Lise Nørgaard was a Danish journalist and writer known for her precise and often humorous portrayals of Danish cultural life. Nørgaard wrote novels, compilations of essays and short stories.
Skal man læse lidt julehistorier i år, så er Lise Nørgaards samling med fire julefortællinger et helt sikkert hit.
Julen er hjerternes fest er helt tilbage fra 1978, så det er pudsigt, at jeg ikke har bidt mærke i bogen før.
Men nøj, hvor kan hun skrive! Med kvinden bag Matador, så kan man heller ikke forvente andet end nogle skøre og meget juledanske historier. Personerne er spot on og de små fortællinger er så tidsløse, at de kunne være foregået sidste år.
Min favorit er den første og handler om en familie, der skal til mormorens gård i Jylland i julen. Fyldt med julepanik, overfyldte tog og modvilje over projektet😂
Den næste handler om Opdager Hansen, som aldrig får noget at spise, for juleaftensdag bliver han sat på sagen om den forsvundne lagerforvalter Ankermand, der ikke kom hjem efter “overarbejdet” for tre dage siden.
Den tredje er en sjov historie om en familie, der prøver at være på forkant med julen og forbereder og planlægger alt. Hvilket selvfølgelig ikke lykkes😆
Den sidste handler om en nisseparade på afveje😊
Det er en skøn samling og Lise Nørgaard er simpelthen mester i, at beskrive os danskere i juletiden på godt og ondt.
En yderst anbefalelsesværdig julebog, som ikke koster andet end en flad halvtredser😃👍🎄🎅🤶
En række herlige, morsomme og hyggelige historier fyldt med julerier som får én i julehumør!
Lise Nørgaard skriver i et meget humoristisk sprog som samtidig er varmt og underholdende. Hun formår at fange den julepanik og de små familie skærmydsler der kan opstå i denne juletid. Den oplagte bog til at få et smil på læberne og komme i julehumør.
Vidunderligt kaotiske julehistorier, men jeg synes godt nok de bærer præg af at det gået lang tid siden de udkom. Jeg tror stadig man sagtens kan læse og nyde dem, men jeg kom ikke mere i julestemning af dem end ellers.
Første historie var ok morsom, resten var middelmådige. Men der er mange navne og muligvis endda karakterer, der kan genkendes fra Matador, så det var skægt. Jeg har fundet ud af, at jeg hader udtrykket "god som guld", mens Lise Nørgaard tydeligvis elskede det.
Her op til jul har jeg læst fire små julefortællinger i ”Julen er hjerternes fest” – også for at hjælpe julestemningen lidt på vej. Det er det første jeg læser af Lise Nørgaard og jeg købte den ved årets BogForum efter at have oplevet hende på Gyldendals Tranescene. Her var hun i samtale med Jacob Wendt Jensen, som har skrevet hendes biografi ”Lise Nørgaard – De første 100 år”, hvor de talte om deres skriveproces og oplevelser sammen. Lise Nørgaard er et livsstykke uden lige og utrolig morsom – og oplægget på BogForum var helt igennem fantastisk.
”Julen er hjerternes fest” udkom første gang i 1978, men min udgave er en genoptrykning fra 2017.
Den første fortælling ”Julerejsen til mormor” er min absolutte favorit. Den handler om en familie bestående af mor, far, storesøster, historiens jeg-fortæller (lillebror) og deres hund. Den starter således:
”Min far siger, at ti vilde heste ikke får ham ud af huset i denne jul. Og så ser han på min mor, og så siger hun, at det er trængt ind. For han har ikke snakket om andet siden tredje juledag i fjor.”
Moderen vælger, at familien, som bor i København, skal holde jul hos mormor i Jylland. Det falder dog ikke rigtig i god jord hos faderen, men han overtales til, at familien tager toget. Herefter går, alt hvad der kan gå galt, galt.
Den anden fortælling ”Den lange julefrokost” handler om Frank Hansen, politistationens yngste opdager, som i stedet for at deltage i stationens julefrokost bliver nød til at efterforske lagerforvalter Aksel Ankermands forsvinden. Det leder Hansen rundt i København og oplever de mest besynderlige ting.
Tredje fortælling ”En formgivet juleaften” er den korteste af de fire fortællinger og handler kort fortalt om en husmor, som læser Fru Tumles rubrikker ”Tumle tænker tidens tanker” og får en idé om at bestille julemaden udefra i år i stedet for at slide i køkkenet. Og alt hvad der herefter kommer ud af den beslutning.
Den fjerde og sidste fortælling ”Volmer i nisseland” handler om tre søskende, jeg-fortælleren, hendes søster Agnete og lillebror Ole, som sladrer om alt hvad søstrene foretager sig. Skolen de går på har en tradition med et marcherende nisseorkester gennem handelsgaden op til jul, og juletaler på torvet. Men hvad mon der sker, når Volmer, en ældre dreng fra kvarteret, kommer tilbage til byen i december?
Novellerne er utrolig humoristiske på sådan en specielt underspillet og lun måde. Og jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for Lise Nørgaard, hendes væsen, hendes måde at skrive på og hendes måde at fortælle historier på. Og det bliver helt klart ikke det sidste jeg læser fra hendes fjerpind. ”Julen er hjerternes fest” kan klart anbefales både for dem der allerede er i julestemning eller dem der mangler det sidste skub. En varm, morsom og velskrevet læseoplevelse.