Jump to ratings and reviews
Rate this book

Forræderiske hjerter

Rate this book
Forræderiske hjerter er en historie om et sommerhus, en stenstrand og en svigtende bikini. Men også om kærlighed og venskab og en mor, der ikke rigtigt kan finde ud af at være mor.

Lasse er vild med Fillippa. Fillippa har kysset med Marcus, men ved ikke lige, hvordan hun skal få fortalt det til Lasse, som Alma satser på at score. Forvirret? Det er Filippa! Og det bliver ikke bedre af, at hun skal to uger i sommerhus med sin mor, der igen er blevet droppet af en taber. Som altid træder Lasse til og tager med, men alligevel bliver det en sommerhustur på godt og ondt, som Filippa aldrig vil glemme

208 pages, Paperback

Published August 21, 2017

1 person is currently reading
13 people want to read

About the author

Camilla Wandahl

69 books20 followers
Jeg hedder Camilla Wandahl (f. 1986) og er børnebogsforfatter, foredragsholder og skrivelærer. Desuden er jeg uddannet folkeskolelærer med fagene dansk, tysk og billedkunst på linje.

Jeg debuterede i 2009 med ungdomsromanen "Hjerte i vente". Siden har jeg skrevet letlæsningsbøgerne "Et blodigt spil" og "Så fandens forelsket" samt tøseserien "Veninder for altid" og sørøver-serien "Søstre på De syv Have".

Jeg har flere bøger på vej.
Hvis du vil have de seneste nyheder om mine bøger, kan du besøge min blog. Den tjekker jeg oftere end Goodreads.
God læselyst:-)

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
4 (20%)
4 stars
8 (40%)
3 stars
5 (25%)
2 stars
1 (5%)
1 star
2 (10%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for Bookeater.dk Bookeater.dk.
114 reviews16 followers
November 12, 2017
Anmeldt af Katrine på bookeater.dk:


”Skal vi ikke skride” spørger jeg og rejser mig op.
”Men jeg er sulten,” svarer Lasse og klapper sig på maven.
Jeg ruller med øjnene. ”seriøst. Er du nogensinde ikke sulten?”
Det glimter drilsk i Lasses øjne. ”Ikke når du er i nærheden.”

Filippa er vild med Marcus, og han er vild med hende. Alma er vild med Lasse, men Lasse er også vild med Filippa, men hun ser ham kun som sin bedste ven, - så derfor er han hendes klare redning, da hun skal i sommerhus med hendes mor i fjorten dage. Filippas mor har altid datet tabere, og Filippa er træt af det, men tør ikke sige det til mor. Men da Filippa og Marcus savner hinanden, så kommer Alma og Marcus på besøg i sommerhuset. Men det ender ikke helt som de havde håbet på.

Jeg læste bogen rigtig hurtigt, og det var virkelig nem at læse. Den var heller ikke særlig lang, men allievel havde den en masse handling og ”gudkorn”. Jeg kunne godt lide ”teenager-kampen” med mellem Filippa og hendes mor. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har skændes med min mor – dog ikke lige om det samme som dem
Jeg kunne virkelig godt lide humoren mellem Lasse og Filippa, og deres flirtende og legende kommentarer til alt. Det var virkelig en sød historie mellem de to, og jeg kunne sagtens se mig selv i samme situation. Forræderiske Hjerter er en rigtig sød bog om at blive voksen og finde sin kærlighed. Det er ikke sidste gang jeg har læst noget fra Sandra Schwartz eller Camilla Wandahl.
Profile Image for Simone Hagemann.
888 reviews122 followers
November 28, 2017
Åh, hvor var den skøn! Og hvor var den lige præcis det, jeg havde behov for at læse lige nu. Den var fyldt med kærlighed, venskab, familie og drama, og det var den helt perfekte blanding. Dog ville jeg havde ønsket, den var en smule længere, så de forskellige temaer kunne være blevet endnu mere udforsket.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
November 27, 2017
Also posted on Eva Lucias blog

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret!

Forræderiske hjerter af Sandra Schwartz & Camilla Wandahl er først og fremmest en rigtig god ungdomsbog om udvikling, venskab og den svære kærlighed. Hvem forelsker man sig i? Er kærligheden lige foran én? Skal man lede længe? Og kan der rettes op på de store fejltagelser? Denne ungdomsroman stiller mange spørgsmål og i løbet af plottets udvikling får vi lige så stille svar. Hovedpersonen Fillippa er vild med Marcus. Hendes bedste veninde (Alma) er vild med Lasse. Lasse er helt vild med Fillippa. Allerede her starter dramaet på god highschool-facon.

Det meste af fortællingen foregår i et sommerhus, hvor Fillippa lidt er blevet tvunget af sted i 14 dage af sin mor. Hende og moren har ikke det bedste forhold. Ærlig talt går det faktisk rigtig skidt. Moren finder altid de værste fyre og der er sågar en episode, hvor Fillippa overhører moren have sex med en fremmed, som hun lige har mødt. Det er ikke den idylliske familiesituation, det kan man roligt sige.

Bedstevennen Lasse kender Fillippa og familiesituationen, og er derfor taget med hende i sommerhus. De hænger ud, hygger sig og bader ved stranden, men det er nogle gange akavet for dem at være så meget alene, fordi Lasse helt tydeligvis har følelser for hende. Fillippa har svært ved at se Lasse som andet end hendes bedste ven. Der følger en uheldig bikini-situation på stranden, hvor en strop lige pludselig er gået op, hvor man dør lidt af grin, imens man læser beskrivelsen. Rigtig pinligt og akavet på den sjove måde.

Inden længe kommer Marcus og Alma på besøg og der eskalerer det hele til endnu mere forvirring. Men det kan du selv læse dig til! Men lad mig sige det sådan: Det skal gå helt galt, før det kan begynde at blive godt. Det er tydeligt, at det er en meget hård proces for Fillippa og det er bestemt ikke nemt at være hende. Det ses i hendes væremåde, hendes ofte hårde tone og de mange hormoner, som bobler rundt i hendes krop. Hun var egentlig ikke den mest tiltalende person, men man kan nemt relatere til de mange følelser og de mange kriser, som hun gennemgår.

Sproget er generelt godt og mange vil kunne nyde denne roman. Der er sjove dialoger, et godt flow og det er svært at skelne mellem de to forfatteres skrivestil. Man glemmer faktisk, at det er to og ikke kun én, der har skrevet historien, for det hele er så sammenhængende. Helt perfekt samarbejde mellem Sandra Schwartz og Camilla Wandahl.

Alt i alt synes jeg, at Forræderiske hjerter er en god ungdomsbog, som fokuserer på mange tematikker: Kærlighed, venskab, familierelationer, at blive ældre og skelne mellem et crush og den store kærlighed. Dog synes jeg, at der er visse emner, som behandles lidt for hurtigt, f.eks. Fillippa og morens udvikling, som skifter lidt for hurtigt fra skidt til godt. Men måske er det bare mig?

Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Profile Image for Dicte Birkkjær-Hakmann.
3 reviews
March 25, 2024
Det her er en bog der er fantastisk hvis man er til kortere bøger, eller vil i gang med at læse.
den er romance og er utrolig spændene at læse.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.