Anmeldelse af "Endorfino" af JG Gylling Udgivet hos @forlagetbraendpunkt
Endorfino handler om hvordan vores samfund kunne se ud hvis motion og sundhed var obligatorisk - og usundhed blev fjernet fra samfundet.
Vi følger en familie - far, mor og tre børn i forskellige aldersgrupper. De går meget op i sundhed, men vi oplever også at nogle i familien viser modstand mod det. Vi følger historien fra morens synsvinkel.
Jeg synes, det var en interessant ide at skrive en historie ud fra, da der fra samfundets side allerede er et kæmpe fokus på sundhed - men hvad hvis det blev endnu mere ekstremt!
Karaktererne er ikke særligt dybe - og jeg ser heller ikke bogen som et litterært mesterværk, men den gjorde det jeg tror forfatteren havde tænkt - at sætte en allerede eksisterende situation endnu mere på spidsen.
Jeg tog mig selv i at grine af de tragisk-komiske forestillinger f.eks. hvor moderen og den ældste datter deltager i en ekskursion - jeg har ikke lyst til at spoile hvor de tager hen, for det er noget af det mest tragisk komiske i hele bogen.
I slutningen lagde bogen op til at den ville følge en situation der opstår med den ældste datter, men lige pludselig sker der noget andet, som så afslutter historien. Det synes jeg var ærgeligt, jeg havde sådan lyst til at vide hvordan det handlingsspor med datteren ville ende.