Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag.
Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem.
Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner.
Pressen
»Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.«
**** – Politiken
»Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.«
– Information
»Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.«
Vita Andersen (født 29. oktober 1942 i København) er en dansk skønlitterær forfatter, datter af Aage Neutzsky-Wulff og søster til Erwin Neutzsky-Wulff. Hendes debutsamling Tryghedsnarkomaner og novellesamlingen Hold Kæft og vær smuk vakte meget medieopmærksomhed på grund af de usædvanligt store salgstal på over 125.000 eksemplarer, og det kontroversielle feministiske indhold – om kønsroller m.m. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget mange priser. I 1979 modtog hun Boghandlernes Gyldne Laurbær for sin populære novellesamling Hold kæft og vær smuk.
Hvad nu, hvis det eneste gode der er at sige om din barndom er, at du blev adopteret, at du fik bevis på, at der faktisk var nogen i din kaotiske, omsorgssvigtede barndom, som ville have dig? Hvad nu, hvis det ikke var sandt, hvad nu hvis de slet ikke adopterede dig, som du troede? Hvad har du så tilbage?
Wow what a sad book about Vita Andersen's childhood. I just wanted to save her and give her a big hug. It's a random mix of a lot of different memories and thoughts. The way she has written it makes it seem like it comes directly from a young child's mind who had to grow up way too early. Her other book "Get a life" is still one of my most memorable reading experiences.
Barndommens magtesløshed og manglen på ejerskab over ens egen skæbne. Ikke at blive set eller elsket, det er en barsk fortvivlende fortælling og man ønsker sig hele tiden frem i tiden, væk fra den barndom, forfatteren aldrig kan flygte fra.
Det er en barsk omgang at være barn af systemet, far er væk, mor er ... ja hvad er mor? Mor har i den grad sine dæmoner at slås med, og barnet Vita ryger ind og ud af børnehjem og plejefamilier, og der er aldrig noget, der er rigtig godt, mens der er virkelig meget, der er virkelig skidt. Den voksne Vita kigger tilbage gennem barnet Vitas øjne. Hun ser og husker mere og mere, hun bliver flyttet og rykket rundt med og altid er det bare noget, der sker. Ofte forstår hun ikke hvorfor, andre ting forstår hun alt for godt. Det eneste, den voksne Vita ikke kan genkalde sig, er sin mors ansigt. Jeg sidder tilbage og tænker, at det her, det er realiteten for mange børn den dag i dag i Danmark. Man skal ikke lade sig narre af, at Vitas historie foregår for 50-60 år siden. Svigtet er det samme. Derfor 4 stjerner og ikke kun de 3, som jeg måske ville give den, hvis jeg alene skulle bedømme læsekvaliteten. Der er ikke meget 'svung' i sproget, det er nøgternt konstaterende. Men der er noget at lære i og af den her bog.
Barsk barndom, Vita kigger tilbage på og giver os indblik i. Ophold på diverse børnehjem og hos mange familiemedlemmer og ind i mellem moderen, som ikke kunne tage vare på hende. Den er forklarende uden at være analyserende og det giver et ret skarpt billede både på tid og miljø. Jeg var desværre slet ikke fan af oplæsningen, syntes den blev stagneret og robotagtig og ville have foretrukket at læse fysisk. #indigo #vitaandersen
Fantastisk roman om opvækst med en syg mor, anbringelser, vold og fattigdom. Helt enkelt skrevet i barnets verden, men med en stor forfatters overblik.
Nok en af de mest klaustrofobiske romaner jeg har læst.
Stressende og angstprovokerende. Jeg har været længe om at læse Vita Andersens Indigo. Den er en veritabel gyser og jeg har ikke kunne holde til at læse for længe ad gangen med en så høj puls. Vita skriver om sin barndom med en psykisk syg mor og en barndom ud og ind af børnehjem og familiepleje. Man kommer helt ind i et barns traumatiseret sjæl. Indigo var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018.