Det Europæiske Forår

by Kaspar Colling Nielsen

"Det europæiske forår” er en kontroversiel fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde.

På Lolland etablerer en række internationalt anerkendte forskere og iværksættere et nyt samfund, der skal kombinere det mest idylliske fra den gamle verden med de seneste teknologiske landvindinger. Ind i denne teknologiske bondehusidyl flytter den afdankede galleriejer Stig og hans kone Elisabeth, der er blevet headhuntet til en stilling i forskningsteamet takket være sine resultater inden for hjerneforskning. Deres anorektiske datter, Emma, flytter kortvarigt med, men bliver i sin idealistiske tro på menneskerettigheder ansporet til at hjælpe med at få et ganske andet parallelsamfund på benene i Afrika. Her deporteres alle uønskede muslimske flygtninge fra Danmark hen, og Emma bliver en central figur i opbygningen af en ny kultur og nye samværsformer i et samfund, der skabes i gamle Mærsk-containere.

Stig har mistet troen på kunstens rolle i samfundet. Kunsten var ifølge ham mere autentisk i firserne, og han har nu kun foragt for kunstnere, der maler cirkler. Dog har han stadig en gnist af respekt for den i offentligheden anerkendte kunstner Christian, som maler degenererede mennesker, der går i ét med naturen. Stig får overtalt Christian til at flytte med ned til det ny samfund på Lolland, hvor Stig anskaffer sig en alaskan malamute hvalp og bliver stadig mere optaget af naturen og af den måde, hvorpå Flora Danica kortlagde den på. Christian er også blevet desillusioneret på kunstens vegne, men inspirationen blusser voldsomt op, da han møder den purunge og tankevækkende naive Mia, som er glad for hans pik og ikke stiller alt for mange spørgsmål. Ved et voldsomt uheld får Stig mulighed for at forløse et kunstværk, som efter hans opfattelse vil kunne sætte nye standarder for, hvilke spor kunsten kan sætte i samfundet. Men kunstværket kræver sine ofre.

Genres: Fiction, Science Fiction, Danish, Denmark, Dystopia, Contemporary, Roman

300 pages, Paperback

First published January 1, 2017

About the author

Kaspar C. Nielsen, født 1974, har læst filosofi på SDU og er Cand. Merc. fil. fra CBS.

Kaspar C. Nielsen debuterede som forfatter med MOUNT KØBENHAVN i 2011. I 2013 udkom opfølgeren, fremtidsfortællingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24. Begge værker befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.

Reviews

[cypt · Rating 5 out of 5]

Duodu pitaką panašiai, kaip šiemet daviau Vojâgo arba gal labiau Jėzaus sūnui: nu ne mano knyga, skaityt ją buvo didele dalim net labai negera, atgrasu, bet gera knyga, tokia, kur nekyla klausimo, kad čia yra Knyga, čia žmogus galvoja apie žmones, jų ateitį (kažkaip prisiminiau Menasse's Sostinę), sugeba paimt plačią perspektyvą. Ir dar kažkur širdy turėt šmotelį poezijos - labai graži pabaiga.

Nielseno distopija yra maždaug: Houellebecque'as (gal labiausiai Pasidavimas) + Kafka + Oderis (nesitikėjau, bet vau ataidėjimas - nekalbant apie eksperimentus su smegenim ir miesto socialinę inžineriją, net yra personažas Oederis). Pabėgėlių, imigrantų, musulmonų baimė dėstoma taip tingiai, kad toks jausmas, jog tai ne ateities / galimybių baimė, o maždaug jis kalba apie hunų gentis per didįjį tautų kraustymąsi. Net kai personažė išvažiuoja savanoriaut į Afriką, kur iš Danijos deportuojami nusikaltę ar kitu pagrindu ištremti (Oderis, wow) musulmonai, kai jai nuolat kyla grėsmė dėl šviesios odos spalvos, privilegijuotos materialinės padėties - net tada tos grėsmės aprašomos taip atsainiai, maždaug - ehhh, o dar ji susirado berną, tada jau dažniau galėdavo į gatvę išeit. Visi personažai bjaurūs, sekso scenos tiesiog visiškai šlykščios (net prisiminiau Hurricane Season ir tą šiurpiąją jo prievartą / purvą), vieninteliai simpatiški dalykai - pora pamodifikuotų gyvūnų, draugaujančių vienas su kitu, iš kurių vienas iš pradžių domisi fenomenologija ir suvokimo klausimais, paskui psichikos sutrikimų aspektu analizuoja "Mikę Pūkuotuką", o galiausiai pradeda skaityti Marxą, Hardtą+Negri ir Foucault ir organizuoti revoliuciją.

Ir sykiu visos tos atsainiai niūros temos, dėstomos tarsi tingiai ir belekaip, turi savo emocines viršūnes: kai merginą, nuo gimimo gyvenusią Danijoje, iškeldina į Afriką, nes jos šeimos vyrai neklauso, ką sako moterys, ir savavališkai nesutiko su valdžios gautu pasiūlymu persikraustyti į kitą Danijos vietą. Kai netalentingas galerininkas nueina pas negerbiamą menininką, užgaulioja jį, galiausiai pavagia jo eskizų sąsiuvinį ir.. pamato, kad jie įspūdingi, kad menininkas labai talentingas. Ir galiausiai pavagia jo grand performanso idėją. Kai paukštis rašo knygą, bet nenori, kad iš fotkės matytųsi, jog knyga parašyta paukščio.
Apskritai gyvūnų linija, kaip ir dažnai būna (ko vertas Kafkos intertekstas "Pranešimas akademijai"), leidžia iš kito kampo pamatyti ir artikuliuoti žmonių liniją, ir skaitydama vis galvojau, kad būtent šito švelnaus sentimentalumo, lyg liūdesio, lyg bejėgiškumo man žiauriai trūksta ir pas Houellebecque'ą, ir pas Vanagą, ir daugely kitų antiutopijų. Am old, am soft.

Daugely vietų tiesiog juokiausi iš ironijos / absurdo. Pvz:

- Tikrai siaubinga, - ištarė Sty, nes reikšdamas kitiems užuojautą gali daug pasiekti. (p. 63)

O čia tėvui dukra aiškina, kodėl kraustysis į Afriką padėti deportuotiesiems:

- Kai pamačiau tą skelbimą, tiesiog žinojau, kad noriu ten važiuoti, bet nesupratau kodėl, bet dabar, kai pakalbėjau su tavim, man rodos, suprantu. Manau, kad reikia padėti ir tiems, kuriems nepritari, ir manau, kad pagalba kitiems turi turėti tam tikrą kainą, antraip būtų per lengva. Jei pats ko nors nepaaukoji, tai neturi prasmės. Nejau nesupranti?
Sty negalėdamas patikėti pasižiūrėjo į Emą ir skėstelėjo rankomis.
- Nu blet! Tai padėk kam nors čia Danijoj, neįgaliesiems ar panašiai. (p. 263)

Atskiras pliusas-širdelė - kad išmanioji programa gydytojas, galinti diagnozuoti žmones, negalinčius gyvai nueit pas gydytoją, vadinasi "Watson" (p. 243).

*

Galvoju apie Nielseną ir apie Houelle, ir apie Menassę. Koks keistas literatūros trendas, antiutopijos + miestas, socialinis totalitarizmas. Sakytum, Gavelis, bet Gavelis turi kažkokio grandioziškumo, metafizikos, kur tu vis tiek vis galvoji, kad jis kažkokias ten savo plotmes rakinėja tais šiurpiais vaizdiniais. O šieji - lokalesni, biurokratiškesni. Gal tai ir yra apie Europą, jos viziją? Biurokratinis miestas + biški šlykštybių + ne atskirties mažinimas, o ieškojimas vis naujų jos formų. Kažkaip kiekvienu atveju nemalonu apie tai skaityti. Gal vis dėlto artima, pažįstama? Va čia yra tikrasis europietiškas romanas, o ne visokie ten motinos pienai ar černiauskaitės. Skaitai ir supranti, kad kažkokiu kampu, kažkokiu lygmeniu, gal net metaforiškai, čia apie tave - ne kaip nors psichologiškai, o tiesiog kaip socialinį, dirbantį ir vis tiek prie bendro žlugimo prisidedantį padarą. Poezija ir liūdesys išties labai vietoj.

*

Ačiū Ievai Toleikytei už vertimą, buvo žiauriai keista skaityti visus blet ir grubią kalbą, nuolat kėlė atmetimą ir sykiu visą laiką jaučiau, kad tas atmetimas irgi grynai grynai apie tą patį - tingumą ir žlugimą.

*

Bene pirmą kartą užsimaniau skaityt konkrečios šalies, t. y. danų autorius - kiek pabandau, tiek nustebina.

[Annegrethe Skov · Rating 1 out of 5]

Bogen er populær og oppe i tiden; man kan ikke åbne en avis uden at se paralleller til bogens temaer. Jeg ser den dog mere som en debatbog end som en god roman. Der er masser af finurlig hittepåsomhed som luksuslolland, afrikanske Frederiksstad, talende dyr og intelligente robotter - Colling Nielsen og venner må have haft en fest, da de fandt på det hele nede på det brune værtshus eller en fancy bar i Kbh. K. Det er bare fortalt så fladt og kedeligt. En træt midaldrende dame som mig orker heller ikke rigtigt at læse de udpenslede teenageagtige drengerøvsfantasier om kvinder. Hold nu op hvor er der meget pik, kusse og thailuder over det hele. Gab. Læg dertil beskrivelserne af tekniske og videnskabelige landvindinger i fremtiden: endnu mere gab. Bogen virker forceret, overstruktureret, fortænkt. Temaerne og persongalleriet minder om der man ser hos franske Michel Houellebecq, blot i en sprogligt fattigere udgave. Nyd den virkelig pænt udseende forfatter, når han deltager i de utallige interview og debatprogrammer - men læs Det europæiske forår som debatbog og ikke som en dejlig roman.

[Ringa Sruogienė · Rating 4 out of 5]

Nors knyga ne apie seksą, tačiau tos scenos (tiek jų esmė, tiek tai, kaip jos aprašytos) - turbūt šlykščiausia, ką esu kada nors skaičiusi. O vis dėlto, juk knyga parašyta gerai. Todėl įvertinti žvaigždėmis man sudėtinga. Šįkart "patiko" čia netinka turiniui, nes man labai nepatiko dalis to, ką skaičiau, bet kaip literatūros kūrinys - labai netgi neprastas.
Keista knyga, nežinau, ar ji mane kažkuo papildė, kažką davė, ar tik tas šlykštumo poskonis ir teišliks atmintyje kurį laiką...

[Ugnė · Rating 4 out of 5]

Iš pradžių įtraukė, tačiau vėliau, nuo maždaug vidurio vis labiau vargino. Sunkumą kėlė du dalykai - nesibaigiantis veikėjų susirūpinimas pačiais savimi (ir dar toks "aš čia bišk gal problemų turiu, bet nenoriu dabar apie jas galvot, tai gal bišk apie save pagalvosiu") ir dėl to ore nuolat tvyranti kažkokia neviltis. Vienintelis personažas, kuris su laiku darėsi vis simpatiškesnis buvo Sty (nes jo susirūpinimas savim atrodė natūraliausiais), tačiau ir tas galiausiai palūžo.

Šešėlinė pažangos pusė pavaizduota puikiai ir iš visų įmanomų kampų - pradedant prigimtimi, kai kitaip tiesiog negali, nes kūnas ir smegenys kitaip neveikia, baigiant ant etikos ribos balansuojančiais ar ją jau ir peržengiančiais dirbtinio intelekto sprendimais.

[Goran Vujinović · Rating 4 out of 5]

3.5 ⭐

Bilo bi baš zanimljivo videti šta bi od ove priče napravio HBO ili Netflix. Ima materijala i za P***Hub, i to verovatno više nego što je neophodno. Za nekoga možda i nedovoljno, šta znam.

Lagano za čitanje, uglavnom zabavno, otvara mnoga važna pitanja, ali bez neke preterane dubine.

Dizajn korica u izdanju Booke je pravi primer kako bi trebalo da se pristupa tom segmentu posla u izdavaštvu. Dajte dizajnerima povišicu!

[Vygandas Ostrauskis · Rating 2 out of 5]

Skaityti ar nebeskaityti? Esu žemaitis. Skaitysiu!
Perskaičiau...

Mišrainė, kurioje per daug sekso ir publicistikos. Knyga nustebino – TAIP. Blogąja prasme, todėl už TOKĮ nustebinimą žvaigždučių neskiriama.
Apžvalgos nebus, nes tai ne grožinė literatūra (kaip aš ją suprantu). Be to, joje man nepriimtinas leksikonas, daug pornografijos ir nemažai rusiškų, vargu ar Danijoje naudojamų keiksmažodžių. Tai, kad, atseit, veiksmas vyksta utopinėje-distopinėje ateityje nelaikau lengvinančia aplinkybe.
Pati knygos idėja nebloga, bet įgyvendinimas... O juk galėjo būti gan įdomus mokslinės fantastikos romanas.
Pradėjau nuo to, kad apžvalgos nebus, bet šiokia tokia gavosi. Tad tenka skelbti ir vertinimą – 2,5/5. Bet žvaigždutės tik dvi.
P.S. Gaila, kad kartais knygos (ar savo?) populiarumo padidinimui, rašytojai naudoja tokias priemones, kaip pornografija, keiksmažodžiai, necenzūriniai žodžiai.

[Bara]

-4

[David Svinth · Rating 4 out of 5]

Det Europæiske Forår er et frisk pust til den danske litteratur. Det er en sjov, provokerende, fabulerende og satirisk bog.

Sproget er præget af slang og lokumsprog, og Kaspar Colling Nielsens skrivestil efterlader ikke meget til fantasien - til gengæld er indholdet fantasifuldt. Der er ikke meget 'showing', blot en masse 'telling'. Det fungerer langt hen ad vejen, men indimellem bliver det forhastet og resuméagtigt. Det store fokus på pervers sex kunne efter min mening godt have fyldt knapt så meget.

Jeg kunne godt lide hovedpersonen, Stigs, udvikling. Det blev helt erlend-loe'sk, da den kedelige storbygallerist blev til en ridende, botanikinteresseret kunstner med kæmpekniv og ulvehund. Jeg var også godt underholdt af de kursiverede passager, hvor to dyr taler sammen.

Til gengæld var jeg næsten ligeglad med Stigs datter, Emmas, historie. Den del manglede i min optik den energi og det drive, der var i resten af bogen.

[Pernille Døssing · Rating 3 out of 5]

”Det europæiske forår” er en roman, som tydeligt gerne vil provokere og forarge samtidig med, at den vil have læseren til at tænke over livet, og den vej vores samfund er på ud af.
Emner som frihed, medmenneskelighed og fællesskab er i højsædet og selvom settingen virker helt i skoven, bogstaveligt talt, er der alligevel en balanceret del under overfladen, som ikke nødvendigvis ligger så fjernt (desværre).

Romanen foregår i en nær fremtid, hvor terrorangreb har ramt hele Europa, Mette Frederiksen er statsminister og Danmark har (ligesom andre europæiske lande) udviklet sig til et splittet samfund, hvor etniske danskere hader muslimer ufatteligt meget! Dette had fører både til indsættelse af militæret på Nørrebro og at den danske stat har købt et landstykke i Mozambique, hvor muslimske danskere deporteres ned.

”Det europæiske forår” følger to spor, et ”nutidsspor” som foregår i denne ikke nærmere definerede nære fremtid. Her fortælles gennem 4 personer, Stig, Elisabeth, Emma og Christian. Stig er gallerist i København. Han er gift med Elisabeth, som er hjerneforsker. Hun bliver headhuntet til et forskningsmiljø på Lolland, som er blevet til et gated community for superrige borgere. Stig og Elisabeth har sammen datteren Emma, som læser på universitetet, men som hele tiden føler sig forkert og mangler et rigtigt kald i livet. Christian er kunster, og har Stig som gallerist.
Det andet spor hedder Langt senere og her følger man to intelligente og talende dyr, skaden Wilhelm og hunden Jack.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet hvad angår ”Det europæiske forår”. På den ene side er det en rigtig velskrevet roman, med et troværdigt persongalleri og med et blomstrende og gennemarbejdet sprog. Specielt de mere filosofiske passager var jeg vilde med. Det bedste var efter min mening Langt senere med de talende dyr og også Emmas udvikling gennem romanen.

På den anden side synes jeg, at hele Christian delen burde være droppet. Jeg kan ikke se, at den har andet formål end at provokere unødigt og uden en højere mening. Det havde, i min optik, været en bedre roman, hvis hele problematikken omkring teknologi og etik havde fyldt noget mere.
Og specielt romanens sidste kapitel Meget langt senere håber jeg virkelig, at Kaspar Colling Nielsen vil skrive en helt selvstændig roman omkring!

Alt i alt var ”Det europæiske forår” en rigtig god fortælling, som fangede mig i perioder og kedede mig lidt i andre. Men sproget og dybden i persongalleriet gør, at jeg ender med 4 ud af 6 stjerner – og en opfordring til forfatteren om at skrive en ny roman, kun byggende på Meget langt senere.

[Mae Lender · Rating 4 out of 5]

Düstoopilised romaanid pole üldiselt minu teema, ent seekord lasin end ennekõike ahvatleda tegevuspaigast - Taanist. Ja ega pea ka kahetsema, sest esimene pool romaanist oli õige tänapäevane(vaid paar vihjet, et midagi suurt on juba sündinud ja olukord käest minemas), ja siis teine pool raamatust, ehk see lähitulevikku asetatud ühiskond, see nagu ei olnudki ausalt öeldes nii väga kaugel... Mis on muidugi üsna hirmutav.

Enim nautisin karaktereid, need olid kuidagi äärmiselt usutavad ja kaasahaaravad, ja seda sõltumata sellest, kas vastav tegelane oli mu jaoks sümpaatne või mitte.

Kas ma usun, et selline imeline ja turvaline heaoluoaas võiks teoks saada? Ei tea, päriselt, ent kui üldse keegi, siis just nimelt taanlased on tõepoolest need inimesed, kes suudavad suurepäraselt ühendada romantiliselt minevikuhõngulise elulaadi, ulmevalda liigituvad tehnoliigilised leiutised ja sealjuures veel maksimaalselt keskkonnasõbralikult elada.

P.S. Siivutute sõnade ja tegude armastajad, see on nüüd teie maiuspala, võite kaasa elada Christiani-nimelisele tegelasele. Ja ma keeldun uskumast, et sellest ei saa tänavu ilmunud Moodsa aja raamatutest (müügi)edukaimat, saab-saab :)

[Ef Grey · Rating 4 out of 5]

Otevřu GR po sto letech a zjistím, že jsem si ani neukončila Evropské jaro. Well...
Za prvé... pan autor podle fotky na přebalu hot af.
Ale tuhle knihu jsme měla na seznamu už dlouho a bylo to tak epic, jak to zní podle anotace.

Evropa blízké budoucnosti a trocha sci-fi, to je moje.
Zázračný Lolland (jako chápem "lol-land" - mé puberťácké já se vzpamatovalo až za třetinou knihy), maličcí droni, otevřené sexuální scény, muslimské nepokoje a neurovědkyně, oh, gimme that. Báječný koktej.
Trochu mi do toho neseděla ta linka, kde zvířata už mluví a myslí (ale asi jen některá) a celkově kapitoly "Daleko později" byly pro mě velkým skokem a neuměla jsem si je moc zařadit do hlavní dějové linky, i když se tam někdy objevila mini zmínka, tudíž někde se asi musely protnout.

[Vaiva · Rating 4 out of 5]

“Tai technologinis vystymasis valdė visuomenę, ir technologinis vystymasis nebuvo niekieno galioje. Jos tiesiog vyko, ir visi turėjo prisitaikyti prie plėtros ir susidariusių naujų situacijų. Galėjai pamanyti, kd žmonėsir gyvūnai, bent jau tie, kurie turėjo intelektą, vėl pasidarė savotiški medžiotojai ir rinkėjai, vienintelis skirtumas buvo tas, kad juos supo ne gamta, bet technologijos. Ir šioje visokiausių daiktų ir daikčiukų, komunikacijos ir blyksinčių laidų maišalynėje visi turėjo susirasti vietą, kurioje galėtų gyventi su savo šeima.”
Net nesivarginant labai giliai išmąstyti, apie ką ši istorija iš tikro bei koks jos moralas, skaityti šią knygą lengva. Kaip ir lengva įsivaizduoti, kad visa tai gali, o gal jau ir yra, realybė: kad kūrėjai nesibodi bet kokios formos ir būdų įkvėpimui prišaukti, kad tai, kas padeda apsiginti, gali būti panaudota ir puolimui, kad ne visuomet sociumas nugali instinktus, kad tie, kurie nesutinka būti tokie kaip mes, privalo būti atskirti nuo mūsų. Gal tai tik paviršiniai vaizdiniai, kurie pirmiausiai iškyla perskaičius knygą, bet tikėtina, kad kiekvienas gali atrasti savo Europos pavasario idėjas. Galbūt ne visuomet malonias ir įkvepiančias, bet tikras. Ar Europai būtinas pavasaris, ar kiek kiekvienam iš mūsų jis būtinas? Kurie iš mūsų vilhelmai, o kurie džekai?
“Apskritai paėmus, visi šie sąmonės kilnojimai į tolimas vietoves ir kūnus reiškė, kad žmonės ėmė vis geriau pažinti pasaulį ir visą tą galybę būdų, kuriais įmanoma jį patirti ir suvokti. Jei kada nors buvai vėdarėlis, ateityje supuvusį medžio kamieną visada matydavai kitaip, nei būtum tai daręs anksčiau. Galėdavai jausti, koks malonumas graužtis į medieną ir įsitaisyti mažytėse ertmėse. Sty kelis kartus trumpesniam laikui tapo skruzdele.”

[Ana · Rating 5 out of 5]

My first thought about this book was, “I can’t wait to come back to it one day and possibly understand it in a different way.”
It’s written in such a raw and honest style, almost as if it was written just to provoke and to make reader feel things as they are even when that’s difficult.
I also love the character of Emma and her neverending chase for deeper meaning and connections. She is not afraid to let herself experience new emotions or be consumed by feelings she once thought were impossible to feel again, and I find that really inspiring.

There’s a lot of compassion and honesty in the relationships in this book, and I loved that. Maybe it’s just me, but much of it reminded me of Yorgos Lanthimos’s movies and I love it for that.
I also think the way someone experiences this book really depends on how they imagine it, since there’s so much room for interpretation.
It’s somewhere between a masterpiece and just very sick relationships explained as something very normal. Love it.

[Conny · Rating 4 out of 5]

Die Prämisse klingt gar nicht uninteressant: Dänemark hat sich ein riesiges Stück Brachland in Mosambik gekauft und darauf eine Containerstadt für seine Kriminellen, Migranten und insbesondere kriminellen Migranten gebaut. Während die Unerwünschten abgeschoben werden, können sich die Reichsten ein Häuschen auf Lolland leisten. Hier wird nachhaltig und im Einklang mit der Natur gelebt, Benzingestank und Dreck gehören der Vergangenheit an; die unliebsamen Aufgaben werden unbemerkt von intelligenten Drohnen übernommen. Dazwischen gibt es noch irgendwie ein halbwegs normales Kopenhagen, mit Nutten, Junkies und Pseudokünstlern.

Das ganze ist natürlich eine Faust mitten ins europäische Gesicht. Nielsens Ideen von der Zukunft sind wirklich gut, obwohl (oder gerade weil) gar nicht so abwegig. Ein kleiner Abturner sind allerdings die vielen sehr expliziten bis abstossenden Szenen, mit denen ich zwar gut leben kann, die aber nicht wirklich zur Geschichte beitragen. Daher reine Provokation. Für die Gedankenexperimente lohnt sich das Buch aber trotzdem.

[Anders Demitz-Helin · Rating 5 out of 5]

Kaspars hero is Houellebecq for sure. No matter what anyone says. He doesn't have the same genius. For sure. But he is readable in the same way. There is also a relationship to authors like Ellis and Palahniuk. A want to twist and look from deep within the abject, or the disgusted.

This book is truly sad and the people in it is sometimes hard to care for. But not impossible, and not all of them, like the case is for Ellis and maybe most of all for Carol Oates characters.

The author dissects the human depravity in a near future set on stage with the arts, porn, artificial intelligence and the muslims situation in Europe. All topics examined by Houellebecq. The author himself says he has got a different analysis than H, but I don't get that. Their view on the future of islamisation in Europe don't contradict each other. Unfortunately they could complement each other.

[Kärt · Rating 3 out of 5]

Ma nüüd ei teagi, kust pihta hakata… Olen vist end kergemate teostega nii ära hellitanud, et see raamat läks kohati nii, nii raskelt. Meenutas kooliaegset kohustusliku kirjanduse lugemist. Aga kuna mul pole kombeks raamatuid pooleli jätta (kui just pole tegemist täieliku jamaga), I powered through. Või noh, ei saa seda nii ka just kutsuda, kuna kohati oli tegemist väga huvitava üllitisega, mis tõstatas tänapäeva maailmaski asjakohaseid küsimusi.

Ülejäänud arvustust loe siit.

[Jeppe Bisbjerg · Rating 1 out of 5]

Messy, overly long and provocative just for the sake of provocation. The European Spring is a book that just utterly falls apart in the basic structure of the writing.

The plot is convoluted and yet still seems to go nowhere with a three part structure following a gallery of characters, each one more hopelessly repulsive and uninteresting than the next.

Kasper Colling Nielsen tries to build a near-futuristic future that supposedly is trying to tell us something meaningful about our own lives, but fails at the most basic of emotions in story writing: immersion.

[Emma · Rating 3 out of 5]

3*

Oddly fascinating, as always with this author, but also so, so provocative.

[Dragana · Rating 1 out of 5]

Moram da čestitam osobi koja je pisala ovu knjigu jer je na 300 i kusur strana ispraznog laprdanja uspela da me trigeruje bezbroj puta. Autor koristi Muslimane i izbegličku krizu kao orudje za razvoj romana koji je btw mogao da se razvije i bez toga, ali eto on je hteo da bude aktuelan, ali i da ne zadire u dubinu problema jer zašto bi kad može na 150 strana da piše o pedofilu umetniku Kristijanu koji ima odnose (koji su eksplicitno opisani) sa mentalno zaostalom tinejdžerkom kojoj se kasnije pridružuje maloletna Tajlanđanka( jer zašto da ne). Ah, da tu su i dronovi koji muzu krave i slikaju po tavanicama, Če Gevara svraka tj. unapređeni kućni ljubimci, majmun koji ide u gimnaziju itd...pretpostavljam da se ovo desi kad pomešate više halucinogenih supstanci i uzmete da pišete knjigu, a niste previše talentovani.

[Agnė Guigaitė · Rating 4 out of 5]

Tiesiog prijaučiu aš tiems danams🤷‍♀️ sunku net pasakyt kodėl, gal cinizmo gaidos, gal žanro slidumas, nes lyg ir fantastika, bet šiaip tai ne, ai o vertimas tai irgi 10/10.
Tiesa, man "Mount København" patiko labiau nei ši

[Henning · Rating 1 out of 5]

Es ist nicht originell. Es ist einfach nur obszön, vulgär und verroht. Außerdem liest sich das Buch, wie ein nicht bis zu Ende gedachtes Manuskript und die einzelnen Teilgeschichten passen nicht immer zusammen. Am Anfang gab es noch ein paar wenige gute Analysen der dänischen Gesellschaft (und der "Einwanderungskultur") aber je mehr man liest, desto abstoßender wird es einfach nur.

[Marko Lapcevic · Rating 4 out of 5]

The plot of the novel is set in Denmark in the future (I dare to say near future). We have three plotlines that mutually intertwine.
In the first one we have Stig, a successful gallerist with his wife, a scientist who works on the development of high intelligence in animals and their daughter, a college student who has a diet disorder.

In the second plotline there is Christian, an old artist who gets involved in a relationship with a young girl with mental disorder.

And in third plotline we have two highly intelligent animals - a dog named Jack and magpie named Wilhelm.

Stig is Christian's gallerist and Jack's owner and this is where the plotlines meet.

In the background of the plot we can notice the high technological development when it comes to life expectancy and on the other hand the conflicts between Muslims and European all over Europe.

I gave four stars because the characters were not fully developed in over 300 pages that I've read.

[Pečivo · Rating 5 out of 5]

Kaspar Colling Nielsen si to nebezpečně šine po žebříčku pečiho oblíbených autorů výš a výš! Příští zastávka Houellebecq? Uvidíme! Vítejte v pečiho literárních vratech. Pojďte dál, ale koukejte se zout! Jestli ale přijde i Palivo, tak ty si boty nech! To by jinak byl poslední zout. Lolec!

Evropské jaro je další alternativní současnost podle Nielsena. Podobně jako u jeho předchozích děl, je to lehce sci-fi, ale ne moc. V popředí zůstávají stále hlavní postavy a jejich osud. V pozadí nezůstává nic, protože opět sedím na záchodě.

Hlavní postavy jsou otec, bývalý pankáč - nyní kurátor, matka vědkyně a bulimická dcera. V Dánsku bují nepokoje, vznikají ghetta a tak se z jednoho z dánských ostrovů stane oplocená oáza bohatých chytrých lidi, kam nikdo jinej nesmí. Něco jako opak Brna. Tam se rodina nastěhuje.

Krom toho sleduje čtenář i osud jednoho šedesátiletého malíře, kterýmu kurátoruje pan z odstavce výše a celý je to velmi skvělé a vtipné. 10/10 za pasáž, kdy malíř po dlouhých soudech převezme opatrovnictví nad svoji osmnáctiletou retardovanou milenkou, kvůli tomu, že miluje anál a poté mu v cukrárně dojde, že s ní teď bude muset chodit i na veřejnost.

Za mne 10/10 - a jako bonus popisuje Nielsen sexuální scény s bravurou Houellebecqa: “Christianův pinďour se postavil do pozoru a mlátil sebou v trenkách jako naštvaný soused o patro níž, co tluče koštětem do stropu.”

[Aust · Rating 5 out of 5]

Čia yra viena trenkiausių knygų, kokias kada nors esu skaičiusi. Wow. Mokslinė fantastika? Distopija? Utopija? Socialinė kritika? Dievaži, viskas. Knyga, kur protinga, knygą rašanti šarka su spiečiumi ją ginančių dronų, į termitus ir medžius įsikūnijantys žmonės, musulmonų Europoje problema, protiškai atsilikusią merginą dulkinantis dailininkas ir dar daug dalykų kažkokiu nesuvokiamu būdu susideda į vieną nuoseklų pasakojimą.

Kažkuo stiliumi priminė Vernonas Subutexas 1 – ypač tuo sugebėjimu tikroviškai perkelti skaitytoją į svetimą galvą, nesvarbu, ar ta galva būtų šarkos, ar malamuto, ar seno panko. Na, ir doze labai grafiškų scenų.

Labai keista, labai savotiška, vietomis priverčia vartyti akis, vietomis – raukytis, vietomis – balsu juoktis. Pavyzdžiu autoriui drąsos, to sugebėjimo tikroviškai pasakoti ir sugebėjimo išrasti labai keistus dalykus papasakoti.

[Ulla · Rating 4 out of 5]

Kaspar Colling Nielsen er min favoritforfatter blandt danske forfattere og har været det siden jeg læste Mount København. Jeg kan ganske enkelt ikke stå for disse groteske, vanvittige historier vis lige jeg ikke kan komme i tanker om andre, der kan præstere. Jeg ville ønske, at han blev oversat til engelsk, for jeg ved at min amerikanske mand ville nyde den kulsorte humor i dette forfatterskab til fulde.

Denne nyeste bog er dog efter min mening ikke helt så god som de to foregående. Slutningen virker lidt påkoblet. Det er som om det gik lige lovlig stærkt til sidst, men evnen til at udlevere det vestlige samfund paa godt og mest ondt er her til fulde. Det er indimellem svært at vide, om man skal grine eller græde. Fantasifuldheden er i top! Evnen til at overraske er helt intakt; bedst som man tror det går i en bestemt retning, tager handlingen en helt uventet drejning. Forhåbentlig er det stadig blot begyndelsen på et langt forfatterskab.

[Tobias Cramer · Rating 4 out of 5]

Det europæiske forår er først og fremmest interessant. Den lægger sig op af nogle vedkommende diskussioner i tiden, men også om fremtiden.
Der bliver virkelig behandlet meget stof i idéernes verden, men det er som om bogen på det konkrete handlingsmæssige plan aldrig rigtig tør at komme igang. Der sker ikke ret meget i meget store dele af bogen. Det er dog heldigvis hamrende interessant alligevel, når der tales om droner, neurale netværk og flygtningebyer.
Flere af bogens historier virker overflødige ligesom den pornografiske detaljegrad i romanens uhyre mange sexscener. Der går periodevis smudslitteratur i den for Kaspar, hvilket er ærgerligt, men under alle ankerne - under de små problemer bor et skønt lille intelligent dyr af en bog. Der er både satirisk bid og historisk vingesus.

[Thomas Svane · Rating 2 out of 5]

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige efter at have læst den her. Jeg tror der gemmer sig en fin, polemisk debatbog herinde et sted, og der er egentlig en masse kloge tanker om nanoteknologi, droner, indvandring og klassesamfundet spredt med løs hånd henover siderne. Men som roman fungerer den ikke, overhovedet -- halvdelen af personerne er fuldstændig anonyme, den anden halvdel er bare groteske, deres historier flyder ind og ud af hinanden (så skete der det, så skete der det, så havde Emma det godt, så fik Emma det skidt, men så havde hun det godt igen), sproget gør sjældent noget væsen af sig. Historier bliver sat i søen og glemt igen.

Og så går cirka en fjerdedel af kapitlerne med at en ulvehund og en skade snakker filosofi, og det er meget mere kedeligt end det burde være.

[Triin · Rating 3 out of 5]

Hakkasin seda raamatut lugema, sest kuulsin kusagilt, et see düstoopia astub Houellebecqi "Alistumisest" veel sammu võrra edasi. Kuna düstoopia on mu lemmikžanre, tekkis kohe huvi. Aga võeh... esimeselt leheküljelt vaatasid vastu rääkivad loomad ja linnud. See samm on nüüd küll liiga kaugele astutud, mõtlesin, otse ulme valdkonda. Asi polnud siiski hull, ulmeni jõutakse järkjärgult tehnoloogilist progressi kirjeldades asjade loomulikus käigus. Poliitilist düstoopiat on mõnevõrra, palju on huvitavaid küsimusi tehisintellekti ja inimkonna suhetest, aga kõike seda tervikuks siduda ei ole päris õnnestunud. On ka Houellebecqilikult kiimaline vanamees ja teatavad moraaliküsimused. Kokkuvõttes päris kaasakiskuv teos ja tulevikuvisioonide huvilistele võib soovitada.

[Julie Sanders · Rating 1 out of 5]

Discount versionen af Houllebecq.

Det eneste der var originalt ved bogen var historien om Mia og Christian (derfor får den 1 stjerne).

Det havde klædt forfatteren at lave ordentlig research omkring udlændingelovgivningen herunder forskellen på statsborgerskab, asyl og opholdstilladelse.

[Jens Winther Kristensen · Rating 2 out of 5]

Skuffende. Der er et virvar af fede ideer, men endnu flere løse tråde. Det er lige som om fortællingen bliver helt opgivet fra omkring den sidste tredjedel af bogen og erstattet af sjælløs opremsning.