I Ørestadens nye sommerfuglecenter gør to nattevagter et gruopvækkende fund, som sender Roland Triel og hans kollegaer på deres karrierers mest bizarre drabssag.
Eneste spor er en tatovering på offeret.
I sin fritid jagter Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, den psykotiske morder og brandstifter, som tidligere har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid Månsson. Inge Renee Janné har været forsvundet i månedsvis, men Triel tror ikke på at han har givet op.
Andrea Triel er kommet videre fra traumet omkring sin mors død. Hun er fast besluttet på at finde morderen fra Myntevænget, men det er ingen let sag, selvom Triels datter er en beslutsom ung kvinde. Inden længe balancerer hun på en livsfarlig knivsæg.
Som de øvrige 3 bøger er "marcherende myrer" rig på oplevelser. Det skorter ikke på detaljer og spænding. Plottet er gennemtænkt og velbeskrevet og fornemmes nærmest pletfrit. De kritiske spørgsmål, jeg måtte have undervejs, bliver, uden undtagelse, besvaret inden sidste side er vendt. Alle sløjfer er bundet pænt og afleveret til rette tid. Persongalleriet er sammenhængende og for størstedelen troværdigt og sproget flyder fra start til slut. "Marcherende myrer" er uden vaklen et bastant stykke arbejde!
Og hvorfor er jeg så kun jævnt begejstret?
Det er jeg, fordi det hele ligger en tand for meget til højrebenet. Plottet er nemt gennemskueligt og giver alt for god mening. Jeg får på intet tidspunkt fornøjelsen af overraskende drejninger, for det hele ligger allerede i kortene. Jeg savner skønheden i det uforventelige. Lågerne bliver åbnet undervejs og falder lidt for nemt på plads igen. Det lugter ikke grimt eller ser skummelt ud – det er helt rigtigt på den helt rigtige måde, og det bliver desværre lidt kedeligt – sorry! En stor bunke af ingredienser sammensat til den helt rigtige krimi – uden at der bliver taget nogen chancer. Det synes jeg er brandærgerligt - for jeg kan sagtens unde bogen at kunne cirkelsparke sig vej ind på hylderne.
Fraregnet ovenstående opstød, så er "marcherende myrer" et gedigent stykke krimi, som man ikke skal snyde sig selv for. Jeg kunne faktisk allerbedst lide bihistorien fra Spanien 32 år tidligere – dén gav god mening og gav mig lyst til at vide mere og læse mere. Skriv meget gerne dén bog færdig - jeg er klar!
Jeg kan stadig godt lide Triel og hans slæng - men helt ærligt... F*CK cliffhangere!
Stol dog på, at læserne er begejstrerede nok for jeres "world building" til, at vi frivilligt vender tilbage til serien... Jeg bliver så irriteret, når man bliver tvunget pga. en cliffhanger... så jeg har mest af alt lyst til at sige "NÆ!"
Dette er en virkelig god gedign krimi. Den har som vanligt to sideløbende sagder, hvor den ene er en ny mordsag med bånd til en gammel sag for 30 år siden i Spanien, og den anden er Triels personlige sag. Dennis skriver godt, sproget er som sædvanlig fremragende, og plottet har også sine momenter. Det med myrerne er ualmindelig godt fundet på og klamt på et nyt niveau - supercool. Men for den nye mordsag tænker jeg to ting. Jeg startede med at være meget forvirret over, hvad vi lavede i Spanien for 30 år siden - til et niveau hvor jeg blev irriteret over det. Da det så gik op for mig, gennemskuede jeg sagen stadig med lang vej til slutningen, hvilket jeg heller ikke brød mig om. Mht Triels personlige sag ved jeg stadig ikke, hvad jeg skal mene om den nye superskurk. Det irriterer mig lidt, at den tidligere superskurk er reduceret til et usikkert barn - på den anden side er dynamikken mellem de to personer interessant, og jeg er ret vild med den nye superskurk. Konklusionen er at på trods af, at denne bog ikke lever op til de første tre, tænker jeg alligevel at læse videre i serien, fordi den slutter på en cliff hanger, og fordi jeg skal se, hvad den nye superskurk kan. Anbefales til alle krimilæsere
The story is still great, but like the other 3 books its a dual story where 2 different story's are living its separate lives. This time, there is a problem though. The main story (the ant one) is a bit boring. the twist and turns of the story is a bit tame and predictable. There is no real excitement or thrill in that story, and you know ½ way through the book, what is going to happen. The main killing is relay nice, but the rest is a bit unimaginative, like the steam just went out of the engine.
The second story arc is a mess. The red line is gone - and the main villain has gone from intelligent mastermind to a bumbling fool. The danger is not real anymore and the plot is ok until some point, and then it just goes downhill, when the puzzle piece is locking into its rightful place.
Its a ok story with a weak ending - and i hope the next one will make it better.
Denne gang syntes jeg at handlingen var lidt langtrukken og lidt for meget drejede sig om myntevænget og triell og lidt for mange sideløbende handlinger syntes jeg træls med at man konstant skulle læse om fortiden havde været rart det havde været et kapitel og så var det det. Alt for meget uvedkommende snak om fortiden.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Ikke helt så fængende som de 3 tidligere i serien, og lidt utroværdig med en ekstra “skurk” der pludselig er med i spillet. Men glæder mig til fortsættelsen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Endnu en god krimi i serien - denne gang krydret med et romantisk drama om den danske rygsækrejsende, der bliver lokket i en fælde og havner 30 år i et spansk fængsel.
Myrekryb hænger ganske godt sammen med Dennis Jürgensens fortællinger, men krimiserien om Roland Trier er knap så gusten som en stor del af resten af Jürgensens forfatterskab. Heldigvis er serien lige så underholdende, og bog 4 er lige så meget en page-turner, som de forrige bøger.
"Marcherende myrer" har ikke den store krimigåde i sin fortælling, som Roland Trier skal løse. Alligevel er man opslugt af historien om manden, som er død efter et "overfald" af hærmyrer. Den trækker nemlig spor tilbage til Spanien, og vi følger begivenhedernes gang mange år før under sydens sol, mens Roland Trier fortsat har sin egen kamp i nutiden hjemme i Danmark.
Dennis Jürgensen skriver enkelt, og bøgerne er let læst. Han ved udmærket, hvordan han skal lege med de litterære virkemidler, og selv om Trier-serien ikke skal klandres for at være specielt realistisk, så er den til gengæld stærkt underholdende. Jeg nupper til enhver tid det sidste.
Voldsom,, men velskrevet krimi. Roland Triel forsøger at opklare sin private sag, men en morder tager hærmyrer i brug i hævnens navn. Cliffhanger, så skriv Dennis, skriv!