Jeg skyder genvej forbi døden

by Einar Már Guðmundsson

JEG SKYDER GENVEJ FORBI DØDEN er Einar Már Guðmundssons mest personlige digtsamling, der kredser om hans kamp imod alkoholismen. Samlingen indeholder blandt andet digtet Sindets tremmer, som dannede udgangspunkt for den prisnominerede roman med samme titel, og Troen på spørgsmålstegnet: Jeg tror på spørgsmålstegnet, / på en søgen efter en forbindelse, / efter en stikkontakt i væggen hos Gud / som ganske vist er uden / elektriske installationer / og ude af forbindelse med alt /undtagen skibene på himlen, / dækkede med sorte faner / og mørke ude i horisonten.

Genres: Poetry

139 pages, Hardcover

Published November 3, 2016

About the author

Einar Már Guðmundsson received a B.A. in Comparative Literature and History from the University of Iceland in 1979, after which he moved to Copenhagen to do graduate work in Comparative Literature at the University of Copenhagen.

Einar's first book, the collection of poetry Er nokkur í kórónafötum hér inni? (Is Anyone Here Wearing the Korona Line?), appeared in 1980. In 1985 he received first prize in a literary competition held by Almenna Bókafélagið, Book Publishers and Book Club, for the novel Riddarar Hringstigans (The Knights of the Spiral Staircase). His books have been translated into several languages and the widely acclaimed novel Englar alheimsins (Angels of the Universe) received the Nordic Council's Literary Award in 1995. Friðrik Þór Friðriksson's movie which is based on the book premiered in Reykjavík on New Year's day in the year 2000.
Einar is currently living in Reykjavík. He is married and has five children.

Reviews

[Laura Mikkelsen · Rating 5 out of 5]

Denne digtsamling tog mig fuldstændig med storm i lidt af et bagholdsangreb. Det var uden de store forventninger, at den røg med hjem fra biblioteket, da der ordet død indgik på bogryggen, hvilket bestemt er blandt mine største svagheder.

Normalt er jeg ikke til den generation af digtere, og slet ikke af den slags, hvor alt skrives i nøgternt hverdagssprog. Jeg foretrækker det svulstige, og i nogles øjne desperat kunsteriske, følelsessprog, hvor hverdagens (menneskeskabte) scener og trivialiteter er sorteret fra. Men af en eller anden grund, blev hver side i denne bog alligevel markeret med mindst en post it. Måske, fordi forfatteren netop har ramt balancen, hvor det ikke blev kedeligt, men det simple sprog blev formet i udførlige sætninger, der vendte verden, og ikke mindst ham selv, på hovedet under forfatterens lup.

Han formår på en eller anden måde at ramme er helt enestående balance. Digtsamlingen er ikke uforståelig eller frustrerende flyvsk; den virker så konkret, og alligevel er fortolkningsrummet så frit. Jeg har sjældent prøvet, at have så meget frihed til at læse mig selv ind i en digtsamling, der ikke var fattigere på ord end denne. Jeg kan læse om bogen, hvad den skulle handle om, men samtidig kunne jeg selv vælge, hvad jeg ville have den til at handle om.

Ovenstående, har jeg lært af denne læsning, er en kæmpe styrke i en bog. At ens digte kan misforstås så meget, sammenlignet med deres udspring, er ikke en brist. Tværtimod, må det være det ypperste succeskriterium – at et digt bliver et alsidigt spejl frem for et fastfrosset selvportræt.

“men der findes en sygdom
som siger
at der intet er i vejen
netop
når du er allermest syg.”