Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.
Hvis man er velbevandret i dansk historie, giver den sikkert er fint lille overblik - for mig som lægmand manglede jeg en masse kontekst for at emnet blev spændende. Der gik hurtigt akademisk namedropping i den. Det virkede det som om forfatteren ville rumme for meget på for få sider.
Nogle vil helt sikkert synes om bogen. Men desværre rækker den ikke helt for mig. Jeg har læst andre faglitterære bøger omkring grundlovens tilbliven; men den her formår bare at overkomplicere det. Springer for meget i tid og sted i 1830-40'erne og man sidder helt forvirret tilbage efter 50-60 sider. Desværre ikke lige min kop the.
10.000 siders danmarks historie i nedslagsform. Det er hvad Aarhus Universitet tilbyder os i 100 fortællinger om danmarks historie. 100 bøger a 100 sider udsendt over 100 måneder. Dette er den baggrund jeg har for at kaste mig ind i første bind af 100.
Jeg syntes at Bertel Nygaard fortæller en god kompakt historie omkring året 1849, vores første grundlov og ikke mindst tegner et rids af et dansk rige som skal finde sin vej blot to måneder efter at endnu en revolution har rystet Paris. Nygaard for givet mig en kontekst omkring Slesvig, Holsten og Lauenborg som giver mig noget ny indsigt.
I forhold til præmissen for serien, så syntes jeg det er en rigtig fin debut!