Tematikken fremmedhed er den naturlige paraply af de 44 digte i digtsamlingen, og herunder finder vi konflikter inden for identitet, kultur, religion, kriminalitet, krig og kærlighed. Med udgangspunkt i livet som fremmed, og de forskellige aspekter af livet denne identitetsfølelse påvirker, belyser han de mange facetter man som dansker med anden etnisk baggrund (eller indvandrer, udlænding, nydansker) har, og de mure man løber ind i, når det gælder balancegangen mellem hjemland og fædreland.
Özcan tager dig i hånden i det første digt og introducerer dig til sin morfars rejse som gæstearbejder frem til årene efter hvor han fødes, vokser op, bliver dannet og uddannet som barn af Danmark. På baggrund af sine rødder er han en naturlig del af det etniske minoritetssamfund, og på baggrund af dette, isoleret fra det danske majoritetssamfund til trods for sin overpræsteren og succeser inden for uddannelse, arbejde, politisk og socialt bidrag mm.
Jeg bruger normalt post-its istedet for at skrive i margin i bøger, og på samtlige af mine post-its har jeg skrevet “smuk storytelling“. Hvis du ligesom mig elsker storytelling som metode, vil du elske denne digtsamling! Med digte som ANNA OG SANA(s. 34), FRA DIAMANT TIL STØV(s. 38), SIDSTE GANG(s. 56), FALDNE STJERNER(s. 73), NÅR TÅRER FALDER FOR EVIGT(s. 80-85), er du garanteret at fælde en tåre eller to. Jeg gjorde i hvert fald.
I sektionen HÆVNENS TØRST kunne jeg nikke genkendende til det meste. Det er nemlig den trivielle hverdagsdiskrimination man som person med anden etnisk baggrund end dansk oplever, og de følelser, det vækker i én. Specifikt følelsen vrede. Kæft, hvor bliver man frustreret, når man står for skud ikke bare af sine medborgere, men af de mest anerkendte og tillidsfulde nationale medier. Dette har så alvorlige konsekvenser for dem, der tales om, for det kan i værste tilfælde have omvendt effekt. Det kan skade integrationen i sådan en grad, at man istedet for at blive en del af systemet, tilslutter sig dem, der er imod systemet.
Jeg kan varmt anbefale dig at læse Özcans indsigtsfulde og rørende digtsamling om at være fremmed og søgen efter balancen mellem hjemland og fædreland. Det har været fornøjelig rørende læsning. Jeg vil påstå, at du kan spejle dig i flere af digtene, hvis du også har døjet med identitetskonflikter mellem hvem du er og hvordan samfundet skildrer du er og bør være. Sand sjælstimuli for enhver med rødder et sted og grene et andet.