What do you think?
Rate this book
Ludermanifestet
De er et girl squad, der kalder sig for fjerdebølgefeminister. Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina er kvinder, der kæmper for retten til at bruge deres egne kroppe, som de vil, uden at blive dømt for det. Andre feminister fnyser ad dem og synes ikke, at deres projekt har noget med kvindesagen at gøre.
I "Ludermanifestet" taler Klæstrup, Kjølesen og Karup om det de kalder fjerdebølgefeminisme - en feminisme, der plads til at diskutere alt fra akademisk teori og Instagram til nøgen hud og moderne politik.
"Ludermanifestet" er deres feministiske manifest, hvori de fortæller om deres mærkesager, og hvorfor det er så vigtigt at reclaime den kvindelige krop og seksualitet, samt at gøre op med kvinders shaming, stempling og udhængning af andre kvinder.
I "Ludermanifestet" taler Klæstrup, Kjølesen og Karup om det de kalder fjerdebølgefeminisme - en feminisme, der plads til at diskutere alt fra akademisk teori og Instagram til nøgen hud og moderne politik.
"Ludermanifestet" er deres feministiske manifest, hvori de fortæller om deres mærkesager, og hvorfor det er så vigtigt at reclaime den kvindelige krop og seksualitet, samt at gøre op med kvinders shaming, stempling og udhængning af andre kvinder.
298 pages, Paperback
First published November 3, 2017
7 people are currently reading
66 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
December 22, 2020
3.5/5 stjerner.
"At kæmpe for nogle kvinder imens man nedgør andre er uacceptabelt."
Jeg var helt sikkert ikke enig i alt, de sagde og især ikke med deres "guide til håndtering af dickpics", her rådgiver de netop til en adfærd, som de lige har udskældt mænd for, når det gældte kvinders nudes. Selvom jeg dog ikke var enig i alle deres holdninger er det alle nogle vigtige diskussioner vi skal til at have i samfundet - og her kan de netop være et startskud til samtalerne.
Bogen var overvejende heteronormativ selvom den dog til tider huskede at inddrage alle seksualiteter og køn. Samtidig synes jeg også, at de var rigtigt gode til at anerkende hvide feministers privileger og tale om intersektionalitet.
Bogen er helt klart skrevet til kvinder og overvejende også hetcis kvinder, men ellers var det en god og informativ bog.
"At kæmpe for nogle kvinder imens man nedgør andre er uacceptabelt."
Jeg var helt sikkert ikke enig i alt, de sagde og især ikke med deres "guide til håndtering af dickpics", her rådgiver de netop til en adfærd, som de lige har udskældt mænd for, når det gældte kvinders nudes. Selvom jeg dog ikke var enig i alle deres holdninger er det alle nogle vigtige diskussioner vi skal til at have i samfundet - og her kan de netop være et startskud til samtalerne.
Bogen var overvejende heteronormativ selvom den dog til tider huskede at inddrage alle seksualiteter og køn. Samtidig synes jeg også, at de var rigtigt gode til at anerkende hvide feministers privileger og tale om intersektionalitet.
Bogen er helt klart skrevet til kvinder og overvejende også hetcis kvinder, men ellers var det en god og informativ bog.
July 19, 2023
3*
Ja, jeg er lige 6 år for sent på den, og #GirlSquad eksisterer ikke længere, og de har ændret sig og så videre, men jeg var altså nysgerrig.
Bogen overbeviste mig ikke i forhold til deres (dengang?) (neo)liberale feminisme. Det er en ofte lidt naiv, lidt unuanceret, “self-serving” fremstilling af fjerdebølgefeminismen. Ofte modsiger de sig selv og hinanden. Og de bruger en del energi på sprogbrug og ordets magt, og vælger alligevel samtidigt at bruge nogle questionable ord og vendinger, som om de så ikke helt forstår diskurser alligevel????
Men hey, gode grundideer og introduktion til feminisme, I guess.
Ja, jeg er lige 6 år for sent på den, og #GirlSquad eksisterer ikke længere, og de har ændret sig og så videre, men jeg var altså nysgerrig.
Bogen overbeviste mig ikke i forhold til deres (dengang?) (neo)liberale feminisme. Det er en ofte lidt naiv, lidt unuanceret, “self-serving” fremstilling af fjerdebølgefeminismen. Ofte modsiger de sig selv og hinanden. Og de bruger en del energi på sprogbrug og ordets magt, og vælger alligevel samtidigt at bruge nogle questionable ord og vendinger, som om de så ikke helt forstår diskurser alligevel????
Men hey, gode grundideer og introduktion til feminisme, I guess.
August 21, 2018
Denne bog er på en måde både feminisme for begyndere, for øvede og for viderekomne.
For begyndere er den en introduktion til feminismens forskellige bølger gennem tiden, og hvad kerne-mærkesagerne for feminister er og har været. For øvede er den en nuanceret diskussion af de interne konflikter, der hersker i feminismen og især kredser omkring tendensen til mest at kæmpe for lighed for sig selv og dem der ligner én selv. For viderekomne er den en opfordring til, og en øvelse i, at komme ud over den begrænsning (og sexisme), det er at se visse måder at være kvinde på som 'ufeministiske'. Altsammen præsenteret elegant letfordøjeligt - hvis man altså ikke får selve budskaberne galt i halsen (og det vil jeg vove at påstå at man ikke rigtigt kan uden at ville det). Man kan tale meget om kvindens ret til at være sexet og smuk uden at det legitimerer overgreb, gør hende dum eller betyder at man ikke skal lytte til hende, men teori uden praksis er stækket, og det forstår bogens forfattere. Bogens pigede, sexede og smukke udformning er den praksis, der holder teorien oppe, og den er skønt eksekveret.
Et velskrevet, medmenneskeligt og viist værk.
For begyndere er den en introduktion til feminismens forskellige bølger gennem tiden, og hvad kerne-mærkesagerne for feminister er og har været. For øvede er den en nuanceret diskussion af de interne konflikter, der hersker i feminismen og især kredser omkring tendensen til mest at kæmpe for lighed for sig selv og dem der ligner én selv. For viderekomne er den en opfordring til, og en øvelse i, at komme ud over den begrænsning (og sexisme), det er at se visse måder at være kvinde på som 'ufeministiske'. Altsammen præsenteret elegant letfordøjeligt - hvis man altså ikke får selve budskaberne galt i halsen (og det vil jeg vove at påstå at man ikke rigtigt kan uden at ville det). Man kan tale meget om kvindens ret til at være sexet og smuk uden at det legitimerer overgreb, gør hende dum eller betyder at man ikke skal lytte til hende, men teori uden praksis er stækket, og det forstår bogens forfattere. Bogens pigede, sexede og smukke udformning er den praksis, der holder teorien oppe, og den er skønt eksekveret.
Et velskrevet, medmenneskeligt og viist værk.
January 28, 2018
Fin gennemgang af mange aktuelle ligestillingsproblemer omkring krop, overgreb, seksualitet og køn.
April 20, 2023
Jeg har tre ting at sige.
Først og fremmest synes jeg det er ærgerligt, at Nikita vælger at forsvare sine bryster på s. 126. Jeg forstår godt, hvad det er hun prøver at sige - at kvindekroppen bliver kritiseret, uanset hvordan den ser ud, også (måske især) når den er naturlig. Derfor bliver hendes naturligt store bryster kritiseret for at være hængebryster, selvom de ikke er det, og selvom hendes værd er baseret på meget mere end hendes udseende. Fair nok. Men jeg synes det er enormt ærgerligt, at Nikita lægger vægt på, at “de hænger ikke.” Og mest af alt: “Jeg synes heller ikke, at hængebryster er det mest forfærdelige i hele verden.” Ikke det mest forfærdelige? Nej, det er da meget bedre end det! Det lyder lidt for ungt og smukt i mine ører, og forekommer ikke særlig solidarisk med ældre feminister. Argumentet burde have været: Det er lige meget, om mine bryster hænger eller ej, for det er lige meget, om man har hængebryster. Ikke: Mine bryster hænger ikke, så selv smukke kvinder som mig bliver kritiseret.
Dette argument er især gjort selvmodsigende idet Louise kritiserer Kim Kardashian for den selvsamme fejl på s. 128, da Kardashian “ikke greb muligheden for at sætte tingene på plads ved at sige: Hey, alle har ujævn hud hist og pist, get a life, og gå op i noget andet […].” Øv. Selvmål.
For det andet var bogen også ærgerligt heteronormativ og ofte glemsom over for andre køn og seksualiteter (knap så tilgiveligt, hvis en af søjlerne af bølgen er intersektionalitet). Derudover var rådgivingen til håndtering af dickpics decideret umoden og til tider endda respektløs (udskammende over for mænd, der ikke har haft sex endnu? Totalt unødvendigt). Denne lejlighedsvise priviligeblindhed bliver dog blødgjort idet kapitel 6 inkluderer flere perspektiver end det hvide, heteroseksuelle (antager jeg, da intet andet var nævnt), og “korrekte” feminine perspektiv, der hidtil havde domineret.
Denne kritik desuagtet blev jeg ellers positivt overrasket. Kjølsen og slænget fremsætter nogle gode argumenter, og jeg forstår deres logik og er til dels også enig i princippet. I praksis er jeg dog ikke overbevist. Og her mener jeg, at når man skærer helt ind til benet, handler det om ens verdens- og menneskesyn. Tror vi på menneskets selvagens og kapacitet til at overkomme ydre og internaliserede undertrykkende strukturer? Kjølsen og co. tænker vel ja. Personligt er jeg mere kynisk. Personligt tænker jeg på Marx’s falske bevidsthed, og selvom jeg forstår, at Kjølsen og co. ville argumentere, at jeg selv sætter kvinder som objekt og ikke respekterer deres subjektive selvbevidsthed og status som agent, så står jeg fast i den overbevisning. Jeg ved nemlig bare ikke, om vi kan “udvide rammerne indefra.” (s. 52). Og jeg ved bare ikke, om andenbølgefeministerne virkelig helt opnåede deres mål, og om vi endnu virkelig har frihed fra at være normativ kvinde. For det er jo den præmis, Kjølsen og co. bygger på: Vi har opnået frihed fra at være normativ kvinde i Danmark, så derfor vil vi nu også reclaime frihed til at være det. Men har vi virkelig frihed fra?
Jeg er stadig radikal andenbølgefeminist. Jeg har barberet mit hoved og jeg har for stort tøj på og jeg vil ikke have læbestift på. Men jeg forstår logikken og jeg er glad for, at der er nogen der ser verden på den måde. Jeg er glad for, at der er nogen der føler sig så frigjorte.
Sådan gad jeg også godt at have det.
Først og fremmest synes jeg det er ærgerligt, at Nikita vælger at forsvare sine bryster på s. 126. Jeg forstår godt, hvad det er hun prøver at sige - at kvindekroppen bliver kritiseret, uanset hvordan den ser ud, også (måske især) når den er naturlig. Derfor bliver hendes naturligt store bryster kritiseret for at være hængebryster, selvom de ikke er det, og selvom hendes værd er baseret på meget mere end hendes udseende. Fair nok. Men jeg synes det er enormt ærgerligt, at Nikita lægger vægt på, at “de hænger ikke.” Og mest af alt: “Jeg synes heller ikke, at hængebryster er det mest forfærdelige i hele verden.” Ikke det mest forfærdelige? Nej, det er da meget bedre end det! Det lyder lidt for ungt og smukt i mine ører, og forekommer ikke særlig solidarisk med ældre feminister. Argumentet burde have været: Det er lige meget, om mine bryster hænger eller ej, for det er lige meget, om man har hængebryster. Ikke: Mine bryster hænger ikke, så selv smukke kvinder som mig bliver kritiseret.
Dette argument er især gjort selvmodsigende idet Louise kritiserer Kim Kardashian for den selvsamme fejl på s. 128, da Kardashian “ikke greb muligheden for at sætte tingene på plads ved at sige: Hey, alle har ujævn hud hist og pist, get a life, og gå op i noget andet […].” Øv. Selvmål.
For det andet var bogen også ærgerligt heteronormativ og ofte glemsom over for andre køn og seksualiteter (knap så tilgiveligt, hvis en af søjlerne af bølgen er intersektionalitet). Derudover var rådgivingen til håndtering af dickpics decideret umoden og til tider endda respektløs (udskammende over for mænd, der ikke har haft sex endnu? Totalt unødvendigt). Denne lejlighedsvise priviligeblindhed bliver dog blødgjort idet kapitel 6 inkluderer flere perspektiver end det hvide, heteroseksuelle (antager jeg, da intet andet var nævnt), og “korrekte” feminine perspektiv, der hidtil havde domineret.
Denne kritik desuagtet blev jeg ellers positivt overrasket. Kjølsen og slænget fremsætter nogle gode argumenter, og jeg forstår deres logik og er til dels også enig i princippet. I praksis er jeg dog ikke overbevist. Og her mener jeg, at når man skærer helt ind til benet, handler det om ens verdens- og menneskesyn. Tror vi på menneskets selvagens og kapacitet til at overkomme ydre og internaliserede undertrykkende strukturer? Kjølsen og co. tænker vel ja. Personligt er jeg mere kynisk. Personligt tænker jeg på Marx’s falske bevidsthed, og selvom jeg forstår, at Kjølsen og co. ville argumentere, at jeg selv sætter kvinder som objekt og ikke respekterer deres subjektive selvbevidsthed og status som agent, så står jeg fast i den overbevisning. Jeg ved nemlig bare ikke, om vi kan “udvide rammerne indefra.” (s. 52). Og jeg ved bare ikke, om andenbølgefeministerne virkelig helt opnåede deres mål, og om vi endnu virkelig har frihed fra at være normativ kvinde. For det er jo den præmis, Kjølsen og co. bygger på: Vi har opnået frihed fra at være normativ kvinde i Danmark, så derfor vil vi nu også reclaime frihed til at være det. Men har vi virkelig frihed fra?
Jeg er stadig radikal andenbølgefeminist. Jeg har barberet mit hoved og jeg har for stort tøj på og jeg vil ikke have læbestift på. Men jeg forstår logikken og jeg er glad for, at der er nogen der ser verden på den måde. Jeg er glad for, at der er nogen der føler sig så frigjorte.
Sådan gad jeg også godt at have det.
August 16, 2020
Основната идея е да върне думата "курва" на жените, за да я приемат в себе си, носят, почувстват и облагорадят, така че да загуби силата си като средство за всяване на срам и натрапване на историческа несправедливост с цел контрол над друго човешко същество. Което е благородно и звучи съвсем обосновано. Описаната историческата несправедливост разхвърля като тайфун етноси, религии, социални предубеждения, и доста смахнати вярвания, които се въртят във въздуха петдесетина страници преди да паднат в перфектно подреден пъзел (в горния му ляв ъгъл се вижда Фройд).
На няколко места изобличаването на безпочвени стереотипи звучи гротеско, когато същите прозират през текста. И трябва да призная, краят е жалък. С идеята, че нещо трябва да е винаги обидно, и с напълно неубедителния призив за борба срещу патриархата. Защото въпросият е само последствие, вълничка на повърхността на проблема. А според моите наблюдения, жените в центъра на жествеността си, могат много умело да се гмурнат в дълбочианта на един проблем и да го обърнат с харстара навън, така че той вече да не е проблем. Щеше да ми е по-приятно да прочета как да разбера кога се отдалечавам от центъра на женствеността си и как да се върна, вместо мрънкането против снимки на орган.
Но нека за завършим позитивно. Благодарение на тази книга, научих, че "вещица" е жена, която е веща в секса, докато "невестата" е невежа в това отношение.
На няколко места изобличаването на безпочвени стереотипи звучи гротеско, когато същите прозират през текста. И трябва да призная, краят е жалък. С идеята, че нещо трябва да е винаги обидно, и с напълно неубедителния призив за борба срещу патриархата. Защото въпросият е само последствие, вълничка на повърхността на проблема. А според моите наблюдения, жените в центъра на жествеността си, могат много умело да се гмурнат в дълбочианта на един проблем и да го обърнат с харстара навън, така че той вече да не е проблем. Щеше да ми е по-приятно да прочета как да разбера кога се отдалечавам от центъра на женствеността си и как да се върна, вместо мрънкането против снимки на орган.
Но нека за завършим позитивно. Благодарение на тази книга, научих, че "вещица" е жена, която е веща в секса, докато "невестата" е невежа в това отношение.
Read
June 11, 2019Den dårligste bog jeg nogensinde har afsluttet.
Til at starte med var jeg på ingen måde enig i den måde de praktiserer deres ‘fjerdebølge’ feminisme, og jeg er absolut ikke blevet mere overbevist ... tværtimod!
Det meste af tiden virker Nikita Klæstrup som en der er blevet godt og grundig børnesur over den måde hun bliver omtalt i medierne og bruger bogen til at svare igen (se side 91).
Louise Kjølsen er uforstående overfor hvorfor hun ikke må have mavebluser på da hun er i praktik som psykologistuderende (se side 113).... ?!?
Derudover er bogen ‘krydret’ med en masse billeder af de tre, men ingen af de andre kvinder der bidrager til bogen???
Til sidst vil jeg bare lade to citater fra Nikita Klæstrup stå for sig selv:
“Da jeg sidste år afprøvede ni forskellige hårfarver, var ligeglad med de mandlige følgere, som tiggede mig om at farve mit hår brunt igen” (se side 100)
“Men hvis en mand ser en letpåklædt kvinde, så skal han absolut røre ved hende eller voldtage hende? Er mænd virkelig mindre trænbare end min bulldog?” (se side 201)
Til at starte med var jeg på ingen måde enig i den måde de praktiserer deres ‘fjerdebølge’ feminisme, og jeg er absolut ikke blevet mere overbevist ... tværtimod!
Det meste af tiden virker Nikita Klæstrup som en der er blevet godt og grundig børnesur over den måde hun bliver omtalt i medierne og bruger bogen til at svare igen (se side 91).
Louise Kjølsen er uforstående overfor hvorfor hun ikke må have mavebluser på da hun er i praktik som psykologistuderende (se side 113).... ?!?
Derudover er bogen ‘krydret’ med en masse billeder af de tre, men ingen af de andre kvinder der bidrager til bogen???
Til sidst vil jeg bare lade to citater fra Nikita Klæstrup stå for sig selv:
“Da jeg sidste år afprøvede ni forskellige hårfarver, var ligeglad med de mandlige følgere, som tiggede mig om at farve mit hår brunt igen” (se side 100)
“Men hvis en mand ser en letpåklædt kvinde, så skal han absolut røre ved hende eller voldtage hende? Er mænd virkelig mindre trænbare end min bulldog?” (se side 201)
April 28, 2021
Luder manifestet af Louise Kjølsen, Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Vigtig bog om kvinders ret til at være kvinder. Gode pointer og emner til mange gode samtaler. Ja, vi kvinder skal simpelthen også blive bedre til ikke at hakke på hinanden og huske, hvor priviligerede vi er og hvor langt vi er kommet. I den offentlige debat, og især under den seneste tids 2. #metoo bølge, har jeg godt nok læst mange kommentarer fra kvinder, der rakker ned på andre kvinder. Bogen mangler en korrekturlæsning, hvilket irriterede mig, men det gør ikke bogens pointe mindre vigtig. Godt råbt, piger 🙌🏼💪🏼 #ludermanifestet #louisekjølsen #ekaterinaandersen #nikitaklæstrup #feminisme #girlsquad
Vigtig bog om kvinders ret til at være kvinder. Gode pointer og emner til mange gode samtaler. Ja, vi kvinder skal simpelthen også blive bedre til ikke at hakke på hinanden og huske, hvor priviligerede vi er og hvor langt vi er kommet. I den offentlige debat, og især under den seneste tids 2. #metoo bølge, har jeg godt nok læst mange kommentarer fra kvinder, der rakker ned på andre kvinder. Bogen mangler en korrekturlæsning, hvilket irriterede mig, men det gør ikke bogens pointe mindre vigtig. Godt råbt, piger 🙌🏼💪🏼 #ludermanifestet #louisekjølsen #ekaterinaandersen #nikitaklæstrup #feminisme #girlsquad
November 8, 2018
Ganske udmærket bog om fjerdebølge feminisme krydret med girlsquad trekløveret's kendte og meget udtryksfulde billeder. Mange præcise observationer om aktuelle feministiske problemstillinger. En del begreber er ganske grundigt forklarede, og jeg tænker at bogen især egner sig til helt unge mennesker. Jeg var ikke enig i det hele, og indimellem brugte de tre forfattere lige rigeligt med tid på at forsvare og forklare sig selv, men der er ingen tvivl om, at de er feminister (og ikke blot såkaldt selverklærede feminister).
June 1, 2020
Er helt sikkert blevet klogere på en masse efter at have læst denne bog!
Der er lige lovlig mange slåfejl (ja, undskyld, sådan noget bemærker jeg), men ikke desto mindre er det en bog, som jeg synes, alle bør læse, så vi alle sammen kan ændre samfundet til det bedre.
Der er lige lovlig mange slåfejl (ja, undskyld, sådan noget bemærker jeg), men ikke desto mindre er det en bog, som jeg synes, alle bør læse, så vi alle sammen kan ændre samfundet til det bedre.
January 9, 2021
Meget øjenåbnende..
August 9, 2022
Relevant, velskrevet og ikke uden humor.
January 2, 2024
God intro til feminisme men der findes bedre derude
April 8, 2024
Stadig relevant stadig vigtig
January 20, 2026
No complaints
April 25, 2020
I identify as a feminist and I practise my feminism in my own personal way. I have taken control over my own body and mind, but in a different way than Louise, Ekaterina and Nikita. That does not mean that one way is better than the other. I find it incredibly beautiful and empowering to know that we can fight for the same thing, in our own way. We fight together, in our own way.
This book is educating, thought-provoking, entertaining and important. I recommend reading this book with an open mind. I assure you that you will learn something new about yourself and others.
This book is educating, thought-provoking, entertaining and important. I recommend reading this book with an open mind. I assure you that you will learn something new about yourself and others.
January 22, 2022
Mange interessante pointer om ligestilling, seksualitet og køn, selv om jeg ikke tror på projektet med at reclaime ordet luder. De mange personlige anekdoter virker ofte selvcentrerede og banale, men ind imellem er der nogle stærke historier der underbygger projektet.
Displaying 1 - 17 of 17 reviews