to portrætter

by Stefan Zweig

Beskrivelse: I korte tekststykker, der fortæller om samtiden og den betydning de fik for den, portrætterer Stefan Zweig to af det 19. århundredes helt store personligheder – den russiske forfatter Fjodor Dostojevski og den tyske filosof Friedrich Nietzsche.

218 pages, Paperback

Published January 1, 1955

About the author

Stefan Zweig was one of the world's most famous writers during the 1920s and 1930s, especially in the U.S., South America, and Europe. He produced novels, plays, biographies, and journalist pieces. Among his most famous works are Beware of Pity, Letter from an Unknown Woman, and Mary, Queen of Scotland and the Isles. He and his second wife committed suicide in 1942.
Zweig studied in Austria, France, and Germany before settling in Salzburg in 1913. In 1934, driven into exile by the Nazis, he emigrated to England and then, in 1940, to Brazil by way of New York. Finding only growing loneliness and disillusionment in their new surroundings, he and his second wife committed suicide.
Zweig's interest in psychology and the teachings of Sigmund Freud led to his most characteristic work, the subtle portrayal of character. Zweig's essays include studies of Honoré de Balzac, Charles Dickens, and Fyodor Dostoevsky (Drei Meister, 1920; Three Masters) and of Friedrich Hölderlin, Heinrich von Kleist, and Friedrich Nietzsche (Der Kampf mit dem Dämon, 1925; Master Builders). He achieved popularity with Sternstunden der Menschheit (1928; The Tide of Fortune), five historical portraits in miniature. He wrote full-scale, intuitive rather than objective, biographies of the French statesman Joseph Fouché (1929), Mary Stuart (1935), and others. His stories include those in Verwirrung der Gefühle (1925; Conflicts). He also wrote a psychological novel, Ungeduld des Herzens (1938; Beware of Pity), and translated works of Charles Baudelaire, Paul Verlaine, and Emile Verhaeren.
Most recently, his works provided the inspiration for 2014 film The Grand Budapest Hotel.

Reviews

[Peter]

Puh, det er ikke let at læse Stefan Zweigs portrætter af forfatteren Dostojevskij og filosoffen Nietsche - ikke fordi Zweig ikke skriver godt, og kender sine to hovedpersoner helt ned i detaljerne - men måske netop derfor. Og så tænker jeg, at Zweigs modus vivendi er båret frem af datidens biografier, der ikke er/var så interesseret i fakta om levnedsforløb, årstal osv, men i langt højere grad forsøger at komme “ind i hovedet” på sine personer. Ikke noget med “og han blev født i x og tog en uddannelse som y, hvorefter han skrev sin første bog z” Næh nej, Zweig indleder med en nøje beskrivelse af Dostojevskijs ansigte og hvad man kan drage af karaktertræk ud af hans høje pande og dybtliggende øjne. Herefter følger en lang passioneret analyse af bevæggrundene for Dostojevskijs roman-karakterers gøren og laden. Man skal holde tungen lige i munden, og i lange passager var jeg ganske enkelt nødt til at “slippe handlingen” og bare nyde Zweigs sublime sprogbehandling og indsigtsfulde udlægning af det russiske forfatterskab. Både Dostojevskij og Nietsche forsøges vel nærmest psykologisk analyseret og - tror jeg - meget korrekt, for Zweig kender begge personers romaner og skrifter indgående, og der henvises da også hele tiden til et utal af kilder fra begge. Spændende læsning, men slå lige en biografi op over begge, hvis du ønsker mere faktuel viden om dem, for sådan noget falder tydeligvis helt uden for Zweigs formål med at portrættere dem.