Rosa vokser op i Aarhus i 80’erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZ’ere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er.
Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er.
Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.
I loved it! If you live in Denmark and enjoy books about childhood and riminiscences, get your hands on this one. I read it over a weekend and enjoyed immensely reading about Aarhus, the graffiti scene and the anarchists of the 80s. But most of all, I enjoyed reading about Rosa and Sevim as children in Aarhus who enjoy collecting things :)
Jeg synes de første 100 sider var meget lange at komme igennem, og efter min mening, kunne den del af bogen godt være blevet beskåret. Men langsomt åbnede fortællingen sig og det endte med at blive en rigtig spændende fortælling
Jeg ved nærmest ikke, hvor jeg skal starte resumeet af Blækhat. Den 541 siders roman er på én gang et mysterie, historien om venskaber, udviklingen fra barn til voksen, tab af uskyld, en bid af danmarkshistoriens skelsættende begivenheder og en fuckfinger til konventionelle forestillinger om familie, parforhold og venskaber. Og så har jeg slet ikke fået nævnt videnskaben og politiske magtkampe. Det er med at holde tungen lige i munden, når man læser Blækhat, og jeg må ærligt tilstå, at der simpelthen foregik alt for meget på én gang til min smag. Jeg har skrevet en længere anmeldelse af bogen, som kan læses lige her: https://bookmeupscotty.blogspot.dk/20...
Der er virkelig meget at elske i den bog, og jeg nød i det store hele også at læse den. Alligevel var det en konstant irritation at hele plottet er strikket sammen af et vildt net af vanvittige usandsynligheder. Det er okay at vinde i lotto og blive ramt af lynet én gang, men hvis det skal ske fem gange i hvert kapitel for at dive handlingen frem, begynder troværdigheden at vakle for mig.
Elskede den! Fantastisk skrevet, med mange lag i historien. Er vild med barndomsbeskrivelserne; familien; bipersonerne; bz-historien; hemmelighederne; tidsbilledet; kunstbeskrivelserne; nørderierne!
Sissel-Jo Gazan har tidligere forsøgt at kombinere et videnskabeligt spor og et krimispor i sine romaner, men hvor der i ’Dinosaurens fjer’ var tale om Videnskab med stort V (Gazan har skrevet universitetsspeciale om dinosaurer), så holder vidensniveauet i ’Blækhat’ sig på et populærvidenskabeligt niveau. Hovedemnerne er svampe, der er en passion for jeg-personen Rosas skolelærermor, og street art, der er en passion for Rosas fungerende faderfigur, den homoseksuelle Krudt. Og med dette slået fast, bliver romanens titel genial, da Blækhat er fællesbetegnelsen for hhv. en svampesort og den førende street artist i romanens sluttid, det første tiår af 2000-tallet.
Vi oplever hele handlingen via indvendigt syn i Rosa, som vi møder i 1983, da hun er 12-13 år. Rosa liv oprulles herefter i al sit brogede kaos, indtil hun er op imod de 40 år. Romanen viser altså et såkaldt coming of age-forløb, overgangen fra barn til voksen med pointering af de interne og eksterne faktorer, der skubber udviklingen i snart den ene, snart den anden retning. Rosas liv udfolder sig i en samtid, der er domineret af polære modsætninger. I et vertikalt perspektiv hippier vs. BZ’ere, i et horisontalt perspektiv BZ’ere vs. KU’ere, hvilket kun er et beskedent udvalg af de optrædende modsætninger i romanen. Der er således basis for mange sociale sammenstød, såvel i det århusianske før årtusindskiftet som i Berlin efter årtusindskiftet, og med beskrivelsen af disse bliver ’Blækhat’ også en generationsroman. Der er dog så megen ramasjang over Rosas liv, at man ville være tilbøjelig til at forkaste romanen, hvis man udelukkende skulle måle den ud fra en socialrealistisk parameter. Som et fascinerende moderne storbyeventyr holder romanen derimod, og i henhold til den genre går det an, at bemærkelsesværdigt ofte dukker præcis den aktant op, der skal til for at drive handlingen videre. Ved tilfældighedernes mellemkomst, dukker vedkommende altid op på nøjagtig rette tid og sted..!
Rosas barne- og ungdomstid fylder mindst 2/3 af romanen, og vi har som læsere medsyn på begivenhederne, der formidles i et meget enkelt sprog. Der er tale om en kæk teenagelingo, som ind imellem kan fremkalde undren hos den voksne læser: er jeg mon i færd med at læse en ungdomsroman?! Men omkring svampe og street art slås der over i masser af fagterminologi, hvilket jo er velbegrundet. Mindre forståeligt er det derimod, at den ungdommelige kækhed af og til brydes af små højpandede, lommefilosofiske indskud, og hvis jeg lige skal runde sproget af: Gazan lader sine personer bruge en del moderne slang, som ikke var i omløb i Århus så tidligt som i 1980’erne: at noget går ”under radaren”, at noget er ”so yesterday” etc.
Når alt dette er sagt, synes jeg alligevel, at Rosas opvækst er langt den mest interessante del af romanen. Her får hun faktisk liv som en nørdet møgunge, man tror på – selv når hun som objekt for sin medfødte registreringstrang vælger produktionsåret for diverse skraldespande i Øgaderne. Mere interessant er det dog alligevel, når hun registrerer 1970’ernes gavlmalerier i Århus midtby, for her er der tale om genkendelsens glæde, i hvert fald hos denne læser. Og respekt får man for Gazans inside-viden om udviklingen af århusiansk street art fra 1980’erne og frem, her tror man umiddelbart, at den meget levende beskrivelse hviler på et overskud af egen erfaring. Ifølge et DR-forfatterportræt, jeg har læst, fik Gazan dog først indblik i street art, da hun som voksen flyttede til Berlin, så beskrivelsen bygger altså snarere på omhyggelig research.
Hvad, der derimod ikke fungerer for mig, er krimidelen af romanen. Indledningens svampeforgiftede kvinde kommer til at udgøre en ramme om hovedhandlingen, sammenholdt med Rosas mors afsluttende sygdom. Godt så; selv om der er mere end 530 sider mellem oplæg og forløsning. Derimod står jeg af længe inden, Rosa endelig finder sin biologiske far; dette sker efter et større udskillelsesløb, der bl.a. har inkluderet Rudi Dutschke (!) På et tidspunkt var jeg bange for, at Osama bin Laden, der ligeledes optræder på sidelinjen i romanens vidtforgrenede univers, også skulle indlemmes i gruppen the ususal suspects, men det påhvilede så alligevel ikke ham også at tage faderskabet til Rosa på sin kappe...
Der er simpelthen både for meget og for lidt handling. Enten missede jeg et plottwist (som desuden var ret forudsigeligt), ellers var det bare skrevet på en vildt underlig måde. Bogen var doing too much men på samme tid doing too little. Hvorfor skal jeg 80% ind i bogen, før det, der er beskrevet i blurben, sker?
Jeg kan virkelig godt lide Sissel-Jo Gazans bøger. Denne her er lidt speciel, fordi en mere er en thriller end en krimi. Der er ikke meget whodunnit over den.
Den foregår (mestendels) i Aarhus op gennem 70'erne og 80'erne - helt til i dag. Omdrejningspunktet er BZ-miljøet (altså i Aarhus) og Graffiti-miljøet - i hele Europa, more or less. Jeg er ikke særlig bekendt med Grafitti-miljøet, men det forekommer meget præcist beskrevet, og det ville også ligne Gazan dårligt at sjuske med researchen, der er en af hendes meget stærke sider.
Hovedpersonen er en stærk og selvstændig person, der vokser op i en slags hippie-hjem og selv bliver lidt af en kontrolfreak. Den har vi hørt før, og det er glimrende beskrevet.
Jeg er ikke helt oppe og ringe, men romanen holdt mig da vågen nogle timer hen imod slutningen, og der er en del stof til eftertanke. Hvis jeg kom fra Aarhus, hvis jeg kendte til graffiti-miljøet, hvis jeg var optaget af svampe, så ville jeg begejstret gribe denne bog. Men man kan sagtens læse den bare for spændingen eller for beskrivelsen af at være ung i 80'erne!
På lørdag skal jeg købe julegaver i Aarhus. Jeg glæder mig! Ikke blot pga. at hygge med min mand, men i særdeleshed også fordi jeg efter mange års kendskab til Aarhus, skal opleve byen på en helt anden ekspressiv street art' måde - efter BLÆKHAT! FEDT! Jeg tipper min hat for Gazans research, indvævning af kulturel og historisk læring i en spoglig velskrevet og velkomponeret 'slow-reading' om tre generationers nære skæve relationer, livsmening og hemmeligheder 💚. Og ja - jeg googlede også Blækhat....
En coming of age-bog, der spænder virkelig bredt både tematisk og geografisk. Om barndom, forsvundne fædre, street art, politik, Aarhus, den første kærlighed, mødre, svampe, nørderi OG MERE ENDNU! Jeg var helt vildt optaget af 2/3 af bogen, men desværre går luften af ballonen i sidste tredjedel.
fuldstændig fremragende roman Den måtte gerne have været endnu længere. Fra side 1 var jeg hooked. Jeg havde helt glemt hvor blændende lækkert Gazan skriver. Fyldt med sproglige lækkerier som denne sætning hvor hovedpersonen beskriver 2 vigtige voksne i sit liv "Peter var som jordens humus, som vindens blide hånd, der glider over havren, alt det modsatte af Helle, hvis dramatiske lunte til tider var helt af inde ved ansatsen med en sløv tre-i-én'er"
Letlæselig, men aldrig banal. Rørende, men aldrig søgt. Humoristisk, men aldrig fjollet.
Kompositorisk følger de første 2/3 af bogen Rosa fra hun er 12-16 år. Formative år fgor hende. Vi hører om tidligere barndom i flashbacks. Så springer historien pludselig 20 år frem, og Rosa er nu 37. Vi hører om de mellemliggende år i flashbacks. Jeg forstår godt hvorfor forfatteren har valgt denne komposition, men ville ønske vi havde fået mere. Som jeg skrev i første linje. Gid den var længere.
Min eneste anke er bogens blurb, som jeg synes rammer ved siden af i forhold til alt det nogen faktisk kan. Den bliver en kende undersolgt.
Jeg synes virkelig godt om Sissel-Jo Gazans bøger og “Blækhat” skuffede ikke. Jeg tænker den lidt som et moderne eventyr, der starter i 80’ernes Aarhus og Rosas udvikling fra barn til voksen. De forskellige miljøer er virkelig godt beskrevet og persongalleriet spændende. Dejlig roman👍🏼
Meget lang og kedelig “Århushistorie”, masser af graffitislang og så lige en tur til Berlin. Meget indforstået og uinteressant. Klart forfatterens dårligste bog.
En tour de force gennem 80'ernes Aarhus og 10ernes Berlin. Rosa Louise Hauge vokser op i øgaderne, på Børnens Jord, med en kommunistisk mor, der er uddannet lærer, men forsker i svampe og en velhavende mormor, som holder uendeligt meget af den chilenske digter Pablo Neruda - og ikke mindst en næsten-far, kunstneren Krudt, der er kærester med Peter. Kollektiver, politiske omvæltninger og populærkulturelle strømninger - fra yuppier og KU til Fremskridtspartiet, BZ og Rote Armee Fraktion. En fantastisk velskrevet, nørdet og interessant romaon - dog med et - i mine øjne - lidt unødigt krimi-springbræt, som Gazan godt kunne have udeladt. Heldigvis bindes enderne sammen til sidst, og selvom man gætter udfaldet af enkelte plotteåde, så mester Sissel-Jo Gazan virkelig de komplekse plot og fortællingen om Rosas ophav, der trækker tråde helt tilbage til Nazi-Tyskland. Rosa, Krudt, Helle, Sevim, Guf...Gazan fremskriver karakterer, som man kommer til at holde af, på godt og ondt. Og jeg ville ønske, jeg havde mødt Rosa og hendes slæng, da jeg boede i Berlin i 2011, for det går bare ikke stille af sig.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Jeg er vild med Sessel-Jo Gazans bøger, og havde glædet mig meget til at læse hendes nye bog. De to foregående bøger havde jeg slugt, og de ligger stadig på listen over nogle af de bedste krimier jeg har læst. Med den viden min bevidsthed at Blækhat var en anden slags bog end hendes to foregående romaner, forsøgte jeg at gå til bogen med et åbent sind. Hvad end det var min forudindtagethed, eller simpelthen fordi bogen ikke helt kan det samme som de foregående to, så må jeg erkende at den ikke fangede mig på samme måde. Det var en ganske udemærket fortælling, og jeg synes hun på en fin måde får spundet en god historie sammen - den er bare ikke fængslende på samme måde som de to første.
A nicely constructed story about Rosa, a girl who grew up in Aarhus, the second biggest town in Denmark (which doesn't say a lot). Rosa is very interested in street art, and the story interweaves the story of how this art form grew out of different subcultures. Rosa visits many political groups while growing up, and this allows the writer to give you insights into how they all somehow were the same, while clinging to different believes and absurdities (at least with the knowledge that we have today about how things played out).
Med klangbund i min egen ungdom i 80'erne, en dengang gryende fascination af street art og det dertil hørende vokabularium, en fortsat glæde ved og kendskab til Aarhus og en særdeles stor glæde ved at læse tidligere bøger af S-J Gazan....så var banen -med Blækhat- kridtet (spraymalet!) op for en god læseoplevelse med masser af genkendelighed og samtidig spænding. Jeg blev ikke skuffet!
Den meget lange indledning i bogen er vel interessant som beskrivelse af den utilpassede, men alligevel stærke Rosa, men bogen ville have kunnet vinde betydeligt i styrke, hvis dens første ca. 435 sider havde været skrevet sammen til 100 sider. Så ville bogen have stået mindst lige så stærkt, som Dinosaurens fjer og Svalens graf. Synd, at der ikke har været en styrende redaktør her.
Bogen begynder med et mystisk forgiftningstilfælde, forårsaget af en særlig svamp. Derefter fortæller Rosa om sin opvækst hos sin socialistiske, fredselskende mor, Helle, der er biolog og svampeekspert. Hun siger, at hun ikke ved præcist, hvem Rosa far er. I stedet har Rosa en slags far i Krudt, der er homoseksuel. Rosas bedste veninde er Sevim, og de to begynder at samle og registrere skraldespandenumre, men Rosa går over til at registrere street art, samtidig med at hun selv begynder at tegne figurer rundt om i det offentlige rum. Hun har også registreret mekanikeren Toms bevægelser i anarkistkredse. Hun lærer ham at kende og forelsker sig i ham, men er samtidig kæreste med Jacob, der er ungkonservativ og søn af en højtstående politimand. Rosa medvirker til, at Tom og hans kammerater kan besætte et tom bankbygning, hvilket Jacobs far opdager og truer hende. Den dag, hvor politiet stormer banken, og Tom arresteres, alvorligt såret af en af sine egne eksploderende molotovcocktails, befinder Rosa sig i overvågningslejligheden sammen med Jacob format fejre et-årsdag. Hans far ankommer - sammen med en pige, der har infiltreret miljøet - og han holder Rosa fast foran vinduet, fuldt synlig fra banken, som om det var hende der var stikker. Rosa slå op med Jacob. Kort efter bliver hun anholdt og kommer tre måneder i ungdomsfængsel for sine grafittimalerier. Hun har - ud over egne værker - lavet talrige ting sammen med Sevims gruppe, der består af flere tyrkiske piger. De har især battlet med “King”, mens Rosa har kaldt sig “Queen”. Ved et tilfælde opdager Rosa dog, at Jacobs halvbror, Guf, er “King”, og han kommer til at samarbejde med gruppen. Som voksen bliver Rosa forsker i street art og rejser verden rundt for at registrere værker, specielt af “Blækhat”. Bogen er en art spændingsroman, hvor flere ting holdes hemmelige og efterhånden opklares. Helles far, som Rosa troede var død i en trafikulykke, havde været nazist og tjent store penge på at fremstille narko. Hendes far viser sig at være en tysker, der havde været med i Rote Arme Fraktion, men som under et fængselsophold omvendte sig og blev glødende nazist. Hendes slags far, Krudt, der underviste i samtidskunst på universitetet, rejset først til London for at undervise i street art og blev involveret i tagging af tog, rejste videre til New York, hvor han blev endnu mere involveret og endte som misbruger, før køresten Peter hentede ham hjem, og Helle afgiftede ham på sin gård på Samsø. Spændende læsning og et superpræcist tidsbillede af Aarhus i 80’erne- 90’erne. Flydende, letlæst sprog, men ikke nobelklasse!!
This entire review has been hidden because of spoilers.