Jeg er usynlig. Ingen lægger mærke til mig mere. Før blev jeg kaldt Yverhøj og Hængepat. Nu bliver jeg ikke engang set længere. Ingen ser mig. Ikke andre end Leon.
Nanna er ensom. Efter Marie har fundet Daniel, er det som om der ikke er plads til Nanna længere. Men så kommer Leon. Sjove, søde Leon der virkelig er forelsket i hende. Det har ingen nogensinde været før, Men noget ved Leon er ikke helt som det skal være, og det gør Nanna bange …
Virkelig overdramatisk. Har nogle gode pointer, som lidt forsvinder i den er meget dramatisk og til tider syne jeg den virker for urealistisk. Det tager vigtig temaer op, men får ikke ført det hele til dørs. Det dramatisk gør dog den underholdende og jeg slugte den hurtigt
Så nu har jeg fået læst den anden bog i serien. Jeg har læst nummer et og tre før jeg læste den her. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. Jeg var bange for at den kun trigge en. I starten vil jeg sige ja. Hun taler om at få en spiseforstyrrelse, og ja det passer godt til emnet, men for folk som er ved at udvikle en, ville det måske ligne at det var okay. Det kommer så ret hurtigt over det, og man glemmer det lidt. Jeg kunne godt lide karaktererne. Jeg habde ikke rigtig nogen problemer med dem. De var godt udviklede og skrevet. Jeg kunne ikke lide Leon, men det var jo også meningen. God bog!
Also posted on Eva Lucias blog (Læs detaljeret version på bloggen)
Tak til Tellerup samt Bookeater.dk for anmeldereksemplaret!
Der er meget på spil i denne roman, men Nanna virker faktisk utrolig fattet og moden – som om der er et håb om at alt nok skal gå. Det er dejligt at læse! Hun ved, at hun rent faktisk fortjerner bedre og ikke skal udsættes for dårlig behandling. Alt i alt var det en rigtig god fortælling og den var medrivende at læse. Lige pludselig havde jeg læst den færdig og det var kun efter et par timer. Det eneste jeg manglede var mere af Nanna.
Det var nok den her bog, der rørte mig mest i serien. Hvordan man kan blive blind for, hvad ens nærmeste gør ved en, før det er ved at være for sent. Det er ikke så udpenslet som i de andre tre bøger, men stadig til at tage at føle på; utrygheden, usikkerheden, tvivlen, - at man godt ved, inderst inde, at man er bedre værd, men at man ikke får tahet sig sammen til at gøre noget, og hvordan man næsten kan føle, at hvad som helst er godt nok til én selv - bare for at få den kortvarige følelse af at blive bekræftet og holdt af.
🎧🎧Titel: Er du okay, Nanna?🎧🎧 Forfatter: Anika Eibe Oplæser: Bettina Haucke
Nanna er ikke kun tyk – hun bliver mobbet fordi hun elsker at tegne og sidde og fordybe sig alene. Nanna har kun én ven – det er Marie. Men nu er Marie kærester med Daniel, og så er Nanna meget alene. Lige indtil den dag Leon inviterer hende med til rollespil. Leon og Nannas spirende venskab er måske ikke helt så ufarligt som antaget – eller hvad?
Er du okay, Nanna handler om mobning, venskab og rollespil. Den giver et billede af uheldig jalousi og betydningen af et godt netværk.
Det kom fuldstændig bag på mig, hvor godt jeg kunne lide denne bog. Den er så simpel, så lille men alligevel også brutalt ærligt, dyb og til tider ret humoristisk på trods af så dybe emner såsom dyb ensomhed, jalousi og vold.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i august 2018.
Efter de første bøger i serien, var jeg ret spændt på, hvad Nannas historie ville bringe til universet. Dels fordi det er den første bog, der går lidt tilbage i serien, og også handler ret meget om Marie og Daniel fra den første bog og hvis man har læst min anmeldelse af den bog, så ved man, at jeg ikke var helt solgt p den meget åbne slutning, der mest af alt føltes ufærdig. Men Nannas historie er bestemt også hendes egen og jeg må indrømme, at jeg var ret glad for den. Også selv om jeg ikke er særlig vild med den måde, den fremstiller nogle af de andre karakterer.
En af de første ting, denne her bog tager op, er mobning, præcis som i den første bog i serien, men for Nanna er det ekstra slemt, for efter Marie har mødt Daniel, er hun også helt alene. Og i den forbindelse tager Eibe fat i et emne, jeg tror ikke kun er relevant for teenagere, men for alle aldersgrupper; hvad der sker med et venskab, når en af parterne indgår i et nyt romantisk forhold, og hvordan det kan være svært for begge parter at finde ud af, hvordan venskabet så skal være. Jeg kunne rigtig godt lide Nannas mor, den første voksne der for alvor er en positiv tilstedeværelse i serien (nb. så er det længe siden jeg læste Matthias’ historie, men jeg mener hans mor også er en positiv tilstedeværelse). Der er slet ikke nok af dem i ungdomsbøger generelt og en af de ting, der gjorde hende sådan en fryd er de råd hun giver om venskab og forandringer. Selv om jeg som læser var klar over, at hun manglede noget helt essentiel viden omkring selve Marie, Nanna, Daniel og Leon-situationen, så var hendes råd alligevel super spot on og mega relevante. Jeg ville ønske, jeg havde fået dem, da jeg selv var teenager, for jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg har følt det lige som Nanna.
Den anden side af Nannas historie er forholdet til Leon og det tager ikke specielt lang tid, før det går op for læseren, at der er noget helt galt med Leon. Og det andet tema i Nannas historie kan vidst bedst beskrives som kontrol eller vold i et parforhold. Det er aldrig okay, aldrig, aldrig aldrig. Og det ved Nanna godt, så man kunne være bange for, at læseren ville blive totalt frustreret med hende. Men endnu en gang skriver Eibe fantstisk og er i stand til at skrive det sådan, at man forstår hvordan det er svært for hende at finde ud af hvad hun skal tro på og hvad hun skal gøre. Især fordi hun langt hen ad vejen ikke har nogen at betro sig til, og selv når hun gør, er det svært for hende at acceptere det, de siger, selv om hun ved at der er noget galt. Det er en delikat situation og jeg beundrer Eibe for at tage den op og skrive det på et plan og en måde, så det henvender sig til alle. Jeg er faktisk på nippet til at sige, at dette her er min favorit i serien ind til videre, den er ærlig, den er fuld af følelser, der er lidt humor og meget alvor, den taler ikke nedsættende til sin læser eller om sin hovedperson og frem for alt, er den velskreven og let at læse. Jeg kan ikke anbefale den her serie nok.