Kongens fald

by Johannes V. Jensen

Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold.

Kongens Fald udkom i tre dele i årene 1900-01. Første del, Forårets død, foregår fra år 1497 til 1500. Anden del, Den store sommer, starter tyve år efter i 1520 og strækker sig til år 1523 hvor kongen bliver afsat. Tredje del, Vinteren, foregår 12 år efter, år 1535. De danner årets ring og samtidig tre faser af Mikkels liv.

Både Politikens og Berlingskes læsere kårede i 1999 Kongens Fald til det 20. århundredes bedste roman.

Genres: Classics, Danish, Fiction, Historical Fiction, Nobel Prize, Denmark, Literature

240 pages, Paperback

First published January 1, 1900

About the author

Awarded the Nobel Prize in Literature in 1944 "for the rare strength and fertility of his poetic imagination with which is combined an intellectual curiosity of wide scope and a bold, freshly creative style."

Johannes Vilhelm Jensen (almindeligt kendt som Johannes V. Jensen) (20. januar 1873 i Farsø - 25. november 1950 på Østerbro, København) var en dansk forfatter der modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

Han var opvokset i Farsø i Himmerland i et dyrlægehjem med antireligiøse forældre. Han blev lægestuderende på Københavns universitet og arbejdede som journalist ved siden af for at finansiere sine studier. Efter 3 års studier valgte han at skifte karriere og gav sig selv til litteraturen. På det tidspunkt havde han allerede udgivet 12 romaner.[1] Johannes V. Jensen er kendt for digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingen Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Johannes V. Jensen rejste en del - Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago & New York.

Reviews

[Tahani Shihab · Rating 3 out of 5]

2.5 stars

[Haaze · Rating 5 out of 5]

Sunset Over a Danish Fjord by Peder Mork Monsted

Human Destiny and the Claws of Time
This was quite a journey into the heart of Danish literature. I'm embarrassed to write that I had never heard about Jensen or this novel as I grew up in Sweden. It makes no sense to me that nobody ever mentioned it, assigned the novel or somehow incorporated this Nobel Prize winner into the curriculum. As I started out I did not exactly enjoy the writing style nor the story line, but it quickly grew on me. Jensen has accomplished something unique with his novel with a focal point on a man's life within the tumultuous 16th century within the kingdom of Denmark. One senses the immensity of destiny connecting all life through time and space. The more I read the more I enjoyed the novel. Jensen has a tendency to invoke the landscape, its sounds and flavor with storms and seasons revolving around human destinies. Gateways of mythical connections appear over and over throughout the story. An unpredictable swirl of human destiny prevails as time unfolds. As I completed the novel I started to understand why the Danes regard this work so highly. I had moved my internal rating from three to five stars as I moved deeper and deeper into the story. I sensed a similarity to Hamsun and Laxness in Jensen's work.
The translation was excellent! I can imagine the challenges faced by the translator as he tackled the nuances of the work. This is definitely a novel that I will revisit in a few years or so. Highly recommended!

[Elze Kmitaite · Rating 4 out of 5]

Kai skaičiau prieš 10 metų, atrodė kažkoks žiaurumų karnavalas.

Keista, kad dabar joje įžiūrėjau visai kitokių dalykų - čia tiek filosofijos, žmogaus gyvenimo prasmės paieškų ir kas įdomiausia, kad nors pasakojama apie viduramžių Daniją, viską gali taikyti sau - šiandienai. Apie tai, kas visgi varo žmogų į priekį, kas yra (ar yra?) mūsų buvimo čia prasmė (hint: nieko gero ir faino).

Džiaugiuosi, kad perskaičiau iš naujo ir rekomenduoju lėtam, mąsliam skaitymui.

[Greg Fanoe · Rating 4 out of 5]

Nobel Prize Project
Year: 1944
Winner: Johannes V. Jensen

Review: This was so incredibly Scandinavian that it makes me really happy. Incredibly spare and dark, most of the action taking place off the pages, with an insanely pathetic narrator. It's like a novelization of a Bergman film, I love it.

In all seriousness, the poetic, lyrical nature of the prose contrasted with the spareness and simplicity of the storytelling makes for a unique reading experience.

Verdict: This was a genuinely great book. My only concern is that the lyrical nature of the prose means that things were almost certainly lost in translation and this is so steeped in Danish history that I know nothing about that I surely am missing the full impact of the events. But I still understand enough to know that this guy probably deserved the Nobel, despite his obscurity today. I really want to read more by this guy, I guess The Long Journey is his other well-known epic and it's available for free on archive.org, so that will be coming soon too. Discovering books like this, which I never would have read otherwise, is exactly the reason I started this project.

[Stine Holt · Rating 4 out of 5]

Selv om romanen er mørk, dyster og tragisk var den virkelig en fryd at læse. Johannes V. Jensens sprog er magisk, og jeg blev flere gange bevæget af hans naturbeskrivelser, overjordiske tillokkelser og poetiske vendinger. Ligemeget om han beskriver drømme, hesteslagtning, fisketure, nordiske myter eller voldtægter, gør han det konsekvent i samme skarpe sprog og korte, kontante sætninger, som krydres med overraskende sammenligninger og musikalsk rytme, som driver sproget fremad i et støt tempo - noget, som romanen vinder stort på med sit forholdsvis indholdsløse plot og usentimentale karakterpalette.
Ikke desto mindre gjorde det ondt at læse om Mikkels forfald. Meningsløsheden gennemsyrer ham, og man mærker som læser den livssmerte og fortabelse, som Johannes V. Jensen nådesløst insisterer på. Og alligevel formår han at skabe humor og overraskelse, når han eksempelvis beskriver hvordan de døde rejser sig fra graven og finder deres kære i det selv samme sprog.

[Thomas Olsen · Rating 5 out of 5]

Det er 10 år siden jeg sidst læste denne bog, og det er en helt anden bog jeg læser i dag. Jeg mindes at jeg kunne lide den men af og til fandt den en anelse langtrukken for 10 år siden, det gør jeg aldeles ikke i dag. Nu er jeg ikke i tvivl om at det er et af den danske litteraturs absolutte højdepunkter. Sproget er næsten magisk - af en eller anden grund bliver de billeder jeg danner inde i hovedet ofte anderledens når jeg læser engelsk frem for dansk, som om engelsk flyder mere og er mere "drømmeagtigt" på en eller anden måde (og den magi forøges når jeg sjældnere læser fx et digt på latin). Med den her roman er følelsen på en eller anden måde engelsk, men uendelig meget mere nuanceret, fordi det er mit modersmål og fordi forfatteren kan alt med sproget. Jeg kan huske at da jeg læste lidt i bogen allerførste gang for måske 20 år siden var jeg forvirret over hvornår den var skrevet. Den foregår i 1500-tallet, men er skrevet i begyndelsen af det 20.århundrede. Sproget afspejler 15oo-tallet, men indholdet er moderne. Stilen veksler mellem præcis ordknaphed og poetiske beskrivelser (sidst særlig når det drejer sig om vold - fx henrettelser eller parteringer af dyr). Historien foregår i en setting der kunne være historisk, men bryder alligevel med realismens rammer ved fx at lade de døde kunne stå op af graven og lade magikeres sortekunster være delvise ægte. Det er en smuk episk historie hvor der er plot nok til at holde læseren fanget i det her magiske univers, men kun lige akkurat nok, for fokus er et andet sted end plottet, det er at vise menneskets (særlig mænds) sørgelige skæbne og forfald i en verden hvor alle synes dømt til undergang. Det er nok den mest triste roman jeg nogensinde har læst, og det er kun fordi skønheden samtidig er så stor, at den overhovedet er til at bære, tror jeg. Jeg har engang hørt en sige at den danske litteratur handler ofte handler om voksenslivets skuffelser - I så fald er "Kongens fald" indbegrebet af dansk litteratur. Den handler om mennesker der er ude af stand til at rette op på deres liv og følger et uundgåeligt fald der beskrives som har det ligget i kortene fra første øjeblik. Min eneste lille anke mod romanen er at enkelte steder kan det virke som om en fortæller træder lidt for meget i karakter og har en holdning til disse menneskers livsførsel, hvor jeg havde ønsket en fuldstændig tilbagetrukken fortællestil (som det også er næsten hele vejen igennem, men dog med enkelte undtagelser). Jeg føler det her er en bog jeg aldrig kan blive færdig med, og jeg er taknemmelig for at jeg tog den op igen, efter at have læst andre ting og helt anderledens ting af J V Jensen (fx Himmerlandshistorier), som jeg virkelig holder af ...

[Beka Sukhitashvili · Rating 5 out of 5]

შუა საუკუნეები იწურება. დანია და შვედეთი ცეცხლის ალში გახვეულა. წელიწადის დროები სწრაფად ცვლიან ერთმანეთს, მაგრამ ბუნება, ისევე როგორც ადამიანები, ძალიან უჩვეულოა. გაზაფხულს, სიცოცხლის პერიოდს, სიკვდილი მოაქვს, ზამთარში კი სიცოცხლე ბრწყინავს. ადამიანთა ბედნიერებას სწრაფადვე ცვლის უბედურება, სასოწარკვეთა და სევდა. დედამიწაზე სიკვდილი ბობოქრობს, ყველაფერს სიკვდილი გასდევს, ოღონდ იენსენი ამ ყველაფერში ახერხებს სოცოცხლის ჩვენებასაც. ისეთი სიცოცხლის, რომელსაც სიკვდილი მუდამ გვერდში უდგას, როგორც მეგობარი. იენსენის ადამიანები ბუნებასთან არიან წილნაყარნი (სხვანაირად შეუძლებელიცაა). ბუნების საშუალებით მწერალი აცოცხლებს სიცოცხლეს. ისეთი გრძნობა გეუფლება, თოთქოს იენსენი, მიქელთან - წიგნის მთავარ გმირთან ერთად, მოგზაურობს და საკუთარი თვალით ნანახს აღწერდეს. მწერალი ზუსტად გადმოსცემს დანიისა და შვედეთის შუასაუკუნეობრივ სულს. ამ წიგნის მთავარი მომხიბვლელობაც, სწორედ ეს სულია: დაქსაქსული, მარტოსული ადამიანები ცდილობენ გადარჩენას და ცხოვრებას.

რომანი თავიდან მძიმედ იკითხება (ტექსტი ასევე კარგ რედაქტირებასაც საჭიროებს), მაგრამ ნელ-ნელა მიქელის ბედისწერაში სრულიად ეფლობი და აღარაფერი განაღვლებს. ნამდვილად საკვირველია, რატომ მიივიწყა დღევანდელობამ ასეთი მწერალი.

[Thomas Djernæs · Rating 5 out of 5]

Kongens Fald sprænger skalaen!!! Enten skal jeg nedgradere alle de andre bøger, som jeg har læst. Eller også skal jeg give den seks ud af fem stjerner.

[T · Rating 5 out of 5]

En bog, der fik mig til at ligge vågen og være ked af livets ligegyldighed og dødens sikkerhed. Så ingen fornøjelse som sådan, men uden tvivl en læseoplevelse, jeg ikke sådan lige ryster af mig. Sproget var helt fantastisk nogle steder, særligt i krigsbeskrivelserne, andre steder noget tungt. Bogens struktur er spøjs og springer meget brat fra kapitel til kapitel. Personerne er påfaldende statiske, som om forfatterens pointe er, at vi uundgåeligt må følge en bestemt skæbne lagt fast tidligt i livet.

[Rumle B. Bonde Krarup · Rating 4 out of 5]

4.5
Skøn bog

[Frederik · Rating 4 out of 5]

Hvad er Kongens Fald? En historisk roman? Et barskt, men troværdigt tidsbillede af Danmark i den sene middelalder? En psykothriller, der beskriver en simpel bondesoldats tumultagtige, indre følelsesliv fanget af dramatiske, historiske omstændigheder? Uanset hvilken kategorisering, man vælger at behæfte bogen, er der noget sært evigt og uudgrundeligt, som Johs. V. Jensen ramte lige her.

[Zahraa]

الترجمة قتلت الروية.

[Marcus Uhre · Rating 5 out of 5]

……………….



homonculus…

[Andreas Jacobsen · Rating 5 out of 5]

En syredryppende historisk roman? En pre-modernistisk parabel?
Kongens Fald er en svær bog at kategorisere, og det er både en enorm styrke, da værket er unikt i dansk litteraturhistorie, og samtidig en svaghed, da værket til tider spragler for meget, mangler fokus.

Kongens Fald bliver ofte omtalt som "Det 20. århundredes bedste roman". Den er sandelig med i diskussionen, og den fortjener at blive læst og genlæst 100 år efter udgivelsen, da den stadig i dag fremstår unik i tone og sprog. Sproget er uden tvivl værkets største force. Det ser man ikke mindst i visse beskrivende passager, hvor Johannes V. Jensen giver den fuld gas på billedsprog. Det bedste eksempel er den kendte [blandt litteraturforskere] hesteslagtning, der beskrives udsøgt malerisk.

Værket har desuden en form for mytisk, fabelagtig dimension. Døden personificeres og går sin gang over heden i en scene. Karakteren Axel står op fra graven og besøger sin unge elskede i en anden. Der er groteske figurer som Carolus, en blødhovedet baby der kan regne ufattelige matematiske formler. Og jeg har ikke engang nævnt værkets to hovedkarakterer endnu!
Mikkel Thøgersen er værkets egentlige hovedperson, en hævngerrig ung mand med lange kejtede ben og røde gamacher [han kaldes Storken], hvis voldtægt af en uskyldig pige får seriøse og komplicerede konsekvenser for flere generationer. Han mildnes med alderen, men er for altid hjemsøgt af sit unge jegs varmblodede handlinger. Han bliver del af Kong Christian d. 2.s følge, og her har vi den anden vigtige karakter i bogen.

Kongens Fald fortæller om et vigtigt og spændende kapitel i dansk historie, Christian d. 2.s tid som konge og enden på Kalmarunionen, der kulminerer i Det Stockholmske Blodbad, og senere læser vi om Grevens Fejde og Skipper Klements oprør. Værkets måske vigtigste scene omhandler Christian d. 2.s "vægelsind", da han sejler frem og tilbage over Lillebælt en hel nat, konstant i tvivl om han skal generobre sin trone eller give kongekronen op. Og vægelsind, eller tvivl, føles som et vigtigt tema for Jensen, et tema der sidder dybt i mennesker, uanset hvilken tidsperiode. Måske siger det også noget om hvad det betyder "at være dansk".

Men er det det 20. århundredes bedste roman?
Måske. Den er ambitiøs og tvetydig, hvilket gør at den kan genlæses flere gange uden at miste kraft. Personligt føler jeg Hærværk er et mere sammenhængende værk, men Kongens Fald har en særlig mystik i sig. Kongens Falds akilleshæl er at den vil mange ting, og særligt den første tredjedel er noget kaotisk og ikke lige så finpudset som resten. Sproget er altid flot [men også lidt kluntet at læse til tider, da JVJ's kommasætning er markant anderledes end i nutidens litteratur] men som roman halter den første tredjedel. Jeg mærkede tydeligt forskel da Christian d. 2. træder ind i romanen. Niveauet øges på alle fronter, og bogen tager virkelig fat herfra. Man må pløje sig lidt igennem de første 75 sider, men så bliver man også belønnet resten af vejen.

Jeg er tilbøjelig til at give den 5 stjerner. Mest af alt fordi der ikke [så vidt jeg ved] findes en dansk bog som den. Den er unik på flere måder, og den er, på trods af sit arkaiske sprog, ikke ældet på en uhensigtsmæssig måde, den er næsten tidløs, og det er en stor kompliment.

Den har i øvrigt været en vigtig inspiration i mine egne skriverier. Det er en sjov bog at lave referencer til, da der simpelthen er så mange aspekter at tage fat i.
Ja, nu har jeg overbevist mig selv, det bliver 5 stjerner!

[jonah · Rating 4 out of 5]

This book was a bumpy road that, with time, eventually flattened out. I am surprised I had never heard of it, myself being from a Scandinavian heritage... It started out to be a book that I liked, but without enough power or push to make it eventful or thoughtful in my mind, making me look upon it as a novel with some story but not a true lesson or a piece of one of the trillions of puzzles the world is made up of. But, as the book progressed, and characters were introduced, time just seemed to... slide by. With discussion and thoughts from others, I realize this novel has a great deal to due with fate and its hidden, interconnected web. Strings are cut, spun, damaged, wove, and stuck together. Death and life are one and apart, and young beings age and wither with fate and time. Jensen exemplifies this with skill and hidden technique behind the story of this novel, and it is no wonder he won the Nobel Prize (He also packed very thoughtful concepts within only 270 pages). Once I was two-thirds within the novel, I shifted to a good, even 4 stars. I think this is something I might partake in again when I am older, as I may have different insights at that time.

[Mazel · Rating 4 out of 5]

prix nobel de littérature 1944
*

Le roi dont il est question dans ce livre, c'est Christian II, le plus étonnant des souverains du Danemark, monarque absolu et sanguinaire, célèbre pour sa conquête de la Suède au début du XVIe siècle.

Mais le véritable héros est sans aucun doute l'obscur Mikkel Thogersen qui, au terme d'une existence de mercenaire sur tous les champs de bataille d'Europe, partage, à la fin du roman, l'exil et la déchéance de son double royal.

De ripailles en assauts militaires, de rêves de gloire en désillusions, au coeur d'une Scandinavie encore archaïque, captive de ses passions et de sa mythologie, Johannes V. Jensen raconte l'errance de combattants fameux, illustres ou anonymes, que l'histoire dépossède inexorablement de leurs épopées chimériques.

[Cecilia H. · Rating 1 out of 5]

Rating: 1 ★

I don't get the fuss about this one. It has been voted the best Danish novel of the 20th century by two newspapers in Denmark (year 1999) and gets a lot of praise here and there.

But I just don't see it? First of all I didn't like the writing style. It was hard to get a grip on the story and the characters. Yes, let's mention the characters! Far too many. I get how they were all connected but I felt like the story should have been bigger to have that many important characters. It felt like the author had made a summary of the original story by writing this novel. But the thing that bugged me the most was how all the main characters were male and horny, and all the females objects and only there for the men.

So a big nope from me.

[Kasper K · Rating 4 out of 5]

Hvad der slår mig her efter anden gennemlæsning af Kongens Fald er, hvor blændende godt skrevet romanen er. Jeg har et særligt godt øje til digteren J.V.J, især Johannes den Yngre, ikke mindst digte som Paa Memphis Station, Interferens og Ved Frokosten gør et stort indtryk. Samme lyriske lydhørhed finder man til overmål i Kongens Fald, der oprindeligt udkom i tre dele, Foraarets Død, Den store Sommer og Vinteren, for så endelig at blive forenet under fællestitlen Kongens Fald i efteråret 1901.

Netop det, at romanens tilblivelse er sket i ryk, gør, at romanen virker mere amorf, end måske godt er. I hvert fald hvis man er typen, der elsker sømfrie plots. Sammenhængskraften bliver heller ikke mindre af, at Jensen puster liv i hele tre (rivaliserende) protagonister, Mikkel Thøgersen, Axel og Otte Iversen, hvis skæbner på utrolig og tragikomisk vis vikler sig ind i hinanden - og ofte med Limfjorden som bagtæppe for al spektaklet. Som så ofte skyldes miseren, at der kommer et par kvinder på tværs. Dertil føjer der sig et bipersongalleri. Og kongen, naturligvis. Der er altså ret mange aktanter løs i en roman, som ikke er meget mere end 250 sider lang.

Man kan sige, at romanen spænder sig ud mellem psykologiske portrætter på den ene side, og en række historiske begivenheder malet op med fiktionens pensler på den anden. Dertil er der alle miljøbeskrivelserne fra det århundrede, romanen udspiller sig i. Det hele strækker sig over noget, der ligner 40 år, og som læser får man en fornemmelse af langt levet liv, når vi følger Mikkel, først som forvirret og fattig student i København og dernæst soldat, til han mange år efter ender sine dage som kongens melankolske opvarter på Sønderborg Slot. Mærket af livet og en hel del klogere. Men hvem er egentlig denne Mikkel Thøgersen, når alt kommer til alt? En ensom tjener, der aldrig blev herre i sit eget liv? Han synes dog at nå til en eller anden forklarelse eller eksistentiel ligevægtig med hjælp fra kristendommen. Krig interesserer ham i hvert fald ikke synderligt, da han når en moden alder.

Men Kongens Fald er først og fremmest stor ordkunst. Lad mig illustrere det med en passage fra kapitlet Hjemløs, hvor Jakob Spillemand og pigen Ide (Mikkels uægte barnebarn) finder ly og læ for natten i en fiskerhytte lidt syd for Skagen:

"Hele Stuen løftede sig snart som et flammende Køretøj, hvor Jakob sad kusk med sin dumdristige Mine og sit piskende Violinspil, medens den gamle Fisker svingede i Agestolen, forklaret af ny Ungdom, og Ides og Børnenes Engleansigter svævede over den skybaarne Konkylie. Havet kogte ude i Stranden, og Stormen jog Flyvesand mod Blæreruden, men det var Stjærnerne, der støvede imod dem, mens de kørte i Stads gennem alle syv brusende Himle."

[Josefine Sandvad]

Kongens Fald er en dybt foruroligende, grusom og psykologisk indsigtsfuld roman.

Bogens handling løber som en tidslinje over den tragiske Kong Christian IIs liv og levned, fra omkring år 1500 til årene efter Grevens Fejde, Københavns belejring og reformationens indførelse i Danmark. Romanens undergangsfigur og hovedperson er den skuffede Mikkel Thøgersen, der starter som lejesoldat i kongens hær og langsomt kæmper sig op. Det er en undergangsroman og tragedie hele vejen igennem. Lige fra Mikkels uindfriede ungdomskærlighed, til Kong Christian IIs tabte herredømme over Norden og Skipper Clements håbløse kamp mod Johan Rantzau. Ungdommens håbefuldhed erstattes gang på gang af alderdommens bitre erfaringer. Alle der er gode og ærlige, snydes af kalkulerende, onde kræfter. Den stærkeste overlever, og den, der ler sidst, ler bedst.
Men romanen er også en mosaik over den vel nok mest skæbnesvangre og afgørende tid i dansk historie, og der er næppe nogen forfatter som lykkes så godt med at koble sit gudsbenådede talent for at skrive, med en så dyb indsigt i den menneskelige psykologi.

Jeg forsøgte at læse bogen første gang i gymnasiet, men jeg havde svært ved at forstå den og kunne ikke læse den færdig. Det tog mig mange år at samle mod til, atter at begynde læsningen. Den er skrevet i et sprog jeg ikke kan sammenligne med noget andet. Men sproget er på en måde også så særligt, at man helt bliver draget ind i fortællingen og får lyst til at læse videre. Og præmien, hvis man insisterer på at læse bogen tiltrods for at det ikke er nogen nem opgave, den er stor. Det er ikke vigtigt om du kender en masse til dansk historie eller Johannes V Jensen i øvrigt. Det er ikke en historisk roman, men først og fremmest en roman om skæbner. Der venter enhver, som skal til at læse denne roman, en virkelig særlig læseoplevelse.😊

[Jan Christophersen · Rating 4 out of 5]

"Kongens Fald" er tung med sit gammeldags sprog og langsomme tempo.
Alligevel følte jeg ikke at den var svær at læse. Ja, der var absolut en pæn håndfuld ord, som jeg ikke forstod (udover dem jeg slog op), men stemningen. Stemningen! Den var der aldrig tvivl om, og så er de enkelte ord knapt så vigtige.

Hvad handler bogen om? Om Mikkel Tøgersens rejse gennem livet? Christiern IIs opstigning til magt og efterfølgende fald? Om menneskers flersidighed?
Nok lidt det hele. Der er ingen af hovedpersonerne i denne bog, der kommer gennem historien uden skrammer. De begår alle handlinger, der på større eller mindre vis er skamfulde.
Og det formoder jeg er pointen med bogen: Store som små er vi uperfekte. Kan vi undgå at såre som Mikkel m.fl. i denne bog, er vi godt på vej som mennesker, men fejl undgår vi ikke.

[Shorouq · Rating 2 out of 5]

تركت الترجمة عندي فراغات كبيرة، ثمة أحداث هائلة شعرت بفقدانها من الكتاب.
فعلى سبيل المثال لم أعرف داعي الانتقام الذي حدا بـ"مايكل" لقتل "أكسل" ،، بالرغم من أن السبب المنطقي -"أكسل" ابن سوزانا من غريم مايكل اللدود "اوتا ايفرسن" - الا أن الأسطر اللاحقة نفت معرفة "مايكل" بذلك. بالتأكيد هناك سبب والذي للأسف كان من ضمن الأحداث الضائعة.
.. وغيرها كثير

الكتاب تاريخي/خيالي .. ولا يتحدث عن الملك بقدر الشخصية البائسة لـ "مايكل ثوجرسن" الذي رافق الملك في أيامه الأخيرة بعد أن جمع بينهما القدر في صغرهما. ومن خلال شخصية مايكل - لا الملك - تلحظ التدرج التاريخي للرواية انطلاقا من لقائه بالفرسان الأربعة ، إلى أن يلفظ أنفاسه بعد سنين من الحروب مع السويد والدول المجاورة. بالتأكيد يتخلل الرواية عدد من الشخصيات الأخرى التي تظهر فجأة وتختفي مرة أخرى مع غياب الأحداث التي تثبت حضورها.

[Calzean · Rating 4 out of 5]

An interesting novel for its structure, form and use of language and historical coverage of King Christian II, the Stockholm massacre and the fall of Denmark from its time as the power of Scandinavia.

Mikkel Thogersen is the main character, he seems to reflect the King in the way he lives his life - alone, reckless regard of others, vengeful but remorseful. In the end Mikkel spends the end of his life with the King in a forced exile. It is a complex novel with Mikkel, his friend Alex, his nemesis Otte and the King all behaving badly at certain times, performing revenge, murder and suffering imprisonment.

[Dos · Rating 5 out of 5]

A dark story which really captures the scene of the dark ages. The meaning of the events and characters' actions are not always given and thereby it is up to the reader to interpret and compare it to the historical events. It requires a little patience however I have not read this novel for the last time.

[Torben Brabo · Rating 5 out of 5]

By incident "Kongens Fald" was mentioned on Danish radio. A classic, provoking a fine airtime there. I considered the book, bought it, read it, and was gladly surprised. This is how a book support a Nobel Prize winner in succeeding, a masterpiece.

[Mathias Folsted · Rating 5 out of 5]

Fortjener den sin titel som den 20. århundredets bedste, danske roman? Ja, det gør den. Og det ville jeg vide, som en, der har læst omtrent 10 romaner fra det 20. århundrede, ig’å.
P.S. det er jo ikke Hærværk, vel Fischer😒

[إيمان العقيل · Rating 2 out of 5]

لم تعجبني كثيرا فأحداثها الكثيره والمتداخله مربكه نوعا ما ..ممكن انني احتاج لقراءتها مره أخرى لاستمتع بها

[Alatea · Rating 4 out of 5]

A very well written book. It was a pleasure to read it, though I find myself far away from those times it talks about or it was written in. However, Jensen have outgone time.

[Byurakn · Rating 4 out of 5]

Enjoyed reading a Danish classic :) A review coming soon

[Rasha | رشا · Rating 2 out of 5]

الترجمة قمامية لدرجة انك ما تفهم ايش الي حاصل بصعوبة شديدة جداً انهيت الوراية وندمت بشكل رهيب على شراءها

[Peter Bjarke Juul · Rating 4 out of 5]

Mesterlig brug af det danske sprog.