Bogen begynder egtl. med Verdens skabelse, hvordan menneskene blev til, skabt af guden, der også har skabt Satan. Her hører vi også om de kæmpemuldvarpe, der med sorgens grundstof i pelsen kravler under kontinenterne. En af dem - på størrelse med en sæl - fanges og dræbes i en slotspark i Wien. Gartneren sælger skindet til en antikvarbogbinder, der binder en antik bibel ind i det bløde skind. En granathalskæde pudses i skindet, og en rest skind flettes med de tiloversblevne perler til et armbånd. Alle tre dele er nu bærere af sorgens grundstof, luctugen, ja, de udsender stoffet.
Tre personers skæbne væves dermed sammen: Ben, der køber halskæden til sin tilkommende. Grace, der får armbåndet. Og Hakob, der køber biblen og aldrig skiller sig af med den.
Vi følger disse tre personer gennem næsten 150 år. Som bærere af luctogen er de nærmest udødelige. Den jødiske Ben, armeneren Hakob og den sorte, engelske sygeplejer (senere læge) Grace følges, skilles og samles igen gennem verdenshistoriens brændpunkter. Vi hører om de skiftende love for jøders rettigheder, folkedrab på armenere, sortes rettigheder, krige og skiftende alliancer og grænsedragninger, der hver eneste gang sender folk på flugt.
Anna Lise Marstrand Jørgensens engagement i flygtninge fornægter sig ikke. Med bogen dokumenterer hun, at ingen politiske, etniske eller religiøse grupper er gået fri af forfølgelser. Men Graces sygepleje og nådefulde behandling er til gengæld også en vigtig tråd.