Jump to ratings and reviews
Rate this book

Af den anden verden

Rate this book
"Af den anden verden" er en alternativ holocaust-roman om en flok fanger, der under et fejlslagent eksperiment med giftgas, som skal få dem til at glemme deres 'vrangforstillinger', lykkes med at flygte fra lejren og stikke af til søs.

Frarøvet deres hukommelse slår de sig ned på fjerne kyster og bygger en ny verden op fra grunden. Men under det spirende samfund ligger traumer fra fortiden, og langsomt begynder vage minder at dukke op i de tidligere fangers drømme.

"Af den anden verden" er en skabelsesfortælling om, hvordan mennesket er skabt af, ja - fortællinger.

533 pages, Paperback

First published October 12, 2017

14 people are currently reading
80 people want to read

About the author

Svend Åge Madsen

97 books66 followers
Svend Åge Madsen is a Danish novelist. He studied mathematics before he began writing fiction. His novels are generally philosophical and humorous.
Madsen's writing style and philosophy have placed him amongst the most distinguished and widely-read authors in Denmark today. His novels reflect the grave problems faced by the modern civilisation, and the interplay between quasi-realism and complete fantasy in Svend Åge Madsen’s novels leads to contemplation of the indefinable nature of human existence.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
9 (9%)
4 stars
29 (30%)
3 stars
29 (30%)
2 stars
17 (18%)
1 star
10 (10%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
123 reviews
November 4, 2019
God, men også en meget lang læseoplevelse.

Imponerende meget viden samlet i en "ny skabelsesberetning". Inkl. at de enkelte kapitler er fortalt på forskellige måder, så ét er et teaterstykke-manuskript, ét er en krimi, ét er en brevroman osv.

Blæret og dygtigt gjort. Men man kan desværre godt komme til at kede sig lidt undervejs.
Profile Image for Thomas.
56 reviews
July 6, 2021
Jeg havde fået anbefalet forfatteren Svend Åge Madsen af en vens kloge hustru, og da tiden nærmede sig min fødselsdag, hvor der som sædvanlig hang et åg over een for at finde på noget at ønske sig et sted i livet, hvor jeg jo ikke mangler noget, så var det oplagt at prøve SÅM af med hans seneste bog “Af En Anden Verden”; der gik så et par år, inden den kom ned fra hylden igen...
Bogen er bygget op af 28 ‘slæt’, som kapitlerne kaldes, og hvorfor kaldes de så det?! ‘Slæt’ betyder at høste (grøntfoder), og de enkelte slæt fremstår da også som en høst af erindringer, som flokken kan næres ved. Flokken består af ‘de oprindelige’, der ankom til, hvad der ret hurtigt viser sig at være Australien, efter at være flygtet fra en interneringslejr, hvor ‘vogterne’ har pint og plaget de indsatte og til sidst udsætter dem for en giftgas, der sletter alles erindringer FULDSTÆNDIGT. De lander således med hastigt svindende ide om den verden, de kom fra. De starter tabula rasa, og her begynder de så at forstå sig selv og hinanden gennem basal meningsdannelse, der udtrykkes og nedfældes i slæt. Som læser er man med på rejsen og i alle de frustrationer, erkendelser og sejre, den byder på. Der er ingen altvidende fortæller, og jeg fandt det ret hurtigt svært at holde styr på de mange personer, der tager navne som Gymel, Nifinger, Bast og Moser. Ikke overraskende fandt jeg derfor også kontinuiteten mellem de enkelte slæt en anden udfordring for læsningen, idet personerne i sagens natur ikke defineres ud fra egen historie (i hvert fald først i de senere slæt, hvor de oprindeliges børn og børnebørn er fortællerne og personerne), og det var faktisk en ægte aha oplevelse at erkende, hvor meget vi som mennesker defineres af og definerer os ud fra vores historie og baggrund; det er både hvad vi er og hvem vi, der tegner os som individer og som en del af et fællesskab.

Fortællingen er bestemt ikke realistisk. F.eks. sker de teknologiske landvindinger alt for hurtigt (glas har de fundet ud af at fremstille i løber af de første tyve år, og inden der er gået 70 år har de telefonnet!). Det er SÅM tilsyneladende også aldeles ligeglad med; det er fortællingens kraft som identitetsskaber, han ønsker at belyse og forstå, hvordan de samme nedskrevne overleveringer bliver beriget, forvrænget eller forstørret afhængigt af øjnene, der ser. Minder - selvom de ikke er så gamle - forgår og erstattes af legender, og en eventuel sandhed fortaber sig hurtigt i tidens malstrøm.

Min favoritslæt er tredie slæt om Sui og Yai, der genopfinder kærligheden og forskellen mellem kønnene. Det er jo et paradoks af dimensioner, at folkene har glemt dette, men har bevaret talen og skriftsproget, men det er igen lige meget for SÅM formål, og i lige præcis tredie slæt lykkes det for SÅM at skildre en dybere og derved interessant og nærværende relation mellem Sui og Yai. Det mangler i det meste af resten af bogen, og det gjorde læseoplevelsen underlig distanceret og abstrakt, hvilket jeg nok må erkende ikke ligger så godt til mig; især ikke med så stort et persongalleri. Det ændrer ikke ved at bogen er et prægtigt og superambitiøst værk, der giver en på forståeren og en mere på opleveren!
25 reviews
January 29, 2019
Svend Åge Madsen er en ældre herre. Et tilsyneladende roligt gemyt, man af og til kan støde på i almindelighed i Aarhus og omegn - en iøvrigt almindelig by i et ret almindeligt land bestående af mudder og markeder. Samtidig skriver han bøger der samtidig med at fortælle noget tilsyneladende almindeligt om almindelige mennesker fører læseren ind i krinkelkroge af sindet og samfundet, som åbenbart ligger gemt lige bag facaden. Det er ret fasinerende - og jeg blev klogere på mig selv og det jeg ser i min almindelige hverdag ved at læse netop denne almindelige bog - eller måske er den ikke så almindelig endda...
Profile Image for Karina Brolykke grønbæk.
14 reviews
June 28, 2018
Murstensromanen er i skammekrogen hos mig for tiden, måske bliver den der for altid. Jeg prøver at købe præmissen for bogen, men jeg synes overhovedet ikke det fungerer, når forfatteren skriver om ikke at være nødt til at genopfinde et sprog. Det bliver grinagtigt kluntetz
349 reviews3 followers
March 13, 2018
En gruppe mennesker undslipper en fangelejr efter at være blevet udsat for en slags gas, der har slettet deres hukommelse. På et stort skib driver de i land og begynder at opbygge et samfund helt fra bunden. Til at begynde med har de end ikke et sprog. De udtrykker sig kun i rudimenter og må efterhånden navngive ting omkring sig. De er forbløffende hurtige til at opfinde alverdens brugsgenstande, ligesom de iværksætter husbygning, broer, veje, møller osv. Undervejs skildres deres liv gennem en række “slæt” eller bøger. Først i 4. slæt opdager de forskellen på de to køn og begynder herefter at danne par.
Som robinsonade er bogen meget fascinerende,ligesom den sproglige udvikling, som selve bogen afspejler, også er spændende. Undervejs er der flere filosofiske emner, der udforskes. Fx lovgiver de med én regel: Man skal opføre sig ordentligt. De udvikler tankelæsning, og herved begynder de at bringe samfundet og den enkeltes liv i fare.
En meget vigtig og spændende bog - men den er krævende at læse, og desværre er den for lang, synes jeg.
Profile Image for Birgitte.
1 review
September 2, 2018
Svend Aage Madsen i topform! Denne murstensroman med mange lag holdt mig fanget fra ende til anden, hjulpet af et par fridage, herunder en dag med heldagsregn, lykkedes det at holde koncentrationen i den ret komplekse fortælling. Det er en robinsonade og en skabelsesberetning i 24 kapitler kaldet slæt. Her er humor og ironi, der leges vidunderligt med sproget, og med fortælling som det skabende element. Der er filosofiske afsnit, som kræver sin læser og et mylder af navne som kan være svære at hitte rede i, men alt i alt svært underholdende.
Profile Image for K's Bognoter.
1,048 reviews95 followers
February 2, 2018
Det seneste murstensværk af Mesterfortællen fra Aarhus er vokset ud af en ærefrygtindgydende ambitiøst tænkt og imponerende udført idé. Men den gode fortælling betaler desværre til en vis grad prisen.
Læs hele anmeldelsen på K's bognoter nu: http://bognoter.dk/2018/02/01/svend-a...
Profile Image for Peter Morell.
156 reviews1 follower
October 22, 2017
Den bog er ikke “noget at skrive hjem om”!
Det er for det meste en gang usorteret sludder.
Jeg er sikker på at SÅM har toppet som forfatter... desværre!
Meget usammenhængende, og fuldstændig ligegyldig bog.
178 reviews42 followers
Read
March 15, 2025
Mine planer for i dag:

- støvsuge
- købe ind
- læse 50 sider i Af den anden verden
- indhente lidt arbejde
- lave mad

Hvad jeg nåede:

- læse 280 sider i Af den anden verden
Profile Image for Louise.
4 reviews
April 17, 2018
Har haft fantastiske læseoplevelser med Svend Åge Madsens bøger: At fortælle menneskene, Genspejlet, Tugt og utugt i mellemtiden, Syv aldres galskab... Men denne her ku jeg simpelthen ikke komme igennem. Efter at have læst en tredjedel og følt at det har en pligt, har jeg besluttet mig for at droppe den.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.