Et mærkværdigt nødopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s Afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden. En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporene tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne. De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?
Starten af bogen var virkelig lovende, men synes at niveauet dalede i takt med at siderne steg. Der er ellers mange gode tanker ved plottet, og det kunne bestemt have været en vanvittig bog. Der er bare et eller andet der falder til jorden. Om det er fordi den er for lang, eller at sproget bliver for uforklarligt, kan jeg ikke helt sætte fingeren på. Men til sidst var jeg ikke længere fanget.
Jeg var opslugt lige fra side et, og det var en af de bøger, der holdt mig vågen om natten, fordi jeg lige var nødt til at se, om Tristan fik passeret den næste store forhindring. Men vigtigere end spændingsmomentet i Tristans farefulde aktion var forfatterens demonstration af sandheder som noget, der formes og ændres i takt med, at individets perspektiv på verden, sig selv og sin egen fortid forandres. Bogen beskæftiger sig med identitet og eksistens som to – hvis ikke flydende – så i al fald formbare begreber, og får på den måde sat spørgsmålstegn ved, hvad der er virkeligt og hvad det overhovedet betyder, at noget er virkeligt. Hvor mange af vores holdninger og følelser er helt igennem ægte og dybt forankret i vores inderste, og hvor meget er i virkeligheden ’hvisket’ til os af det omkringliggende samfund? Og er de følelser som opstår på baggrund af ydre påvirkning mindre ægte? Og kan man overhovedet føle noget som helst uafhængigt af den verden og de mennesker, man lever i og med? Det er nogle af de spørgsmål, Sommerfugleklanen lægger op til. Du kan læse hele anmeldelsen her: https://bookmeupscotty.blogspot.dk/20...
I like it, and I will read it again, but some of the phrasing i ain't loving. Although it is really captivating and thrilling to read. I really am captured with the idear of how little we actually know about our planet and it's inhabitants. I've read in 3 days.
Tristan og Robert er CIA agenter med speciale indenfor bl.a. terrortrusler. En dag de vil fejre at de kan holde fyraften, til tiden for en gangs skyld. I sidste øjeblik får de en opringning fra deres hovedkontor. Der er en melding om overfald på en lille forretning og det ligner en opgave for dem.
Da de kommer til omtalte forretning, som har speciale i insekter og andre udstoppede dyr, ser det hele meget stille ud og umiddelbart har ekspedienten i butikken ikke observeret noget usædvanligt. De har ikke engang en telefon i lokalet, så hun kan ikke forstå hvem der har ringet efter CIA. Der er et eller andet der genere Tristan, han melder tilbage til hovedkvarteret at der er “Rød kode” til stor forundring for Robert. Tristan bestemmer sig for at de lige skal runde butikken for at se om alt er ok. Mens de er i baglokalet kommer tre mænd i sorte jakker ind i butikken, de skændes i et kort øjeblik med ekspedienten og ender med at slå hende ihjel. Tristan sætter efter de tre mænd og er lige ved at falde over ekspedientens afhuggede fod på vej ud af butikken. Agenterne bliver fulgt grundigt ud af butikken da det hele eksplodere da de træder ud på gaden – de bliver slynget flere meter hen af fortovet.
Et par dage efter tror Tristan at han skal til debriefing på kontoret, men det viser sig at han bliver involveret i en ret besynderlig sag. Han bliver sendt ned i kælderen til en afdeling af enheden han slet ikke kender til. Her bliver han introduceret for sin opgave. Han skal opspore en gruppe mennesker der kaldes “Ekstendere” Disse mennesker har en speciel evne: de kan bliver optil 300 år gamle. Damen i kiosken var 264 år og lignede en på 80 år.
Desuden har man fundet ud af at disse mennesker er i stand til enten at se ud i fremtiden eller også at manipulere med andre mennesker så deres forudsigelser kommer til at passe. Det er bekymrende fordi at ekstenderne har været gode til at få ansættelser hos betydningsfulde personer, såsom præsidenter, paven og andre af samme skuffe. De ligner ganske almindelige mennesker og har kun et kendetegn. Lodrette streger på underarmene.
Ingen ved hvad det egentlig er de vil og om de er farlige for samfundet. Dette bliver Tristan nu sat til at undersøge. Han får en anden agent Clara og sekretæren Elsa til at hjælpe sig. Målet er først og fremmest at finde en af disse særlige mennesker og holde liv i dem så man kan afhøre dem og blive klogere.
“Sommerfugleklanen” er en meget usædvanlig bog, der spænder over en del genre. Krimi, spænding, science fiction m.m. Dette gør at læseren bliver fanget fra side 1. Der sker kontant sceneskift, dramatik og en del overraskende twists bogen igennem. Vores “helte” er bl.a. i Beijing, Rom, Rio og sågar i den dybe jungle i Brasilien. Forfatteren tager læseren med på en hæsblæsende jagt hvor man hele tiden finder nye mennesker som man ikke ved om er sorte eller hvide. Det viser sig at disse “ekstendere” ikke er helt så ukomplicerede som først antaget.
Hovedpersonen Tristan bliver sat i spidsen for et eventyr der med lethed kan sidestilles med Dan Browns univers – bla i ” Da Vinci Mysteriet” hvor gåden om jesu oprindelse bliver sat igang. I sommerfugleklanen har Palshof blot lavet sin helt egen jagt, og den er yderst spændende lagt op. Ved siden af finder agenten ud af at der i logen er tilknyttet et helt nyt livssyn, som Tristan lærer at forholde sig til og som giver ham nogle svar på hvorfor han er som han er. Der er en del af hans fortid han ikke kender til.
Læseren bliver inviteret med indenfor i denne nye loge, som er fascinerende og uforudsigelig – og nu efter endt læsning er jeg bare klar til den næste i rækken. Der er klart lagt en god bund til en hel serie om Sommerfugleklanen.
Er man til agenter, Eventyr, Fantasi men også til dybe filosofiske tanker om livet så er denne bog, som heldigvis bliver til en serie, lige sagen.
Endelig færdig...må sige det har holdt hårdt at komme igennem. Jeg synes egentlig ideen er spændende nok, og jeg har da også til tider været motiveret for at vende side efter side, men der er bare noget med sproget og drivet der godt kunne skrues lidt på. Er dog imponeret over korrektionen, -har ikke opdaget en eneste fejl ift det er en selvudgivelse. Men nej jeg kommer ikke til at læse nr 2...mit TBR kort er overbooket.
Måske har denne bog er glimrende plot. Jeg finder aldrig ud af det, for sproget er overbroderet og kluntet og ville have haft godt af en professionel hånd. Jeg holdt ikke ud at læse det ud over et par kapitler - blev aldrig fanget af de todimensionelle personer og de overdrevent detaljerede beskrivelser og de mærkelig spring mellem personernes indre dialog og observationer udefra. Der var for mig det største gys ved bogen.