Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.
Klokkemageren Myrhat er bange.
Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.
Dødeklokken er tredje og sidste bind i fantasy-trilogien De Tre Tyste.
Sjældent har jeg læst noget så godt som serien “De tre tyste”. Det er historiefortælling i verdensklasse. Karaktererne er gennemførte og troværdige. Sproget er smukt, næsten poetisk og billedskabende. Tempoet, dramaet, de uforudsigelige tvists... alting spiller. Og så er der slutningen. Den mest vidunderlige, hjerteskærende, smertende slutning fuld af spirende håb. Bravo, Synne. Bravo. Er du fantasyfan? Eller bare fan af en god historie, der bider sig fast og giver dig gåsehud og hjertebanken? Så læs den her serie. Læs den! Og skal vi så lige give dobbelt op på stjerner - fordi 5 er langt fra nok. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Serien De Tre Tyste er mere end anbefalelsesværdig til fantasyhungrende læsere, der elsker dystre historier og som sætter pris på et univers, der foregår i et detaljeret vikinge-agtigt samfund, men også lægger stor vægt på beskrivelser af natur og skov.⠀ ⠀ Dødeklokken er den formidable afslutning på trilogien og hold nu fast, hvor sker der mange frygtelige og sære ting i det sidste bind. Hvor er det bare fedt med en forfatter, der kan overraske gang på gang😱🙌⠀ ⠀ Jeg fatter ikke, at jeg har været så længe om at opdage de her bøger og det er altså spøjst, hvor meget jeg tog fejl af bøgernes indhold ud fra forsiderne. ⠀ ⠀ Tag ikke fejl, jeg er vild med forsiderne - de rammer ret godt settingen, men ved mit første øjekast, satte jeg hurtigt serien i bås med almindelig børnefantasy. Jeg var slet ikke forberedt på de grusomheder og sære creepy væsner, der dukkede op under læsningen😃⠀ ⠀ Forfatter Synne Kristine Eriksen skal have stor ros for en super opfindsom og stemningsfuld historie❤️👏👏⠀
Fantastisk afslutning på serien, og dejligt med flere detaljer til de historier om klokkemagere og skygger der er blevet fortalt i tidligere bind. Kan kun anbefales.
Jeg læste Mortens indlæg om bogen. Han har fuldstændig ret. En fantastisk god trilogi, glimrende sprog, spændende handling ... og med en filosofisk dybde, der kan konkurrere med Harry Potter universet. Alle personerne står klart. Dog er det Grå, vi skal beundre. En i starten nedgjort og ramt person, der igennem bøgerne har den klart største udvikling.
Der er store følelser på spil - lige til sidste side er vendt. Der sker noget hele tiden, og det er svært ikke at blive grebet af handlingen og blive ved med at læse til man er færdig med bogen.. Helt klart en anbefalelsesværdig serie!
Virkelig, virkelig god I første bog, kæmpede jeg med at huske navnene, men derfra blev bøgerne bare bedre og bedre. Meget medrivende og yderst likable hovedpersoner, på hver deres måder
Så fik jeg læst den sidste bog i serien ‘De tre tyste’ af Synne Kristine Eriksen og jeg har kun positive ord om denne. I den tredje og sidste bog ‘Dødeklokken’ får vi afslutningen på fortællingen om de tre tyste klokker.
‘Dødeklokken’ er ligeså fantastisk og medrivende, som de to første bøger og er en perfekt afslutning på serien, som giver én et uforudsigelig drama, som man ikke har lyst til at tage en pause fra. Slutningen bærer præg af at være meget virkelighedstro og man må som læser være forberedt på at stå tilbage både med glæde og sorg.
Ligesom i de foregående bøger er karaktererne og universet meget gennemførte og troværdige og det er med til at drage læseren ind i universet.
Jeg er ret vild med denne serie og jeg er virkelig glad for at jeg tilfældigt faldt over denne. Jeg kan kun give den varme anbefalinger og opfordre til at man tjekker denne serie ud.
Mit ældste barn giver 5 stjerner. "Jeg elskede det hele! Den var spændende og god, også selvom det lød underligt, da du græd mens du læste højt (red: skyldig! Og alle som har læst bogen ved, hvilket afsnit det drejer sig om! Jeg er en mor, for hulen)."
Afslutningen på den bedste danske fantasy-trilogi er perfekt. Historien bliver rundet meget tilfredsstillende af. Det er en bog med noget på hjerte, mens den er fantastisk spændende. Det er en fortælling om at leve med sorg og at leve med døden. Der er smukke livskloge øjeblikke pakket ind i en spændende handling. Til sidst et shout out til vores alle sammens Stærk Odder. Han spiller en stor rolle i tredje bind og alle os, der igennem 3 bind har heppet på ham, kan tilfredse lukke bogen, når vi er færdige. Så læg Jussi for en gang skyld og saml dette stykke kvalitetslitteratur op.
“Men jeg var også spændt fordi jeg var blevet lovet at der kom flere kapitler fra min yndlings person Grå, og det gjorde der heldigvis også, og hvor må jeg sige jeg nød dem! Grå er helt klart stadig min yndlings person. I denne fortsættelse kommer vi tættere på hende, og vi følger hende i længere tid. Jeg følte jeg fik en endnu bedre fornemmelse af hvem hun var, og det gjorde bestemt jeg kom til at synes endnu bedre om hende! Hun er stadig den loyale pige, men hun er også så meget mere. Hun er hård, men også inderst inde sårbar og fuld af skrammer fra fortiden. “
“Igennem denne bog her kommer der også mere krig mellem skyggerne og menneskerne, men vi får også mere info om en af de tre magiske klokker vi har hørt lidt om i hele serien. I denne bog er det den tredje og farligste klokke der dominerer historien, nemlig Dødeklokken. Jeg må indrømme denne klokke skræmte mig lidt, den gemte på nogle rigtig farlige kræfter, og var faktisk også bare endt i de helt forkerte hænder. Men jeg vil ikke spoile for meget, men jeg kan sige jeg var virkelig overrasket. “
Nok nærmere 4.5 men en virkelig god bog. Der sker meget i denne bog og der bliver fortalt fra de vigtige personers synsvinkel. Bogen starter med at Sigurd stadig er påvirket af Elaras trøst og at han langsomt forsvinder helt bort. Stærkodder bliver mere og mere klar i hovedet og Myrhat og Oresme kan nogenlunde enes. Samtidig følger vi Myrhats anden moster, Valurt, i hendes søgen efter hvad der er sket med Glasfossen. Her finder hun at metallet fra dødeklokken er borte og en parasit inficerer hende. Langsomt bliver hende og holdet angrebet af skygge væsener og dør en efter en. Den ene dør grundet et svampelignende monster og den anden bliver angrebet af en sirenefisk der suger sig fast på hende. Valurt dør selv grundet parasitten som Oresme bruger til at bringe Sigurd tilbage. De finder Wargentin som har slået på dødeklokken ved at fjerne Anankes klokke (beskyttelse mod Anankes mor, mørket) således at han kan gå tilbage i tiden. Han lever nu for evigt og kan manipulere med levende væsener, her befinder Svanhild sig. Han tvinger dem til at tage til Vidarsbo for at genoplive deres mor og lader sin niece gå i døden. Oresme dør ikke da Myrhats redder hende og sammen får de reddet Anankes klokke op af Jordfaldshullet. Sigurd og Svanhild får deres mor tilbage men hun vil ikke leve med Wargentin da han er forandret af at slå på dødeklokken. Det lykkedes dog Sigurd og Svanhild at slå Wargentin ihjel ved at brænde dødeklokken og derefter slå ham ihjel, da virkningen nu er aftaget. Til sidst har vi det store opgør mellem mennesker og skygger. Grå har advaret alle fem højborge da Saxe ikke ville lytte til hende men snarere slå hende ihjel. Saxe er en kujon men Sigurd får ham ud fra slottet og kampen begynder. Klokkemagerne har planlagt et snigmord på Kong Moretus og lykkedes med det. Dog dør. Myrhat og Oresme virker som om hun igen er på skyggernes side. Dette er et trick for at kunne blive accepteret som deres dronning. Sigurd finder ud af at Sverre og Helga slog Aud ihjel og vælger derfor at blive høvding. Grå rejser med Klokkemagerne, der kan lære hende at skrive og læse som en form for kommunikation.
This entire review has been hidden because of spoilers.
*recenzja nie zawiera spoilerów do żadnej z części*
,,Dzwon śmierci" to finałowy tom magicznej trylogii Milcząca Trójka, opowiadającej o kruchości pokoju, poszukiwaniu swojego miejsca na świecie i o tajemniczych magicznych dzwonach. W finałowej części autorka w ciekawy sposób rozwiązuje wątki, które konsekwentnie rozwijała na przestrzeni całej serii.
🌄🧭
Cóż to była za przygoda!
,,Dzwon śmierci" to wspaniałe domknięcie trylogii, pełne ciekawych zdarzeń i zwrotów akcji. Walka o pokój, odwaga w obliczu zagrożenia, pragnienie nieśmiertelności, umiejętność pogodzenia się ze stratą - to tylko niektóre z tematów poruszanych w powieści.
W tej części jeszcze bliżej poznałam świat wykreowany przez autorkę, choć były momenty, w których mnogość podobnych imion wprowadzała mnie w stan najwyższego skupienia 😄
Jeśli lubicie klimatyczną literaturę fantasy ze złożonymi bohaterami, ta seria jest dla Was!
En rigtig god afslutning på serien, den rummer alle følelser hos mig. Det er en historie om venskab, mod, styrke og om at stole på de rigtige. Der er virkelig mange momenter hvor man venter i spænding på at høre hvordan Hovedpersonerne får kamp til stregen og hvilke ting de udsættes for. Meget gennemført triologi, som jeg ikke har fanget interesse før, da jeg ofte drages visuelt og det blev jeg ikke ved først øjekast på serien. Der så den lidt kedelig og trist ud. Men fik anbefalet at læse den og hold nu op hvor er jeg taknemmelig for jeg var lydhør. Den er alt andet end de dunkle forsider. Den er fyldt med lys og mørke, gode og onde i alle lejre og der er hjertevarme venskaber og rørende historier samt vildskab og gamle kræfter. De har virkelig deres sag for. Den sidste bog slutter lidt for brat for min hjerne. Men så må jeg lige danne de sidste krøller på slutningen selv.
Serieanmeldelse af en rigtig god og smukt skrevet dansk fantasytrilogi.
Vi følger drengen Sigurd i hans jagt på sin forsvundne lillesøster. Hans skæbne flettes sammen med bl.a. klokkemageren Myrhat - og pludselig handler det ikke længere kun om en forsvunden pige, men om kongemagten og hele riges sikkerhed.
Bøgerne har en worldbuilding som formentlig har hentet inspiration fra folketroen, sat i en middelalderlig setting. Væsner som fx huldraen optræder, men forfatteren har også tilsat sine egne væsner, som fx skyggerne og klokkemagerne. Stemningen er lige dele dyster og eventyrlig.
En klassisk fortælling om "det gode mod det onde, tilsat venskab og ambition, samt nogle fine betrækninger omkring sorg og det at miste sine forældre.
De Tre Tyste Dødeklokken Fakta: Eksemplaret er et: Lånt eksemplar Forfatter: Synne Kristine Eriksen Forlag: Turbine Årstal: 2019 Udgave: 1 Oplag: 1 Format: Hardback Sideantal: 348 Genre: Fantasy Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 10+ Kontroversielle emner: Krig, død Anbefale denne bog til andre: Ja Vurdering bogen får: 5/5
Egne ord: Åh nej, åh nej, åh nej det er sidste bog. Resume: Sigurd er ikke sig selv, Myrhat og Oresme samarbejder så de kan få ham tilbage, Og kan komme videre på deres rejse. Svanhild er stadig væk, og krigen nærmer sig mellem skyggefolket, klokkemagere og menneskene. Hvem kan man stole på og hvem kan man ikke. Anmeldelse: Synne hvordan kan du dog lave en så god afslutning på så få sider. Sidder nu tilbage med følelsen at der ikke er noget der mangler og det er simpelthen en fantastisk følelse. Du har igen formået at gøre denne bog endnu bedre end de to første. Jeg er næsten helt ærgerlig over at det var den sidste, fordi jeg har nydt hver en side. Jeg er rigtig glad for at du fortsat har holdt den mørke stemning hele vejen igennem, og du ikke var bange for at ”dræbe” dine karakter. Det var ikke en lykkelig slutning, og det er ikke så ofte at man oplever det, men det virker bare. Det er fantastisk at du havde modet til at skrive den slutning. Dette er en serie jeg aldrig bliver træt af, den er på min top-10-liste Jeg håber virkelig meget at vi snart ser noget nyt fra dig Synne.
Spoiler: Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen! Favorit ”citat” i bogen: Du kan ikke bevise, hvad de har gjort. Hvis du vil have retfærdighed, er der en måde at få det på. Favorit øjeblik: En muskel dirrer i Jernurt kæbe, og pludselig er det, som om hun giver efter for noget. Hun løber Myrhat i møde og knuger hende ind til sig. ”jeg troede du var død,” hvisker hun. ”jeg ved det,” siger Myrhat . ”undskyld.” Jernurt slipper hende igen og vender omgående tilbage til sit sædvanlige, strenge jeg. ”hvor har du samlet skyggen op henne.”