Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år.
Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen PIGESIND. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske BARNDOMMENS GADE fra 1942 er et af hendes hovedværker fra denne periode. Senere blev det i højere grad ægteskabets udfordringer og den moderne kvindes utilfredsstillende stilling i såvel forhold som samfund, som hun beskrev.
Tove Ditlevsen fik desuden inspiration fra sit arbejde som brevkasseredaktør og i de vanskeligheder, hun mødte i sit eget liv. Flere hovedværker som ANSIGTERNE fra 1968 og GIFT fra 1971 er skrevet i forbindelse med hendes indlæggelser på psykiatriske afdelinger.
Tove Ditlevsen modtog gennem sit liv flere litterære priser, blandt andet De Gyldne Laurbær i 1956.
De senere år er opstået en stor fornyet interesse - populært kaldet "Tove-feber" - for Tove Ditlevsens forfatterskab og selvudleverende person. En række af Tove Ditlevsens bøger er således blevet genudgivet og teaterforestillinger sat op. I 2015 udkom bogen JEG VILLE VÆRE ENKE, OG JEG VILLE VÆRE DIGTER med en række hidtil utrykte tekster af Tove Ditlevsen. Bogen er redigeret af Olga Ravn.
Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år 14. december 2017. Gyldendal udgav i den anledning bogen DER BOR EN UNG PIGE I MIG, SOM IKKE VIL DØ med de bedste af Tove Ditlevsens digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen er blevet en bestseller, der er pr. november 2018 er udkommet i syv oplag. Bogen indeholder digte fra hele forfatterskabet - såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
I often enjoy reading collections of short stories, and Tove Ditlevsen was a master in the art of writing them. These were first published 73 years ago.
Min første Tove Ditlevsen (about time, hahah) Jeg elsker den måde hun skriver på, den måde hun kan beskrive en situation eller en følelse og gå helt i dybden af en person. Selvom tematikken er den samme igennem alle noveller, og det kan gøre at man ikke helt har lyst til at læse flere end én ad gangen, så var det stadigvæk en virkelig god read. Glæder mig allerede til andre bøger.
"The Umbrella" was an interesting story. Helga narrated an engrossing perspective in which she found comfort in her traumas; in which she modelled her life after, and felt both passion and dissatisfaction towards said behaviors that stemmed from her childhood traumas.
I was inclined to rate this short story by Ditlevsen 3 stars, but one quote specifically stood out to me. It is when Helga is thinking about how she would feel should her husband cheat on her. It reads: "Instead of having her usual fantasies, she imagined him with another woman, but it really didn’t make much difference. It was only her outer life that he was threatening. It didn’t change who she was; her body was the same as before, with one small distinction—it had lessened in value to other men."
This quote is incredibly relevant, and has stayed so over the years, with continuous discourse and judgement that all place importance, yet also rob it of, in women's bodies. As well, the involvement and use of an umbrella as symbolism for hope is uncommon in most media and I liked Ditlevsen's creativity and use of the metaphor.
Jeg har snart læst alt af Tove Ditlevsen, fordi jeg i sin tid arvede hele samlingen. Til tider irriterer hendes selvsmagende og navlepillende pen i en altoverskyggende grad, til andre tider kravler hendes hudløse, nøgne skildringer ind under huden. Tove Ditlevsen kan få os til at tænke og mærke livet. Det kan hendes personlighed ikke tage fra hende. Jeg er vokset op med "Blinkende lygter", så Tove lever i mit blod på godt og ondt. Paraplyen rummer en række noveller, som i høj grad er centreret omkring et manglende selvværd og en skrøbelighed, som balancerer på en knivsæg. Som læser ved vi, at balancen mistes, men det sker ikke i novellens ramme - det sker i eftertankerne, i refleksionen og i fantasiens rum. Det er ganske fint gjort.