What do you think?
Rate this book
Bullshit: Fortællingen om en familie
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel.
To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge.
Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret.
BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge.
Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret.
BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
- GenresNonfictionTrue Crime
ebook
Published October 25, 2017
6 people are currently reading
80 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
March 19, 2018
Virkelig god. Gennemarbejdet, fokus på hvordan det endte som det gjorde. Både i det store billede men også de enkelte individer som udvikler sig fra forsømte børn til benhårde drabsmænd.
March 7, 2018
Bullshit er en krigshistorie – fortalt fra tabernes synspunkt
For mange unge vil begrebet bande- eller rockerkrig være synonymt med Loyal to Familia og Brothas, der kæmper om herredømmet over København. De lidt ældre kan måske huske Den store nordiske rockerkrig, der fandt sted i 1994 – 1997. Men rockerkrige er ikke kun et begreb, der er forbeholdt nutiden, for allerede i 1980’erne dannede København og omregn rammen om den allerførste rockerkrig. I 10 år rasede krigen, og som vinder stod til sidste Hells Angels. Deres historie kender de fleste, og der er udgivet flere bøger om dette emne. Fælles for disse bøger er dog, at de fortæller vindernes side af historien.
DR journalist Janus Køster-Rasmussen lavede i 2009 dokumentaren Mordet på Makrellen, og historien har hængt ved lige siden. Sammen med hustruen, journalist Camilla Stockmann, besluttede han at udforske baggrunden for rockerkrigen nærmere. Men denne gang skulle fokus være på tabernes side – for hvad var det egentligt, der fik en flok ganske almindelige unge mennesker til at ende som drabsmænd – og miste 8 af deres kammerater i kampen? Det blev en omfattende opgave, der endte med at give dem Cavlingprisen – og afslørede en for dem ukendt viden: Der var ikke tale om en krig mellem to ligeværdige klubber.
Handlingen
Hvad var det egentligt der gjorde, at en flok helt almindelige unge danskere endte som fuldblodsrockere – mennesker der koldblodigt myrdede for at forsvare deres territorie og deres ret til at leve deres liv? Kendetegnende er det, at opvæksten var præget af livet på bunden af samfundet – og det var netop dette der fik dem til at søge en anden form for fællesskab. Der var ikke de store muligheder for unge på Vestamagers sumpede områder, og når hjemmelivet ikke ligefrem er tiltrækkende vil unge naturligt søge på gaden. På jagt efter spænding eller tryghed, ballade eller et fællesskab.
Tårnby Kommune forsøgte at gøre noget for de unge, og åbnede et fritidscenter i den gamle Nøragersminde gård. Her var mulighed for samvær og forståelse fra klubben leder John Karlslund. Det var her en flok unge i 70’erne fandt et fællesskab og dannede en knallertrockerbande, og det var her de første rygmærker blev syet. Nøragersmindebanden var født.
Nogenlunde samtidigt huserer Makrellen og hans slæng på Vesterbro, hvor de har dannet banden Filthy Few. Snart skal Nøragersmindebanden og Filthy Few finde sammen om en fælles sag, og dermed danne Bullshit.
Fællesskabet i Nøragersmindebanden er truet af andre bander i København, og i oktober 1977 bliver et medlem af Nøragersmindebanden, Carsten, overfaldet på et værtshus af gruppen Nomads MC. Truslen mod Nøragersmindebandens sammenhold og deres territorie gjorde, at Nøragersmindebanden drog på hævntogt mod Nomads MCs nye lokaler på Islands Brygge – medbringende bl.a. skydevåben. 2 medlemmer fra Nomads MC bliver såret, mens Nøragersminde medlemmet Kim mister livet.
Kun 6 dage senere dræbes den unge Johnny på Axeltorv. Johnny var medlem af Makrellens første bande, der blev dannet allerede under skoletiden på Jyderup Realskole. Johnnys drabsmand var medlem af Unionen (senere en del af Hells Angels), som Nomads MC havde dannet sammen med bl.a. Dirty Angels og Galloping Goose. Som modstand mod Unionen slår Filthy Few og Nøragersmindebanden sig sammen under navnet Bullshit, og deres første “klubhus” bliver den gamle lade på Nøragersmindegården.
De to drab er også det der fører Pia og Makrel sammen. Pia fandt i samlivet med Makrel den tryghed, hun havde savnet i sin opvækst, og Bullshit blev som en familie. Ingen af de unge havde på dette tidspunkt nok forudset, at krigen ville ende med i alt 10 døde og Pia efterladt som enke som 22-årig.
Bullshit erobrer hashmarkedet på Christiania, og får en form for våbenhvile med Hells Angels. Byen deles imellem de to klubber, men der opstår hurtigt uoverensstemmelser om fortolkningen af opdelingen. Det medfører flere sammenstød mellem grupperingerne, ligesom Hells Angels også forsøger at komme ind på hashmarkedet. Krigen optrappes og i 1983 gik det for alvor op for københavnerne og politiet, at dette var alvor. Et opgør mellem Hells Angels og Bullshit på Søpromenaden koster 2 Bullshit medlemmer livet, mens et tredje medlem bliver hårdt såret. Hells Angels medlemmet Blondie idømmes senere 16 års fængsel for drabet.
Begyndelsen på enden
25. maj 1984 blev Makrel skudt i sin bil af Hells Angels medlemmet Jønke. Det var et stort slag mod Bullshit og en tydeligt tegn på, at Hells Angels havde langt flere ressourcer og var villige til at gå langt i kampen. Bullshit forsøgte at kæmpe videre, men blev ramt igen, da deres nye præsident Høvding blev dræbt på Christiania i 1985.
Det sidste slag ramte, da politiet i 1987 fandt et lig støbt ned i et betongulv i Bullshits tilholdssted på Christiania. Christianitterne havde fået nok, og forbød bl.a. rygmærker på Christiania. I august 1988 gav Bullshit endeligt op: De meddelte Hells Angels at Bullshit var opløst – det var slut med den skidende ko i gadebilledet.
Bedømmelsen
Som en del af Københavns historie og som dokumentarisk beretning, er bogen oplysende og interessant. Det er et imponerende researcharbejde der danner grundlag for bogen, og det viser sig tydeligt i bogens opbygning og sprog. Jeg mener dog at forfatterne i forsøg på at få så meget konkret viden med i bogen som muligt til tider gaber over for meget og gentager sig selv. Der er tydelig inspiration fra Peter Øvrig-Knudsens dokumentariske bøger, hvilket for nogle læsere vil være et plus, men for denne blogger har en tendens til at blive for meget opremsning og for lidt historie.
At man vælger at skildre Bullshits historie helt fra medlemmernes barndom giver et fantastisk baggrundsbillede og en god indføring og forståelse for, hvordan nogle mennesker kan ende i ekstreme situationer. Det tegner bandemedlemmerne som hele mennesker og ikke kun de voldige unge der fleste af os har hørt om.
Det store antal kilder har medvirket til at give et meget nuanceret billede af historien, og specielt lederen af fritidshjemmet John Karlslund samt de kvinder, der stod bag rockerne, giver nogle nye interessante perspektiver. Denne bog er tydeligvis ikke skrevet for at forherlige livet som rocker, men mere en forklaring på hvordan nogle mennesker kan ende som sådan. Alligevel sidder jeg tilbage med en lille snert af, at forfatterne syntes det var “syndt” for Bullshits medlemmer – at de ikke kunne klare sig mod Hells Angels, der var langt mere brutale – eller mere villige til at ofre sig for sagen. Jeg tror ikke det har været forfatternes intention, men bøger opfattes jo gudskelov forskelligt af os alle. Faktum er i hvert fald, at medlemmerne af Bullshit slet ikke var gearet til at leve i det miljø eller klar til at ofre det samme som medlemmerne af Hells Angels.
I bogen lægges op til dragede paralleller til nutidens bandekrig, og dette syntes jeg ikke leveres til fulde. Jeg havde gerne set mere vægt på, hvilke konklusioner og læring der kunne drages fra tidligere rockerkrige, og hvordan de kunne indsættes i den nuværende kontekst. En mere explicit perspektivering havde været ønskelig.
Alt i alt var bogen interessant læsning, og har du fået lyst til at læse mere om livet på den kriminelle side, kan bl.a. anbefales Guldfuglen af Marie Louise Toksvig eller Kronvidnet af Morten Frich.
For mange unge vil begrebet bande- eller rockerkrig være synonymt med Loyal to Familia og Brothas, der kæmper om herredømmet over København. De lidt ældre kan måske huske Den store nordiske rockerkrig, der fandt sted i 1994 – 1997. Men rockerkrige er ikke kun et begreb, der er forbeholdt nutiden, for allerede i 1980’erne dannede København og omregn rammen om den allerførste rockerkrig. I 10 år rasede krigen, og som vinder stod til sidste Hells Angels. Deres historie kender de fleste, og der er udgivet flere bøger om dette emne. Fælles for disse bøger er dog, at de fortæller vindernes side af historien.
DR journalist Janus Køster-Rasmussen lavede i 2009 dokumentaren Mordet på Makrellen, og historien har hængt ved lige siden. Sammen med hustruen, journalist Camilla Stockmann, besluttede han at udforske baggrunden for rockerkrigen nærmere. Men denne gang skulle fokus være på tabernes side – for hvad var det egentligt, der fik en flok ganske almindelige unge mennesker til at ende som drabsmænd – og miste 8 af deres kammerater i kampen? Det blev en omfattende opgave, der endte med at give dem Cavlingprisen – og afslørede en for dem ukendt viden: Der var ikke tale om en krig mellem to ligeværdige klubber.
Handlingen
Hvad var det egentligt der gjorde, at en flok helt almindelige unge danskere endte som fuldblodsrockere – mennesker der koldblodigt myrdede for at forsvare deres territorie og deres ret til at leve deres liv? Kendetegnende er det, at opvæksten var præget af livet på bunden af samfundet – og det var netop dette der fik dem til at søge en anden form for fællesskab. Der var ikke de store muligheder for unge på Vestamagers sumpede områder, og når hjemmelivet ikke ligefrem er tiltrækkende vil unge naturligt søge på gaden. På jagt efter spænding eller tryghed, ballade eller et fællesskab.
Tårnby Kommune forsøgte at gøre noget for de unge, og åbnede et fritidscenter i den gamle Nøragersminde gård. Her var mulighed for samvær og forståelse fra klubben leder John Karlslund. Det var her en flok unge i 70’erne fandt et fællesskab og dannede en knallertrockerbande, og det var her de første rygmærker blev syet. Nøragersmindebanden var født.
Nogenlunde samtidigt huserer Makrellen og hans slæng på Vesterbro, hvor de har dannet banden Filthy Few. Snart skal Nøragersmindebanden og Filthy Few finde sammen om en fælles sag, og dermed danne Bullshit.
Fællesskabet i Nøragersmindebanden er truet af andre bander i København, og i oktober 1977 bliver et medlem af Nøragersmindebanden, Carsten, overfaldet på et værtshus af gruppen Nomads MC. Truslen mod Nøragersmindebandens sammenhold og deres territorie gjorde, at Nøragersmindebanden drog på hævntogt mod Nomads MCs nye lokaler på Islands Brygge – medbringende bl.a. skydevåben. 2 medlemmer fra Nomads MC bliver såret, mens Nøragersminde medlemmet Kim mister livet.
Kun 6 dage senere dræbes den unge Johnny på Axeltorv. Johnny var medlem af Makrellens første bande, der blev dannet allerede under skoletiden på Jyderup Realskole. Johnnys drabsmand var medlem af Unionen (senere en del af Hells Angels), som Nomads MC havde dannet sammen med bl.a. Dirty Angels og Galloping Goose. Som modstand mod Unionen slår Filthy Few og Nøragersmindebanden sig sammen under navnet Bullshit, og deres første “klubhus” bliver den gamle lade på Nøragersmindegården.
De to drab er også det der fører Pia og Makrel sammen. Pia fandt i samlivet med Makrel den tryghed, hun havde savnet i sin opvækst, og Bullshit blev som en familie. Ingen af de unge havde på dette tidspunkt nok forudset, at krigen ville ende med i alt 10 døde og Pia efterladt som enke som 22-årig.
Bullshit erobrer hashmarkedet på Christiania, og får en form for våbenhvile med Hells Angels. Byen deles imellem de to klubber, men der opstår hurtigt uoverensstemmelser om fortolkningen af opdelingen. Det medfører flere sammenstød mellem grupperingerne, ligesom Hells Angels også forsøger at komme ind på hashmarkedet. Krigen optrappes og i 1983 gik det for alvor op for københavnerne og politiet, at dette var alvor. Et opgør mellem Hells Angels og Bullshit på Søpromenaden koster 2 Bullshit medlemmer livet, mens et tredje medlem bliver hårdt såret. Hells Angels medlemmet Blondie idømmes senere 16 års fængsel for drabet.
Begyndelsen på enden
25. maj 1984 blev Makrel skudt i sin bil af Hells Angels medlemmet Jønke. Det var et stort slag mod Bullshit og en tydeligt tegn på, at Hells Angels havde langt flere ressourcer og var villige til at gå langt i kampen. Bullshit forsøgte at kæmpe videre, men blev ramt igen, da deres nye præsident Høvding blev dræbt på Christiania i 1985.
Det sidste slag ramte, da politiet i 1987 fandt et lig støbt ned i et betongulv i Bullshits tilholdssted på Christiania. Christianitterne havde fået nok, og forbød bl.a. rygmærker på Christiania. I august 1988 gav Bullshit endeligt op: De meddelte Hells Angels at Bullshit var opløst – det var slut med den skidende ko i gadebilledet.
Bedømmelsen
Som en del af Københavns historie og som dokumentarisk beretning, er bogen oplysende og interessant. Det er et imponerende researcharbejde der danner grundlag for bogen, og det viser sig tydeligt i bogens opbygning og sprog. Jeg mener dog at forfatterne i forsøg på at få så meget konkret viden med i bogen som muligt til tider gaber over for meget og gentager sig selv. Der er tydelig inspiration fra Peter Øvrig-Knudsens dokumentariske bøger, hvilket for nogle læsere vil være et plus, men for denne blogger har en tendens til at blive for meget opremsning og for lidt historie.
At man vælger at skildre Bullshits historie helt fra medlemmernes barndom giver et fantastisk baggrundsbillede og en god indføring og forståelse for, hvordan nogle mennesker kan ende i ekstreme situationer. Det tegner bandemedlemmerne som hele mennesker og ikke kun de voldige unge der fleste af os har hørt om.
Det store antal kilder har medvirket til at give et meget nuanceret billede af historien, og specielt lederen af fritidshjemmet John Karlslund samt de kvinder, der stod bag rockerne, giver nogle nye interessante perspektiver. Denne bog er tydeligvis ikke skrevet for at forherlige livet som rocker, men mere en forklaring på hvordan nogle mennesker kan ende som sådan. Alligevel sidder jeg tilbage med en lille snert af, at forfatterne syntes det var “syndt” for Bullshits medlemmer – at de ikke kunne klare sig mod Hells Angels, der var langt mere brutale – eller mere villige til at ofre sig for sagen. Jeg tror ikke det har været forfatternes intention, men bøger opfattes jo gudskelov forskelligt af os alle. Faktum er i hvert fald, at medlemmerne af Bullshit slet ikke var gearet til at leve i det miljø eller klar til at ofre det samme som medlemmerne af Hells Angels.
I bogen lægges op til dragede paralleller til nutidens bandekrig, og dette syntes jeg ikke leveres til fulde. Jeg havde gerne set mere vægt på, hvilke konklusioner og læring der kunne drages fra tidligere rockerkrige, og hvordan de kunne indsættes i den nuværende kontekst. En mere explicit perspektivering havde været ønskelig.
Alt i alt var bogen interessant læsning, og har du fået lyst til at læse mere om livet på den kriminelle side, kan bl.a. anbefales Guldfuglen af Marie Louise Toksvig eller Kronvidnet af Morten Frich.
July 31, 2024
At læse om tilblivelsen af en rockerklub, men også dens forfald, er lige dele inspirerende og frygtindgydende. At finde interesse i en rockerklub er ligeledes både noget jeg er flov over, men samtidig også noget jeg finder stor læring ved.
Hvorfor det var denne bog jeg en dag tog med hjem fra mit arbejde, det har jeg svært ved at pege på; ikke desto mindre igangsatte læsningen af den en hvirvelvind af spørgsmål, undren, interesse og samtaleemner i mit liv og i min hverdag - et samtaleemne flere i min omgangskreds også er blevet tvunget til at indgå i.
Jeg forstår godt, hvorfor Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen vand Cavlingsprisen tilbage i 2017, for "Bullshit" er et journalistisk mesterværk, hvor man ikke "bare kommer ind i rockerborgen, men også dybt ind i privaten", som Kaare Sørensen (tidligere Cavling-Formand) siger. Makkerparret har formået at - jeg vil ikke sige adskille medlemmet fra klubben (for det er ret tydeligt, at for de fleste rockere... der ér de først og fremmest klubben) - men de har i hvert fald formået at vise MENNESKET i klubben, og i en tid - både dengang og nu - hvor man har det med at skære alle i en gruppe over en kam, så er det forfriskende at læse en beskrivelse af en særlig gruppe af mennesker og ikke føle, at de alle bliver portrætteret som den samme person.
Selvfølgelig fokuserer "Bullshit" i særdeleshed på Makrellen - alt andet ville næsten være underligt, men vi bliver også introduceret til mange andre af klubbens medlemmer, og vi forstår, at det at være medlem af en rockerklub er en tilværelse fyldt med modsatrettede følelser, for selvom klubben er deres familie, så er det tydeligt - at ligesom alle andre familier - så har den her (især) også sine fejl, og selv hvis man prøver at fjerne sig fra (nogen af) dem, så er det ikke let.
Hvorfor det var denne bog jeg en dag tog med hjem fra mit arbejde, det har jeg svært ved at pege på; ikke desto mindre igangsatte læsningen af den en hvirvelvind af spørgsmål, undren, interesse og samtaleemner i mit liv og i min hverdag - et samtaleemne flere i min omgangskreds også er blevet tvunget til at indgå i.
Jeg forstår godt, hvorfor Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen vand Cavlingsprisen tilbage i 2017, for "Bullshit" er et journalistisk mesterværk, hvor man ikke "bare kommer ind i rockerborgen, men også dybt ind i privaten", som Kaare Sørensen (tidligere Cavling-Formand) siger. Makkerparret har formået at - jeg vil ikke sige adskille medlemmet fra klubben (for det er ret tydeligt, at for de fleste rockere... der ér de først og fremmest klubben) - men de har i hvert fald formået at vise MENNESKET i klubben, og i en tid - både dengang og nu - hvor man har det med at skære alle i en gruppe over en kam, så er det forfriskende at læse en beskrivelse af en særlig gruppe af mennesker og ikke føle, at de alle bliver portrætteret som den samme person.
Selvfølgelig fokuserer "Bullshit" i særdeleshed på Makrellen - alt andet ville næsten være underligt, men vi bliver også introduceret til mange andre af klubbens medlemmer, og vi forstår, at det at være medlem af en rockerklub er en tilværelse fyldt med modsatrettede følelser, for selvom klubben er deres familie, så er det tydeligt - at ligesom alle andre familier - så har den her (især) også sine fejl, og selv hvis man prøver at fjerne sig fra (nogen af) dem, så er det ikke let.
September 18, 2018
En virkelig velfortalt historie som jeg slugte i nogle få store bidder. Efter afslutningen sidder jeg tilbage med en følelse af at være velinformeret om stofområdet og faktisk også en smule underholdt. Det mest interessante budskab i historien er i virkeligheden hvor banalt det var. Bullshit var de lokale rødder som aspirerende til mere, men gjorde det i en tid hvor referencerammen var København og ikke internationale organisationer. En vigtig ingrediens er selvfølgelig den voldsparathed som miljøet er bygget over, men det viser også, at det var en voldsparathed som væsentligt var vendt indad mod miljøet og ikke imod samfundet som sådan. Vel skrevet, kan anbefales.
July 11, 2020
An award-winning and extremely well written journalistic portrayal of a Danish biker gang named Bullshit. I have zero interest in motorcycles, organized crime or anything like it. But I still found this book utterly engrossing. This is what great non-fiction can do – open your eyes to new subject matters.
Recommended to other Danish readers, since I do not think the book has been translated.
Recommended to other Danish readers, since I do not think the book has been translated.
January 25, 2018
Stærkt underholdende, velresearchet og sprogligt velfungerende. Vælger at tro, at forkærligheden for Bullshit handler om vinkel og ikke forelskelse.
October 27, 2018
Giver et billede af hvorfor unge mænd og kvinder tiltrækkes af rockernes fællesskab
April 22, 2018
A story from real life about stupid kids bullying everybody else, beating and threatening everybody they don't like.
Getting older, but still behaving worse all the time, and killing each other for no good reason.
This book was recommended by a friend, so I really tried, but life is too short, so I stopped half way through the book.
I don't care about people who assaults other people, so I don't feel happy or sad when some in the group gets killed.
Getting older, but still behaving worse all the time, and killing each other for no good reason.
This book was recommended by a friend, so I really tried, but life is too short, so I stopped half way through the book.
I don't care about people who assaults other people, so I don't feel happy or sad when some in the group gets killed.
October 3, 2021
En virkelig spændende fortælling som maler et meget anderledes billede af København i 60'erne og 70'erne. Historien om Bullshit-drengenes oprindelse fangede mig virkelig og jeg fløj igennem siderne. Journalisterne har gjort et flot stykke arbejde.
January 18, 2018
A less savvy read about the rise and demise of Danish biker gang Bullshit.
March 31, 2018
Man bliver ikke overrasket over, at forfatterne takker Peter Øvig Knudsen i slutningen. Inspirationen er tydelig! Men det er stadig en rigtig god bog!
February 7, 2020
Jeg var ikke født da bullshit eksisterede og havde aldrig hørt om dem - men bogen er en utrolig spænende historie om, hvordan rocker banderne er opstået i Danmark.
November 4, 2025
3,5 stjerne
god bog for hvad den skal kunne. god formidling så alle kan være med og detaljeret research. meget forklarende.
kan godt lide at læse bøger hvor jeg bliver klogere på en tid der har været, lukket ind i en ellers lukket gruppe i samfundet. action bog, forfriskende at læse noget andet end hvad jeg ar vant til.
kunne godt lide at den dykkede ned i de enkeltes personers fortællinger, gav et friskt pust til den ellers mere jounalistiske formidling.
kedede mig også lidt undervejs. den var lidt lang.
god bog for hvad den skal kunne. god formidling så alle kan være med og detaljeret research. meget forklarende.
kan godt lide at læse bøger hvor jeg bliver klogere på en tid der har været, lukket ind i en ellers lukket gruppe i samfundet. action bog, forfriskende at læse noget andet end hvad jeg ar vant til.
kunne godt lide at den dykkede ned i de enkeltes personers fortællinger, gav et friskt pust til den ellers mere jounalistiske formidling.
kedede mig også lidt undervejs. den var lidt lang.
Read
May 29, 2019Mine 3 år med kur
Displaying 1 - 14 of 14 reviews