Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
Michael Katz Krefeld har begejstret læserne herhjemme og i 20 lande verden over med sine hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende krimier om den tidligere politibetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn.

I PAGTEN satser Ravn alt på at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for fem år siden?

Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og til en gruppe kriminelle betjente med forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men først da Ravn indgår en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, får han viden og forbindelser, der måske gør det muligt at afsløre korruptionen og den anonyme bagmand - og at finde Evas morder. Men alting har en pris, helt præcis 71 skjulte millioner fra et gammelt, uopklaret røveri, som Kaminski ønsker at få fat i.

PAGTEN er femte bog om den coole privatopdager Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund Møffe.

416 pages, ebook

First published November 2, 2017

7 people are currently reading
151 people want to read

About the author

Michael Katz Krefeld

23 books212 followers
Michael Katz Krefeld (f.1966) født i Gl. Holte, og opvokset på den københavnske vestegn. Han er barnebarn af kriminalforfatter Herman Krefeld (Leopardkloen og Døden lægger kabale).

Michael startede sin karriere med at skrive og instruere en række novellefilm, hvoraf flere har deltaget på internationale festivaler og er bla. blevet solgt til tysk og amerikansk TV.

Siden hen har han arbejdet med dramaturgisk rådgivning på en lang række danske spillefilm. Og som kreativ konsulent i reklamebranchen for bla. Lego og Universal Music.

Michael har skrevet i alt 15 manuskripter til danske tv-serier bla. Nikolaj & Julie (DR), Hotellet (TV2), Skjulte Spor (TV3) Nynne (TV3).

Michael debuterede med romanen “Før Stormen” som vandt kriminalakademiets debutantpris i 2007. Siden fulgte “Pans Hemmelighed”, “Protokollen” og senest “Sort Sne Falder”.

Michaels bøger er blevet solgt til udgivelse i Tyskland, Norge, Sverige og Island.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
206 (35%)
4 stars
272 (47%)
3 stars
88 (15%)
2 stars
11 (1%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 24 of 24 reviews
Profile Image for Kirsten .
486 reviews170 followers
June 6, 2023
Solid detective work, and I like Ravn as a protagonist, not that sophisticated though, and as always I have to skip pages in order to avoid the violence.
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews67 followers
October 26, 2017
Endnu et pletskud fra Michael Katz Krefeld

Danskernes yndlingsforfatter i 2016 er tilbage med 5. bind i serien om efterforskeren Ravn og hans skønne hund Møffe. Der er gået 5 år siden Ravns kæreste, Eva, blev myrdet, og Ravn er stille og roligt ved at komme videre med livet. Men da Evas tidligere arbejdsgiver, forsvarsadvokaten Christopher Bruhn, dukker op med nye oplysninger om Evas mord, rodes der op i fortiden, og Ravn sætter alt ind på at finde Evas morder. Han må dog have hjælp til sagen, og blandt andet Eduardos viden om de mere skumle sider af internettet, viser sig at være til stor hjælp.

Men ved at rode op i den gamle sag, åbner Ravn en Pandoras æske. Hvorfor skulle Eva møde en betjent på dagen, hvor hun blev myrdet? Og blev betjenten også myrdet? Sagen trækker tråde helt op til samfundets top, og involverer både korrupte betjente og en grusom lejemorder.  Efterhånden ved Ravn ikke hvem han kan stole på. Hvis Ravn skal nå til bunds i sagen, må han indgå en pagt med gangsteren Kaminsky – men som vi alle ved, er prisen høj, når man indgår en pagt med djævelen. Sådan ca. 71 millioner kroner …

Bedømmelsen

Det er imponerende hvordan Michael Katz Krefeld formår at gøre hver bog i Ravn-serien bedre end den foregående. Der er højt tempo, overraskende plots og et flydende, letlæseligt sprog. Man fastholdes i spændingen og handlingen, og plottet er virkeligt godt skruet sammen. Desuden besidder Michael Katz Krefeld en fantastisk evne til at inkorporere humor som en del af handlingen, hvilket bare hæver niveauet endnu mere.

Som vanligt er karaktererne velbeskrevne og troværdige. De fremstår levende og meget realistiske. Pagten er bogen hvor vi virkeligt lærer Ravn at kende meget mere indgående end i de tidligere bøger. Derudover samles en del tråde fra de tidligere bøger, og handlingen fastholder læseren hele vejen igennem. Og så kan man altså bare ikke lade være med at elske Møffe.

Mangler du en medrivende krimi til en mørk efterårsaften, så går du ikke galt med Pagten – Michael Katz Krefeld har endnu en gang bevist, at han hører til på toppen af den danske krimitrone.

Pagten udkommer 2. november 2017.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret
Profile Image for Helle I Jensen.
104 reviews
November 19, 2017
Hold da op der er fart over feltet i 5 bind om Ravn. Elsker den serie og er max klar til den næste #skrivnudennæste #ravn #katzkrefeldt
Profile Image for Camilla Laugesen.
166 reviews13 followers
October 24, 2017
Thomas (Ravn)sholdt´s fjende, Kaminsky sidder i fængsel, dømt for mordet på en politibetjent. Han er voldsomt bekymret for sin kone Ivona og parrets to små døtre. De står til udvisning af Danmark, hvis ikke de finder nogen der kan udrette mirakler.

Ravn har i sin fortid, været ansat ved afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Station 1 i København. Efter drabet på Eva, Ravns daværende kæreste er han gået helt i stykker. Han forlader politiet og opsiger sin lejlighed. Nu bor han i en gammel båd, med sin dovne hund Møffe og ernærer sig som privatopdager. Hans hovedindtægt er utro ægtemænd, og dem findes der nok af. Godt nok synes Ravn at den type arbejde er trivielt, men man skal jo leve.

Sagen om Eva bliver ved med at spøge i hans hoved. Eva, der var advokat, skulle den dag hun blev dræbt, mødes med en mand, Kim Gilford. Han havde nogle informationer om noget meget “sprængfarligt”, han ikke kunne dele med hvem som helst. Men idet hverken Kim Gilford eller Eva nåede frem til mødet, og begge holdt kortene tæt ind til kroppen, har ingen nogensinde har fundet ud af, hvad mødet egentlig gik ud på. Ravn finder nu ud af, at det har noget med korruption, i politiets kredse og måske højere op endnu, at gøre. Det er derfor alle rygter blev manet i jorden dengang det skete.

Eva blev ombragt i sin og Ravn´s lejlighed. Kim Gilford mødte en stor forhindring i skoven på en cykeltur – og han kom ikke hjem igen. Politiets undersøgelser omkring Gilfords ulykke, fortalte at det var et hændeligt uheld.

Politiets teori omkring Evas død – ulykkestilfælde, har Ravn aldrig købt. Det er efter hans mening slet ikke sandsynligt. Ravn bliver opsøgt af Kaminsky´s advokat – han påstår at de har fældende beviser mod Evas morder. Men for at få disse oplysninger skal Kaminsky have hjælp, af Ravn, Det har Ravn svært at modstå, også selvom det kommer til at kræve at de ikke helt holder sig indenfor lovens rammer.

Et andet dilemma er, at Ravn, lidt tilfældigt, “kom til” at rodet sig ud i noget lagengymnastik med Kaminskys kone og da det falder gangsteren for øre, bliver jorden ret hed for både detektiven og hustruen. Da Ivona bliver opsøgt at to af Kaminskys tidligere medarbejdere, der lige mener at de kan udnytte af bossen er indisponibel, får hun endnu en grund til, at hun ikke kan blive i Danmark.

Ved siden af kriminalsagen har vi den faste kerne omkring Ravn. Den lille dovne hund, Møffe som ikke gør så meget andet end at være i vejen, og kun vågner op når der er mad i farvandet. Eduardo som bor i båden ved siden af Ravns. Han er journalist på Information, og denne her gang har Ravn brug for sin gamle ven, men denne gang i hans egenskab som journalist, og ikke kun hundesitter.

Eduardo skal giftes med sin Belinda og det er ikke bare lige ud af landevejen. Det er ikke så let at finde en folkekirkepræst der vil lade en indiansk Sherman velsigne parret efter den kirkelige vielse. Mens Eduardo er ved at få en prop over nogle helt forkerte bordkort, sørger Antikvarboghandleren Viktoria for at Belinda får en kjole til formålet. For den “faste” læser af serien er dette et kærligt gensyn og en spændende opfølgning på hverdagen for folkene omkring Ravn.



Alt i alt har Michael Katz Krefeld gjort det igen. Han har skrevet en fremragende, fængslende og tæt på at være årets krimi. Han skriver så intenst at man til tider helt glemmer at trække vejret. Ikke alting i “ravn-universet” er sort/hvid. Nogen gange er skurkene helte og heltene er skurke. Der er ingen forvarsel. pludselig vender handlingen og læseren sidder med et “NÅ” eller “Det skete da ikke lige det der” i hovedet.

Det er ikke nødvendigt at læse de andre i serien om privatdetektiven Ravn – men man må bestemt ikke snyde sig for et spændende bekendskab. Forfatteren beskriver et miljø med skæve eksistenser, almindelige mennesker og masser af Christianshavner-stemning. Man kommer til at holde af bogens hovedpersoner og ikke mindst den lille “pølse” Møffe – får en helt speciel plads i ens hjerte.

Er man til højspændt action og en rigtig god historie så er “Pagten” og resten af ravn-serien bestemt noget man bør give sig i kast med.
Profile Image for Victor Valore.
198 reviews2 followers
March 20, 2020
I en større bunke af bøger der lå til udsmidning var denne en af to bøger som fik lov at vinde min gunst, primært grundet sit cover :-) Bogen er ud af en serie romaner om den tidligere politimand Ravn, som nu lever som privatopdager, bosiddende i Christianshanvs Kanal. Af efterskriftet fremgår det at Katz Krefeld påtænker i alt ti titler i serien og dermed lægge sig i samme liga som Sjöwall & Wahlöö.

Jeg falder umiddelbart for Katz Krefelds tag på København, han kender byen godt og hans valg af locations matcher hans karakterer godt. Historien træder helt op på kanten af det realistiske, med blandt et par hoveder der får en voldsom medfart af sprængstoffer, men uden at det bliver klichefyldt og ligegyldigt.

Romanen har et godt drive og til trods for referencer til tidligere bind i serien, så bliver det ikke meningsforstyrrende og det var således fint at læse bogen uden at kende karakteruniverset i forvejen. Fire stjerner, lige i skabet!
Profile Image for Torben.
255 reviews4 followers
October 31, 2017
Ligner mest et filmmanus med masser af tjubang. Sproget fejler ikke noget, men Katz har mere travlt med at få pumpet scenerne med action end med mennesker.
Profile Image for Karina Grandt .
35 reviews5 followers
October 26, 2017
Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget  
 
Jeg er bogglad - sådan helt uden omsvøb og forbehold er jeg rigtig glad for bøger! Jeg elsker at følge med i bognyheder og kommende udgivelser og der er altid bøger, som jeg glæder mig særligt til at læse. Og så er der en kategori lidt for sig selv – nemlig de bøger, som jeg VIRKELIG glæder mig til at læse! De bøger, hvor jeg i min kalender noterer udgivelsesdatoen og derfor husker ikke at planlægge alt for meget andet omkring datoen! - Denne bog tilhører uden tvivl den sidste kategori! Jeg har været ovenud begejstret for de første 4 bøger i serien om privatopdageren Ravn og derfor VIRKELIG glædet mig til at blive taget med på endnu en rejse.
I følgeskab med glæden over en ny og længe ventet bog kommer forventningerne; og jeg tør godt afsløre, at mine forventninger til denne bog var skyhøje og da den endelig lå på mit sofabord og koppen var fyldt til randen med friskbrygget kaffe, var det ikke uden en vis form for nervøsitet, at jeg åbnede bogen, for jeg ønskede virkelig at få mine forventninger indfriet – jeg ønskede for bogen, at den kunne imponere mig. 
 
Pagten er den femte bog i rækken og selvom den, som sine forgængere, er en selvstændig krimi, er det en klar fordel for læseoplevelsen at have læst de foregående 4, da omdrejningspunktet i denne bog, lidt ulig de foregående, ikke er en ny sag for Ravn, men derimod en 5 år gammel sag, der har optaget ham igennem de 4 andre bøger - nemlig drabet på hans kæreste Eva. Skal vi endelig have at vide, hvad der skete med Eva?!
Jeg vil derfor klart anbefale, at man forud for "Pagten" (hvis man skulle være så uheldig, at Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn endnu ikke er tilføjet stakken med læste bøger) stifter bekendtskab med Ravn, Eva, Kaminsky, Eduardo, Mikkel og den øvrige politistyrke igennem de 4 første bøger i serien.  
 
Den første del af bogen er et tilbageblik til 5 år tidligere, hvor Ravn stadig er i politiet og Eva stadig er i live. Herefter foregår resten af handlingen i nutiden.               
Ravn bor stadig på sin husbåd sammen med Møffe. Anderledes end de øvrige bøger er Ravn nu afholdsmand og måske er det netop på grund af ædrueligheden, at man i denne 5. bog kommer et skridt nærmere Ravn og dennes personlighed.
Det er svært at fortælle ret meget om handlingen uden at komme til at afsløre for meget, men som allerede nævnt er hovedhistorien denne gang; mordet på Ravns kæreste 5 år tidligere og hvad der skete op til mordet! Hvem kan drages til ansvar?! Hvem kan Ravn stole på?!  
 
Michael Katz Krefeld skriver, som altid, fortræffeligt. Sproget er flydende og handlingen levende. Persongalleriet er troværdigt og i en høj kvalitet, der er kendetegnende for de øvrige bøger af forfatteren. Jeg er, som læser, helt tryg ved troværdigheden i portrætter og handling.
Michael Katz Krefeld er en mester i at åbne op for en masse muligheder i løbet af handlingen – at lade læseren sidde på kanten af sofaen med en masse gisninger - for til sidst at binde de løse ender pænt og selvfølgeligt. Han forstår at fastholde sine læsere og det første kapitel tager det næste. Jeg er i den kamp magtesløs; selvom jeg tvinger mig selv til at læse langsommere og langsommere, kan jeg simpelthen ikke lægge den fra mig, før sidste side er vendt. Først for sent opdager jeg, at kaffen i koppen er blevet kold. 
 
Jeg startede indledningsvis med at afsløre, at mine forventninger til denne bog var skyhøje. Nu er bogen læst og tilbage er spørgsmålet; blev mine høje forventninger indfriet? Og det gjorde de i dén grad! Jeg var top underholdt hele vejen igennem og er slet ikke tvivl; Ravn nr 5 er den hidtil bedste i serien! Distinkt plot og en levende handling.  
"Pagten" er perfekt til efterårets korte og mørke dage og nu hvor bogen, for mit vedkommende er læst, efterlades jeg med en misundelse over, at der er folk, der stadig har denne krimi til gode! Hvad angår mig, så starter den lange ventetid på næste bog i rækken om Ravn, for heldigvis har jeg stadig de kommende bøger til gode og jeg er spændt på, hvor serien fremover tager os hen. 
 
Jeg sender Ravn og "Pagten" videre med mine allervarmeste anbefalinger og ender på fulde 5 ud af 5 stjerner. Dansk krimi når det viser sig fra sin allerbedste side! 
Profile Image for Anna-Sofie.
761 reviews20 followers
July 13, 2018
Det jeg holder mest af ved Ravn-bøgerne er, at karaktererne er i konstant udvikling - ikke mindst Ravn, som er blevet "rundere" gennem de fem bøger, Eduardo, som har fundet "den eneste ene" - og Kaminsky, som godt nok var en ærkeskurk, men som alligevel elskede sin kone og sine børn.
I bind fem kommer vil til en slags "closure" angående mordet på Eva, som har redet Ravn som en mare fra bind 1 - og undervejs er man både godt underholdt og voldsomt foruroliget over det danske politi!
770 reviews2 followers
July 17, 2018
Endnu en glimrende bog fra MKK, Forfatteren har en glimrende evne til at fange karakterer, steder og begivenheder. For mig trækker det dog betydeligt ned når virkeligheden beskrives på en måde der ikke er forenelig med virkeligheden... hospitalsafdelinger der ikke eksisterer, ligger på forkerte etager eller slogans for bokseklubber der pludseligt skifter klub. I det store hele små ligegyldigheder, men nok til at fortællingen aldrig kommer helt ind under huden.
268 reviews3 followers
February 17, 2024
Wow den var virkelig god, jeg var fanget fra start til slut. Der var masser af twist , som jeg ikke havde regnet ud og jeg blev helt opslugt af den spændende bog.

Jeg synes , at for hver bog jeg læser i denne serie, så bliver de bare bedre og bedre 😍
541 reviews5 followers
December 20, 2017
Endnu et pletskud fra Krefeld..........og jeg venter spændt på den næste!
6 reviews
January 7, 2018
Endnu en fantastisk spændende krimi i serien med Ravn. Slet ikke til at slippe igen. Vil bare i gang med den næste med det samme! Rigtig godt skrevet og med god handling.
Profile Image for Charlotte Sørensen.
104 reviews
July 3, 2018
Altid en fornøjelse at læse om Ravn. Historien ruller sig ud, og man kommer tættere på gamle kendinge. Dejligt at vide at der er 5 bøger endnu i vente.
36 reviews1 follower
May 4, 2019
Endnu en fantastisk bog af Michael. Jeg er vild med Ravn
Profile Image for Rikke M.
43 reviews5 followers
March 8, 2022
Meget spændende glæder mig til at læse den næste
Profile Image for Thomas Jensen.
Author 17 books5 followers
February 27, 2024
Han synker stadig meget spyt men det er muligt at se gennem fingre med det hyppigt anvendte udtryk. Fin krimi.
Profile Image for Jørgen Pedersen.
210 reviews1 follower
August 9, 2025
Meget og unødvendigt dramatisk - for meget ! Dermed bliver romanen ringere end de andre i serien
Profile Image for Mie.
203 reviews15 followers
February 13, 2022
This has become one of my favourite crime/thriller series - unfortunately it was the last one for now. Another long wait ahead for the next book... But it’s nice to be waiting for something good :-)
Profile Image for Riitta Perttunen.
205 reviews3 followers
July 20, 2018
Etsivä Ravnilla on edessään uransa henkilökohtaisin tapaus: kuka tappoi hänen tyttöystävänsä Evan viisi vuotta sitten?

Tapauksen johtolangat ohjaavat Ravnin vanhenevan salamurhaajan jäljille, mutta tarinaan liittyy muutakin. Ravn huomaa pian joutuneensa keskelle korruptoitunutta valtionhallintoa, jonka keskiössä on vaarallinen, vaikutusvaltainen henkilö. Tutkinnan edetessä rikosvyyhdistä paljastuu sarja vanhoja ryöstöjä, ja Ravn ajautuu vaaralliseen sopimukseen gangsterikuningas Kaminskyn kanssa – mutta käykö Evan murhaajan löytäminen liian kalliiksi?
Displaying 1 - 24 of 24 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.