Den Permanente er første bind i en krimiserie, der foregår i og omkring Aarhus. Efter flere måneders indlæggelse vælger krimiefterforsker Ask Hjortheede, at lade sig udskrive fra Skejby Sygehus med livet som indsats. Lægerne begriber ikke Asks risikable valg, men de er ikke klar over, at det ikke kun er hans fysiske skader, der truer ham på livet. Ask vælger at isolere sig i familiens sommerhus.
I ensomheden fikseres hans eksistens i en mellemzone af bizarre hændelser, der udvisker grænsen mellem virkelighed og illusion. Men da to mænd forsøger at dræbe ham, og en mystisk ung mand dukker op og redder hans liv, ruskes Ask ud af drømmetilstanden, og indser at der skal handles. Sagen udvikler sig uventet og trækker tråde tilbage til 2. Verdenskrig og den tyske besættelsesmagt i Aarhus.
Den Permanente er en imponerende krimidebut, der i et interessant og fængende sprog holder læserne fanget fra første side. Med stor kreativitet og medrivende handling, tager Thomas Bagger os rundt i Århus og omegn – og det er ikke småting der sker i den jyske by.
Bogens skrivestil og sætningsopbygning bærer tydeligt præg af Thomas Baggers erfaring med at skrive filmmanuskripter. Den er skabt med en del korte, hurtige sætninger, og det giver en helt speciel skarphed over flowet. Der anvendes også konstant skiftende synsvinkler, hvilket giver en god dynamik. Dog fik det mig til tider til at miste overblikket over historien.
Karakteropbygningen var imponerende, og specielt Sander og Ask fangede straks min interesse. De fremstår begge som meget komplekse og sammensatte karakterer, begge præget af begivenheder i deres fortid. Samtidigt indeholder bogen en diversitet i karakterudvalget, der dækker personer fra både samfundets top og bund.
Plottet holder og er godt skruet sammen. Der er højt tempo, men læseren følger med hele vejen. Sproget er flydende og letlæseligt, og bogen bærer tydeligt præg af en omhyggeligt tilskåret gennemgang. Tag med på en rejse i hævn, korruption, tilgivelse og jagt. Thomas Bagger er klar til at underholde dig.
Bogens force er tempo, man bliver hurtigt indfanget og er nødt til at forsætte til slutningen. Dens svaghed er netop slutningen, hvor det hele på en eller anden blivet for meget, for usandsynligt, for skitseagtigt, for mange klicheer. Ærgrede mig over at have spildt tiden, når der nu er bedre underholdning derude!
Jeg har ikke været imponeret under læsningen af Den permanente. Umiddelbart et godt plot, men der dukker en del løse ender op. Også forklaringer på personernes ageren synes ikke at være sandsynlige, heller ikke i fortællingen. Plus at romanen skal op over 400 sider. Plus, at antydningen af, at hovedfiguren dør i slutningen af romanen. Dog ser det ud til, at der findes en toer. NÅ.
Rigtig god debut, meget spændende ny serie om Ask Hjortheede. Håber niveauet fortsættes lige højt. Glæder mig til næste selvom noget af spændingen om overlevelse er væk pga bagside beskrivelsen.