Valget er dit. Hvornår og hvordan ændrer vi os? Enhver, der ønsker at foretage forandringer, står over for udfordringen at ændre holdninger - startende med sine egne.
I denne modige bog udforsker og forklarer Lene Gammelgaard, hvordan vores eget og andres sind kan påvirkes. Lene Gammelgaard afdækker aspekter af den menneskelige psyke, der hjælper eller forhindrer os i, at få det bedste ud af enhver situation i livet.
Ved at kombinere erfaringerne fra sit eget dramatiske liv og den seneste hjerneforskning, giver Lene Gammelgaard i bogen sit bud på, hvordan vi kan vælge at tage ansvaret for at rejse os igen, selv efter de værste tilbageslag. At få gjort noget ved tingene betyder næsten altid, at vi skal ændre vores mentale verdensbillede. Lene fortæller overbevisende - og ud fra egne erfaringer, hvad der skal til.
Her gives ingen lette løsninger, da hensigten med bogen er at fremsætte gennemprøvede og anvendelige principper til mobiliseringen og bevarelsen af motivation for at få det bedst mulige ud af livet - på trods af modgang og ærgelser.
Jeg læste ikke denne bog færdig. Den levede ikke op til det, som jeg forventede: Jeg forventede en art selvhjælpsbog, der reflekterede over ansvar, adfærd og sindet (som det fremgår af bogens beskrivelse) - og som giver læseren nye indsigter at reflektere over. Det gør denne bog i ringe grad, da bogen i langt højere grad end emnet handler om forfatteren. Bogen fremstår som et triumfskrift til forfatteren selv, som måske kan være interessant for den læser, der har fulgt forfatterens karriere eller selv har interesse for klatring. Hvis din interesse er for ansvar, adfærd og sind, så er bogen kun interesant i små bidder. Der er ingen ny viden, at hente fra bogen, selvom det har en værdi, at blive mindet om og få sat ord på de følelser af stress, afmagt og fastholdelse, som alle oplever (og som for mig selv dels også er grunden til, at jeg åbnede denne bog).
Min ringe begejstring druknede dog hurtigt i den enorme kliché, at forfatteren har fundet sine mange svar på bjerg-klatringsrejser til Pakistan og Nepal (Everest beskrives som tilværelsens ultimative prøvelse…). Jeg vidste intet om forfatteren på forhånd, så jeg forventede ikke en bog om forfatterens klatreoplevelser. Den første halvdel af bogen omhandler næsten alene forfatterens egne erfaringer med klatring, ægtefælle og flere konkrete bjergklatring. Disse erindringer ledsages ikke af mange overvejelser relevante for læseren, og har øjensynligt mest karakter af egen fortællerglæde. Jeg havde oplevelsen af, at være tvangsindlagt til et foredrag i det lokale forsamlingshus, som forfatteren på eget initiativ har fået stablet på benene. Forfatteren kommer i min optik ikke reelt ind på, hvordan eget og andres sind kan påvirkes - og hvad der skal til for ‘at tage ansvar’.
Bogen bliver altså aldrig reelt reflekterende over ansvar og eksistens, og når ingen filosofiske højder. Jeg anbefaler derfor ikke bogen, omend der er passager af værdi - herunder den gode påmindelse, at ingen fundamentalt nye tanker og erkendelser kommer ud af hverdagens travlhed. Måske bogen ville blive interessant for mig i anden halvdel, som jeg ikke kunne holde ud at læse. Min tvivl var for stor til at gøre forsøget.