Historien om tre generationer af familien Kryles kvinder, fortalt af den yngste, Michala, der måtte igennem en smertefuld løsrivelse fra barndommens snævre missionsmiljø, gennem ungdomsoprøret frem til en slags afklaring
Nogle familiefortællinger vil ikke slippe en. ”Sne på hendes ansigt” er en af dem. Beretningen starter i 1936 i Vestjylland i et lille religiøst samfund, hvor alle kender sin plads. Her hører vi om de første to generationer i 3. person indtil historiens egentlige fortæller Michala for alvor træder ind på scenen, som jeg fortæller. Historien fører os fra Vestjylland, til Esbjerg, København for til sidst at havne i Berlin. Undervejs møder vi åbenbaringer, incest, utroskab, hash- og heroinmisbrug, kønsrollekamp, ungdomsoprør og kollektiver. Det hele bliver bundet sammen af kvinder, der forsøger at bryde den sociale arv og finde sig selv og deres ståsted i tilværelsen. Bogen er poetisk og barsk på samme tid. Det er en bog, man genlæser, hver gang man selv har flyttet sig i livet, så man kan læse den med nye briller.
Sne på hendes ansigt er den perfekte roman til din sommerlæsning og en af de bedste bøger, jeg har læst længe. En skøn, alsidig slægtskrønike, der følger tre generationer af kvinder. Michalas mormor er død 101 år gammel, og efter et besøg på sygehuset, tænker Michala tilbage og fortæller sin families historie. Helt fra morens mærkelige opvækst i en religiøs sekt i en lille vestjysk landsby, sin egen flugt til Esbjerg med moren og mormoren, de vilde ungdoms år i 60'erne og sin tid i Berlin, hvor hun møder sit livs kærlighed. Et helt fantastisk tidsbillede og et mustreed for alle, der elskede Folkets skønhed. Vil våge at påstå, at Sne på hendes ansigt er endnu bedre🎙📻👗👛
En rigtig god historie om en familie med mange lig i lasten, og skrevet utroligt smukt, og poetisk. Tonen bliver ramt rigtig godt, og personerne fremstår ægte.
Giv den til din mor i julegave. En slægtshistorie fra Esbjerg, som starter under 2 verdenskrig. Glimrende tidsbillede og dermed lidt Danmarkshistorie. Jeg kunne godt lide bogen, og Thorstein Thomsen er meget poetisk (han er også musiker, muligvis bl.a. derfor?). Der var en sætning i bogen som fik mig til at stoppe op: "Fortidens ofre, bliver ofte fremtidens bødler". Et poetisk udsagn om en tung sandhed.