tvivler i den grad på, om det er overhoved er muligt at vinde. Sideløbende rejser vi flere hundrede år tilbage i tiden og lærer for første gang den store troldmand Dolomedes bedre at kende.
Det er en intens, dyster, hjerteskærende, hjertevarm, actionfyldt, romantisk, nervepirrende og fuldstændig medrivende historie med det mest gennemførte, eventyrlige univers, magi, karakterer som ovisulve, hulekrigere, dæmoner, mosekoner, nisser og storslåede troldmænd, der overgår ens vildeste fantasi og får en til at tabe både næse og mund på den bedste og mest underholdende måde.
Handlingen er fantastisk. Plottet er flerstrenget, dybt, gennemtænkt og godt skruet sammen. Handlingen er fyldt med plottwists og overraskelser, så man slet ikke kan forudsige, hvad der kommer til.at ske. Men sidder neglebidende og nervøs på kanten af stolen,indtil det sidste kapitel er læst.
Denne serie er en absolut mustread.
Læs hele min anmeldelse på min blog : www.youlooklikeabook.blogspot.com
February 2, 2018
I denne bog var jeg også i stand til at regne noget af plottet ud på forhånd, men det gjorde knap så meget som i de to første bøger. Men jeg var decideret nervøs for slutningen, især da jeg læste titlen på kapitel 42. Der vidste jeg ikke helt, om jeg turde læse videre.
Der er en del humor i denne bog, det var der også i del 3. Det gør rædslerne lidt nemmere at komme igennem, for der er ikke sparet på de grusomme detaljer. At min hund så vælger at bidrage med en prut, så jeg lige bliver mindet om, hvordan råddenskab egentligt lugter, fik mig til at rynke endnu mere på næsen.
Men alt i alt en virkelig god fantasyserie som man ikke må snyde sig selv for, hvis man er fantasyfan.
Der er en del humor i denne bog, det var der også i del 3. Det gør rædslerne lidt nemmere at komme igennem, for der er ikke sparet på de grusomme detaljer. At min hund så vælger at bidrage med en prut, så jeg lige bliver mindet om, hvordan råddenskab egentligt lugter, fik mig til at rynke endnu mere på næsen.
Men alt i alt en virkelig god fantasyserie som man ikke må snyde sig selv for, hvis man er fantasyfan.
March 4, 2021
Afslutningen på Næslandet startede simpelthen så overraskende, at det var lige ved at tage pippet fra mig😃🙌
Åh, sikke hemmeligheder der har ligget og ventet på at blive afsløret i sidste bind! For hulan det er godt! Det er intet mindre end fantastisk, hvad Egeskjold har gået og holdt tilbage. Alle røde tråde bliver så fint samlet her i sidste bind.
I Asaphs Rige er der lagt op til den helt store kamp og jeg kan afsløre, at det ikke kommer til at gå stille for sig! Der er sket det mest forfærdelige og det er umuligt at afgøre om de gode rent faktisk formår at vinde denne gang.
Der er et eller andet ved den her serie, der får mig til at tænke på Philip Pullman og hans uovertrufne Det Gyldne Kompas serie. Plotmæssigt kan de overhovedet ikke sammenlignes, men der er noget ved stemningen, verdenen og de genialt beskrevne Næslandhekse, der har givet mig samme læsefølelse. Større kompliment kan jeg vist ikke give😍👏
Næslandet er en pragtfuld og fantasirig serie, der vil appellere til alle, der elsker en helt unik fantasy fortælling med nye monstre, blodige og brutale kampscener og en perfekt eksekveret kærlighedshistorie, der ikke fylder for meget👍
Åh, sikke hemmeligheder der har ligget og ventet på at blive afsløret i sidste bind! For hulan det er godt! Det er intet mindre end fantastisk, hvad Egeskjold har gået og holdt tilbage. Alle røde tråde bliver så fint samlet her i sidste bind.
I Asaphs Rige er der lagt op til den helt store kamp og jeg kan afsløre, at det ikke kommer til at gå stille for sig! Der er sket det mest forfærdelige og det er umuligt at afgøre om de gode rent faktisk formår at vinde denne gang.
Der er et eller andet ved den her serie, der får mig til at tænke på Philip Pullman og hans uovertrufne Det Gyldne Kompas serie. Plotmæssigt kan de overhovedet ikke sammenlignes, men der er noget ved stemningen, verdenen og de genialt beskrevne Næslandhekse, der har givet mig samme læsefølelse. Større kompliment kan jeg vist ikke give😍👏
Næslandet er en pragtfuld og fantasirig serie, der vil appellere til alle, der elsker en helt unik fantasy fortælling med nye monstre, blodige og brutale kampscener og en perfekt eksekveret kærlighedshistorie, der ikke fylder for meget👍
February 14, 2021
Det er klassisk high fantasy, og som sådan forventer jeg bestemte ting af slutningen. Eva Egeskjold opfylder alle sine løfter til læseren bid for bid i denne bog samtidig med, at hun formår at holde spændingen til sidste side.
Næslandet som helhed er en vidunderlig serie. Worldbuildingen er outstanding, og plottet bliver bedre og bedre, som man kommer frem gennem bøgerne. Jeg anbefaler den til alle fantasy læsere.
Næslandet som helhed er en vidunderlig serie. Worldbuildingen er outstanding, og plottet bliver bedre og bedre, som man kommer frem gennem bøgerne. Jeg anbefaler den til alle fantasy læsere.
October 29, 2017
Hold nu op en bog!!! Eva Egeskjold gør det igen! Jeg har ventet længe på at få den sidste bog i serien og for pokker hvor var den hele ventetiden værd. Jeg var opslugt fra side 1, den var simpelthen så spændende, utrolig svær at slippe og ikke mindst nervepirrende. Bogen er fuld af action og beskrivelserne i bogen er fantastiske og man sidder flere gange og tænker hvad der mon kommer til at ske i næste kapitel. Efter at have læst bogen færdig har jeg det nærmest som om jeg selv har deltaget i kampene og fulgt Oona og de andre gennem alle de udfordringer de sammen og hver især har mødt på vejen. Næslandet er helt bestemt blevet til en af mine yndlings bogserie og jeg håber virkelig på en dag, at høre mere fra det her univers. Kort sagt jeg elskede bogen og vil anbefale serien til alle, der elsker en god bog.
March 22, 2018
Et af de bedste værker jeg har læst meget meget længe!!!
September 12, 2020
Asaphs Rige er mere intens end sine forgængere.. Og samtidigt en fænomenal afslutning på serien om Næslandet, - en verden, man næsten kun kan blive betaget af.
Oona er gået i gennem en stor udvikling fra første gang vi mødte hende, - fra en ung, usikker pige, der først lige skulle til at gennemgå det ritual, der gjorde hende til kvinde, til nu, hvor hun er en selvsikker ung kvinde, der hands-on har bekæmpet flere fjender end mange andre af de hovedpersoner, vi møder - og endda undervejs fundet kærligheden. Det har naturligvis ikke været uden konsekvenser, og Oona har, som mange af hendes nærmeste, fået ar på krop og sjæl, som hun vil være mærket af lang tid fremover, - men med det, hun har vundet undervejs, må det vist være det hele værd.
Der er tab undervejs. Det er en naturlig konsekvens af krig, at man ikke får alle med sig hjem igen. Men overordnet set er tabene på lysfolkets side relativt små, når man tager det store billede i betragtning.
Selvom de afgørende scener før klokkerne ringede for at Radixfolket havde fået som fortjent kan virke en smule tamme, de mange foregående kampe taget i betragtning, er det alligevel uhyrre veludført med noget så listigt. Det er lidt et antiklimaks, - men måske alligevel det klimaks, der var behov for efter mange af de grusomme kampe, som Oona og de andre allerede har været igennem?
Også Ragnars selvmord kan ved første øjekast virke en anelse tamt, - hans opførsel i betragtning kunne man være fristet til at ønske, at Oona fik en eller anden form for hævn, og at Ragnar fik som fortjent. Normalt bryder jeg mig ikke om at tale om selvmord som værende kujon-agtigt, for der ligger ofte rigtig meget bag overvejelserne, og der skal ekstremer til, før mange ender dér, men lige i Ragnars tilfælde er der tale om et kujonagtigt valg, - han flygter fra konsekvenserne af de valg, han har truffet undervejs. Valg, som han har vidst har haft fatale konsekvenser for lysfolket. Den flugt er en kujons værk.
Jeg sidder dog ikke tilbage med en følelse af for alvor at mangle noget her efter endt læsning, - det er en fin, fuldent historie, som virkelig har meget at byde på. Der er endda fin plads til eftertanke i forhold til ideologier og tro, - og hvordan man behandler andre på baggrund af samme. Serien er med Asaphs Rige flot rundet af, og jeg glæder mig til, at jeg en dag får samlet mod til mig til at vende tilbage til universet med serien om Vaals Hær, hvor første bog Genkomsten, i skrivende stund lader til at være et hit rundt omkring.
Oona er gået i gennem en stor udvikling fra første gang vi mødte hende, - fra en ung, usikker pige, der først lige skulle til at gennemgå det ritual, der gjorde hende til kvinde, til nu, hvor hun er en selvsikker ung kvinde, der hands-on har bekæmpet flere fjender end mange andre af de hovedpersoner, vi møder - og endda undervejs fundet kærligheden. Det har naturligvis ikke været uden konsekvenser, og Oona har, som mange af hendes nærmeste, fået ar på krop og sjæl, som hun vil være mærket af lang tid fremover, - men med det, hun har vundet undervejs, må det vist være det hele værd.
Der er tab undervejs. Det er en naturlig konsekvens af krig, at man ikke får alle med sig hjem igen. Men overordnet set er tabene på lysfolkets side relativt små, når man tager det store billede i betragtning.
Selvom de afgørende scener før klokkerne ringede for at Radixfolket havde fået som fortjent kan virke en smule tamme, de mange foregående kampe taget i betragtning, er det alligevel uhyrre veludført med noget så listigt. Det er lidt et antiklimaks, - men måske alligevel det klimaks, der var behov for efter mange af de grusomme kampe, som Oona og de andre allerede har været igennem?
Også Ragnars selvmord kan ved første øjekast virke en anelse tamt, - hans opførsel i betragtning kunne man være fristet til at ønske, at Oona fik en eller anden form for hævn, og at Ragnar fik som fortjent. Normalt bryder jeg mig ikke om at tale om selvmord som værende kujon-agtigt, for der ligger ofte rigtig meget bag overvejelserne, og der skal ekstremer til, før mange ender dér, men lige i Ragnars tilfælde er der tale om et kujonagtigt valg, - han flygter fra konsekvenserne af de valg, han har truffet undervejs. Valg, som han har vidst har haft fatale konsekvenser for lysfolket. Den flugt er en kujons værk.
Jeg sidder dog ikke tilbage med en følelse af for alvor at mangle noget her efter endt læsning, - det er en fin, fuldent historie, som virkelig har meget at byde på. Der er endda fin plads til eftertanke i forhold til ideologier og tro, - og hvordan man behandler andre på baggrund af samme. Serien er med Asaphs Rige flot rundet af, og jeg glæder mig til, at jeg en dag får samlet mod til mig til at vende tilbage til universet med serien om Vaals Hær, hvor første bog Genkomsten, i skrivende stund lader til at være et hit rundt omkring.
This entire review has been hidden because of spoilers.
June 2, 2022
Hvis du er til hekse sådan som de burde være, mystiske troldmænd, hamskiftere, profetier og kampen mellem det gode og det onde kan jeg anbefale at læse Næslandet skrevet af Eva Egeskjold.
Karakterne er velskrevne, fulde af liv og passer virkelig godt sammen både i dialog og deres personligheder.
Hun har formået at opbygge et godt solidt univers, med detaljerede byer, godt beskrevet natur samt diverse monstre, mosekoner magiske og ikke magiske væsner.
Hun har bygget bøgerne solidt over årstiderne på en virkelig vellykket måde, hvilket er noget jeg ikke i samme grad har læst før.
I bøgerne følger vi flere forskellige karaktere hvilet gør at man ind imellem kommer til at læse den samme bid af historien, bare fra de forskellige personers synspunkt, det gør at gør at historien bliver levende og alsidig. Det gør også at man ind imellem ville ønske at karaterene kunne høre en så man kan advare dem mod de planer og fælder der bliver lagt og som de selvfølgelig ikke er klar over.
Selvom Næslandet 1 er Eva Egeskjolds debutroman, skulle man ikke tro det. Hele serien er velskrevet og der kommer nogle twist i historien, hvilket gør man man bliver fanget ind som læser.
Rigtig god læselyst
Karakterne er velskrevne, fulde af liv og passer virkelig godt sammen både i dialog og deres personligheder.
Hun har formået at opbygge et godt solidt univers, med detaljerede byer, godt beskrevet natur samt diverse monstre, mosekoner magiske og ikke magiske væsner.
Hun har bygget bøgerne solidt over årstiderne på en virkelig vellykket måde, hvilket er noget jeg ikke i samme grad har læst før.
I bøgerne følger vi flere forskellige karaktere hvilet gør at man ind imellem kommer til at læse den samme bid af historien, bare fra de forskellige personers synspunkt, det gør at gør at historien bliver levende og alsidig. Det gør også at man ind imellem ville ønske at karaterene kunne høre en så man kan advare dem mod de planer og fælder der bliver lagt og som de selvfølgelig ikke er klar over.
Selvom Næslandet 1 er Eva Egeskjolds debutroman, skulle man ikke tro det. Hele serien er velskrevet og der kommer nogle twist i historien, hvilket gør man man bliver fanget ind som læser.
Rigtig god læselyst
Displaying 1 - 8 of 8 reviews