Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver dem til fremtidige generationer.
Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?
Udtrykket i Død verden er virkelig gennemført på imponerende vis. Jeg er vild med detaljerne, og hvor gennemtænkt, det virker; især i forhold til Neras håndskrift, som er tydeligt påvirket af hendes humør og følelser i situationen, og hvordan hun tydeligt skifter sin kuglepen ud med den pen, hun får foræret - man kan ligefrem se, hvordan stregtykkelsen ændrer sig, og hun er nødt til at skrive en smule anderledes end ellers, både fordi pennen ligger anderledes i hånden, men også fordi den sandsynligvis føles anderledes på papiret end det, hun er vant til. Her er tale om detaljer, - men hold nu op, hvor er det nogle lækre detaljer, der virkelig gør noget for læseoplevelsen. Neras person er stadig virkelig gennemført, og hun udvikler sig i takt med, at plottet skrider frem; hun er stadig sit barske, stædige jeg, der kæmper for at overleve, og som gerne vil have styr på tingene. Hun er nysgerrig og stiller spørgsmål som altid, og hun nægter at give op og bare blindt følge strømmen som de andre. Derudover er hun stadig klar over sin skrøbelighed, og at hendes relation til både Bane og Aidan skubbes gradvist; hvor Aidan mere eller mindre har overgivet sig til de nye omstændigheder, og Nera mister noget af den fortrolighed, de havde tidligere, kan Nera selv se, hvordan hendes følelser for Bane ikke kun er det blændværk, hun i første omgang havde mistanke om at det var. Hvordan det hele skal gå for Nera og de andre er endnu svært at gennemskue.. Men bøgerne er vanskelige at lægge fra sig, så det handler om at afsætte god tid, før man går i gang, - for det næste kapitel skal også lige med, før man kan gå i gang med noget andet.. og så lige ét kapitel til.
Utopia er fortsættelsen til Monstre i Død Verden-serien af Louise Haiberg. I denne roman er Nera og hendes gruppe endelig kommet frem til den sikre zone. Det var lige før, at Nera ikke kunne tro på, at det ville være virkeligt. Den sikre zone Vita (Utopia) virker som et kæmpe chok for Nera. Hun kan slet ikke vende sig til sin nye tilværelse, hvor hun kan lukke sin dør, der er både elektricitet, rindende vand og toiletpapir. Hun får tildelt et hus og begynder også at arbejde. Der er dog en regel i Vita. Man må ikke spilde blod eller komme op at slås – hvis man gør, får det konsekvenser.
Nera begynder at blive mere og mere skeptisk omkring Bane, de andre vampyrelvere og hele stemningen i Utopia. Folk smiler konstant og der er ingen ondskab. Alt er trygt, men hvorfor virker det så ikke sådan? Nera sover godt om natten, får mad, begynder at tage på, bliver sund og har alt, hvad hun kan ønske sig, men der er en sjette sans, som bliver ved med at prikke til hende. Hun forsøger ihærdigt at finde svar ved at konstant stille spørgsmål, men ingen vil rigtig svare.
Jeg er helt klart mere vild med denne her end 1’eren, selvom 1’eren naturligvis også var god. Denne her rummer bare det ekstra, som gør den ekstra spændende og ufattelig creepy. Intet er som det ser ud til eller også er man så påvirket af Neras indre liv og dagbogen, hvor vi kan læse hendes beretning i. Det var en spændende bog at læse og jeg glæder mig til at læse afslutningen. Forhåbentlig kan både jeg og Nera få svar på vores spørgsmål!
[Anmeldereksemplar] ✨ Anmeldelse ✨ · · Bog: Død verden 2 - Utopia Serie: Død Verden Forfatter: Louise Haiberg Forlag: Tellerup
Den fulde anmeldelse af serien kan ses her: https://www.instagram.com/p/CLRPvk4B64u/ · · Fra et liv, hvor de hver dag skal kæmpe for overlevelse til liv i Utopia, hvor alt er perfekt og alle er glade, eller er det, det indtryk vampyerelever vil give menneskene, da de ankommer til stedet.
Bogen arbejder mere den mental og psykisk uhygge, og hvordan mørket og dens stilhed stadig kan skabe utryg for mange mennesker.
Bogen synliggør også et stærkere tiltræk fra Nera til Bane er det kærlighed? Og går denne kærlighed begge veje?
Det er stadig en creepy, spooky og Uhyggelig fortælling, men den har rykke sig fra en, hvad alle kan se, til hvad du måske kun kan se.
Død verden 2 Utopia Fakta: Eksemplaret er et: Købt eksemplar Forfatter: Louise Haiberg Sideantal: 256 Forlag: Tellerup Årstal: 2018 Genre: Fantasy Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13 og op Kontroversielle emner: Intime scener Anbefale denne bog til andre: Ja helt bestemt Vurdering bogen får: 🐉🐉🐉🐉🐉/5
Egne ord: Jeg frygtede lidt at Død verden 2 ikke kunne hamle op med 1, da den havde sat en fantastisk start, og 2 ofte taber pusten, men ikke i dette tilfælde, 2 var lige så god som 1. Så helt igennem en fed bog.
Resume: Bogen handler om pigen Nera der endelig er kommet til den sikre zone, sammen med Aiden som er hendes bedste ven og resten af deres gruppe. De har i en længere periode været på flugt fra zombier som er over alt. Den sikre zone er på et plateau som er blevet hævet med magi af en masse vampyrelver. Dette sted blev valgt da der lå en by og nogle gårde i forvejen som bare skulle restaureres så det var klart til at blive brugt som et nyt samfund. Nera får arbejde i byen, men hele tiden dukker der flere spørgsmål end svar op. Hun er ved at blive drevet til vanvid af det og kæmper en brav kamp for at komme alle hemmelighederne til livs. Anmeldelse: Denne bog følger som sin forgænger to tidslinjer, en fra Neras nutid og en anden er fortiden, hun skriver om hendes oplevelser der er sket i hendes dagbog. Hendes dagbog sider er lagt ind som håndskrevne sider, så det føles som om man sidder og læser ens dagbog. Jeg elsker at følge Nera i hendes kamp, for at prøve at få en normal hverdag i denne by, efter hendes kampe og flugt. Louise Haibergs måde at skrive på, gør at det er virkelig nemt at følge Neras kvaler og følelsesmæssige problemer. Nera virker som en stærk og selvsikker ung kvinde som jeg er begyndt at holde utrolig meget af. Hun bekymrer sig om andre, selv om at hun har svært med at indrømme det, da alle skal redde sig selv i denne verden. Hun føler den største tryghed og sikkerhed når hun enten er sammen med Aiden eller Bane, men har det virkelig svært alene, da hun ser alle de mest forfærdelige ting for sig der kan ske. Der er så mange spørgsmål og hemmeligheder omkring hende som hun ikke kan få svar på, så det gør at hun ikke kan falde til ro og nyde freden. Louise Haiberg er en utrolig dygtig forfatter og jeg elsker denne bog, den er en fornøjelse at læse.
Lignende bøger: Den minder om Død verden 1, men stadig på en helt ny måde. Spoiler: Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen! Favorit ”citat” i bogen: Jeps, jeg bliver lige her og prøver ikke at bløde på de beige møbler. (s.195) Favorit øjeblik: Jeg vender mig om for at tage fat i ham igen. Han er stoppet og retter på sine briller. Det har jeg forstået og du skal nok komme med, men vi skal altså den anden vej. Den anden vej? (s.230)
Sproget er godt og de indre psykiske kampe er troværdige, men jeg mangler noget mere fremdrift i handlingen, til at gøre den spændende. Denne spænding lader dog til at komme i bog 3. (Har hørt den første time af lydbogen)
Denne anmeldelse blev først udgivet på min blog i januar 2019.
Der gik ikke lang tid, fra jeg havde læst den første bog til jeg gik i gang med den næste. Og det skyldes i høj grad, at jeg var virkelig spændt på, hvordan historien ville udvikle sig. Hele spændingen mellem zombier, vampyrelvere og desperate mennesker blev siddende i mine tanker på sådan en måde, at jeg blev nødt til at læse videre. Og hvor den første bog måske skuffede mig en anelse ved at tage en fuldstændig uforudset drejning, så blev jeg meget positivt overrasket over Utopia. Og jeg begynder at ane en sammenhæng mellem filtrene og bøgernes indhold. Hvor den første bog handler rigtig meget om, hvem der er det egentlige monster – de desperate mennesker der bliver drevet ud i voldshandlinger og magtkampe, de altødelæggende zombier eller de mystiske vampurelvere og deres meget selviske grund for at ville redde menneskene – så lægger bog to op til en interessant overvejelse af, hvad “Utopia” er. Hvor meget er man villig til at gå på kompromis med for et tilsyneladende perfekt, utopisk sted at leve i sikkerhed og fred? Hvor meget kontrol kan man opgive, før manglen på fri vilje og valgmuligheder gør utopien til et dystopisk samfund? Nera er også kommet mere ind under huden på mig, selv om jeg stadig absolut ikke kan lide hendes skæve forhold til vampyrelvere Bane. Men jeg kunne godt lide at følge med i hendes skeptiske tilgang til dette mystiske fristed, der virker lidt for godt til at være sandt. Udadtil virker det perfekt og resten af Neras gruppe bliver hurtigt glade for at være der og vænner sig til livet højt oppe på afsatsen, men igennem Nera og hendes mere skeptiske blik får læseren også mulighed for at se nogle af de mere barske sider, som foreksempeæ hvad der sker med dem, der ikke bare vil affinde sig med vampyrelvernes regler som levende madpakker. Med Utopia når serien derfor nye højder, og man kan næsten ikke lade være med at skynde sig at læse videre. Dog føles bogen stadig ikke som en helt, afsluttet bog i sig selv, men mere som en del af en bog. Jeg mener, det føles mere som hvis man nu forestillede sig at alle tre bøger var udgivet i et bind, og i stedet for var “del 1 – Monstre” og “del 2 – Utopia” og så videre. Dermed ikke sagt, at bogen var kedelig eller usammenhængende, faktisk fandt jeg den langt mere spændende end den første, selv om det ikke er action, der er mest af, men mysterier og mere filosofiske spørgsmål imellem linjerne.