Det er en barsk omgang at være barn af systemet, far er væk, mor er ... ja hvad er mor? Mor har i den grad sine dæmoner at slås med, og barnet Vita ryger ind og ud af børnehjem og plejefamilier, og der er aldrig noget, der er rigtig godt, mens der er virkelig meget, der er virkelig skidt. Den voksne Vita kigger tilbage gennem barnet Vitas øjne. Hun ser og husker mere og mere, hun bliver flyttet og rykket rundt med og altid er det bare noget, der sker. Ofte forstår hun ikke hvorfor, andre ting forstår hun alt for godt. Det eneste, den voksne Vita ikke kan genkalde sig, er sin mors ansigt.
Jeg sidder tilbage og tænker, at det her, det er realiteten for mange børn den dag i dag i Danmark. Man skal ikke lade sig narre af, at Vitas historie foregår for 50-60 år siden. Svigtet er det samme. Derfor 4 stjerner og ikke kun de 3, som jeg måske ville give den, hvis jeg alene skulle bedømme læsekvaliteten. Der er ikke meget 'svung' i sproget, det er nøgternt konstaterende. Men der er noget at lære i og af den her bog.